Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2191861_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-05-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMMPH
Sagsnr.: 2006162
Dok. nr.: 1204841
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. april 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 934 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålene
er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Bøje Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 934:
”Vil
ministeren redgøre for, om en respirator kan omstilles til at kunne håndtere
mere end én patient samtidigt, og redegøre for fordele og ulemper herved?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser:
”En
række sygdomme og tilstande kan medføre, at en patient har behov for respira-
torbehandling, dette gælder også patienter med COVID-19, der kan udvikle et bety-
dende lungesvigt, med behov for respiratorbehandling.
En respirator er et apparat, der ved hjælp af overtryk ventilerer en patient, hvorved
man sikrer, at den pågældende patient får tilført ilt og kan afgive kuldioxid. Respirato-
rer findes i flere kompleksitetsgrader, med forskellige muligheder for justering af tryk,
flow mv. En respirator kan modificeres således, at der tilkobles flere patient-slangesy-
stemer, og flere patienter således kan ventileres på samme tid. Dette muliggør, at én
respirator kan bruges til flere patienter, hvilket kan være en fordel i en situation med
katastrofalt pres på sundhedsvæsenet og respiratorkapaciteten.
Tilslutningen af flere patienter til en respirator indebærer dog også en række proble-
matikker, der begrænser anvendeligheden af denne praksis. Ved tilkobling af flere pa-
tienter til samme respiratorer eksisterer muligheden for at tilpasse respiratorbehand-
lingen til den enkelte patient ikke i samme grad. Dette medfører bl.a. risiko for, at pa-
tienterne ikke ventileres i tilstrækkelig grad, og at der sker skader på patientens lun-
ger.
Sundhedsstyrelsen er orienteret om, at der er flere producenter af medicinsk udstyr,
der arbejder på løsninger, der gør, at man kan tilpasse behandlingen til den enkelte
patient, ved tilkobling af flere til samme respirator. Systematiserede erfaringer af dis-
ses anvendelighed er dog aktuelt ikke tilgængelige.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens bidrag, idet jeg understreger, at vi fort-
sat skal sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til de patienter med COVID-19, som kan
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 934: Spm., om en respirator kan omstilles til at kunne håndtere mere end én patient samtidigt, til sundheds- og ældreministeren
have behov for intensiv pleje og behandling fremover, samtidig med at vi skal kunne
behandle øvrige patienter med behov for intensiv pleje og respiratorbehandling.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Marie Louise Bloch Rostrup-Nielsen
Side 2