Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-05-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPBMA
Sagsnr.: 2005635
Dok. nr.: 1185402
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. april 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 928 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 928:
”Kan
ministeren bekræfte, at PLO har indgået en lokalaftale med Region Sjælland, der
betyder, at lægerne får dobbelttakst for at servicere ikke-Coronaramte patienter her
under Covid-19-krisen, og i bekræftende fald, om det er den eneste region med
denne aflønning, samt hvad grunden er til dette?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Sundheds- og Ældreministeriet anmodet om bidrag fra
Danske Regioner. Danske Regioner oplyser følgende:
”Da ske Regio er ka oplyse, at Regio Sjælla d i
6 i dgik e aftale ed PLO-
Sjælland om almen praksis deltagelse og rolle i Region Sjællands sundhedsberedskab i
tilfælde af akut større hændelse eller krise. Aftalen beskriver bland andet, hvorledes
de aktiverede læger honoreres for opgaven.
I marts 2020 har regionen indgået en opfølgende aftale vedr. aktiveret sundhedsbe-
redskab i forbindelse med COVID-19 pandemien, i de tilfælde, at der ekstraordinært
udskrives patienter fra sygehusene i regionen grundet aktiveret COVID-19 beredskab.
Aftalen vedrører alene udvalgte patienter uden COVID-19 smitte, der ekstraordinært
udskrives fra sygehusene, og hvor der konkret aftales, at behandlingsansvaret over-
går til de praktiserende læger. Aftalen omfatter derfor ikke alle ikke-coronaramte pa-
tienter i almen praksis. Aftalen har endnu ikke været anvendt.
Honoraret til de praktiserende læger er fastsat i henhold til beredskabsaftalen fra
2016 til 1.963,80 kroner i timen og svarer til dobbelt konsulenttimetakst for praktise-
rende læger. De praktiserende lægers almindelige honorering i henhold til overens-
komsten er primært aktivitetsbaseret, hvormed det ikke direkte kan sammenlignes
med en konsulenttimetakst.
Honoraret omfatter bl.a. stuegang på kommunale akutpladser eller andre institutio-
ner, hvor en fast beredskabslæge varetager behandlingen af alle patienter på lokatio-
nen, også patienter tilmeldt andre læger.
Begrundelsen for aftalen har været at sikre, at behandlingsansvaret ekstraordinært
kunne overtages af praktiserende læger, så sygehusene vil kunne frigøre den nødven-
dige kapacitet til at behandle de mest syge patienter, herunder patienter med COVID-
19. Det betyder, at de praktiserende læger vil have et ansvar for at tilse og behandle
patienter, der normalt fortsat vil være indlagte.