Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2180580_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23-04-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPCHS
Sagsnr.: 2005528
Dok. nr.: 1184087
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. april 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 919 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nils Sjøberg (RV).
Spørgsmål nr. 919:
Set i lyset af kommunernes mulighed for midlertidigt at reducere hjemmehjælp,
jævnfør BEK nr. 219 af 17/03/2020 (Bekendtgørelse om begrænsning af rettigheder
på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom
2019), kan ministeren så redegøre for, om de mange kommuner, som har reduceret i
hjemmehjælpen, alene gør det med afsæt i de i bekendtgørelsen fastsatte retnings-
linjer, hvor man
ku
å redu ere hjælpe , ” år det på aggru d af e sa let vurde-
ring af kommunens samlede pleje- og personalekapacitet er nødvendigt i forbindelse
med håndteringen af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), og de pågældende for-
pligtelser og rettigheder efter kommunalbestyrelsens vurdering, anses for at være af
mere underordnet betydning i forhold til det pågældende kapacitetsbehov?
Svar:
Jeg er meget opmærksom på, at mange ældre borgere for øjeblikket oplever, at deres
hjemmehjælp er reduceret som følge af den ekstraordinære situation med COVID-19
og kommunernes behov for at prioritere ressourcerne til håndtering af livsnødven-
dige, kritiske og akutte behov.
Bekendtgørelse om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet, som
gælder frem til 1. juli 2020 fastsætter følgende om kommunernes muligheder for at
begrænse forpligtelser og rettigheder på ældreområdet:
Kommunerne kan midlertidigt fravige rettigheder og forpligtelser på bl.a. ydelser ef-
ter serviceloven til svækkede ældre, under forudsætning af, at kommunalbestyrelsen
finder det nødvendigt af hensyn til kommunens samlede pleje- og personalekapacitet
i forbindelse med håndteringen af COVID-19. Det er samtidig en forudsætning, at de
pågældende forpligtelser og rettigheder efter kommunalbestyrelsens vurdering anses
for at være af mere underordnet betydning i forhold til det pågældende kapacitets-
behov.
Der er et klart krav i bekendtgørelsen om, at der altid skal foretages en konkret og in-
dividuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp, så der ikke sker begræns-
ninger i hjælpen, udover hvad der er nødvendigt for at sikre den nødvendige pleje- og
personalekapacitet til COVID-19 håndtering. Begrænsningerne i hjælpen skal holdes
på et minimum, og den enkelte borger må ikke udsættes for sundheds- eller sikker-
hedsmæssige risici som følge heraf.
Der er endvidere et klart krav i bekendtgørelsen om, at kommunalbestyrelsen lø-
bende skal vurdere nødvendigheden af begrænsningerne i hjælpen til fx svækkede
ældre, og beslutninger herom skal ophæves straks, når betingelserne ikke længere er
opfyldt.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 919: Spm. om de mange kommuner, som har reduceret i hjemmehjælpen, til sundheds- og ældreministeren
Endelig har kommunalbestyrelsen pligt til at anvende den frigjorte kapacitet til bor-
gere med livsnødvendige, kritiske og akutte behov, herunder borgere med COVID-19.
Jeg kan oplyse, at KL den 21. april 2020 har fremsendt en redegørelse om, hvor
mange kommuner der benytter sig af mulighederne i bekendtgørelsen om begræns-
ning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet, som midlertidigt giver kommu-
nerne mulighed for at reducere i fx hjemmehjælpen, hvis det er nødvendigt af hensyn
til den samlede pleje- og personalekapacitet under COVID-19 håndtering.
./.
KL´s redegørelse, som er vedlagt denne besvarelse, er baseret på besvarelser fra 89
ud af 98 kommuner. Af redegørelsen fremgår det, at 84 pct. af de besvarende kom-
muner benytter sig af bekendtgørelsens muligheder, mens 16 pct. angiver, at de ikke
har anvendt bekendtgørelsen på nuværende tidspunkt. Ifølge KL er brugen af be-
kendtgørelsen er meget varierende. Langt størstedelen (65 pct.) af de kommuner,
som har anvendt bekendtgørelsen, oplyser, at de har rykket personale til kritiske
funktioner i kommunen. Som jeg læser redegørelsen, har mange kommuner også fo-
kus på at inddæmme smittespredningen, og at der derfor findes alternativer såsom
telefonisk kontakt med borgerne.
Som det fremgår ovenfor, stilles der i bekendtgørelsen en række helt konkrete krav
og forudsætninger til kommunerne, som skal være opfyldt, for at kommunerne kan
tage bekendtgørelsen i anvendelse. Det forventer jeg, at kommunerne efterlever.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Charlotte Søderlund
Side 2