SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 918: MFU spm. om ministerens bidrag til svar på SOU alm. del - spørgsmål 306 skal forstås således, at regeringen og KL med økonomiaftalen for 2020 besluttede, at brugertilfredshedsundersøgelserne på plejecenterområdet ikke skal være på institutionsniveau, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

ANBEFALINGER TIL UDVIK-

LING AF KVALITETSINDIKA-

TORER I ÆLDREPLEJEN

Arbejdsgruppen for udvikling af kvalitetsindikatorer i ældreplejen

April 2019

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 918: MFU spm. om ministerens bidrag til svar på SOU alm. del - spørgsmål 306 skal forstås således, at regeringen og KL med økonomiaftalen for 2020 besluttede, at brugertilfredshedsundersøgelserne på plejecenterområdet ikke skal være på institutionsniveau, til sundheds- og ældreministeren

Indhold

2.1

3.1

5.1

5.2

5.2.1

5.2.2

6.1

6.1.1

6.1.2

6.1.3

6.2

6.2.1

6.2.2

6.2.3

6.3

Sammendrag og anbefalinger....................................................................................3

Indledning og baggrund for arbejdet.........................................................................8

Læsevejledning

.......................................................................................................12

Afgrænsning af arbejdet..........................................................................................14

Forståelse af kvalitetsindikatorer og begrebet kvalitet............................................14

Behov og formål

.....................................................................................................15

Eksisterende data

....................................................................................................19

Registerdata

............................................................................................................19

Brugertilfredshedsundersøgelser og PRO-data (patientrapporterede oplysninger)

.27

Brugertilfredshedsundersøgelser.............................................................................27

PRO-data (patientrapporterede oplysninger)

..........................................................31

Analyse

...................................................................................................................32

Tema 1. – Funktionsevne

........................................................................................33

Forslag 1: Indikator for det målte funktionsevneniveau..........................................34

Forslag 2 a: Borgerens egen vurdering af udvikling i funktionsniveau...................36

Forslag 2 b: Borgerens vurdering af betydningen af den hjælp de modtager..........38

Tema 2. - Livskvalitet og tilfredshed

......................................................................42

Forslag 1. Borgerens oplevede effekt af de kommunale indsatser

..........................43

Forslag 2. Borgerens oplevede trivsel og livskvalitet

.............................................45

Forslag 3: Borgerens tilfredshed med hjælpen........................................................46

Tema 3. - Sammenhæng og forudsigelighed...........................................................50

6.3.1 Forslag 1: Antal forebyggelige indlæggelser blandt borgere, der modtager

hjemmehjælp........................................................................................................................51

6.3.2

6.3.3

Forslag 2: Antal færdigbehandlingsdage pr. 1000 ældre borgere (65 + årige)........53

Forslag 3: Antal forebyggelige indlæggelser

..........................................................55

6.3.4 Forslag 4: Tidlig opsporing ift., hvor mange borgere der indlægges med

forebyggelige indlæggelser.

.................................................................................................57

6.3.5

8.1

8.1.1

8.1.2

8.1.3

8.2

8.3

8.4

Forslag 5: Borgerens tilfredsheds med sammenhæng og forudsigelighed i hjælpen

Brug af nøgletal

......................................................................................................63

Brugertilfredshedsundersøgelser.............................................................................64

Modeller for gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelser på ældreområdet

Model 1: Brugertilfredshedsundersøgelse på institutionsniveau.............................65

Model 2: Brugertilfredshedsundersøgelse på kommunalt niveau

...........................69

Model 3. National brugertilfredshedsundersøgelse.................................................70

Anbefaling til model for brugertilfredshedsundersøgelse på ældreområdet............74

Tilgængelighed

.......................................................................................................77

Antal spørgsmål

......................................................................................................77

Side 1

8.5

Temaer i brugertilfredshedsundersøgelsen..............................................................78

Hvordan kan indikatorer anvendes i praksis

...........................................................83

Side 2

1. Sammendrag og anbefalinger

I forlængelse af aftalen om kommunernes økonomi for 2019 er der nedsat

en arbejdsgruppe, som har udarbejdet en række anbefalinger til

kvalitetsindikatorer på ældreområdet. Hensigten med indikatorerne er at

skabe et bedre grundlag for at sammenligne kvaliteten og resultaterne af

indsatsen på ældreområdet på tværs af kommuner og over tid og dermed

også bidrage til et bedre beslutningsgrundlag for lokal prioritering og

udvikling af ældreplejen. Anbefalingerne af kvalitetsindikatorer kan

supplere de allerede eksisterende opgørelser og registreringer af aktivteten

på ældreområdet.

Arbejdsgruppen har baseret arbejdet på egne undersøgelser og anbefalinger

fra en foranalyse foretaget af Rambøll (2018). Det anbefales, at der opstilles

kvalitetsindikatorer under tre hovedtemaer: Funktionsevne, Livskvalitet og

Tilfredshed samt Sammenhæng og Forudsigelighed, som til sammen

indfanger centrale elementer i ældreplejens betydning for borgerne.

Udgangspunktet for arbejdet har været at opstille 3-5 indikatorer, som er

præcise og robuste mål for kvaliteten og resultaterne af indsatsen i

ældreplejen. Datagrundlaget for at opstille indikatorer forbedres i de

kommende år med udrulning af Fælles Sprog III og nye

brugertilfredshedsundersøgelser. På den baggrund anbefales i alt tre

kvalitetsindikatorer, som dækker de tre temaer. Disse vil kunne suppleres

over tid. Supplerende peges der samtidig på yderligere kvalitetsindikatorer,

der kan anbefales, såfremt der måtte være ønske om at beslutte flere

indikatorer på nuværende tidspunkt.

Figur 1. Overblik over forslag til kvalitetsindikatorer i ældreplejen

Side 3

Tema 1 – Funktionsevne

Det er et udtryk for kvalitet i ældreplejen, når indsatsen formår at reducere

fald i borgernes funktionsevne mest muligt. Derfor vurderes det, at

udviklingen i funktionsevne er et relevant tema i det samlede billede af

kvalitet i ældreplejen.

Det anbefales, at der udarbejdes en kvalitetsindikator, der knytter sig til

rehabiliteringen af ældre borgere. Indikatoren opgøres både som andelen og

antallet af rehabiliteringsforløb blandt borgere på 65 år eller derover

, hvor

borgernes funktionsevne forbedres eller er uændret. Indikatoren er udtryk

for den faglige vurdering af borgerens funktionsevne. Rehabilitering og

ambitionen om, at ældre er selvhjulpne så lang tid som muligt er et

gennemgående hensyn i ældreplejen i dag, hvorfor indikatoren vurderes at

være relevant for borgerne og medarbejderne i den kommunale ældrepleje.

Indikatoren kan opgøres på mellemlang sigt (3-4 år) på baggrund af data,

som er planlagt i forbindelse med Fælles Sprog III (FSIII). Der kan dog

være pilotkommuner, hvor det er muligt at opgøre data i løbet af 2020.

Personer på 65 år og derover defineres som ældre. En tilsvarende definition anvendes på

Sundhedsområdet. Sundheds- og ældreområdet er i kommunerne ofte integreret og op-

deling vil være vanskelig. Dette afviger dog fra den nuværende afgrænsning i kommuner-

nes budget- og regnskabssystem, hvor personer på 67 år og derover betragtes som ældre.

Arbejdsgruppen vurderer ikke, at dette vil udgøre et problem i relation til at foretage sam-

menligninger, herunder fx af budget- og regnskabsoplysninger og kvalitetsindikatorer.

Side 4

Det kan overvejes at supplere med en indikator, der indfanger borgernes

egen vurdering af udviklingen i deres funktionsevne og evne til at klare sig i

selv i hverdagen. Arbejdsgruppen har vurderet to indikatorer, der begge er et

mål for borgerens egen vurdering af funktionsevne. De to indikatorer

adskiller sig ift., hvorvidt de bygger på registerdata eller

brugertilfredshedsundersøgelser.

Den ene indikator er et mål for borgerens vurdering af betydningen af den

hjælp de modtager. Indikatoren måles ved, at borgerne ved start og

afslutning af et forløb skal vurdere, hvorvidt de oplever begrænsninger i

forbindelse med udførelse af en aktivitet knyttet til deres tilstand.

Indikatoren forudsætter, at der følges op på registreringen ved afslutningen

af indsatsen, som i dag ikke er obligatorisk i FSIII, og kræver dermed nye

registreringer i kommunerne. Indikatoren kan, hvis det besluttes, opgøres på

lang sigt (mere end 4 år). Indikatoren kan således vurderes på sigt og i

sammenhæng med, om registreringsbyrden kan tilpasses på andre områder,

så der samlet set ikke bliver tale om en øget registreringsbyrde for

kommunerne.

Den anden indikator er et mål for borgerens egen vurdering af udviklingen i

funktionsniveau og kan måles med et spørgsmål i en

brugertilfredshedsundersøgelse. Indikatoren kan opgøres på kort sigt (1-2

år).

Den registerbaserede indikator kan potentielt give et mere fintmasket

grundlag for at måle kvaliteten af indsatsen sammenlignet med en indikator

udviklet på baggrund af en brugertilfredshedsundersøgelse. Det kan

imidlertid overvejes at benytte brugertilfredshedsundersøgelsen på kort sigt

m.h.p. at skifte til den registerbaserede indikator, når den er klar.

Tema 2 - Livskvalitet og tilfredshed

Indsatsen i den kommunale ældrepleje kan påvirke borgernes livskvalitet.

Det er således vurderingen, at det bl.a. kan være udtryk for kvalitet i

ældreplejen, når borgerne oplever livskvalitet og tilfredshed med hjælpen.

Det anbefales, at der udvikles en kvalitetsindikator for borgerens oplevede

effekt af de kommunale indsatser. Indikatoren knytter den/de ydelse(r), der

leveres sammen med borgerens vurdering af om indsatsen/indsatserne

understøtter borgeren i at kunne gøre ting, som vedkommende ønsker.

Således siger indikatoren noget om borgerens oplevelse af i hvilken grad

den hjælp de modtager understøtter deres selvhjulpenhed og mulighed for at

Side 5

gøre de ting i hverdagen, de gerne vil. Indikatoren kan opgøres på kort sigt

(1-2 år) ved hjælp af ét spørgsmål i en brugertilfredshedsundersøgelse.

Tema 3 – Sammenhæng og forudsigelighed

Kvaliteten af den samlede indsats kan forringes, hvis der ikke er

sammenhæng mellem de forskellige indsatser. Derudover kan oplevelsen af,

at der er sammenhæng og forudsigelighed i indsatsen betyde, at borgeren

oplever stabilitet og tryghed, som er et godt afsæt for at opnå de ønskede

resultater af indsatserne.

Pleje og omsorg i ældreplejen skal blandt andet fungere sammen med

sundhedsindsatser ved at understøtte, at borgere ikke rammes af sygdomme

eller skader, der kunne være undgået. En indikation på, om det lykkes, er,

hvorvidt indsatserne i hjemmeplejen effektivt modvirker, at borgene

indlægges af grunde, der er gode muligheder for at forebygge.

Det anbefales derfor, at der udarbejdes en kvalitetsindikator for antallet af

forebyggelige indlæggelser blandt borgere på 65 år eller derover, der

modtager hjemmehjælp. Forebyggelige indlæggelser forstås som

indlæggelser blandt borgere på 65 år eller derover, som kommunerne har

særligt gode muligheder for at forebygge. Indikatoren kan opgøres på kort

sigt (1-2 år) på baggrund af data fra Landspatientregisteret, befolkningstal

fra Danmarks Statistik samt data om de kommunale indsatser, der kan

hentes fra kommunernes EOJ-systemer med information om visiteret

hjemmepleje.

Overvejelser om yderligere indikatorer

Ud over de anbefalede indikatorer har arbejdsgruppen vurderet en række

indikatorer indenfor de tre temaer, som kan opgøres efter hånden som data

bliver tilgængelig, hvis der er ønske om at supplere med flere indikatorer.

Indenfor Tema 3 Sammenhæng og forudsigelighed kan det fx overvejes at

supplere med en indikator for antallet af dage, hvor færdigbehandlede

patienter venter på at blive udskrevet. Der er i kapitel 6 i afrapporteringen

vurderet fordele og ulemper ved samtlige af de vurderede indikatorer.

Model for brugertilfredshedsundersøgelse

Arbejdsgruppen har identificeret tre modeller for gennemførelse af

brugertilfredshedsundersøgelser, der varierer efter, hvilket niveau svarene

opgøres på, hhv. nationalt, kommunalt eller område-/plejecenterniveau.

Det anbefales, at der, blandt alle borgere som, modtager hjemmehjælp,

gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse med henblik på at opnå

viden på kommuneniveau og så vidt muligt på områdeniveau. Det er

Side 6

udgangspunktet, at undersøgelsen gennemføres digitalt, idet det vurderes,

om den metodisk kan lægge sig op ad Økonomi- og Indenrigsministeriets

koncept for brugertilfredshedsundersøgelser, som forventes udviklet i løbet

af 2019.

Der lægges ikke op til, at kommunerne skal understøtte modtagerne af

hjemmehjælp til at besvare undersøgelsen. Det er forventningen, at

kommunerne vil støtte op om undersøgelsen og bidrage til at sætte fokus på

formidling af brugertilfredshedsundersøgelsen lokalt.

For så vidt angår beboere på plejecentre bemærkes, at en stor andel af

respondenterne er svage borgere, hvoraf mange lider af demens. Det

medfører en række metodiske udfordringer for gennemførelse af

undersøgelsen. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at der nærmere

undersøges muligheder og modeller for gennemførelse af

brugertilfredshedsundersøgelse blandt beboere på plejehjem. Dette vil ske

med inddragelse af kommuner, som kan bidrage med erfaringer, danne

rammen om forsøg med undersøgelsesmetoder mv. Det anbefales, at der

herefter følges op både på modellen for gennemføres at

brugertilfredshedsundersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og beboere

på plejehjem.

Parallelt med den nærmere afdækning af muligheder for undersøgelser på

plejehjem anbefales det, at brugertilfredshedsundersøgelsen blandt beboere

på plejehjem i 2019 gennemføres, som i dag, dvs. som en national stikprøve,

hvor plejecentre bistår med at sikre svar fra borgere, der er i stand til at

deltage i samme omfang som kommunerne gør i dag med den nuværende

undersøgelse.

Arbejdsgruppen anbefaler, at temaerne, der skal dækkes i en

brugertilfredshedsundersøgelse er funktionsevne, livskvalitet, sammenhæng

og forudsigelighed, tilfredshed med hjælpen, frit valg, behov og

baggrundsoplysninger.

Det anbefales, at de konkrete spørgsmål formuleres og valideres i 2019. Der

bør i brugertilfredshedsundersøgelsen fastholdes en kerne af spørgsmål, som

søges reduceret mest muligt. Det anbefales derfor, at der er 15-20 faste

spørgsmål. Det skal herudover være muligt for kommunerne at tilføje og

formulere egne spørgsmål i den nationale spørgeramme således at evt.

lokale tilfredshedsmålinger kan foretages samtidig med de nationale.

Side 7

Yderligere viden om indsatsen i ældreplejen

Fokus for kvalitetsindikatorerne er at have robuste mål for resultater. Ud

over kvalitetsindikatorerne vil der foreligge yderligere viden fra

brugertilfredshedsundersøgelser, ligesom forhold som budgetter, sygefravær

m.v. både kan rumme væsentlig information i sig selv og bidrage til at

forklare resultaterne.

Side 8

2. Indledning og baggrund for arbejdet

I dag er de eneste muligheder for at vurdere indsatsen på ældreområdet at

opgøre aktiviteten på området eller at anvende de eksisterende

brugertilfredshedsundersøgelser på ældreområdet. Data for aktiviteten på

ældreområdet dækker bl.a. over udgifter på området og omfanget af ydelser,

som borgerne er visiteret til, herunder antal, varighed, hyppighed og

tidsforbrug for de ydelser, som borgerne modtager. De eksisterende

brugertilfredshedsundersøgelser på ældreområdet er baseret på mindre

stikprøver. Der eksisterer dermed ikke et nationalt datagrundlag, som gør

det muligt at opgøre kvaliteten og resultaterne af indsatsen på tværs af alle

kommuner.

Med henblik på at skabe grundlag for en endnu bedre pleje og omsorg for de

ældre borgere er der fra politisk side de seneste år igangsat flere initiativer,

som skal bidrage til at øge fokus på kvaliteten på ældreområdet.

Med aftalen om kommunernes økonomi for 2019 er regeringen og KL enige

om, at udviklingen af kvalitetsindikatorer på ældreområdet kan bidrage til et

styrket fokus på effekt og resultater af indsatsen frem for input til gavn for

de ældre borgere.

Aftale om kommunernes økonomi for 2019

Med aftalen om kommunernes økonomi for 2019 er KL og regeringen enige om, at

udviklingen af kvalitetsindikatorer på ældreområdet kan bidrage til et styrket

fokus på effekt og resultater af indsatsen frem for input til gavn for de ældre

borgere. Regeringen og KL er derfor enige om at nedsætte en styregruppe og

arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til modeller for kvalitetsindikatorer,

herunder valg af konkrete indikatorer.

Det fremgår ligeledes af Aftale om finansloven for 2018, at der mellem re-

geringen og Dansk Folkeparti er enighed om at drøfte den videre vej frem

for kvalitetsudviklingen af ældreområdet, herunder muligheden for løbende

at følge udviklingen i kvalitet og resultater af indsatsen for de ældre. I for-

længelse heraf, blev regeringen og Dansk Folkeparti i aftale om finansloven

for 2019 enige om at afsætte 10 mio. kr. til det videre arbejdet med udvik-

ling af kvalitetsindikatorer i ældreplejen.

Aftale om finanslov for 2019

Med aftalen om finansloven for 2019 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om

at afsætte 10 mio. kr. i perioden 2019-2022 til opfølgning på arbejdet med

udvikling af kvalitetsindikatorer i ældreplejen.

Side 9

Ældreområdet

Ældreområdet afgrænses til indsatser efter serviceloven og sundhedsloven,

der vedrører ældre borgere og varetages i hjemmeplejen eller på plejecenter.

Personer på 65 år eller derover betragtes som ældre.

Skifte på ældreområdet: fra aktivitet til fokus på funktionsevne og resultater

Der har de seneste år været et paradigmeskifte i praksis på ældreområdet.

Fokus er i stigende grad på at give en rehabiliterende indsats som har til

hensigt at understøtte at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv

med udgangspunkt i borgerens funktionsniveau. Kommunerne har omlagt

ældreplejen således, at indsatsen tilrettelægges i samarbejde med borgeren

ud fra en målsætning om hjælp til selvhjælp, fremfor en indsats, hvor

ældreplejen primært tilrettelægges med henblik på at gøre noget for

borgerne.

Dette ses i praksis gennem en styrket forebyggelsesindsats, en mere

systematisk rehabiliteringsindsats og en øget målretning af indsatsen i

forhold til svage ældre, som har omfattende og komplekse behov. Siden 1.

januar 2015 har kommunerne været forpligtet til at tilbyde et kortere og

tidsafgrænset rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83a, hvis det

vurderes at kunne forbedre borgerens funktionsevne og dermed nedsætte

behovet for hjælp efter servicelovens § 83. Omstillingen stiller andre krav til

den måde hjemmeplejen arbejder, den måde borgerne bliver inddraget, og

den måde kvalitet bliver opgjort og dokumenteret.

Behov for nye måder at måle kvalitet

Med den ændrede tilgang i den kommunale ældrepleje med fokus på

rehabilitering, funktionsevne og at gøre borgeren mere selvhjulpen er der

sket et grundlæggende skift i, hvordan hjemmeplejeindsatsen opfattes. Den

nye tilgang i ældreplejen skaber behov for nye måder at tydeliggøre og

sammenligne kvalitet. Opgørelser af aktivitet (input), som fx antal besøg

den ældre modtager eller antal minutter, hvor borgerne modtager

hjemmepleje, er fortsat væsentligt i forbindelse med faglig og økonomisk

prioritering, styring og udvikling af hjemmeplejen, men de siger ikke

nødvendigvis noget om

kvaliteten

resultaterne

af den indsats, der leveres

i ældreplejen.

Der er derfor behov for at tilvejebringe systematisk viden om kvalitet og

resultater af de indsatser og ydelser, som borgerne modtager. Det gælder

bl.a. for ydelser med fokus på forebyggelse og den ældres funktionsevne,

som afspejler skiftet på ældreområdet. Data, som skaber viden om, hvilke

indsatser og ydelser der bidrager til de ønskede resultater og dermed giver et

Side 10

bedre grundlag for at udvikle kvaliteten og prioritere indsatser på lokalt og

nationalt niveau.

Det forventes endvidere, at udvikling af kvalitetsindikatorer vil kunne

anvendes lokalt til at sammenholde den opnåede kvalitet og effekt med

ressourceforbrug. Dette kan danne baggrund for overvejelser om, hvorvidt

der opnås den forventede kvalitet, og om ressourceforbruget matcher

kvaliteten, herunder om der er behov for at analysere indsatserne nærmere.

Foranalyse af udvikling af kvalitetsindikatorer i ældreplejen

I aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 blev

satspuljepartierne enige om, at der skulle gennemføres en foranalyse af

muligheden for at udvikle kvalitetsindikatorer i ældreplejen. Foranalysen

har dels haft til formål at undersøge muligheden for at udvikle 3-5

overordnede kvalitetsindikatorer, som måler kvaliteten af ældreplejen, dels

at se på den brugeroplevede kvalitet og brugertilfredshedsundersøgelser i

ældreplejen. Rambøll har i februar 2018 færdiggjort foranalysen, hvori det

anbefales, at der arbejdes videre med kvalitetsindikatorerne indenfor fire

overordnede temaer, henholdsvis borgersikkerhed/-sundhed, rehabilitering,

livskvalitet samt sammenhæng og behov. Indenfor hvert af de overordnede

temaer er der udviklet 2-3 forslag til kvalitetsindikatorer,

jf. tabel 1.

Side 11

Tabel 1. Oversigt over forslag til kvalitetsindikatorer i Foranalyse af

kvalitetsindikatorer og brugertilfredshedsundersøgelser i ældreplejen

(Rambøll 2017)

Indikator

Antal forebyggelige indlæggelser pr. 1.000

ældre borgere (67+ år).

Antal forebyggelige indlæggelser pr. 1.000

ældre borgere (67+ år), som har haft

kommunal kontakt inden for 10 dage før

indlæggelse.

Antal forebyggelige indlæggelser suppleret

med antal borgere med alvorligt uplanlagt

vægttab pr. 1.000 ældre borgere (67+ år),

som har haft kommunal kontakt inden for

10 dage før indlæggelse. Indikatoren

forudsætter løbende vejning af alle ældre,

som modtager plejeindsatser samt

registrering af borgernes vægt.

Andel borgere (67+ år) med stabilt/forbedret

funktionsevneniveau målt fra start til slut af

indsats (eller efter 12 uger, hvis indsatsen

ikke er afsluttet på dette tidspunkt). Der

måles på alle borgere, der modtager

hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og

genoptræning.

Andel borgere (67+ år), som har modtaget

kommunale indsatser, og som har oplevet en

forbedring i funktionsevneniveau, målt ved

hjælp af redskabet Patient Specifik

Funktionel Skala (PSFS) fra start til slut af

indsats (eller efter 12 uger, hvis indsatsen

ikke er afsluttet på dette tidspunkt). Der

måles på alle borgere, der modtager

hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og

genoptræning.

Borgernes generelle trivsel og

velbefindende målt ved hjælp af et valideret

spørgeskema (WHO-5). Spørgeskemaet

består af fem spørgsmål om, hvordan

respondenten har følt sig tilpas i de seneste

to uger. Kan måles ved hjælp af fem nye

spørgsmål i de evt. fremtidige nationale

brugertilfredshedsundersøgelser.

Hvorvidt borgerne vurderer, at den mod-

tagne hjælp gør, at de kan gøre de ting, der

er vigtige for dem. Kan måles ved hjælp af

et nyt spørgsmål i de fremtidige nationale

brugertilfredshedsundersøgelser. Kan måles

ved hjælp af to nye spørgsmål i de evt.

Eksiste-

rer data

Datagrundlag

Registerdata

Tidshorisont

Kort

Borgersikkerhed/ Sundhed

Nej

Registerdata

Lang

Nej

Registerdata

Lang

Rehabilitering

Nej

Registerdata

Lang

Nej

Brugertilfredshed

Kort

Livskvalitet

Nej

Brugertilfredshed

Kort

Side 12

fremtidige nationale brugertilfredshedsun-

dersøgelser

Andelen af borgere, som er tilfredse med

antallet af medarbejdere, som hjælper dem

med praktisk hjælp eller personlig pleje,

samt andelen af borgere, som er tilfredse

med ensartetheden i den hjælp, de modtager.

Det er tale om to eksisterende spørgsmål i

den nationale brugertilfredshedsundersø-

gelse, der udføres af SUM, som vil kunne

overføres til de evt. fremtidige nationale

brugertilfredshedsundersøgelser.

Andelen af borgere, som oplever at få den

støtte, de har brug for, når de har brug for

den, samt andelen af borgere, som oplever,

at støtten passer til deres behov. Kan måles

ved hjælp af to nye spørgsmål i de evt.

fremtidige nationale brugertilfredshedsun-

dersøgelser

Andelen af borgere, som føler sig trygge i

hverdagen med den støtte, de modtager,

samt andelen af borgere, som oplever, at

personalet tager hensyn til deres behov og

ønsker til, hvordan hjælpen skal udføres.

Kan måles ved hjælp af to nye spørgsmål i

de evt. fremtidige nationale brugertilfreds-

hedsundersøgelser

Nej

Brugertilfredshed

Kort

Sammenhæng og behov

Nej

Brugertilfredshed

Kort

Nej

Brugertilfredshed

Kort

Kilde: Rambøll (2018) Foranalyse af kvalitetsindikatorer i ældreplejen og brugertilfredshedsundersøgelser.

Indikatorerne vedrørende

borgersikkerhed/sundhed

rehabilitering

bygger

på registerdata, mens indikatorerne vedrørende

livskvalitet

samt

sammenhæng og behov

forudsætter undersøgelser via

brugertilfredshedsundersøgelser (spor 2). I udvælgelsen af temaer og den

efterfølgende udvikling af indikatorer har der været fokus på indikatorer,

som omhandler resultaterne af plejeindsatsen. Det betyder, at indikatorer

med fokus på proces er valgt fra. Det skal bemærkes, at alle

kvalitetsindikatorer ifølge Rambøll er anbefalelsesværdige. I foranalysen

lægges der op til, at der kun vælges én indikator indenfor hvert tema.

Rambøll anbefaler herudover en sammentænkning af de nuværende

brugertilfredshedsundersøgelser på ældreområdet, herunder med henblik på

at indsamle data vedrørende kvalitetsindikatorerne.

2.1

Læsevejledning

Denne afrapportering beskriver forslag til temaer for kvalitetsindikatorer,

herunder konkrete forslag til kvalitetsindikatorer. Kvalitetsindikatorerne er

afgrænset til ældreområdet og omfatter således primært det kommunale

ældreområde reguleret i serviceloven samt sundhedsloven.

Side 13

I kapitel 2 redegøres for arbejdsgruppens forståelse af kvalitetsindikatorer

og begrebet kvalitet.

I kapitel 3 beskrives formål og behov for udvikling af kvalitetsindikatorer i

ældreplejen. Kortlægning af formål og behov er sket med udgangspunkt i

foranalysen (Rambøll 2018) samt inddragelse af relevante interessenter.

I kapitel 4 foretages en kortlægning af det eksisterende datagrundlag på

ældreområdet. Kortlægningen sker med afsæt i kommunernes registreringer

samt adgang til data i bl.a. Fælles ledelsesinformation (FLIS), Fælles Sprog

III (FSIII) samt potentialerne i forlængelse af initiativer igangsat i regi af

Sundhedsdataprogrammet.

I kapitel 5 analyseres, hvilke kvalitetsmål der bedst understøtter behov og

formål for målgrupperne, herunder hvilke kvalitetsmål der skal understøttes

af hhv. registerdata og brugertilfredshedsundersøgelser.

I kapitel 6 vurderes, hvilke muligheder der er for at effektivisere,

sammentænke og forbedre de eksisterende brugertilfredshedsundersøgelser

på ældreområdet, herunder temaer for spørgsmål, der kan indgå i en

brugertilfredshedsundersøgelse.

Side 14

3. Afgrænsning af arbejdet

3.1

Forståelse af kvalitetsindikatorer og begrebet kvalitet

Nationale kvalitetsindikatorer i ældreplejen skal kunne bruges til at give

information og skabe viden om den pleje og omsorg, der leveres til borgerne

i ældreplejen. Kvalitetsindikatorer skal udvikles med henblik på, at

indikatorerne giver mening i praksis blandt forskellige aktører og kan

bidrage til at danne overblik over kvaliteten med henblik på kvalitetsstyring

og mulighed for forbedring af ældreplejen.

En kvalitetsindikator er typisk et indirekte mål, som siger noget om

kvaliteten af det område, der måles. Kvalitetsindikatorer tager udgangspunkt

i et eller flere elementer af dimensionerne af kvalitet på ældreområdet, som

skal ses i sammenhæng og dermed samlet vil kunne give et billede af

kvaliteten på ældreområdet.

Det er muligt at forestille sig indikatorer indenfor forskellige dimensioner af

kvalitet på ældreområdet. Når vi taler om kvalitetsindikatorer i dag,

differentieres der typisk mellem tre former for indikatorer, hhv.:



Organisatoriske og strukturmål/output:

Systemets kapacitet, perso-

nalets kompetence m.m. Et eksempel på denne type indikator kan

være de samlede udgifter, rammer og ressourcer, herunder persona-

lenormeringer og -kompetencer, faciliteter og tilgængelighed til tek-

nologi og udstyr.



Procesmål:

Omhandler konkrete aktiviteter, fx i hvilken grad praksis

svarer til det, som anses at være gode rutiner eller behandlingsmeto-

der. Et eksempel på denne indikator kan være ventetider eller lavt

sygefravær.



Resultatmål (outcome):

I hvilken grad ydelserne bidrager til de mål,

som er sat for ydelserne. Resultatmål kan både måles fagligt (for ek-

sempel niveau eller ændring i medicinske tilstande), eller ved hjælp

af selvrapporterede data gennem enten registerdata eller brugertil-

fredshedsundersøgelser med henblik på at måle tilfredshed med

ydelsen.

Det er i nærværende arbejde lagt til grund, at de anbefalede

kvalitetsindikatorer skal have karakter af resultatmål, med henblik på at

måle, i hvilket omfang indsatser og ydelser bidrager til de ønskede

resultater.

Kvalitet som dynamisk begreb

Kvalitet er et abstrakt begreb, som kan tolkes på forskellige måder.

Kvalitetsbegrebet er ikke et statisk begreb. Hvordan kvalitet defineres kan

Side 15

forskydes over tid og afhænger bl.a. af, hvem der definerer kvalitet. De

seneste 10 år har der været et ændret fokus på kvalitet i offentlige ydelser –

fra producent til borger – fra ”overensstemmelse mellem krav og

gennemførelse” til i dag, hvor der i større grad er fokus på ”borgerens

behov”. På den måde er kvalitet et begreb i stadig bevægelse.

Kvalitet i ældreplejen er bl.a. blevet belyst i de to kommissionsrapporter på

ældreområdet, der blev afgivet i 2012 og 2013, og som omhandler

livskvalitet på plejehjem og fremtidens hjemmehjælp.

Den første kommissionsrapport blev afgivet i februar 2012, hvor

Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem

offentliggjorde rapporten ”Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem”.

Kommissionen konkluderede, at god ældrepleje burde tage udgangspunkt i

fem grundlæggende værdier, hhv. indflydelse på eget liv, respekt for

forskellighed, medmenneskeligheden i fokus, gode oplevelser hver dag og

en værdig afslutning på livet.

I juli 2013 udgav Hjemmehjælpskommissionen rapporten ”Fremtidens

hjemmehjælp – ældre ressourcer i centrum for en sammenhængende

indsats”. Hjemmehjælpskommissionen konkluderede bl.a., at fremtidens

ældrepleje burde tage afsæt i det mere differentierede ældrebillede, herunder

at der på den ene side skal tages højde for, at der i dag er flere

ressourcestærke ældre, og at det samtidig skal sikre, at der er den rette hjælp

og støtte til de borgere, som er så svage, at de har brug for omfattende

hjælp.

På den baggrund kan indsatser af høj kvalitet i ældreplejen typisk

kendetegnes ved:



Selvbestemmelse og indflydelse forstået som borgerens mulighed til

at øve indflydelse på den hjælp og omsorg de modtager, og at der

ligger en individuel vurdering til grund for den ydelse borgeren er

visiteret til.



Sammenhæng mellem ydelserne, forstået som sammenhæng på

tværs af sektorer og kontinuitet i den pleje og omsorg borgeren

modtager



At den ældres funktionsevne i kraft af indsatsen fastholdes eller

forberedes og på denne måde bidrager til at borgeren fortsat kan gøre

det, der betyder noget for vedkommende (evt. med hjælp). Indsatsen

bidrager på denne måde til at borgeren kan fastholde

selvstændighed, som dermed kan bidrage til øget livskvalitet for

mange

Side 16

4. Behov og formål

Kvalitetsindikatorerne skal bidrage til at skabe åbenhed og synlighed om

indsatser og resultater af indsatserne på ældreområdet. Det er ambitionen, at

kvalitetsindikatorerne kan bidrage til at kvalificere dialogen og den

offentlige debat om kvaliteten på ældreområdet.

For at kvalitetsindikatorerne skal kunne indgå som et relevant parameter i

prioritering og udvikling af kvalitet på ældreområdet er det vigtigt, at

indikatorerne er robuste og relevante for aktørerne på området.

Hensigten er, at kvalitetsindikatorerne på ældreområdet opnår bred

forankring og opbakning og kan bidrage til at skabe et bedre overblik over

kvaliteten og resultaterne på tværs af kommuner samt udviklingen i

kvaliteten over tid, som er relevant i en række forskellige sammenhænge og

for forskellige aktører. Kvalitetsindikatorerne har således et overordnet

formål, men de skal samtidig imødekomme forskellige behov og formål ift.

en række målgrupper. Samtidig er det afgørende, at indikatorerne er enkle,

genkendelige og let forståelige. Ligeledes skal antallet af indikatorer være

begrænset af hensyn til overskueligheden og for at understøtte øget

tydelighed om, hvad der ses som kvalitet i ældreplejen og hvor leverandører

af ældrepleje kan fokusere indsatsen

De primære målgrupper for kvalitetsindikatorerne er identificeret nedenfor.

Kortlægning af behov og formål blandt de primære målgrupper er foretaget

med udgangspunkt i foranalysen af kvalitetsindikatorer (Rambøll 2018),

drøftelser i arbejdsgruppen samt på baggrund af inddragelse af relevante

aktører. Bilag 1 giver overblik over møder arbejdsgruppen har holdt med

relevante aktører i forbindelse med kortlægning af behov og ønsker til

kvalitetsindikatorer.

I det følgende afsnit beskrives formål, behov og mulig anvendelse af

kvalitetsmålene for de primære målgrupper. Anvendelsen skal forstås som

overvejelser om, hvordan kvalitetsindikatorerne kan omsættes til praksis og

dermed indgå i kvalitetsudvikling og prioritering inden for ældreområdet.

Samme kvalitetsindikator kan opfylde flere formål og behov, hvor den

konkrete anvendelse vil variere, ligesom der kan være behov for at kunne

nedbryde kvalitetsindikatorer for at de kan omsættes og anvendes i relevante

sammenhænge. Dette vil i nogle tilfælde kunne imødekommes, mens det i

andre tilfælde ikke vil være muligt.

Hovedmålgrupper

Side 17

Kvalitetsindikatorerne skal bidrage til at skabe øget synlighed og

gennemsigtighed om kvaliteten på ældreområdet. Målet er, at

kvalitetsindikatorerne bidrager med viden om kvaliteten og effekten af

indsatserne til leverandører og myndigheder med henblik på at kunne indgå

i den lokale kvalitetsudvikling og prioritering inden for området til gavn for

de ældre borgere, der modtager ældrepleje. Samtidig får brugerne mulighed

for at få viden om kvaliteten i ydelserne og sammenligne kvalitet både over

tid og på tværs af enheder, som vil understøtte det frie valg. Endvidere er

det målet, at kvalitetsmålene kan bidrage med viden om resultater, der kan

understøtte udviklingen af rammerne og politikdannelsen på ældreområdet

såvel nationalt som lokalt.

Med afsæt i ovenstående er følgende hovedmålgrupper identificeret:



Leverandørerne,

der dagligt leverer ydelser på ældreområdet (her-

under offentlige og private leverandører)



Brugerne,

der er modtagere af indsatser og ydelser på ældreområdet

samt interessenter, der varetager brugernes interesser



Kommunalbestyrelser,

der prioriterer indsatser og ydelser inden for

ældreområdet



Nationalt niveau,

der beslutter de overordnede rammer for ældre-

området.

Leverandørerne

er defineret som leverandører af ydelser på ældreområdet

private som offentlige.

Formålet med kvalitetsindikatorer for leverandører er at skabe åbenhed og

synlighed om kvaliteten og resultaterne på tværs af leverandører samt at

tilvejebringe et grundlag for at foretage sammenligninger af kvaliteten over

tid. Leverandører vil kunne anvende viden om kvaliteten og effekten af

indsatserne til lokal kvalitetsudvikling.

Endvidere er formålet, at kvalitetsindikatorerne skal kunne indgå som en del

af det lokale ledelsesarbejde med kvalitetsudvikling og prioritering, helt ned

på enhedsniveau. Dermed kan kvalitetsindikatorerne indgå som del af den

løbende ledelsesinformation og dermed bidrage til at skabe motivation

blandt ledere og ansatte ved at arbejde mod et fælles mål.

Kvalitetsindikatorerne skal i videst muligt omfang kunne indgå med samme

kadence som øvrig ledelsesinformation mhp., at resultater indgår som et

styringsparameter.

Kvalitetsindikatorerne kan indgå som en del af den løbende

ledelsesinformation og danner grundlag for ledelsens løbende

Side 18

styring og udvikling, herunder evt. som del af opfyldelse af resultatmål.

Brugerne

er defineret som gruppen af borgere, der er i kontakt med

ældreplejen, enten fordi de er modtagere af ydelser eller står overfor at

skulle modtaget ydelser og træffe valg om ydelser. Målgruppen defineres

også som pårørende til borgere, der er i kontakt med ældreplejen.

Det overordnede formål med kvalitetsindikatorer, er at indikatorerne styrker

kvalitetsarbejdet i kommunerne, og dermed medvirker til at styrke kvaliteten

af ældreplejen give brugere og borgere viden om kvaliteten og effekten af

indsatserne. Øget synlighed og åbenhed kan bl.a. bidrage til at

forventningsafstemme og danne grundlag for frit valg.

Endvidere kan kvalitetsindikatorer give brugerne en systematisk og

sammenlignelig viden om kvaliteten på ældreområdet samt mulighed for at

sammenligne såvel over tid som på tværs af ældreområdet.

Tilsvarende kan det give anledning til drøftelse i bl.a. ældreråd om

kvalitetsudviklingen på tværs af kommuner, leverandører og over tid.

Dermed kan drøftelserne omfatte kvalitetsmål i en bredere forstand fremfor

alene at omhandle enkeltsager og aktivitetsmål.

Der er derfor behov for enkle og overskuelige kvalitetsindikatorer, der så

vidt muligt på distrikts- og enhedsniveau giver mulighed for at sammenligne

over tid og på tværs af enheder.

Kommunalbestyrelser

er defineret som den enkelte kommunalbestyrelse

og myndighed på ældreområdet, dvs. også administrationen.

Med kvalitetsindikatorer får kommunerne mulighed for at sammenligne sig

med andre kommuner med henblik på udvikling og læring om god

tilrettelæggelse. Formålet er at skabe åbenhed og sammenlignelighed om

kvaliteten i ældreplejen med henblik på at tilvejebringe et grundlag for

sammenligning af kvaliteten, der kan understøtte den lokale

kvalitetsudvikling og prioritering.

For kommunalbestyrelser er der behov for enkle overbliksskabende

kvalitetsindikatorer, der skaber åbenhed og synlighed om ældreområdet,

herunder også udviklingen på området. Kvalitetsindikatorerne kan bringes i

anvendelse som grundlaget for at træffe beslutninger om udviklingen af

ældreplejen og prioritering af indsatsområder. Der er brug for

kvalitetsindikatorer, der lokalt kan nedbrydes til relevant

Side 19

ledelsesinformation på relevante organisatoriske niveauer mhp. løbende

opfølgning og tilpasning.

Nationalt niveau

er defineret som relevante ressortministrer og –

ministerier, Folketinget samt KL og andre nationale aktører på

ældreområdet.

For aktører på nationalt niveau er formålet med kvalitetsindikatorer at skabe

åbenhed og synlighed om kvaliteten i ældreplejen samt sammenligne over

tid og på tværs af sektorer.

Kvalitetsindikatorerne kan indgå som en del af grundlaget for at træffe be-

slutninger om udvikling af ældreområdet, herunder bl.a. de overordnede

rammer og forudsætninger for ældreområdet. Kvalitetsindikatorerne gør det

derudover muligt at observere og følge de overordnede tendenser, der opstår

i forhold til udfordringer og indsatser på ældreområdet over tid, ligesom

kvalitetsindikatorerne gør det muligt at følge udviklingen af tiltag og poli-

tikker på området, samt hvilke betydninger tiltag og politikker kan have for

området.

5. Eksisterende data

5.1

Registerdata

Kommunerne registrerer i dag en række oplysninger i EOJ-systemer

(elektronisk omsorgsjournal) i forbindelse med visitation og levering af

ydelser til ældre borgere. Oplysningerne anvendes i varierende grad til

lokalt opfølgning. Store dele af de registrerede oplysninger er ikke

struktureret og kan derfor ikke indberettes og anvendes i nationale registre.

Med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 er KL og regeringen enige

om at dokumentere kommunernes indsats på ældreområdet. Dette er

udmøntet i, at kommunerne i dag indberetter aktivitetsdata på ældreområdet

til Danmarks Statistik. Data vedrører bl.a. visiteret og leveret/planlagt

hjemmehjælp, rehabilitering, hjemmesygepleje, plejebolig, genoptræning/

vedligeholdelsestræning og forebyggende hjemmebesøg. På baggrund af

kommunernes indberetninger til Danmarks Statistik udarbejdes 23

ældreserviceindikatorer baseret på aktivitetsdata, der bl.a. anvendes til

sammenligning kommunerne imellem.

Ældreserviceindikatorerne er bl.a.

baseret på månedlige indberetninger fra kommunernes EOJ-systemer samt

sygehusenes daglige indberetning til landspatientregisteret.

Med aftale om kommunernes økonomi for 2006, er regeringen og KL enige om, at der skal

udarbejdes en mere sammenhængende dokumentation for væsentlige kommunale serviceområder,

herunder blandt andet ældreområdet. Dokumentationen udarbejdes og offentliggøres af Danmarks

Statistik.

Side 20

Indikatorerne offentliggøres én gang årligt efter aftale med Sundheds- og

Ældreministeriet. Statistikken er offentlig tilgængelig dels i Statistikbanken

og dels via Danmarks Statistiks temaside med alle de kommunale

serviceindikatorer. Her er der adgang til detaljeret statistik over den enkelte

indikator, som optræder som en tabel i Statistikbanken.

Se bilag 2 for en liste over samtlige data, der indberettes. Danmarks Statistik

gennemfører årligt en omfattende valideringsproces af kommunernes

indberetning. Eventuelle begrænsninger ift. sammenlignelighed gennemgås

efterfølgende.

Herudover indberetter kommunerne årligt kommuners sociale service inden

for omsorg for ældre til Danmark Statistik i den sociale ressourceopgørelse.

Oplysningerne opgøres for hele landet samt på kommuneniveau.

Statistikken er en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne, hvor der

bl.a. spørges ind til antal pladser og antal indskrevne i pleje- og ældreboliger

og plejevederlag til pasning af døende.

I december 2018 blev Plejehjemsoversigten lanceret. Oversigten indeholder

information om forskellige plejehjem målrettet ældre. Det er i dag et krav, at

alle plejehjem målrettet ældre skal være oprettet i oversigten og indberette

en række oplysninger. Der skal bl.a. indberettes, hvorvidt der tilberedes mad

på plejehjemmet og om man må have dyr på plejehjemmet

Plejehjemsoversigten skal bl.a. hjælpe kommende plejehjemsbeboere og

deres pårørende med at træffe et godt og informeret valg, når den ældre skal

på plejehjem.

Der opgøres endvidere personaleoplysninger i kommunernes og regionernes

løndatakontor (KRL). Data vedrører bl.a. antal ansatte, beskæftigelsesgrad,

sygefravær og personaleomsætning. Oplysningerne kan bl.a. opgøres på

faggrupper og efter organisatorisk placering. Data er sammenligneligt

mellem kommunerne.

Endelig indsamler Børne- og Socialministeriet en spørgeskemaundersøgelse

af kommuners sociale ressourcer for børn og unge, voksne og ældre i Den

sociale ressourceopgørelse. Formålet med Den sociale ressourceopgørelse er

at belyse de ressourcer (kapacitet, belægning, organisation mv.), som

kommuner og regioner har til rådighed i sociale institutioner. Derudover

belyser statistikken de sociale og sundhedsmæssige serviceydelser, der

administreres af kommuner og regioner. Undersøgelsen gennemføres af

I bekendtgørelse om Plejehjemsoversigten (BEK nr. 1219 af 22/10/2018) fremgår hvilke

oplysninger, som kommunalbestyrelsen skal indberette til Plejehjemsoversigten, jf. bilag 4

Side 21

Danmark Statistik for Børne- og Socialministeriet en gang årligt.

Undersøgelsen består af otte spørgeskemaer, der følgende ligger inden for

ældreområdet



Pleje- og ældreboliger



Privat hjælper, tilskud til hjælp mv. og madservice



Integrerede ordninger



Tandplejen



Plejevederlag

Ud over det data, som kommunerne registrerer i forbindelse med

plejehjemsoversigten, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre

data for det enkelte plejecenter eller hjemmeplejedistrikt. Kommunerne

indberetter udelukkende om en borger får den pågældende ydelse, og ikke

hvor den leveres fra. Opdeling af data på hjemmeplejedistrikt vil kræve en

ny indberetning fra kommunerne.

Kommunerne har oplyst, at det kan være vanskeligt at sammenligne data

over tid på distriktsniveau, da distrikterne kan ændre sig løbende, ligesom

der kan være forskel mellem distriktsafgrænsningen mellem forskellige

ydelser, eksempelvis hjemmehjælp, hjemmesygepleje og rehabilitering.

Datamæssige begrænsninger på visse nøgletal

For nogle indikatorer er datakvaliteten svingende mellem kommunerne,

hvorfor sammenligningerne mellem kommunerne skal tages med forbehold.

For leveret hjemmehjælp er datakvaliteten uens mellem kommunerne.

Det skal samtidig bemærkes, at der ikke er indberetningspligt for private

leverandører. Privatleveret hjemmehjælp udgør skønsmæssigt omkring 15

pct., af den hjemmehjælp der leveres i alt

Manglende indberetningen fra private leverandører kan lede til at, man ikke

får et samlet billede af kvaliteten.

Herudover er ydelseskategorierne under hjemmesygepleje ikke opdateret til

Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser eller den

kommunale praksis, hvilket betyder, at en betydelig del af ydelserne

Herudover består undersøgelsen af spørgeskemaer vedrørende plejefamilier, plejefamilier mv.,

døgnplejehjem, hjemmetræning og ledsageordninger samt særlige daginstitutioner og klubber

De 15 pct. er beregnet ud fra, hvor stor en andel af udgifterne til hjemmehjælp, der udgøres af de

private leverandører. Det bemærkes, at der er stor forskel på om andelen privat hjemmehjælp

opgøres i kr., timer eller modtagere. Ifølge Danmarks statistik vælger ca. 35 pct. privat leverandør.

Side 22

kategoriseres under "andet". Ydelseskategorierne er dog forsøgt ensrettet i

partnerskabsprojektet, hvor der blev implementeret et fælles indsatskatalog

for hjemmesygeplejen.

For plejeboliger indberetter nogle kommuner store udsving mellem årene,

Datakvaliteten i mente kan det derfor være svært at sammenligne data

mellem kommunerne og over tid.

Der ses en tendens til, at der opstår huller i data i dataindberetningen, når

kommunerne skifter IT-leverandør. Omfanget af hullerne i

dataindberetningerne varierer både ift. omfang og periode, men kan være

omfattende og dermed have stor betydning for opgørelser af kommunale

indsatser på ældre- og sundhedsområdet. En af årsagerne til hullerne i

dataindberetningen kan være manglende mulighed for at tilgå og dermed

fejlrette historisk data.

Planlagt forbedring af datakvaliteten

Danmarks Statistik har i 2018 påbegyndt validering af data vedrørende

hjemmesygepleje fra 2017, hvorfor kvaliteten af data må forventes at blive

forbedret fremover. Hertil kommer en række initiativer på kommuneniveau,

som endvidere forventes at forbedre datakvaliteten herunder indførslen af

Fælles Sprog III (herefter FSIII). I 2020 forventes kommunerne at være i

stand til at dele FSIII-data kommunerne imellem og med øvrige aktører på

sundheds- og ældreområdet. Sammenligningen kommunerne imellem

forventes at give anledning til bl.a. refleksioner om datakvalitet.

Kommende data

Kommunerne er i gang med at indføre Fælles Sprog III (FSIII). FSIII er en

fælleskommunal dokumentationsstandard, der understøtter en struktureret

og mere ensartet dokumentation af indsatserne og borgerens behov.

Dette forventes at skabe en mere ensartet registreringspraksis og således

forbedre datakvaliteten.

Med implementeringen af FSIII klassificeres data på områder, hvor data

hidtil ikke har været struktureret. FSIII, giver således på sigt grundlag for, at

der kan skabes adgang til klassificerede data, og der kan laves nogle

registerbaserede indikatorer, der ikke tidligere har været mulige.

Muligheden for at udvikle indikatorer er imidlertid afhængig af dels, at der

bliver udviklet standardtræk fra FSIII, således de data der trækkes fra de

enkelte kommuner er ens. Dels, at der bliver udviklet snitflader, således

datasættene kan afleveres fra kommunerne og deles med andre systemer og

organisationer, herunder Sundhedsdatastyrelsen, Danmarks Statistik og

kommunerne imellem.

Side 23

Det følger af økonomiaftalen mellem regeringen og KL 2018

, at FSIII skal

være implementeret i alle kommuner ved udgangen af 2018. Der skelnes

mellem, hvorvidt FSIII er teknisk eller organisatorisk implementeret.

Teknisk implementering af FSIII henviser til, at kommunens

indberetningssystemer (EOJ-system) understøtter FSIII. Organisatorisk

implementeret henviser derimod til, at kommunerne i praksis anvender

FSIII. Primo 2019 har 93 kommuner teknisk implementeret FSIII, og 85

kommuner har FSIII organisatorisk implementeret.

FSIII indeholder pt. registreringer vedrørende hjemmehjælp, rehabilitering,

genoptræning efter serviceloven og hjemmesygepleje efter sundhedsloven

(servicelovens §§ 83, 83a, 84, 86 og § 138 i sundhedsloven). Aktuelt pågår

videreudvikling af FSIII inden for sundhedslovsgenoptræning og

sundhedsfremme og forebyggelse (sundhedslovens §§ 119 og 140), der efter

hensigten er færdigudviklet ved udgangen af 2019, hvorefter

klassifikationerne stilles til rådighed for kommunerne og it-leverandører.

Det er visionen, at FSIII fremover også skal anvendes inden for

forebyggende hjemmebesøg og hjælpemidler, men der er endnu ikke

fastlagt konkrete planer for hverken udvikling eller implementering.

I FSIII skelnes der mellem data, der er klassificeret og data, der ikke er

klassificeret (dvs. fritekst), ligesom der skelnes mellem data, der er

obligatorisk og frivilligt at opgøre. Det er udelukkende muligt at lave

nationale kvalitetsindikatorer på data, der både er klassificeret og

obligatorisk at opgøre. I det følgende gennemgås derfor udelukkende data,

hvor begge parametre er opfyldt. For en oversigt over variable efter

serviceloven i FSIII, se bilag 3.

På baggrund af en udredning af begrænsningerne i borgerens funktionsevne

registreres i FSIII borgerens funktionsevnetilstand (servicelov). Borgerens

funktionsevnetilstand niveaufastsættes ved hjælp af en talskala gående fra 0

(ingen/ubetydelige begrænsninger) til 4 (totale begrænsninger). Det er

endvidere obligatorisk at registrere borgerens helbredstilstand i fritekst

(sundhedslov), men denne niveaufastsættes ikke, men vurderes med en kort

fritekst.

”Regeringen og KL er enige om, at moderne omsorgsjournaler på sundheds- og ældreområdet

(Fælles Sprog III) kan bidrage til forebyggelse og tidlige indsatser. Parterne er enige om, at

implementeringen så vidt muligt skal være gennemført i alle kommuner inden udgangen af 2018.

Parterne er endvidere enige om at drøfte visning af oplysninger til borgere bl.a. på sundhed.dk.”

s.24, Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2018, juni 2017

Side 24

I FSIII registreres de indsatser, der iværksættes til hver udredt

funktionsevnetilstand, fx rengøring, personlig hygiejne, jf. bilag 3. Det er

således muligt at koble borgerens funktionsevnetilstand med den indsats,

der iværksættes fra kommunen.

Når en funktionsevnetilstand er udredt, opstilles der en forventet tilstand

som niveaufastsættes efter samme talskala fra 0-4, og der fastlægges en dato

for opfølgning på den forventede tilstand. I FSIII er en forventet tilstand

udtryk for, hvad myndighed og leverandør forventer, at der indtræder eller

opnås med den indsats, der bevilges og leveres af kommunen eller en privat

leverandør. Det er obligatorisk for kommunen at følge op på registreringen

for funktionsevnetilstand vedrørende forventet tilstand.

Side 25

Figur 2. Arbejdet med forventet tilstande i FSIII

Faglig implementering af FSIII

Hver kommune står selv for deres lokale implementering af FSIII. KL

understøtter, at der bliver ensartet fortolkning af FSIII på tværs af

kommunerne. KL har lavet en metodehåndbog, der beskriver metoden i

dybden, og forklarer hvordan, der skal dokumenters efter FSIII i praksis.

Som supplement til dette har KL lavet en række frit tilgængelige e-

læringsvideoer, der kan bruges som undervisningsmateriale i kommunerne.

Derudover har KL stået for uddannelsen af 150 kommunale FSIII

instruktører. Hver kommune er blevet tilbudt mindst én plads. Derfra har det

været op til kommunerne selv at bruge instruktørernes viden, og

sammensætte lokale undervisningsforløb for medarbejderstaben.

Kommunerne har også kunnet få sparring fra MedCom, der tilbød

implementeringsunderstøttende aktiviteter mellem 2016 og 2018.

Det er vidt forskelligt, hvordan kommunerne har grebet undervisningen an.

Det mest almindelig er, at kommunen deler undervisningen op i ét forløb,

der handler om den nye dokumentationspraksis med FSIII, og et andet

forløb, der handler om brug af (nyt) kommunalt EOJ-system. Fælles for

kommunerne er, at alle medarbejdere, som skal arbejde med FSIII

dokumentation, gennemgår et undervisningsforløb.

Side 26

Nationale registerdata pba. FSIII

Det er pt. ikke muligt at trække data ud af FSIII til national statistisk formål.

En forudsætning for dette er, at uddata er strukturerede og ensartede på

tværs af kommuner. I dag foreligger en fælleskommunal klassifikation af

FSIII-data, som inddata skal registreres ud fra. Men der foreligger ingen

krav/specifikation til, hvordan data, der skal trækkes ud af FSIII skal ligge.

Dette er planlagt implementeret 2020, som en del af Initiativ 2 under

Sundhedsdataprogrammet

, hvor uddata skal gøres ensartet via

specifikationer og forretningsregler for, hvordan data lagres centralt. I denne

ligger en validering i forhold til komplethed dvs. hvorvidt alle kommuner

indberetter og hvorvidt det ser fornuftigt ud samt, at de udarbejdede

specifikationer eller forretningsregler følges, så data kan sammenlignes på

tværs af kommuner.

Der er således ikke med FSIII lagt op til en egentlig valideringsproces, som

det kendes fra indberetningen af kommunale aktivitetsdata til Danmarks

Statistik i dag, hvor den enkelte kommune godkender indberetning af data.

Øvrige initiativer under sundhedsdataprogrammet

Med sundhedsdataprogrammet er der planlagt og finansieret udvikling af

data, som kan danne baggrund for en række øvrige nøgletal. Der pågår bl.a.

en afdækning af muligheder for afgrænsning af akutfunktioner og ensartet

data for tidlig opsporing. På baggrund af afdækningen vil der foreligge

anbefalinger og beskrivelser af, hvordan de to sæt af data kan realiseres.

Arbejdet er forankret i KL i initiativet: ”Udvikling af indikatorer og

indberetning om kommunale servicetilbud, herunder akuttilbud, i

forbindelse med FSIII mv”. Initiativet finansieres af decentrale midler afsat i

sundhedsdataprogrammet og udmøntet af National bestyrelse for data på

sundheds- og ældreområdet.

1. Videreudvikling af kommunale sundheds- og ældredata mhp. akut-

funktioner og tidlig opsporing.

Initiativet har til formål at udarbejde en model for opdeling af kommunale

sundheds- og ældredata ift. akutfunktioner, samt udarbejdelse af en model

for, hvordan data fra udvalgte værktøjer vedrørende tidlig opsporing og

måling af vitale parametre kan udstilles og deles på tværs.

”Parterne er derfor enige om, at etablere en fælles ramme for systematisk deling og

sammenligning af relevant struktureret data, særligt med fokus på FSIII-data. Fælles Sprog III data

stilles til rådighed fra de første kommuner i 2019 og fra øvrige kommuner med udgangen af 2020

under hensyntagen til implementeringen af moderne omsorgsjournaler og de decentrale initiativer i

Sundhedsdataprogrammet.” s. 29, Aftale om kommunernes økonomi for 2019, juni 2018.

Side 27

Medio 2019 vil der foreligge en afdækning af, hvordan akutfunktioner kan

udskilles fra øvrige aktiviteter med en vurdering af om, det også kan lade

sig gøre at udskille andre organisatoriske enheder. Når denne afdækning

foreligger, kendes også omfang af, hvad der skal til for at udskille data for

kommunale akutfunktioner. Den tekniske implementering er betinget af den

pågående udvikling af løsning til dataindsamling af FSIII data nævnt i

ovenstående afsnit.

Angående model for tidlig opsporing, vil der medio 2019 foreligge forslag

til, hvordan data fra udvalgte værktøjer kan deles sammen med forslag til

implementering. Som i ovenstående er den tekniske implementering

betinget af udviklingen af løsning til datadeling fra FSIII data.

2. Analyse af kommunernes behov for adgang til relevant information om

borgernes diagnoser og/eller årsag til henvisning fra øvrige aktører

Initiativet skal beskrive en fælleskommunal metode/model for tilknytning af

relevant information om borgernes sundhedstilstand fra deres kontakt med

almen praksis, speciallægepraksis og/eller sygehuse.

Der vil i første omgang være en forretningsmæssig afdækning af, hvilket

behov de tilknyttede sundhedstilstande skal dække, da dette er grundlaget

for en evt. bygning af løsning. Afrapportering af analysens resultater sker til

programstyregruppen for "Et samlet patientoverblik". Analysen afsluttes

medio 2019.

3. Pilotprojekt om dataudveksling med kliniske kvalitetsdatabaser

Kommunerne har et ønske om at deltage aktivt i arbejdet med at udvikle

kvalitet i sundhedsvæsenet, herunder tværsektoriel kvalitetsudvikling. KL

og Regionernes Kliniske Kvalitets Program (RKKP) har derfor indledt en

dialog om et samarbejde om udvalgte kvalitetsdatabaser. Dialogen kan lede

frem til, at kommunerne indberetter data til enkelte udvalgte relevante

kliniske kvalitetsdatabaser.

Som en del af den tekniske løsning skal der etableres en udveksling af data

med op til tre kliniske kvalitetsdatabaser på rehabiliteringsområdet. Den

tekniske løsning forventes implementeret ved udgangen af 2020.

Side 28

5.2

Brugertilfredshedsundersøgelser og PRO-data

(patientrapporterede oplysninger)

5.2.1 Brugertilfredshedsundersøgelser

Brugertilfredshedsundersøgelser er de seneste år blevet mere udbredt i den

offentlige sektor. I kvalitetsreformen fra 2007 blev

brugertilfredshedsundersøgelser præsenteret som et blandt flere redskaber til

at udvikle kvaliteten i de kommunale ydelser

. Endvidere blev regeringen og

KL i Aftale om kommunernes økonomi i 2011 enige om at komme med

anbefalinger til kommunerne om hvert andet år at offentliggøre

sammenlignelige oplysninger om den brugeroplevede kvalitet af en række

indsatser i kommunerne.

Det gælder også ældreområdet. De ældre borgere betragtes i større grad som

”forbrugere” af offentlige ydelser, som derfor har behov for information om

forskellige valgmuligheder for at kunne træffe et oplyst valg.

Det kommer bl.a. til udtryk i form af øget frit valg, som blev etableret ved

lov i begyndelsen af 00’erne på store dele af ældreområdet. I 2002 blev der

bl.a. indført frit valg af plejehjemsplads, og i 2003 blev der indført frit valg

af hjælp herunder personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige

praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Kommunerne har ligeledes

mulighed for at anvende private leverandører til at tilvejebringe et frit valg

af rehabiliteringsydelser for borgerne. I november 2018 blev også

plejehjemsoversigten med information om forskellige plejehjem lanceret,

som skal gøre borgeren og pårørende i stand til at vælge plejehjem.

Nationale brugertilfredshedsundersøgelser

Der gennemføres i dag to nationale brugertilfredshedsundersøgelser i

ældreplejen. Brugertilfredshedsundersøgelserne gennemføres hvert andet år

forskudt af hinanden, og er begge baseret på en landsdækkende stikprøve.

Økonomi- og Indenrigsministeriet gennemfører

brugertilfredshedsundersøgelse blandt borgere, der er visiteret til

hjemmepleje, mens Sundheds- og Ældreministeriet spørger borgere, der er

visiteret til hjemmepleje og borgere, der bor på plejehjem.

Foranalysen (Rambøll 2017) viser, at der er store overlap i de to

undersøgelser i forhold til formål og indhold.

Som det fremgår af tabel 2, har begge nationale tilfredshedsundersøgelser til

formål at belyse kvaliteten af ældreplejen, og de dækker mange af de samme

Regeringens kvalitetsreform ”Bedre velfærd og større arbejdsglæde” (2007)

Side 29

temaer. Bl.a. spørges der til det frie valg, rehabilitering samt tilfredshed med

den personlige pleje og praktiske hjælp. Herudover er der også en række

spørgsmål i de to brugertilfredshedsundersøgelser indenfor det samme tema

og med samme ordlyd.

Tabel 2. Beskrivelse af nationale brugertilfredshedsundersøgelser i

ældreplejen

Økonomi- og

Indenrigsministeriet

Belyse kvaliteten i

hjemmeplejeindsatserne

Hvert andet år (lige år)

Hjemmeplejen

- Personlig pleje

- Praktisk hjælp

- Hjælperne

- Praktiske forhold

- Den samlede vurdering

af hjemmeplejen

- Det frie valg

- Rehabilitering

- Baggrundsoplysninger

(herunder spørgsmål til

selvvurderet

helbred)

Modtagere af hjemmepleje.

Sundheds- og

Ældreministeriet

Belyse kvaliteten i

plejeindsatserne

Hvert andet år (ulige år)

Hjemmepleje + plejehjem

- Hverdagsrehabilitering

- Den samlede tilfredshed

med den praktiske hjælp og

personlige pleje

- Tilfredshed med stabilitet

- Tilfredshed med antallet af

medarbejdere

- Frit valg af leverandører

- Fleksibilitet

- Baggrundsoplysninger

Formål

Hyppighed

Område

Tema

Målgruppe

Antal respondenter

Stikprøve på 1.700 personer

Antal spørgsmål

28 spørgsmål, heraf er 13

spørgsmål obligatoriske.

65 + år, som modtager

hjemmehjælp i egen bolig

eller på plejehjem/-bolig.

Stikprøve på 365 ældre i

plejebolig og 1921 ældre

visiteret til hjemmehjælp

(2015 undersøgelse)

Hjemmepleje: 20-43

spørgsmål, afhængig af,

hvilke indsatser de

modtager.

Plejehjem: 27-43 spørgsmål,

afhængig af, hvilke indsatser

de modtager.

Gennemførsel af

undersøgelsen udbydes til

konsulentfirma.

Modtagere af hjemmepleje

inviteres typisk per digital

post til at deltage via online

spørgeskema. Efterfølgende,

er borgerne, der ikke havde

Side 30

Gennemføring af

undersøgelse

Gennemførsel af undersøgelsen

udbydes til konsulentfirma.

Dette er typisk baseret på online

spørgeskemaer med efterfølgende

telefonisk kontakt til modtagere af

hjemmepleje, der ikke har besvaret

spørgeskemaet.

udfyldt spørgeskemaet

online kontaktet telefonisk.

Plejehjem er typisk baseret

på udsendte spørgeskema

med og uden hjælp af

personale eller pårørende

afhængig af helbred samt

besøgsinterview.

Kilde: Rambøll (2018) Foranalyse af kvalitetsindikatorer i ældreplejen og

brugertilfredshedsundersøgelser

Både Sundheds- og Ældreministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets

brugertilfredshedsundersøgelse er på nationalt niveau. Resultaterne er der-

ved repræsentative på landsplan.

Kommunerne kan anvende Økonomi- og Indenrigsministeriets spørge-

ramme til selv at foretage brugertilfredshedsundersøgelser, der er repræsen-

tative på fx område- eller institutionsniveau. Der arbejdes i den forbindelse

med en fleksibel spørgeramme med 13 obligatoriske og 15 valgfrie spørgs-

mål. Kommunerne kan i forbindelse med deres egne undersøgelser tilføje

ekstra spørgsmål, som de selv bestemmer indholdet af.

Spørgerammen i brugertilfredshedsundersøgelsen gennemført af Sundheds-

og Ældreministeriet, afhænger af hvilke indsatser borgeren modtager. Bor-

gere som modtager hjemmepleje bliver bedt om at besvare mellem 20 og 43

spørgsmål, mens borgere på plejehjem bliver bedt om at besvare mellem 27

og 43 spørgsmål.

Brugertilfredshedsundersøgelsen der gennemføres af Sundheds- og Ældre-

ministeriet leverer data til fem indikatorer i dokumentationsprojektet på

ældreområdet (ældreserviceindikatorprojektet):



Indikator 1: Tilfredshed med hjælpen



Indikator 2: Tilfredshed med hjælpens stabilitet



Indikator 3: Tilfredshed med antal forskellige hjælpere



Indikator 4: Kendskab til ordningen om frit valg af leverandør af

hjemmehjælp



Indikator 5: Kendskab til ordningen om fleksibel hjemmehjælp

På ældreområdet har Økonomi- og Indenrigsministeriet i samarbejde med

bl.a. KL udarbejdet spørgerammer for beboere i plejeboliger og modtagere

af hjemmepleje. Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejder kun lands-

dækkende undersøgelser på hjemmeplejen. Den landsdækkende undersø-

gelse af brugertilfredsheden blandt modtagere af hjemmepleje udgør et ben-

chmark, som kommunerne kan måle sig op imod.

Side 31

Det er frivilligt for kommunerne, om de vil anvende Økonomi- og Inden-

Rigsministeriets spørgeramme for brugertilfredshedsundersøgelser, samt om

de vil indberette resultaterne til datavarehuset eKommune. Det er endvidere

frivilligt, om kommunerne vil offentliggøre resultaterne på Tilfredshedspor-

talen, hvorfra borgerne kan tilgå resultaterne. Kommunerne kan vælge om

de vil offentliggøre resultaterne på institutions-, distrikts- eller leverandørni-

veau.

Af tabellen nedenfor fremgår, hvor mange kommuner der primo 2019 har

anvendt spørgerammerne på de to områder.

Tabel 3. Antal kommuner der har anvendt ØIMs spørgerammer for til-

fredshedsundersøgelser blandt modtagere af hjemmepleje og beboere

på plejebolig

Antal

Antal un-

Antal offentligt tilgæn-

kommuner dersøgelser gelige undersøgelser

Modtagere af

hjemmepleje

Beboere i pleje- 15

bolig

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (2019)

Det skal bemærkes, at kommunerne kan anvende Økonomi- og Indenrigsmi-

nisteriets spørgerammer uden at lægge resultaterne ind i datavarehuset

eKommune. Det er ikke muligt at opgøre omfanget af spørgerammernes an-

vendelse uden for eKommune.

Kommunale brugertilfredshedsundersøgelser

Udover de nationale brugertilfredshedsundersøgelser gennemfører mange

kommuner egne brugertilfredshedsundersøgelser. Generelt er der mange for-

skellige kommunale tilgange til de lokale brugertilfredshedsundersøgelser

og stor forskel mellem kommunerne ift. formål, anvendelsesområde og hyp-

pighed af de lokale brugertilfredshedsmålinger. Flere kommuner tager ud-

gangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets spørgeramme, evt. med lo-

kale tilpasninger, mens andre har udviklet egne løsninger. Nogle kommuner

gennemfører selv undersøgelserne, mens andre køber undersøgelser ved sur-

vey-firmaer.

Der kan være flere forskellige formål med de lokale brugertilfredshedsmå-

linger, herunder:



Følge tilfredsheden med de kommunale (alle eller udvalgte) ydelser

over tid

Side 32



Et ledelsesmæssigt værktøj til udviklings- og kvalitetsarbejde

Feedbackmekanisme til udvalg, direktion, forvaltningsledelse og

medarbejdere

Evaluering og opfølgning på konkrete initiativer, projekter, ændret

organisering eller opgavevaretagelse, politiske mål mv.

Benchmarking af enheder

Formålet med brugertilfredshedsmålingerne har en direkte betydning for,

hvor ofte undersøgelserne foretages. Nogle kommuner foretager årlige til-

fredshedsundersøgelser, mens andre gør det sjældnere eller oftere, og andre

kommuner igen foretager tilfredshedsundersøgelser ad hoc ved konkrete be-

hov.

Der er en betydelig forskel på, hvilke dele af ældreområdet, som brugertil-

fredshedsmålingerne foretages for. Dette afhænger igen typisk af formålet

med undersøgelserne. Nogle kommunerne foretager undersøgelsen for hele

området, mens andre kommuner foretager undersøgelsen for udvalgte områ-

der, som fx hjemmehjælp, plejebolig eller rehabilitering. Andre kommuner

foretager mindre stikprøver eller inkluderer udelukkende borgere, der er re-

levante for målingen af et konkret projekt eller initiativ.

5.2.2 PRO-data (patientrapporterede oplysninger)

Kommunerne er endvidere også i gang med at gøre sig erfaringer med PRO

(patientrapporterede oplysninger) på andre områder. Under Den nationale

styregruppe for PRO er der blevet udviklet PRO-værktøjer, der skal bruges

på tværs af kommuner og regioner. Et PRO-værktøj til borgere med knæ- og

hofteartrose bliver afprøvet i Vejen Kommune og Aalborg Kommune i

første halvår 2019.

Et PRO-værktøj til borgere med diabetes vil blive afprøvet i Københavns

Kommune, Guldborgsund Kommune og formentlig i Nordklyngen

(Hjørring, Frederikshavn, Læsø og Brønderslev) i andet halvår 2019.

Derudover forventes et PRO-værktøj for borgere i hjerterehabilitering at

blive afprøvet i Aarhus Kommune, Vejle Kommune og Lejre Kommune i

andet halvår 2019 samt et PRO-værktøj til gravide at blive afprøvet i regi af

BørnUngeLiv.

Sundhedsdatastyrelsen har også indgået aftale med Aalborg og Roskilde

Kommune om at udvikle et PRO-værktøj til tidlig opsporing af

sygdomstegn hos ældre borgere, som vil blive udviklet med henblik på

afprøvning fra 2020.

Side 33

6. Analyse

Med afsæt i Foranalyse af kvalitetsindikatorer i ældreplejen og brugertil-

fredshedsundersøgelser (Rambøll 2018) og drøftelser i arbejdsgruppen har

arbejdsgruppen udvalgt et antal overordnede kvalitetstemaer, som danner

udgangspunkt for udvikling af mulige kvalitetsindikatorer i ældreplejen.

I udvælgelsen har der været fokus på, at indikatorerne skal give faglig me-

ning og, at indikatorerne skal have fokus på resultater fremfor proces. Heru-

dover har arbejdsgruppen i overvejelserne foretrukket registerbaserede indi-

katorer, hvis disse er mulige og meningsgivende.

På den baggrund foreslår arbejdsgruppen, at der udarbejdes indikatorer in-

den for følgende temaer:

1. Funktionsevne

2. Livskvalitet og tilfredshed

3. Sammenhæng og forudsigelighed

Indenfor hvert af de tre temaer har arbejdsgruppen vurderet muligheden for

at udvikle indikatorer på baggrund af hhv. registerdata og brugertilfreds-

hedsundersøgelser. Der er i denne forbindelse ligeledes blevet vurderet,

hvornår data vil være tilgængelig.

I følgende afsnit følger en gennemgang af de konkrete indikatorer

arbejdsgruppen anbefaler. I bilag 5 fremgår en overordnet gennemgang af

samtlige indikatorer, som arbejdsgruppen har vurderet.

Kriterier for vurdering af indikatorer

I arbejdet med at vurdere mulige kvalitetsindikatorer i ældreplejen har

arbejdsgruppen vurderet indikatorer ud fra følgende kriterier:



Hvorvidt indikatoren giver en indikation af det, som man ønsker at

måle (validitet)



Hvorvidt kommunerne eller private leverandører har mulighed for at

påvirke indikatoren



Hvorvidt indikatoren er let forståelig eller giver mulighed for

fortolkning (fx positiv værdi mere intuitivt sammenlignet med

negativ værdi)



Datatilgængelighed



Det samlede antal anbefalede indikatorer skal ikke lede til flere

registreringer i kommunerne



Indikatorerne skal bidrage med viden om kvaliteten og resultaterne

af indsatserne i kommunerne på ældreområdet (outcome)

Såfremt kvalitetsindikatorerne er forbundet med flere registreringer i kommunerne lægges

det til grund for implementeringen heraf, at det samlede registreringsniveau ikke stiger.

Side 34



Indikatorerne skal samlet give et helhedsbillede af kvaliteten i

ældreplejen. Hvorvidt de relevante/vigtige dimensionerne i

ældreplejen er dækket.

Indikatorerne skal opleves fagligt meningsfulde.

6.1

Tema 1. – Funktionsevne

Forebyggelse og rehabilitering er begreber, der har fyldt meget på

ældreområdet i de seneste år, og er i dag gennemgående hensyn på tværs af

indsatser i ældreplejen. Der arbejdes således med at vedligeholde, øge eller

undgå fald i borgerens fysiske eller psykiske funktionsevne samt at afhjælpe

særlige sociale problemer.

Indsatser med henblik på at sikre borgere en stabil eller forbedret

funktionsevne understøtter svækkede ældre i at bevare og vedligeholde

aktiviteter i dagligdagen og bidrager til, at ældre kan bevare størst mulig

værdighed og livskvalitet. Funktionsevne angiver, hvor begrænset en person

er af sin funktionsnedsættelse.

Funktionsevne er ikke som begreb fast

defineret og vil afhængig af kontekst og metode og være nærmere defineret

og afgrænset i de enkelte forslag til indikatorer.

Arbejdsgruppen vurderer, at en indikator for effekten af kommunernes

indsats for at forbedre eller stabilisere borgerens funktionsniveau er en

relevant dimension i det samlede billede af kvalitet i ældreplejen.

Funktionsevneniveau kan forstås som et mål for borgerens evne til at udføre

forskellige fysiske og psykiske aktiviteter. Borgerens funktionsevne kan

være nedsat grundet fysisk eller psykisk sygdom eller som følge af

fysiologisk eller mental aldring.

I 2015 blev kommunerne forpligtet til at tilbyde et rehabiliteringsforløb,

hvis det i forhold til den konkrete borger vurderes at have potentiale til at

kunne forbedre dennes funktionsevne og dermed nedsætte behovet for

hjælp.

Foranalyse af kvalitetsindikatorer i ældreplejen og brugertilfredshedsundersøgelser

(Rambøll 2018)

Side 35

6.1.1 Forslag 1: Indikator for det målte funktionsevneniveau

Rehabiliteringsindsatser har til formål at forbedre den enkelte borgers

funktionsevne. Udviklingen i borgerens funktionsevne vil give en indikation

af effekten af den indsats, borgeren modtager og dermed af indsatsens

kvalitet.

Indikatoren anbefales af Rambøll (2018) i ”Foranalyse af

kvalitetsindikatorer i ældreplejen og brugertilfredshedsundersøgelser”.

Operationalisering af indikator

Borgerens målte objektive funktionsniveau og udviklingen i dette kan måles

ved andelen og antallet rehabiliteringsforløb, hvor funktionsevnetilstanden

ved opfølgning og/eller afslutning er uændret eller forbedret.

Indikatoren opgøres for borgere på 65 år eller derover, der er visiteret til

rehabilitering efter servicelovens § 83a og genoptræning efter servicelovens

§ 86 stk. 1 og stk. 2. Der bemærkes, at der i dag ikke er obligatorisk for

kommunerne at registrere borgere, der modtager ydelser efter

sundhedslovens § 140 i FSIII. Borgere der er visiteret til ydelser efter

sundhedslovens § 140 vil således ikke indgå i indikatoren.

Det anbefales, at indikatoren opgøres både som antal og andel

rehabiliteringsindsatser, hvor borgeren opnår en uændret eller forbedret

funktionsevnetilstand i forhold til det samlede antal rehabiliteringsforløb.

Det kan fx være data fra myndighedsopfølgningen, hvor der er ét af

følgende udfald: fortsætter, afsluttes, ændres inden for rammen og

revisitation.

Indikatoren bygger på data fra FSIII, hvor borgernes funktionsevneniveau

vurderes på en skala fra 0-4, hvor 0 svarer til ingen begrænsninger. Skalaen

er relativt grov, dvs. der skal relativt store ændringer i borgerens

funktionsniveau til, før scoren ændres. Med udgangspunkt i Rambølls

anbefalinger, defineres uændret eller forbedret funktionsevne, som borgere

der har samme eller lavere score ved anden registrering i forhold til første

registrering.

Vurdering af indikator

Indikatoren er relevant for kommunal performancestyring. Indikatoren

vurderes at være nem at forstå for medarbejdere og forventes, at opleves

fagligt meningsfuld, da flere kommuner allerede i dag anvender vurderinger

af funktionsniveau i forbindelse med udredning af borgere.

Side 36

Derudover gør indikatoren det muligt at opgøre funktionsniveau og effekt af

den rehabiliterende indsats, og indikatoren vil således bidrage med viden om

resultaterne af kommunernes indsatser på ældreområdet. Herudover er data

standardiseret og tillader dermed sammenligning mellem kommuner og

leverandører. Indikatoren kan derudover lokalt brydes ned, hvorfor

indikatoren har potentiale i forhold til at der kan opnås læring af

funktionsnedsættelser og enkelttilstande samt direkte at kunne observere,

hvilke leverandører der performer bedst.

Det bemærkes, at der kan være flere indsatser til samme tilstand. Det vil

derfor ikke med det nuværende set-up være muligt at knytte effekten af en

bestemt indsats til borgerens tilstand, fordi det ikke bliver opgjort isoleret.

Indikatoren muliggør dog en vurdering af effekten af den samlede

rehabiliterende indsats.

Det vil typisk være mest interessant for kommunen, at se på den samlede

effekt af alle indsatser frem for effekten af enkeltindsatser, da de enkelte

indsatser ikke nødvendigvis kan ses adskilt af hinanden. Kommunerne kan

således sammensætte en række indsatser, som kun har virkning på borgerens

funktionsniveau sammen med andre indsatser. Dette kan måles gennem

denne indikator.

Det kan samtidig forventes at de ældre borgeres funktionsevne generelt er

faldende over tid. En effektfuld indsats kan derfor også komme til udtryk

ved, at faldet i funktionsevnen ikke foregår så hurtigt, som den ville have

gjort ellers. Dette tages der ikke højde for i vurderingen, hvorfor indikatoren

ikke fanger dette.

Indikatoren kan endvidere påvirkes af en række forhold, herunder

målgruppens karakteristika. Kommuner, hvor borgerne fx har en bedre

sundhedstilstand end landsgennemsnittet, eller kommuner der ikke tilbyder

komplekse borgere et rehabiliteringsforløb, vil kunne performe bedre end de

kommuner, der i højere grad tilbyder rehabiliteringsforløb til komplekse

borgere, eller hvor sundhedstilstanden generelt er dårligere. En høj

performance på indikatoren kan således også være udtryk for kommunens

visitationspraksis eller et højt rehabiliteringspotentiale blandt målgruppen i

den enkelte kommune.

Det kan derfor også være relevant at se på antallet af ældre borgere, der er

visiteret til rehabilitering i kommunen, når resultaterne vurderes.

Overvejelser om relevante nøgletal, som kommunen kan benchmarke

resultater fra indikatorerne op imod, behandles nærmere i afsnit 7.

Side 37

Tidsperspektiv for ibrugtagning

Indikatoren bygger på data fra FSIII og kan således tidligst opgøres i 2022.

Dette under forudsætning af, at kommunerne i 2020 implementerer snitflade

og teknisk løsning til datadeling, og data således bliver tilgængeligt for

Sundhedsdatastyrelsen i begyndelsen af 2021. Det bemærkes, at der kan

være pilotkommuner, hvor det er muligt at opgøre data i løbet af 2020.

Side 38

Forslag 2 a: Borgerens egen vurdering af udvikling i

funktionsniveau

Indsatser med et rehabiliterende sigte skal tage udgangspunkt i borgerens

egne ønsker og målfastsættelser. Det er derfor et relevant kvalitetsmål, at

borgeren også vurderer udviklingen i eget funktionsniveau. For nogle

borgere kan det være et mål at forbedre funktionsniveauet, mens det for

andre kan være et ønske at fastholde et givent niveau eller alternativt

forsinke en funktionsnedsættelse.

6.1.2

Borgerens egen vurdering af funktionsevne og at kunne klare sig selv i

hverdagen kan således være en indikator for kvaliteten af den ydelse, der

ydes med henblik på at understøtte et stabilt funktionsniveau eller øge

borgerens funktionsniveau. I modsætning til foregående indikator, hvor

funktionsevnen blev operationaliseret ud fra myndighedens faglige

vurdering af funktionsevnen, er denne indikator operationaliseret ud fra

borgerens egen vurdering af funktionsevnen.

Der indgår spørgsmål om rehabilitering i de to nuværende nationale

brugertilfredshedsundersøgelser i ældreplejen. Spørgsmålene har PRO-

karakter (patientrapporterede oplysninger), der er karakteriseret ved, at det

er borgernes egenvurdering af helbred eller funktionsniveau i forbindelse

med en indsats, ydelse eller forløb, der registreres. Brugertilfredshed handler

i klassisk forstand i højere grad om borgerens tilfredshed med en indsats

eller ydelser. Begge undersøgelser har tilpasset spørgerammen med

spørgsmål om borgerens evne til at klare sig selv efter det i 2015 blev

obligatorisk for kommunerne at tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset

rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne efter

servicelovens § 83 a.

Operationalisering af indikator:

Indikatoren foreslås målt via et spørgsmål i en

brugertilfredshedsundersøgelse, hvor der spørges til borgerens egen

vurdering af udvikling i funktionsevne i forhold til målopfyldelse.

Der kan spørges til følgende:

Spørgsmål

Svar

Side 39

Hvordan har din evne til at

klare dig selv i de daglige

gøremål udviklet sig i den tid,

du har modtaget hjælp?

Alternativt kan der spørges

til:

Har den hjælp, du har modta-

get betydet, at du i højere

grad kan klare dig selv i de

daglige gøremål.

Meget mere selvhjulpen

Mere selvhjulpen

Uændret

Mindre selvhjulpen

Meget mindre selvhjulpen

Ved ikke

Ikke relevant

Spørgsmålet er udviklet af Rambøll i foranalysen. Spørgsmål er ikke

valideret, hvorfor det vurderes at være behov for, at der foretages en

validering af spørgsmålet inden evt. ibrugtagning.

Vurdering af indikator

Med indikatoren spørges der ind til borgerens egen vurdering af, hvordan

hjælpen har haft betydning for borgerens funktionsniveau. Indikatoren

vurderes derfor bl.a. at være relevant for borgeren og myndigheden.

En indikator for borgerens egen vurdering af funktionsevne og at kunne

klare sig selv i hverdagen vurderes at være entydig og nem at forstå både for

medarbejderne og for borgeren.

Med et generelt spørgsmål knyttet til effekten af indsatsen, kan det dog være

svært at vide, hvilken indsats(er) borgerens svar relaterer sig til. Følgelig er

det også vanskeligt at vurdere, hvilken indsats der har eller ikke har haft en

effekt på borgerens funktionsniveau. Indikatoren siger således kun noget om

virkningen af den samlede hjælp, borgeren modtager af kommunen. Det vil

dog typisk være mest interessant for kommunen, at se på den samlede effekt

af alle indsatser frem for effekten af enkeltindsatser, da de enkelte indsatser

ikke nødvendigvis kan ses adskilt af hinanden.

Herudover vurderes indikatoren at være relevant for borgeren og

medarbejderne i ældreplejen, da rehabiliteringstankegangen er et

gennemgående hensyn på tværs af indsatserne, hvor borgeren i samarbejde

med medarbejde arbejder med at øge eller undgå nedsættelse i borgerens

funktionsevne.

Indikatoren udgør ikke et fagligt mål for funktionsevne på samme måde,

som der er tale om i forslag 1. Indikatoren bygger på borgerens egne

vurdering af funktionsniveau, som kan variere efter borgerens ønske om

forbedringer af funktionsevne. Der kan således være en såvel

Side 40

systematisk negativ som positiv bias i indikatoren, som betyder, at

kvaliteten af den rehabiliterende indsats fremstår hhv. dårligere eller bedre,

end den faglige vurdering. Det vurderes dog ikke at have nævneværdig

betydning, da der ikke er grund til at tro, at der vil være bias mellem de

enkelte kommuner på dette punkt.

Tidsperspektiv for ibrugtagning

Indikatoren bygger på data fra en evt. brugertilfredshedsundersøgelse i

ældreplejen og afhænger således af, hvilken model og omfang af

brugertilfredshedsundersøgelser, der gås videre med. Det er ambitionen, at

en evt. brugertilfredshedsundersøgelser kan udvikles i 2019.

For at sikre en ensartet registreringspraksis vurderes der at være behov for

en nærmere validering og afklaring af det konkrete spørgsmål. Dette kan ske

i forbindelse med udvikling af en evt. brugertilfredshedsundersøgelse, jf.

kapitel 8.

6.1.3

Forslag 2 b: Borgerens vurdering af betydningen af den hjælp

de modtager

Alternativt kan borgerens vurdering af eget funktionsniveau og af at kunne

klare sig selv i hverdagen i sammenhæng med den hjælp borgeren

modtager, måles ved hjælp af en ny registrering i FSIII.

I dag registreres borgerens egen vurdering af evnen til at udføre aktiviteter

samt hvorvidt de oplever begrænsninger ved udførelsen af aktiviteten som

en del af udredningen af borgen.

Dokumentation af borgerens egen vurdering kan ske på den enkelte tilstand

eller beskrives samlet på områdeniveau. Der er dog en række tilstande som

omhandlende kroppens funktioner for hvilke det ikke er obligatorisk at

dokumentere borgerens egen vurdering. Det er ikke noget, der følges op på

løbende i FSIII.

Operationalisering af indikator

Indikatoren foreslås operationaliseret, som hvordan borgerens oplever

måden at udføre aktiviteten på. I dag registrer kommunerne i starten af

indsatsen hvad det betyder for borgeren at udføre aktiviteten, herunder

hvorvidt borgeren oplever begrænsninger eller ej ved udførelsen af

aktiviteterne. Borgerens vurdering af udførelsen dokumenteres inden for

nedenstående to svarmuligheder. De to svarmuligheder udelukker hinanden:

฀

Oplever begrænsninger

฀

Oplever ikke begrænsninger

Side 41

Vurdering af indikator

Borgerens vurdering af betydningen af den hjælp de modtager via

registerdata, i stedet for brugertilfredshedsundersøgelser som i forslag 2 a.

Indikatoren vil således være standardiseret og det vil være muligt at

sammenligne indikatoren på tværs af kommuner.

En kvalitetsindikator for borgerens vurdering af betydning af den hjælp, de

modtager, forudsætter, at det gøres obligatorisk for kommunerne at følge op

på registreringen. Indikatoren er således potentielt en mere

omkostningseffektiv måde at måle borgerens vurdering af betydningen af

hjælp sammenlignet med forslag 2b, som måles via

brugertilfredshedsundersøgelse.

Indikatoren kræver, at kommunerne registrer borgerens vurdering af

betydningen af den hjælp de modtager, og at systemerne tilpasses i henhold

hertil.

I et kvalitetsudviklingsperspektiv bemærkes, at datagrundlaget tilgængeligt

for kommunerne bliver tidstro og mere fuldkomment. Registreringen har

karakter af at være patientrapporteret oplysning (PRO) og giver potentielt

mulighed for at koble den faglige vurdering med borgernes vurdering af

absolutte niveau og udvikling.

Tidsperspektiv for ibrugtagning

Indikatoren bygger på data fra FSIII og kan således tidligst opgøres i 2022.

Dette under forudsætning af, at kommunerne i 2020 implementerer snitflade

og teknisk løsning til datadeling og data således bliver tilgængeligt for

Sundhedsdatastyrelsen i begyndelsen af 2021. Det bemærkes, at der kan

være pilotkommuner, hvor det er muligt at opgøre data i løbet af 2020.

Ved indføring af en ny registrering skal også systemerne tilpasses i henhold

hertil. Tidshorisonten for at ibrugtage indikatoren forventes derfor at være

længere end de øvrige data fra FSIII.

Side 42

Tabel 4. Overblik over vurdering af mulige indikatorer indenfor funktionsniveau

Hvad siger

indikatoren noget

Indikator

Validitet

(måler

indikatoren

det vi gerne

vil)

Høj

Kommunens

mulighed for

at påvirke

indikatoren

God, da

funktionsniveau

i dag er et

gennemgående

hensyn på tværs

af indsatser i

ældreplejen.

Er indikatoren

nem at forstå?

Datagrundlag og datatilgængelighed

Tidshorisont

Den faglige

vurdering af

borgerens

funktionsniveau

Forslag 1: Andel

rehabiliteringsforløb,

hvor borgeren opnår

et stabilt/forbedret

funktionsevneniveau

fra start til slut af

indsats

Indikatoren er

nem at forstå

Kræver nye data, som implementeres med FS III.

Det er derfor først muligt at kunne opgøre

indikatoren i 2020. Data forventes tilgængeligt

fra Sundhedsdatastyrelsen i begyndelsen af 2021.

Der kan være pilotkommuner, hvor det er muligt

at opgøre data i løbet af 2020.

Der kan overvejes, at tilføje yderligere

registrering af funktionsniveau i forhold til

sundhedslovens § 140, da dette ikke er i

obligatorisk i FS III i dag.

Indikatoren bygger på data fra

brugertilfredshedsundersøgelsen i ældreplejen og

afhænger således at hvilken model og omfang af

brugertilfredshedsundersøgelser man vælger at gå

videre med. Det er ambitionen, at en evt.

brugertilfredshedsundersøgelser, vil kunne

udvikles ultimo 2019.

Kræver nye data, som implementeres med FS III.

Der lægges dog kun op til, at indikatoren

registreres i starten af indsatsen. Indikatoren

Lang sigt

Borgerens egen

vurdering af

funktionsniveau

Borgerens

vurdering af

Forslag 2: Hvordan

har din evne til at

klare dig selv i de

daglige gøremål

udviklet sig i den tid,

du har modtaget

hjælp?

Forslag 3: Hvad

betyder det for

borgeren at udføre

Høj, da

indsatser med

rehabiliterende

sigte skal tage

udgangspunkt i

borgerens egne

ønsker.

Høj, da

indsatser med

rehabiliterende

God, da

funktionsniveau

i dag er et

gennemgående

hensyn på tværs

af indsatser i

ældreplejen.

God, da

funktionsniveau

i dag er et

Indikatoren er

nem at forstå.

Mellemlang

Indikatoren er

nem at forstå.

Lang sigt

betydningen af

hjælp

aktiviteten på denne

måde?

sigte skal tage

udgangspunkt i

borgerens egne

ønsker.

gennemgående

hensyn på tværs

af indsatser i

ældreplejen

kræver derfor, at kommunerne forpligtes til at

følge op og dermed nye registreringer.

Side 44

6.2

Tema 2. - Livskvalitet og tilfredshed

Indsatser af høj kvalitet leveret i den kommunale ældrepleje forventes at

understøtte borgernes livskvalitet.

Det er et udtryk for kvalitet i ældreplejen når borgerne, som modtager

kommunale indsatser, oplever livskvalitet og tilfredshed med ydelserne.

Dette understøttes af tidligere undersøgelser som viser, at plejeindsatser kan

have en positiv indflydelse på beboernes livskvalitet

Arbejdsgruppen vurderer derfor, at en indikator, der omhandler livskvalitet

og tilfredshed er relevant for at belyse kvaliteten af ydelserne i ældreplejen

Det bemærkes, at der også er andre forhold i borgernes liv som har

indflydelse på livskvalitet og tilfredshed, samtidig med, at livskvaliteten

generelt kan være lavere for personer, der modtager ældrepleje, end for

personer, der ikke modtager ældrepleje, alene som følge af deres

funktionsnedsættelse.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at det ikke ændrer ved, at livskvalitet og

tilfredshed er et relevant tema i det samlede billede af kvalitet i ældreplejen.

Livskvalitet forstås som den oplevede følelse af at have et godt liv. Begrebet

livskvalitet og tilfredshed er selvrapporterede data og kan have forskellig

betydning for den enkelte.

Ældre borgeres oplevelse af livskvalitet og tilfredshed kan derfor komme til

udtryk på forskellige måder og afhænge af forskellige forventninger til de

leverede ydelser. Livskvalitet og tilfredshed kan fx omhandle borgerens

humør, vitalitet (fx at være aktiv), daglige oplevelser eller at være

selvhjulpen og klare hverdagens gøremål.

For andre borgere kan oplevelsen af selv at bestemme og have indflydelse

på deres daglig livsførelse give livskvalitet.

Omsorg og livskvalitet i plejeboligen, SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd,

2012. i Foranalyse af udvikling af kvalitetsindikatorer og brugertilfredshedsundersøgelser i

ældreplejen, Rambøll 2018.

6.2.1

Forslag 1. Borgerens oplevede effekt af de kommunale indsatser

En indikator for tilfredshed og livskvalitet kan være en vurdering af om den

pleje som borgerne modtager samtidig understøtter borgeren ift. hvad der

har betydning for borgeren.

Operationalisering af indikator

Indikatoren foreslås målt via brugertilfredshedsundersøgelser, hvor der

svares på, om den indsats borgeren modtager, betyder, at borgeren kan gøre

de ting, som vedkommende ønsker.

Indikatoren kan opgøres efter om borgeren modtager bestemte ydelser, fx

praktisk hjælp eller personlig pleje, da der indledningsvis kan spørges til

dette i brugertilfredshedsundersøgelsen.

Hvis brugertilfredshedsundersøgelsen gennemføres på individniveau med

CPR-nummer, vil der også være muligt at krydse indikatoren med

registerdata for funktionsniveau.

Indikatoren kan tage udgangspunkt i et spørgsmål, der anvendes i

brugertilfredshedsundersøgelsen på ældreområdet i Københavns Kommune

vedrørende omsorgsbetinget livskvalitet. Der kan spørges til følgende:

Spørgsmål

I hvilken grad betyder den ældrepleje, du

får, at du bedre kan gøre de ting i din

hverdag, som er vigtige for dig?

Svar

Både-og

Nej

Ved ikke

Alternativt

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

I meget lav grad

Ved ikke

Irrelevant

Spørgsmål er ikke valideret, hvorfor det vurderes at være behov for, at der

foretages en validering af spørgsmålet inden evt. ibrugtagning.

Vurdering af indikator

Med indikatoren laves der en direkte kobling mellem den ydelse, der leveres

og borgerens selvbestemmelse og selvhjulpenhed. Indikatoren bygger

således på en antagelse om, at kommunerne leverer indsatser, som

understøtter borgerens ønsker og behov udfra et væsentlighedskriterium,

Side 46

hvorfor borgeren oplever at bedre kunne gøre de ting, som er vigtige for

borgeren. Det vurderes at kommunerne kan påvirke indikatoren.

Indikatoren siger noget om borgerens oplevelse af i hvilken grad den hjælp

de modtager understøtter deres selvhjulpenhed og mulighed for at gøre de

ting i hverdage de gerne vil. Indikatoren kan således ikke nødvendigvis sige

noget om den faglige effekt og kvalitet af den hjælp borgeren modtager.

Indikatoren er udtryk for om der er overensstemmelse mellem hvad der er

væsentligt for borgeren og effekten af ydelserne. I tilfælde, hvor borgeren

modtager ydelser, der ikke understøtter hvad der vigtig for dem er der en

risko for at disse vurderes negativt uagtet, at de kan være af kvalitet ud fra

en faglig vurdering. Det er således en risiko ved indikatoren, at borgerne kan

have forskellige opfattelser af spørgsmålet og svarkategorierne, herunder er

det fx personafhængigt, hvad der er vigtig i hverdagen for den enkelte.

I de nuværende brugertilfredshedsundersøgelser spørges ikke ind til

betydning af kommunernes indsats for borgernes livskvalitet og tilfredshed.

Indikatoren kan indarbejdes i de nationale brugertilfredshedsundersøgelser

og vil derfor ikke udgøre en ekstra dataindsamlingsopgave i praksis.

Anbefalinger til effektivisering og sammentænkning af de nuværende

brugertilfredshedsundersøgelse gennemgås i kapitel 6.

Indikatoren vurderes herudover umiddelbart at være let at forstå for

borgerne og medarbejderne. Ifølge foranalysen (2018) viser erfaringer fra

Københavns Kommune dog, at der er en stor del af borgerne, som svarer

”ved ikke”, hvorfor det vurderes at indikatoren kun delvist møder kriteriet

og, at der er behov for validering af spørgsmålet.

Tidsperspektiv for ibrugtagning

Indikatoren bygger på data fra en evt. brugertilfredshedsundersøgelse i

ældreplejen og afhænger således af, hvilken model og omfang af

brugertilfredshedsundersøgelse, der gås videre med. Det er ambitionen, at en

evt. ny model for brugertilfredshedsundersøgelser vil kunne udvikles i 2019.

Side 47

6.2.2

Forslag 2. Borgerens oplevede trivsel og livskvalitet

En indikator for livskvalitet og trivsel kan være borgerens oplevelse af at

have et godt liv. En indikator kan tage udgangspunkt i den validerede skala

WHO-5. WHO-5 er et trivselsindeks, bestående af fem spørgsmål om

borgerens trivsel, der sammen kan være en indikator for livskvalitet og

trivsel. WHO-5 måler graden af positive oplevelser og kan anvendes som et

mål for personers generelle trivsel eller velbefindende.

Operationalisering af indikator

Indikatoren måles via brugertilfredshedsundersøgelser, hvor der spørges til

borgerens positive oplevelser, samt hvorvidt borgeren har følt sig tilpas de

seneste to uger. I den validerede skala WHO-5 spørges der til følgende:

Spørgsmål

Svar

I de sidste 2 uger …

… har jeg været glad og i godt humør

… har jeg følt mig rolig og afslappet

… har jeg følt mig aktiv og energisk

… er jeg vågnet frisk og udhvilet

… har min dagligdag været fyldt med ting,

der interesserer mig

Hele tiden

Det meste af tiden

Lidt mere end halvdelen

af tiden

Lidt mindre end

halvdelen af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

Vurdering af indikator

WHO-5-skalaen måler graden af positive oplevelser og er et mål, som kan

anvendes for personers generelle trivsel eller velbefindende. WHO-5 er i

dag blandt de mest benyttede redskaber til måling af selvoplevet trivsel på

verdensplan og er oversat til mere end 30 sprog

. Skalaen er internationalt

anerkendt, hvilket gør den yderligere interessant og relevant at inddrage, da

den giver mulighed for at sammenligne resultaterne i Danmark med andre

lande. I det omfang andre lande foretager målinger på lokalt eller regionalt

niveau er der potentielt også mulighed for at udvide

sammenligningsgrundlag, fx sammenligne nordiske hovedstæder.

Indikatoren vurderes at være let forståelig og simpel at anvende, da det er

blandt de mest benyttede redskaber til måling af selvoplevet trivsel på

verdensplan.

Indikatoren er ikke koblet til den kommunale indsats, men i højere grad

udtryk for generel tilfredshed i forhold til trivselsniveau. WHO-5 kan

The WHO-5 Well-Being Index: A Systematic Review of the Literature (2015) Topp

C.W.· Østergaard S.D.· Søndergaard S.· Bech P.

Side 48

anvendes som et mål for, om borgerne får forbedret deres generelle trivsel i

den tidsperiode, som borgeren er visiteret til en kommunal indsats.

Trivselsniveauet vil være påvirket af en række andre forhold end den

kommunale indsats. Indikatoren kan dog være med til at sandsynliggøre,

om indsatsen har haft en positiv effekt på borgernes trivsel.

Indikatoren kan indarbejdes i de nationale brugertilfredshedsundersøgelser

og vil derfor ikke udgøre en ekstra dataindsamlingsopgave i praksis.

Anbefalinger til effektivisering og sammentænkning af de nuværende

brugertilfredshedsundersøgelse gennemgås i kapitel 6.

Tidsperspektiv for ibrugtagning

Indikatoren bygger på data fra en evt. brugertilfredshedsundersøgelse i

ældreplejen og afhænger således af, hvilken model og omfang af

brugertilfredshedsundersøgelser, der gås videre med. Det er ambitionen, at

en evt. brugertilfredshedsundersøgelse kan udvikles i 2019.

6.2.3 Forslag 3: Borgerens tilfredshed med hjælpen

Borgernes tilfredshed med den hjælp og pleje, de modtager, er udtryk for

borgeres oplevede kvalitet af hjælpen.

Operationalisering af indikator

Med indikatoren ønskes at måle borgerens tilfredshed med den hjælp og

støtte borgeren modtager. Indikatoren foreslås undersøgt via

brugertilfredshedsundersøger. Der kan spørges til følgende:

Spørgsmål

Svar

Meget god

God

Hverken eller

Dårlig

Meget dårlig

Ved ikke

Spørgsmål er ikke valideret, hvorfor det vurderes at være behov for, at der

foretages en validering af spørgsmålet inden evt. ibrugtagning.

Vurdering af indikator

Indikatoren opgøres allerede i dag, og det er derfor muligt at opgøre

indikatoren på kort sigt og sammenligne resultaterne over tid.

Indikatoren måler hvorvidt borgeren er tilfreds med den kommunale indsats.

Grundlæggende er det et kvalitetsparameter, at borgerne er tilfredse med de

ydelser de modtager og er dermed bl.a. udtryk for om, der er den rette

Side 49

Hvad synes du samlet om den hjælp og

støtte, du får?

forventningsafstemning mellem borger og myndighed. Tilfredshed og effekt

kan imidlertid ikke nødvendigvis sidestilles, idet modtagere af hjælp og

støtte kan være tilfredse med ydelserne selvom de ikke har den tilsigtede

effekt, ligesom det modsatte kan være tilfældet.

Indikatoren siger således ikke noget direkte om effekten af den indsats, der

leveres, da det er borgerens oplevelse af at være tilfreds med indsatsen, der

undersøges med indikatoren – om end den oplevede effekt må antages at

have en vis betydning for tilfredsheden. Indikatorerne lever således ikke

direkte op til kriteriet, om at bidrage med viden om effekten af

kommunernes indsatser.

Kommunerne kan i en vis grad påvirke indikatoren gennem

forventningsafstemning. Tilfredsheden med hjælp og støtte må forventes i et

vist omfang at blive påvirket af borgernes forventninger og inddragelse. Her

har kommunerne i visitering og løbende dialog en mulighed for at inddrage

og forventningsafstemme med modtagerne.

Sammenholdt med andre kvalitetsindikatorer må det forventes at

indikatoren kan give en pejling af, om der er overensstemmelse mellem

kommunens oplevelse af kvalitet og borgerens oplevelse af kvalitet.

Tidsperspektiv for ibrugtagning

Indikatoren bygger på data fra en evt. brugertilfredshedsundersøgelse i

ældreplejen og afhænger således af, hvilken model og omfang af

brugertilfredshedsundersøgelser, der vælges at gå videre med. Det er

ambitionen, at en evt. ny model for brugertilfredshedsundersøgelser vil

kunne udvikles i 2019.

Indikatoren opgøres allerede i dag i brugertilfredshedsundersøgelsen, som

gennemføres af Sundheds- og Ældreministeriet, og indgår som en

indikatorer i dokumentationsprojektet på ældreområdet

(ældreserviceindikatorprojektet). Indikatoren kan således udvikles på kort

sigt.

Side 50

Tabel 5. Overblik over ulige indikatorer indenfor livskvalitet og tilfredshed

Hvad siger

indikatoren

noget om

Indikator

Validitet

(måler

indikatoren

det vi gerne

vil)

Indikatoren

internationalt

anerkendt og

vurderes

således at

være et

validt mål

for

livskvalitet.

Spørgsmål er

ikke

valideret,

hvorfor det

vurderes at

være behov

for, at der

foretages en

validering af

spørgsmålet

Kommunens

mulighed for

at påvirke

indikatoren

Begrænset, da

der ikke direkte

spørges til den

kommunale

indsats.

indikatoren

nem at

forstå?

Indikatoren

er nem at

forstå

Datagrundlag og datatilgængelighed

Tidshorisont

Borgerens

oplevede

livskvalitet

Forslag 1: WHO-5

skala, der

spørger til følgende:

I de sidste 2 uger …

har jeg været glad og i godt humør

har jeg følt mig rolig og afslappet

har jeg følt mig aktiv og energisk

er jeg vågnet frisk og udhvilet

har min dagligdag været fyldt med

ting, der interesserer mig

Forslag 2: I hvilken grad betyder

den ældrepleje, du får, at du bedre

kan gøre de ting i din hverdag, som

er vigtige for dig?

Indikatoren bygger på data fra

brugertilfredshedsundersøgelsen i ældreplejen og

afhænger således af, hvilken model og omfang af

brugertilfredshedsundersøgelser det vælges at gå

videre med. Der spørges ikke til borgerens

livskvalitet i brugertilfredshedsundersøgelserne i

dag. Det er ambitionen, at en evt. ny model for

brugertilfredshedsundersøgelser kan udvikles i 2019.

Mellem lang

Borgerens

oplevede

livskvalitet

knyttet til

indsatserne

God. Der

spørges direkte

til indsatsen

leveret af

kommunen.

Indikatoren

er nem at

forstå

Indikatoren bygger på data fra

brugertilfredshedsundersøgelsen i ældreplejen og

afhænger således af, hvilken model og omfang af

brugertilfredshedsundersøgelser det vælges at gå

videre med. Der spørges ikke til borgerens

livskvalitet knyttet til indsatserne i

brugertilfredshedsundersøgelserne i dag. Det er

ambitionen, at en evt. ny model for

brugertilfredshedsundersøgelser kan udvikles i 2019.

Mellem lang

inden evt.

ibrugtagning.

Borgerens

tilfredshed med

hjælpen

Forslag 3: Hvad synes du samlet

om den hjælp og støtte, du får?

Spørgsmål er

ikke

valideret,

hvorfor det

vurderes at

være behov

for, at der

foretages en

validering af

spørgsmålet

inden evt.

ibrugtagning.

God. Der

spørges direkte

til indsatsen

leveret af

kommunen.

Indikatoren

er nem at

forstå

Indikatoren bygger på data fra

brugertilfredshedsundersøgelsen i ældreplejen. Der

spørges allerede i dag til borgerens tilfredshed i

brugertilfredshedsundersøgelsen gennemført af

Sundheds- og Ældreministeriet. Det vurderes derfor,

at det vil være muligt at udvikle en indikator på kort

sigt.

Det er ambitionen, at en evt. ny model for

brugertilfredshedsundersøgelser kan udvikles i 2019.

Kort

Side 52

6.3

Tema 3. - Sammenhæng og forudsigelighed

Oplevelsen af sammenhæng og forudsigelighed i indsatsen kan fx betyde, at

borgeren oplever en høj grad af stabilitet i det tilbud, som borgeren

modtager. For mange ældre er forudsigelighed forbundet med tryghed og

kvalitet i indsatsen. Desuden er tryghed også et markant bedre afsæt for at

opnå de ønskede resultaterne af indsatserne.

Den stigende kompleksitet i fremtidens ældrepleje og de øgede

forventninger til serviceniveauet øger også kravene til, at der skabes

sammenhæng og forudsigelighed i den indsats borgeren modtager.

Sammenhæng betyder, at forskellige indsatser på tværs af sektorer i

kommunen og på tværs af kommune og region er koordineret i forhold til

hinanden og tilrettelagt så de bedst muligt imødekommer borgerens aktuelle

behov for indsatser.

Forudsigelighed betyder, at den ældre, der modtager ydelser, og deres

pårørende, ved hvilke indsatser de kan forvente at modtage, hvorfor de

modtager dem og hvornår. Sammenhæng og forudsigelighed i indsatserne

vurderes derfor at være et relevant parameter i den samlede vurdering af

kvaliteten i ældreplejen.

Sammenhæng på tværs af sygehusvæsenet og primærsektoren i

kommunerne er eksempelvis vigtigt for at understøtte dels borgernes

sundhedstilstand, og dels at borgerne modtager pleje og omsorg af høj faglig

kvalitet.

Forslag 1: Antal forebyggelige indlæggelser blandt borgere, der

modtager hjemmehjælp

Pleje og omsorg skal bl.a. understøtte, at borgerne ikke rammes af syg-

domme eller skader, der kunne være undgået. En indikation på, om det lyk-

kes, er, hvorvidt indsatserne effektivt modvirker, at borger der modtager

hjemmehjælp indlægges på sygehuset for indlæggelsestyper, der er gode

muligheder for at forebygge. Omfanget af forebyggelige indlæggelser blandt

borgere, der modtager hjemmehjælp kan dermed være en indikator for sam-

menhæng i indsatsen.

Forebyggelige indlæggelser forstås som indlæggelser blandt borgere på 65

år eller derover, som kommunerne har særligt gode muligheder for at fore-

bygge. Det betyder ikke, at alle indlæggelser af denne type kan undgås.

Indikatoren anbefales af Rambøll i foranalysen af kvalitetsindikatoren og

indgår i dag som en indikator i de nationale mål på sundhedsområdet.

Indikatoren anvender den til hver en tid gældende definition af forebygge-

lige indlæggelser, som også indgår i de nationale sundhedsmål. Såfremt den

generelle definition af forebyggelige indlæggelser justeres, vil dette blive af-

spejlet i denne indikator.

Forebyggelige indlæggelser dækker over følgende diagnosegrupper:



Nedre luftvejssygdom



Brud



Dehydrering



Blærebetændelse



Forstoppelse



Gastroenteritis



Sociale og plejemæssige forhold



Tryksår

Operationalisering

Indikatoren operationaliseres som antal forebyggelige indlæggelser pr. 1000

ældre borgere på 65 år eller derover, som har modtaget hjemmehjælp inden

for [10] dage før indlæggelse. Indikatoren skal forstås som jo færre forebyg-

gende indlæggelser pr. 1000 ældre borgere, des bedre.

Ved at opgøre indikatoren for borgere, som har modtaget hjemmehjælp in-

den for [10] dage før indlæggelser, opgøres indikatoren kun for borgere som

kommunen har kontakt med og dermed reel mulighed for at forebygge.

6.3.1

Side 54

Indikatoren læner sig op af forslag 3 ”antal forebyggelige indlæggelser” i

tema 3 vedrørende sammenhæng og forudsigelighed, men er her kombinerer

med borgere der modtager hjemmehjælp. Indikatoren er anbefalet af

Rambøll i foranalysen af kvalitetsindikatorer.

Vurdering af indikator

Indikatoren vurderes at være relevant både på kommunalt og nationalt ni-

veau, da giver mulighed for at sammenligne resultater mellem kommuner.

Herudover er indikatoren et godt mål for den forebyggende indsats på tværs

af aktører.

Indikatoren dækker den samlede tværsektorielle indsats. Ved at opgøre indi-

katoren for borgere, som har modtaget hjemmehjælp inden for [10] dage før

indlæggelser, opgøres indikatoren kun for borgere som kommunen har kon-

takt med og det er dermed reel mulighed for at kommunerne kan forebygge

indlæggelserne. Kommunerne har således bedre mulighed for at påvirke in-

dikatoren, sammenlignet med forslag 3, i tema 3 vedrørende sammenhæng

og forudsigelighed.

Ved at afgrænse til forebyggelige indlæggelser blandt borgere der modtager

hjemmehjælp, får kommunerne bedre mulighed for at bruge indikatoren på

lokalt niveau som et redskab til kvalitetsudvikling.

Data for forebyggelige indlæggelser blandt ældre borgere findes allerede i

dag, som del af de nationale sundhedsmål. Kommunal anvendelse af indika-

toren forudsætter en samkøring af kommunale data om indsatser (modtagere

af hjemmehjælp) og nationale registre med data forebyggelige indlæggelser

(patienter, der har været indlagt med forebyggelige diagnose).

Det vurderes herudover, at indikatoren med fordel kan suppleres med, at den

enkelte kommune får en nem og overskuelig adgang til at udtrække oplys-

ninger om, hvor mange af de enkelte forebyggelige indlæggelser (dvs. ned-

brudt på dehydrering, brud, tryksår, mv.), der er blandt modtagere af de for-

skellige typer af indsatser (fx personlig pleje, praktisk hjælp, rehabilitering,

genoptræning mv.).

Dette skal give den enkelte kommune mulighed for i højere grad at kunne

måle på effekten af de enkelte indsatser.

Tidsperspektiv for ibrugtagning

Indikatoren bygger på data fra Landspatientregisteret, befolkningstal fra

Danmarks Statistik samt data om de kommunale indsatser, der kan hentes

fra kommunernes EOJ-systemer med information om visiteret hjemmepleje.

Side 55

Der kan være behov for at forbedre EOJ-data, da data vurderes at være

mangelfulde grundet manglende indberetninger.

Det vurderes på den baggrund muligt at udvikle indikatoren på mellemlangt

sigt.

Forslag 2: Antal færdigbehandlingsdage pr. 1000 ældre borgere

(65 + årige)

Når ældre borgere er færdige med behandling på sygehuset, skal borgere

hjem og kommunen skal evt. sørge for at have et pleje- og behandlingstilbud

klar. Færdigbehandlingsdage forstås som dage, hvor patienten fortsat ligger

på sygehuset efter registrering som færdigbehandlet.

Når kommunen ikke er i stand til at modtage borgere, som er

færdigbehandlet på sygehuset, er det udtryk for at der ikke er den

tilstrækkelige sammenhæng og koordinering på tværs af sektorer. Samtidig

er det en fordel for sygehusene, som får frigjort sengekapacitet, og dermed

kan hjælpe andre borgere med behov for specialiseret hjælp.

Arbejdsgruppen vurderer, at en indikator for antal dage, som

færdigbehandlede ældre borgere tilbringer på sygehuset kan give en

indikation af sammenhæng og kvaliteten af indsatserne. Indikatoren indgår

som en del af de nationale mål på sundhedsområdet.

Operationalisering af indikator

Med indikatoren ønskes at måle sammenhæng på tværs af sygehus og

kommuner ved at undersøge antal dage, som færdigbehandlede ældre

borgere tilbringer på sygehuset.

Indikatoren foreslås operationaliseret som antallet af dage, hvor

færdigbehandlede patienter venter på at blive udskrevet. Dvs. at patienterne

efter lægelig vurdering er færdigbehandlet eller at indlæggelse ikke er en

forudsætning for den videre behandling.

Vurdering af indikator

Indikatoren kan være et udtryk for om borgeren oplever et

sammenhængende forløb i overgangen mellem sygehus og kommune.

Kommunerne skal modtage borgere, der er færdigbehandlede og stille et

tilbud til rådighed for borgere, der ikke kan klare sig i eget hjem uden støtte.

Antallet af færdigbehandlingsdage opgøres på baggrund af løbende

indberetning til landspatientregisteret (LPR). Indberetningerne danner

grundlag for kommunernes løbende afregning af færdigbehandlingsdage.

Indikatoren vil således ikke medføre nye registreringer.

Side 56

6.3.2

Indikatoren bidrager med viden om, hvorvidt kommunen er i stand til at

modtage borgerne når de er færdigbehandlede. Det vurderes, at indikatoren

også er udtryk for en helhedsvurdering af hvorvidt kommunen formår at

skabe sammenhæng i sektororgangene.

Fagligt giver indikatoren god mening, idet kommunerne har mulighed for at

påvirke antallet af færdigbehandlede dage eksempelvis gennem bedre dialog

med udskrivende sygehus, organisering der understøtter modtagelse af

udskrevne borgere mv.

Ulempen ved indikatoren er, at den ikke afdækker effekten af den leverede

kommunale indsats, men alene, at der leveres en ydelse og at det sker

rettidigt. Indikatoren grænser dermed til at være et procesmål frem for et

kvalitetsmål. Når indikatoren vurderes relevant skyldes det, at sammenhæng

i overgangen mellem sektorer vurderes at være et udtryk for kvalitet i

ældreplejen også selvom den ikke er et direkte udtryk for kvaliteten i selve

ydelsen.

Tidsperspektiv for ibrugtagning

Da data allerede findes i landspatientregisteret, og indikatoren allerede eksi-

sterer som en del af de nationale mål på sundhedsområdet, vil det være mu-

ligt at udvikle indikatoren på kort sigt.

Opmærksomhedspunkter

En anden opgørelsesmetode kan være antal færdigbehandlingsforløb pr 65+

årige. Dermed afdækkes hvor mange borgere, der oplever færdigbehand-

lingsforløb og dermed ikke den ønskede sammenhæng i overgangen mellem

sektorer.

Endelig kan det overvejes om indikatoren skal opgøres pr. antal indlæggel-

ser for 65+ årige. Dette med henblik på at udligne evt. forskelle som følge af

variation i antal indlæggelser

Det vurderes, at de to ovenstående indikatorer vil være relevante som sup-

plerende nøgletal.

Side 57

6.3.3 Forslag 3: Antal forebyggelige indlæggelser

Pleje og omsorg af høj kvalitet understøtter, at borgerne ikke rammes af

sygdomme eller skader, der kunne være undgået. En indikation på, om det

lykkes, er, hvorvidt indsatserne effektivt modvirker, at borgerne indlægges

på sygehuset for indlæggelsestyper, der er gode muligheder for at fore-

bygge.

Tal for forebyggelige indlæggelser kan dermed være en indikator for borge-

rens sundhedstilstand. Indikatoren anbefales af Rambøll i foranalysen af

kvalitetsindikatoren og indgår i dag som en indikator i de nationale mål på

sundhedsområdet.

Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser blandt borgere på 65 år eller

derover, som kommunerne har særligt gode muligheder for at forebygge.

Det betyder ikke, at alle indlæggelser af denne type kan undgås.

Indikatoren anvender den til hver en tid gældende definition af forebygge-

lige indlæggelser, som indgår i de nationale sundhedsmål. Såfremt den ge-

nerelle definition af forebyggelige indlæggelser justeres, vil dette blive af-

spejlet i denne indikator.

Forebyggelige indlæggelser dækker over følgende diagnosegrupper:



Nedre luftvejssygdom



Brud



Dehydrering



Blærebetændelse



Forstoppelse



Gastroenteritis



Sociale og plejemæssige forhold



Tryksår

Operationalisering

Indikatoren operationaliseres som antal forebyggelige indlæggelser pr. 1000

ældre borgere (65+ årige).

Vurdering af indikator

Arbejdsgruppen vurderer, at indikatoren giver et godt mål for den sundheds-

rettede og forebyggende indsats på tværs af forskellige aktører i kommunen.

Indikatoren dækker den samlede tværsektorielle indsats mellem kommuner,

praktiserende læger og sygehus, og indikatoren er således ikke alene et mål

Side 58

for den kommunale indsats. Målet for antal af forebyggelige indlægger vur-

deres på den baggrund at være et validt mål for kvaliteten af indsatserne på

tværs af sektorer.

Det betyder også, at kommunen ikke alene kan påvirke indikatoren, hvorfor

evt. opfølgning og udvikling på baggrund af indikatoren fordrer en tværsek-

toriel indsats.

Indikatoren vurderes at være relevant og flere kommuner arbejder allerede

med målet i dag, herunder anvender fx KL forebyggelige indlægger som

kvalitetsindikator for den kommunale hjemmepleje

Indikatoren bygger på eksisterende data, hvorfor den vurderes at nemt at ud-

vikle indikatoren og der vil hellere ikke være kræve yderligere registreringer

for at indsamle data. Der er en udfordring ved data, at hvis kommunerne

skal nedbryde tallene på cpr-niveau, kræver det tilladelse til at anvende re-

gionale sundhedsdata på individniveau.

Herudover skal der bemærkes, at nogle forebyggelige indlæggelser er nød-

vendige, hvorfor det ikke må stilles for optimistiske mål for indikatoren.

Samtidig er antallet af forebyggelige indlæggelser et bredt mål, hvorfor det

kan overvejes at fokusere på nogle indsatser, hvor kommunen har særlig

mulighed for at forebygge indlæggelserne.

Tidsperspektiv for ibrugtagning

Indikatoren bygger på data fra Landspatientregisteret og findes allerede som

indikator for 65+ årige. Indikatoren vil derfor, kunne udvikles på kort sigt.

KL (2016) Hvor god er kommunens hjemmepleje til at forebygge, link:

https://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_76307/cf_202/Hvor_god_er_kommunens_hjemmepl

eje_til_at_forebygge.PDF/

Side 59

6.3.4

Forslag 4: Tidlig opsporing ift., hvor mange borgere der

indlægges med forebyggelige indlæggelser.

I mange kommuner arbejder man i dag med tidlig opsporing af sygdomstegn

på baggrund af hverdagsobservationer. Tidlig opsporing kan medvirke til at

opspore forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre

mennesker. Dette gøres for tidligst muligt at sætte målrettede indsatser i

gang og dermed undgå, at borgerens helbredstilstand forværres med risiko

for tab af funktionsevne, indlæggelse eller i værste fald død.

Til at foretage tidlig opsporing anvendes værktøjer til at registrere eller

reflektere over observationer mhp. systematisering medarbejdernes

hverdagsobservationer. Medarbejderne løbende kan således vurdere, om der

er ændringer i forhold til den måde, borgere normalt er på.

KL har undersøgt koblingerne mellem værktøjerne og gjort det sprog, der

benyttes i redskaberne, kompatibelt med sproget i Fælles Sprog III.

Løsningen er dog endnu ikke afprøvet i praksis

KL kortlægger som en del

af initiativ 2 under Sundhedsdataprogrammet registreringer foretaget i regi

af tidlig opsporing. De foreløbige resultater indikerer, at der er foretaget en

række lokale tilpasninger, hvilket udfordrer en umiddelbar sammenligning

af registreringer.

En indikation af effekten af tidlig opsporing kan bl.a. komme til udtryk ved

hvor mange borgere, der i forlængelse af tidlig opsporing har fået

konstateret forringet helbredstilstand og/eller nedsat funktionsevne og

samtidig undgår at blive indlagt med en forebyggelig indlæggelse.

Operationalisering af indikator

Antal borgere med forringet helbredstilstand og/eller nedsat funktionsevne,

der i forlængelse af tidlig opsporing modtager kommunale indsatser og

indlægges med forebyggelig indlæggelse.

Vurdering af indikator

Indikatoren er et udtryk for om den tidlige opsporing og følgende indsats

har været tilstrækkelig og har haft den ønskede effekt.

Sundhedsstyrelsen (2017) Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat

funktionsevne hos ældre mennesker

KL (2017) Tidlig opsporing og Fælles Sprog III - Kobling mellem værktøjerne Hjulet og

Ændringsskemaet til tidlig opsporing og Fælles Sprog III.

Side 60

Forebyggelige indlæggelser indberettes løbende til landspatientregisteret og

kan således opgøres på baggrund af eksisterende indberetninger. Status på

registrering og indsamling af data på baggrund af værktøjer til tidlig

opsporing er under afdækning i regi af sundhedsdataprogrammet, hvorfor

kvalitet og præcise registreringer endnu ikke er kendt.

Indikatoren er ikke et direkte udtryk for kvaliteten af den tidlige opsporing

og de ydelser der leveres i forlængelse heraf, idet der ikke nødvendigvis er

direkte kobling mellem forebyggelige indlæggelser og tidlig opsporing.

Indikatoren bidrager med viden om, hvorvidt kommunen formår at undgå

forebyggelige indlæggelser. Det vurderes, at indikatoren også er udtryk for

en helhedsvurdering af hvorvidt kommunen generelt formår at koble viden

om borgenes helbredstilstand og funktionsniveau med indsatser, der

forebygger indlæggelser.

Fagligt vurderes indikatoren at være meningsfuld, idet kommunerne har

mulighed for at påvirke antallet af forebyggelige indlæggelser gennem en

tidlig indsats.

Ulempen ved indikatoren er, at den ikke afdækker kvaliteten af leverede

kommunale indsats, men alene, at der leveres en ydelse. Indikatoren grænser

dermed til at være et procesmål frem for et kvalitetsmål.

Tidsperspektiv for ibrugtagning

Tidlig opsporing er i dag ikke en integreret ordning af FSIII og er derfor

heller ikke fælleskommunalt implementeret. Tidshorisonten for at kunne

ibrugtage indikatoren forventes derfor at være længere end de øvrige data

fra FSIII.

Side 61

Forslag 5: Borgerens tilfredsheds med sammenhæng og

forudsigelighed i hjælpen

Sammenhæng og forudsigelighed kan måles gennem

brugertilfredshedsundersøgelser, hvor der fx spørges ind til, hvorvidt

borgeren oplever, at de ved, hvem der kommer i hjemmet.

Operationalisering af indikator

Indikatoren kan måles gennem et spørgsmål i

brugertilfredshedsundersøgelsen. Det konkrete spørgsmål kræver nærmere

validering.

Vurdering af indikator:

Der spørges i Sundheds- og Ældreministeriets

brugertilfredshedsundersøgelsen i dag til borgerens tilfredshed med antal

forskellige hjælpere.

En stigende andel ældre har komplekse plejebehov, der kræver involvering

af medarbejdere med forskellige faglige kompetencer. Antallet af forskellige

hjælpere er dermed ikke nødvendigvis retvisende for hverken kvalitet eller

kontinuitet i plejen. Borgeren kan således modtage en god service, men af

flere forskellige hjælpere.

Samtidig vurderes det, at indikatoren udgør et aktivitets-/inputmål og derfor

er mindre egnet til at belyse kvaliteten og resultaterne af plejeindsatsen i

kommunerne.

Tidsperspektiv for ibrugtagning

Indikatoren bygger på data fra en evt. brugertilfredshedsundersøgelsen i

ældreplejen og afhænger således af, hvilken model og omfang af

brugertilfredshedsundersøgelser, der vælges at gå videre med. Det er

ambitionen, at en evt. ny model for brugertilfredshedsundersøgelser vil

kunne udvikles ultimo 2019.

6.3.5

Side 62

Tabel 6. Overblik over mulige indikatorer indenfor sammenhæng og forudsigelighed i den indsats borgeren modtager

Hvad siger indikatoren

noget om

Indikator

Validitet (måler

indikatoren det, vi

gerne vil)

Indikatoren er et godt

mål for den

forebyggende indsats på

tværs af aktører.

Kommunens mulighed

for at påvirke

indikatoren

God. Ved at afgrænse til

forebyggelige

indlæggelser blandt

borgere der modtager

hjemmehjælp, får

kommunerne mulighed

for at bruge indikatoren

på lokalt niveau som et

redskab til

kvalitetsudvikling.

God. Når patienten er

færdigbehandlet, skal

kommunen tilbyde et

pleje- og

behandlingstilbud

Er indikatoren

nem at forstå?

Datagrundlag og

datatilgængelighed

Tidshorisont

Hvorvidt borgeren

oplever sammenhæng i

sundhedsvæsenet

Forslag 1: Antal

forebyggelige

indlæggelser blandt

borgere, der modtager

hjemmehjælp

Indikatoren er nem

at forstå og

anvendes allerede i

dag, som del af de

nationale

sundhedsmål.

Data findes i dag: Data fra

Landspatientregisteret,

befolkningstal fra Danmarks

Statistik samt data fra

kommunernes EOJ-systemer

Mellemlang

sigt

Hvorvidt borgeren

oplever sammenhæng i

sundhedsvæsenet

Forslag 2: Antal

færdigbehandlingsdage

pr. 1000 ældre borgere

(65 årige)

Indikatoren er udtryk for

en helhedsvurdering af

hvorvidt kommunen

formår at skabe

sammenhæng i

sektororgangene.

Indikatoren afdækker

ikke effekten af den

leverede kommunale

indsats, men alene, at der

leveres en ydelse og at

Indikatoren giver

god fagligt mening,

idet kommunerne

har mulighed for at

påvirke antallet af

færdigbehandlede

dage eksempelvis

gennem bedre

dialog med

udskrivende

sygehus,

organisering der

Indikatoren bygger på

eksisterende data, derfor vil det

være muligt at opgøre

indikatoren på relativt kort tid,

og der vil ikke være øget

ressourceforbrug forbundet med

dataindsamling.

Kort

Hvorvidt borgeren

oplever sammenhæng i

sundhedsvæsenet

Forslag 3: Antal

forebyggelige

indlæggelser

det sker rettidigt.

Indikatoren grænser

dermed til at være et

procesmål frem for et

kvalitetsmål.

Indikatoren er et godt

mål for den

forebyggende indsats på

tværs af aktører.

understøtter

modtagelse af

udskrevne borgere

mv.

Mindre god

sammenlignet med

forslag 1, da borgerne

ikke er afgrænset til

modtagere hjemmehjælp.

Kommunerne har

mulighed for at påvirke

antallet af forebyggelige

indlæggelser gennem en

tidlig indsats.

Indikatoren er nem

at forstå og

anvendes allerede i

dag, som del af de

nationale

sundhedsmål.

Indikatoren er nem

af forstå.

Indikatoren bygger på data fra

Landspatientregisteret samt

befolkningstal fra Danmarks

Statistik

Kort

Hvorvidt borgeren

oplever sammenhæng i

sundhedsvæsenet

Forslag 4: Tidlig

opsporing ift., hvor

mange borgere der

indlægges med

forebyggelige

indlæggelser

Indikatoren er ikke et

direkte udtryk for

kvaliteten af den tidlige

opsporing og de ydelser

der leveres i forlængelse

heraf, idet der ikke

nødvendigvis er direkte

kobling mellem

forebyggelige

indlæggelser og tidlig

opsporing.

Fagligt vurderes indikatoren at

være meningsfuld, idet

kommunerne har mulighed for

at påvirke antallet af

forebyggelige indlæggelser

gennem en tidlig indsats.

Lang sigt

Side 64

Borgerens tilfredshed

med hjælpen uanset

hvilken medarbejder der

kommer

Forslag 5: Fx er den

hjælp du får, lige god

uanset hvilken hjælper,

der kommer i dit hjem?

(Spørgsmål valideres

nærmere)

En stigende andel ældre

har komplekse

plejebehov, der kræver

involvering af

medarbejdere med

forskellige faglige

kompetencer. Antallet af

forskellige hjælpere er

dermed ikke

nødvendigvis retvisende

for kvalitet eller

kontinuitet i plejen.

God, da kommunen

tilrettelægger hjælpen.

Det bemærkes, at

årsagen til flere

forskellige medarbejdere,

kan skyldes komplekse

borgere.

Indikatoren er nem

at forstå

Der spørges allerede i dag til

borgerens tilfredshed i

brugertilfredshedsundersøgelsen

gennemført af Sundheds- og

Ældreministeriet, derfor

vurderes det, at indikatoren kan

udvikles på kort sigt.

Kort

Side 65

7. Brug af nøgletal

Udover udvikling af kvalitetsindikatorer og brugertilfredshedsundersøgelser

anbefaler arbejdsgruppen, at der udvikles et sæt med nøgletal, som de

relevante myndigheder og leverandører af ældrepleje kan anvende tillæg til

kvalitetsindikatorerne på ældreområdet.

Der findes allerede i dag en række nøgletal, som gør det muligt at

sammenlignelige oplysninger om kommunernes udgifter til ældrepleje,

takstoplysninger på ældreområdet samt oplysninger om demografi

Herudover vurderer arbejdsgruppen, at der kan udvikles nøgletal som fx kan

bruges til at belyse udvikling i sygefravær, antal visiterede borgere eller pro-

duktivitet. Eller fx antal sygeplejere per borger tilknyttet plejehjem, antal

klager til Ankestyrelsen, hvor der gives medhold eller antal lægetimer per

uge per beboer på plejehjem.

Nøgletallene kan hentes fra KRL/Danmark Statistik og vurderes på denne

måde at kunne anvendes i tillæg til kvalitetsindikatorer i sammenligning

med andre kommuner. Herudover kan tal for sygefravær på plejehjem fx

hentes fra plejehjemsportalen.

Brugertilfredshedsundersøgelser

På baggrund af Rambølls (2018) foranalyse af kvalitetsindikatorer i

ældreplejen og brugertilfredshedsundersøgelser og drøftelser i

arbejdsgruppen har arbejdsgruppen set på muligheden for at sammentænke

og effektivisere de eksisterende brugertilfredshedsundersøgelser på

ældreområdet.

På den baggrund har arbejdsgruppen vurderet tre mulige grundmodeller for

en fremtidig national brugertilfredshedsundersøgelse på ældreområdet, som

monitorerer de ældre borgeres oplevede kvalitet.

Formålet med én national brugertilfredshedsundersøgelse er at belyse den

brugeroplevede kvalitet af ældreplejen, herunder tilfredsheden med

plejeindsatser i hjemmeplejen og på plejehjem til brug for eksempelvis

dokumentation af kvalitet og kvalitetsudvikling.

Arbejdsgruppen har vurderet at der er forskellige muligheder og

udfordringer forbundet med at gennemføre brugertilfredshedsundersøgelser

på hhv. plejehjem og i hjemmeplejen. På den baggrund anbefales det, at der

udvikles to modeller for gennemføring af brugertilfredshedsundersøgelse

blandt hhv. beboere på plejecentre og hjemmehjælpsmodtagere.

I følgende kapitel gennemgås arbejdsgruppens anbefalinger til

gennemførelse af en national brugertilfredshedsundersøgelse i ældreplejen,

samt hvordan den kan anvendes til at udvikle kvaliteten i ældreplejen.

Kapitlet indledes med forslag til tre mulige grundmodeller og overvejelser

om hvordan brugertilfredshedsundersøgelser kan gennemføres. Desuden

skitseres fordele og ulemper ved de forskellige modeller for

brugertilfredshedsundersøgelser i ældreplejen. Herefter præsenteres

arbejdsgruppens forslag til emner, der kan indgå i en

brugertilfredshedsundersøgelse.

8.1

Modeller for gennemførelse af

brugertilfredshedsundersøgelser på ældreområdet

Der præsenteres i det følgende tre modeller. Modellerne for

brugertilfredshedsundersøgelserne varierer efter hvilket niveau svarene

opgøres på hhv., nationalt-, kommunalt- eller plejecenterniveau.

Indenfor hver af de tre modeller vil det være muligt at skalere efter

hyppighed for gennemførsel samt efter om der skal være valgfrie spørgsmål.

For alle tre modeller gælder, at der skal være en kerne af

spørgsmålsformuleringer der går igen i de nationale

brugertilfredshedsmålinger.

Ligeledes er det en forudsætning for samtlige af de tre modeller, at de to

brugertilfredshedsundersøgelser på nationalt niveau, som i dag gennemføres

af hhv. Økonomi- og Indenrigsministeriet og Sundheds- og

Ældreministeriet, slås sammen, så der kun gennemføres én national

brugertilfredshedsundersøgelse.

Fordelene ved én samlet national brugertilfredshedsundersøgelse er, at den

vil minimere de direkte omkostninger forbundet med den nationale

undersøgelse i dag, da der kun vil gennemføres den samme undersøgelse

hvert år, fremfor to forskellige undersøgelser hvert andet år forskudt.

En samlet brugertilfredshedsundersøgelse på nationalt niveau vil endvidere

understøtte ensartethed i opgørelserne på tværs af årene. Man skal således

ikke forholde sig til, om der er tale om den ene eller anden opgørelse.

8.1.1 Model 1: Brugertilfredshedsundersøgelse på institutionsniveau

En brugertilfredshedsundersøgelse, der måler den brugeroplevede kvalitet

og tilfredshed på institutionsniveau giver mulighed for at foretage

systematiske undersøgelser, som kan sammenligne udviklingen i tilfredshed

over tid både internt i kommunen og på tværs af kommunegrænser.

Systematiske målinger på institutionsniveau kan endvidere udgøre et

værktøj til kvalitetsudvikling og styring lokalt. Herudover vil resultaterne

fra undersøgelsen kunne anvendes til ledelsesinformation.

En brugertilfredshedsundersøgelse på institutionsniveau på ældreområdet vil

ligge i naturlig forlængelse af den aftale Regeringen, KL og Danske

Regioner indgik i 2019 om at bruge nationale

Side 68

brugertilfredshedsundersøgelser på institutionsniveau bredt i den offentlige

sektor.

Fordelene ved en brugertilfredshedsundersøgelse på institutionsniveau er, at

den enkelte institution får mulighed for at bruge undersøgelsen til

kvalitetsudvikling. Det vil således gøre det muligt at anvende undersøgelsen

som grundlag for at udvikle kvaliteten af ældreplejen og sikre transparens.

Endvidere bidrager modellen til øget gennemsigtighed og information til

borgeren og understøtter dermed borgerens frie valg.

Ulemperne ved en brugertilfredshedsundersøgelse på institutionsniveau er,

at en sådan model kan være mere tidskrævende og omkostningstung

sammenlignet med de øvrige modeller. Desuden har antallet af respondenter

og længden af spørgeskemaet betydning for undersøgelsens

omkostningsniveau. Jo hyppigere, jo flere respondenter og jo flere

spørgsmål, desto dyrere må det forventes, at

brugertilfredshedsundersøgelsen vil blive

Antal respondenter

Rambøll vurderer i foranalysen (2018), at det vil være nødvendigt med totalt

75.000 besvarelser, hhv. 40.000 der modtager hjemmehjælp og 35.000

besvarelser på plejecentre, for at opnå viden på institutionsniveau. Det

bemærkes, at 35.000 besvarelser blandt beboere på plejecentre betyder en

svarprocent på 87-88 pct., som vurderes at være udfordrende i forhold til

målegruppen på plejecentre.

Modellen vil give mulighed for at sammenligne private og offentlige

leverandører på plejecentrene. Det vil også være muligt at sammenligne

private og offentlige leverandører i hjemmeplejen på et overordnet niveau.

Det vil ikke være muligt at sammenligne konkrete privat og offentlige

leverandører i hjemmeplejen. Rambøll vurderer i foranalysen (2018), at hvis

der skal sikres viden om konkrete private leverandører, skal antallet af

respondenter i hjemmeplejen øges yderligere. Rambøll bemærker

herudover, at det kan være vanskeligt at skille i forhold til borgere, der

modtager ydelser fra flere forskellige leverandører. Disse vil ikke kunne

udfylde brugertilfredshed for hver af disse leverandører.

Det bemærkes i den forbindelse, at private leverandører af hjemmehjælp

efterspørger brugertilfredshedsundersøgelser på institutionsniveau. Det vil i

højere grad vil gøre det muligt for de private leverandører at konkurrere på

brugeroplevet kvalitet.

Aftale om ledelse og kompetencer i den offentlige sektor (2019)

Side 69

En mulighed for at imødekomme de private leverandørers ønske om at

kunne sammenligne konkrete private leverandører, er at gøre det nationale

spørgeskema tilgængelig for de private leverandører, som dermed selv kan

gennemføre undersøgelsen og benchmarke sig op mod tilfredsheden blandt

modtagere af hjemmehjælp fra en offentlig leverandør.

Ang. hyppighed kan undersøgelsen gennemføres årligt, hvert andet år eller

hvert fjerde år. Hyppigheden vil i høj grad have betydning for

omkostningerne forbundet med at gennemføre undersøgelsen.

Økonomiske konsekvenser ved brugertilfredshedsundersøgelse på

institutionsniveau

Rambøll har i foranalysen (2018) udarbejdet en business case for

omkostningsniveauet ved de eksisterende brugertilfredshedsundersøgelser,

der findes i dag på nationalt og kommunalt niveau, sammenlignet med

omkostningsniveauet ved én samlet brugertilfredshedsundersøgelse i

ældreplejen.

Rambøll estimerer de nuværende udgifter til at udgøre 14,9 mio. kr. årligt,

hvor kommunerne afholder størstedelen af udgifterne.

Med en ny model, hvor der i den nationale undersøgelse indsamles data på

institutionsniveau (fx plejecenter), vurderer Rambøll, at de samlede

kommunal og statslige udgifter til spørgeskema og set-up for spørgeskema

vil blive på 11,1 mio. kr.

Rambøll skønner, at hovedparten af udgifterne blive flyttet fra kommunerne

til staten, og modellen indebærer statslige udgifter på ca. 7 mio. kr. Det

bemærkes, at udgifterne eksempelvis ikke omfatter evt. databehandling og

assistance til ældre i forbindelse med udfyldelse af skemaer.

Til sammenligning har den årlige landsdækkende undersøgelse af

patientoplevelser i sundhedsvæsenet (LUP) årlige udgifter på knap 7,5 mio.

kr. I undersøgelsen tilbydes ca. 500.000 borgere at deltage, og der er

medregnet udgifter til dataindsamling (elektronisk og fysisk post) samt

lønudgifter.

Det skal understreges, at der vurderes at være betydelig usikkerhed

forbundet med Rambølls skøn over de økonomiske konsekvenser. I det

omfang, kommunerne forudsættes at bistå respondenterne med at

gennemføre brugertilfredshedsundersøgelsen, vil det kunne medføre

merudgifter. Dette indgår ikke i Rambølls skøn.

Side 70

Det er derfor arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for at vurdere

økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af

brugertilfredshedsundersøgelse på institutionsniveau nærmere, hvis der

vælges at gå videre med en brugertilfredshedsundersøgelse på dette niveau.

Model 1. Brugertilfredshedsundersøgelse på institutionsniveau

Formål

Dokumentere og udvikle kvalitet

Område

Tema

Hjemmepleje og plejehjem

- Funktionsniveau

- Livskvalitet

- Sammenhæng i indsatserne

- Tilfredshed med hjælpen

- Frit valg

- Behov

- Baggrundsoplysninger

Modtagere af hjemmepleje og borgere, der bor på plejehjem

Rambøll vurderer i foranalysen (2018), at der vil være nødvendig

med totalt 75.000 besvarelser for at opnå viden på institutionsniveau,

fordelt med hhv. 40.000 besvarelser i hjemmeplejen og 35.000

besvarelser på plejehjem eller plejebolig.

Målgruppe

Antal

respondente

Der er ca. 40.000 borgere på plejehjem eller plejeboliger ifølge statistikbanken.dk:

”Indskrevne i pleje- og ældreboliger”. Undersøgelsen for plejecentre vil derfor skulle

gennemføres som en heldækkende undersøgelse, mens undersøgelsen blandt modtagere af

hjemmehjælp vil skulle gennemføres som en stikprøve undersøgelse.

Side 71

8.1.2 Model 2: Brugertilfredshedsundersøgelse på kommunalt niveau

I denne model foretages brugertilfredshedsundersøgelser baseret på en

stikprøve, der er repræsentativ for hver enkelt kommune. Foruden at belyse

brugeroplevet kvalitet og tilfredshed generelt, kan denne model i begrænset

omfang anvendes til kvalitetsudvikling i den enkelte kommune.

En fordel ved at foretage brugertilfredshedsundersøgelsen på kommunalt

niveau er, at det muliggør sammenligning på tværs af kommuner. Det er

således muligt at benchmarke kommunerne imod et landsgennemsnit og

hinanden. Det vil således skabe mulighed for tværkommunal diskussion og

erfaringsudveksling på baggrund af den fælles

brugertilfredshedsundersøgelse. Det vil også være muligt at sammenligne

private og offentlige leverandører

Herudover vil det sikre at alle kommuner får sammenlignelig viden om den

overordnede tilfredshed med deres services, da der i dag er kommuner, der

ikke allerede gennemfører brugertilfredshedsundersøgelser.

Denne brugertilfredshedsundersøgelse er relevant for

kommunalbestyrelserne, som vil kunne bruge undersøgelserne som led i

opfølgning på værdighedspolitikker og udvikling af kvalitetsstandarder på

ældreområdet. På nationalt niveau kan en undersøgelse på kommuneniveau

bruges til at følge den lokale kvalitetsudvikling.

Resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelserne i denne model vil

imidlertid kun i begrænset omfang kunne anvendes til lokal

kvalitetsudvikling. Fordi resultaterne er repræsentative på kommuneniveau,

kan kommunerne ikke på baggrund af resultaterne identificere de

institutioner, hvor der kunne være behov for en særlig indsats. En

brugertilfredshedsundersøgelse på kommunalt niveau forventes også at være

mere omkostningsfuld at gennemføre end en national undersøgelse på

nationalt niveau, da undersøgelsen kræver et større volumen af

respondenter.

Endvidere er resultaterne kun i begrænset omfang relevante for den enkelte

borger eller bruger. Resultaterne kan fx ikke understøtte borgeren i at vælge

plejehjem, fordi der ikke kan sige noget om kvaliteten på de enkelte institu-

tioner.

Model 2. Brugertilfredshedsundersøgelse på kommunalt niveau

Formål

Dokumentere og udvikle kvalitet

Område

Hjemmepleje og plejehjem

Side 72

Tema

Målgruppe

Antal

respondente

- Funktionsniveau

- Livskvalitet

- Sammenhæng i indsatserne

- Tilfredshed med hjælpen

- Frit valg

- Behov

- Baggrundsoplysninger

Modtagere af hjemmepleje og borgere, der bor på plejehjem

Rambøll vurderer i foranalysen (2018), at der vil være nødvendig

med totalt 47.000 besvarelser for at opnå viden på kommuneniveau,

fordelt med hhv. 27.000 besvarelser i hjemmeplejen og 20.000

besvarelser på plejehjem eller plejebolig.

8.1.3 Model 3. National brugertilfredshedsundersøgelse

I denne model måles den brugeroplevede kvalitet på nationalt niveau.

Undersøgelsen er baseret på en stikprøve, som er repræsentativ på nationalt

niveau. Det vil således kun være muligt at måle den gennemsnitlige

tilfredshed og brugeroplevede kvalitet på tværs af landets kommuner.

Respondentgruppen for brugertilfredshedsundersøgelsen er modtagere af

hjemmepleje og borgere, der bor på plejehjem eller i plejebolig.

Brugertilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres af Sundheds- og

Ældreministeriet i dag, er baseret på en landsdækkende stikprøve.

Stikprøven består af omkring 2.350 respondenter, hvoraf omkring 2.000

respondenter er fra hjemmeplejen, mens omkring 350 respondenter bor på

plejehjem. Brugertilfredshedsundersøglesen gennemført af Økonomi- og

Indenrigsministeriet er baseret på en stikprøve blandt 1.700 respondenter fra

hjemmeplejen.

En brugertilfredshedsundersøgelse på nationalt niveau, vil således kunne

laves på en stikprøve bestående af mellem 1.700-2.350 respondenter, der er

hjemmehjælpsmodtagere og omkring 350 respondenter, som bor på

plejehjem. Det foreslås at undersøgelsen vil blive gennemført hvert år.

Samtidig er modellen relativt nem og billig at gennemføre sammenlignet

med fx brugertilfredshedsundersøgelse på kommune- eller

institutionsniveau.

Modellen vil primært være brugbar på nationalt plan, da det er muligt at

observere den overordnede brugeroplevede kvalitet i plejeindsatserne.

Side 73

Hvis der tages udgangspunkt i dele af de eksisterende spørgerammer, der

findes i brugertilfredshedsundersøgelsen, som i dag gennemføres af

Sundheds- og Ældreministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet, kan

man delvist undgå databrud og fortsat sammenligne resultaterne af

undersøgelsen med tidligere undersøgelser på ældreområdet.

Erfaringerne fra Rambølls workshops i forbindelse med foranalysen af

kvalitetsindikatorer i ældreplejen viser, at nationale

brugertilfredshedsundersøgelser på landsgennemsnit er vanskelige at

anvende i kommuner. Det skyldes primært, at der ikke er tilstrækkeligt

grundlag til at sige noget om brugertilfredsheden på kommune- eller

institutionsniveau. Dermed er en ulempe ved modellen, at kommunerne ikke

vil kunne anvende de nationale resultater til kvalitetsforbedrende arbejde

lokalt. Der vil således fortsat være behov for at gennemføre egne

brugertilfredshedsundersøgelser.

Samtidig anvendes de kommunale brugertilfredshedsundersøgelser i høj

grad til at evaluere og undersøge lokale indsatser og projekter, der i dag ikke

kan undersøges via de nationale brugertilfredshedsundersøgelser.

Brugertilfredshedsundersøgelsen på hjemmehjælpsområdet gennemført af

Epinion for Sundheds- og Ældreministeriet er baseret på digital

selvudfyldning af spørgeskema samt telefonisk opfølgning med borgere, der

ikke havde udfyldt spørgeskemaet online.

Epinion har undersøgt om en række forskellige parametre, heriblandt

indsamlingsmetoden, har betydning for den overordnede tilfredshed med

henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp. Borgere der har besvaret

undersøgelsen telefonisk er signifikant mere positive end borgere der har

besvaret undersøgelsen online, når der tages højde for parametre som køn,

alder, antal timer respondenten modtager hjælp/pleje, region, samt om

respondenten har modtaget hjælp/pleje i mere end et år.

Model 3. Én brugertilfredshedsundersøgelse på nationalt niveau

Formål

Dokumentere kvalitet og udvikle kvalitet

Område

Hjemmepleje + plejehjem

Tema

- Funktionsniveau

- Livskvalitet

- Sammenhæng i indsatserne

- Tilfredshed med hjælpen

- Frit valg

- Behov

Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen (2017) Epinion for Sundheds- og Ældreministeriet

Side 74

Målgruppe

Antal

respondente

Vurdering

datakvalitet

(databrud)

- Baggrundsoplysninger

Modtagere af hjemmepleje og borgere, der bor på plejehjem

Hjemmeplejen: omkring 1.700-2.000

Plejecenterniveau: omkring 350

Der kan tages udgangspunkt i dele af de eksisterende spørgerammer,

der findes i brugertilfredshedsundersøgelsen, som i dag gennemføres

af Sundheds- og Ældreministeriet og Økonomi- og

Indenrigsministeriet, og dermed delvist undgå databrud og fortsat

sammenligne resultaterne af undersøgelsen med tidligere

undersøgelser.

Side 75

Tabel 7. Overblik over grundmodeller for udvikling af brugertilfredshedsundersøgelser i ældreplejen

Model 1: Brugertilfredshedsundersøgelse på Model 2: Brugertilfredshedsundersøgelse

Model 3:

institutionsniveau

på kommunalt niveau

Brugertilfredshedsundersøgelse

på nationalt niveau

Formål

Dokumentere og udvikle kvalitet

Dokumentere kvalitet og

udvikle kvalitet

Område

Hjemmepleje og plejehjem

Målgruppe

Modtagere af hjemmepleje og borgere, der

Modtagere af hjemmepleje og

bor på plejehjem

borgere, der bor på plejehjem

Antal

Rambøll vurderer i foranalysen (2018), at

Hjemmeplejen: omkring 1.700-

respondenter

der vil være nødvendig med totalt 75.000

der vil være nødvendig med totalt 47.000

2.000

besvarelser for at opnå viden på institutions- besvarelser for at opnå viden på kommune- Plejecenterniveau: omkring 350

niveau, fordelt med hhv. 40.000 besvarelser niveau, fordelt med hhv. 27.000 besvarelser

i hjemmeplejen og 35.000

besvarelser på

i hjemmeplejen og 20.000 besvarelser på

plejehjem eller plejebolig.

Der er ca. 40.000 borgere på plejehjem eller plejeboliger ifølge statistikbanken.dk: ”Indskrevne i pleje- og ældreboliger”. Undersøgelsen for plejecentre vil derfor skulle gennemføres som

en heldækkende undersøgelse, mens undersøgelsen blandt modtagere af hjemmehjælp vil skulle gennemføres som en stikprøve undersøgelse.

8.2

Anbefaling til model for

brugertilfredshedsundersøgelse på ældreområdet

Der vurderes at være forskellige muligheder og udfordringer forbundet med

at gennemføre brugertilfredshedsundersøgelser på hhv. plejehjem og i

hjemmeplejen. På den baggrund anbefales det, at der udvikles to modeller

for gennemføring af brugertilfredshedsundersøgelse blandt hhv. beboere på

plejecentre og hjemmehjælpsmodtagere.

Anbefaling af model for brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen

Det anbefales, at der blandt hjemmehjælpsmodtagere gennemføres en

brugertilfredshedsundersøgelse digitalt med henblik på at opnå viden på

kommunalt niveau og så vidt muligt på områdeniveau. Det vurderes

hensigtsmæssigt at lægge sig op af allerede eksisterende modeller for

nationale brugertilfredshedsundersøgelser på de kommunale

velfærdsområder.

En brugertilfredshedsundersøgelse på kommunalt niveau og så vidt muligt

på områdeniveau vurderes, at ligge i naturlig forlængelse af den aftale

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2019 om, at bruge nationale

brugertilfredshedsundersøgelser på institutionsniveau bredt i den offentlige

sektor.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at modellen for

brugertilfredshedsundersøgelsen fx kan tage udgangspunkt i Økonomi- og

Indenrigsministeriets koncept for sammenlignelige

brugertilfredshedsundersøgelser, som forventes udviklet i løbet af 2019.

Det vurderes særligt hensigtsmæssigt for så vidt angår den tekniske løsning.

Det vil understøtte ensretning og sammenhæng i gennemføring af

undersøgelser på det kommunale området. Undersøgelserne vil for

kommunerne bl.a. blive anvendt på skoleområdet, dagtilbudsområdet,

genoptræningsområdet og området for misbrugsbehandling.

Ligeledes vil resultaterne fra en brugertilfredshedsundersøgelserne blandt

hjemmehjælpsmodtagere kunne gøres tilgængelig for kommuner og

borgere, på samme platform som andre brugertilfredshedsundersøgelse på

det kommunale område. Modtagere af hjemmepleje kan identificeres

gennem hjemmeplejeregisteret, som Danmark Statistik opbevarer.

Brug af

Aftale om ledelse og kompetencer i den offentlige sektor (2019)

I Foranalyse af kvalitetsindikatorer i ældreplejen (2018) oplyser Danmark Statistik, at de i

henhold til deres databehandler aftale ikke må udlevere data til tredjepart. Det betyder, at

anvendelse af hjemmeplejeregisteret forudsætter, at databehandleraftalen justeres.

Alternativt, at undersøgelsen gennemføres af Danmarks Statistik.

hjemmeplejeregisteret anbefales af Rambøll i foranalysen (2018) til at

identificere relevante respondenter, fremfor at kommunerne lokalt indsamler

en liste over borgere i hjemmeplejen og på plejecentre. Det skyldes, at en

manuel indsamling af respondentlisterne vil give større usikkerhed i

analysen og øget ressourceforbrug i kommunerne.

Med udgangspunkt i en respondentliste udviklet på baggrund af

hjemmeplejeregisteret, vil modtagere af hjemmepleje kunne inviteres til at

svare på et online spørgeskema via digital post.

Brugertilfredshedsundersøgelsen, gennemført af Epinion for Sundheds- og

Ældreministeriet, er i dag baseret på digital selvudfyldning af spørgeskema

samt telefonisk opfølgning med borgere, der ikke havde udfyldt

spørgeskemaet online. Der var ca. 21 pct. ældre der modtager

hjemmehjælp, der besvarede spørgeskemaet online.

Der lægges ikke op til, at kommunerne skal understøtte modtagerne af

hjemmehjælp til at besvare undersøgelsen. Det er forventningen, at

kommunerne vil støtte op om undersøgelsen og bidrage til at sætte fokus på

formidling af brugertilfredshedsundersøgelsen lokalt

Anbefaling af model for brugertilfredshedsundersøgelse i plejebolig og på

plejehjem

Borgere, der bor på plejebolig eller plejehjem er ofte kendetegnet ved

forskellige kognitive og sproglige udfordringer, som gør, at det kan være

svært for borgeren at deltage i en brugertilfredshedsundersøgelse. Der kan

således være særlige udfordringer forbundet med at undersøge tilfredsheden

blandt borgere i plejebolig og på plejehjem.

Det anbefales, at der nærmere undersøges muligheder og modeller for

gennemføring af brugertilfredshedsundersøgelse blandt beboere på

plejehjem.

Herudover er der risiko for selektionsbias i forbindelse med indsamling af

respondenternes besvarelse, idet man risikerer, at det hovedsagelig er de

mest ressourcestærke ældre der svarer, mens de svageste falder fra. Dette

kan til dels imødekommes med personlige interviews.

Hvis undersøgelsen på plejehjem skal gennemføres med personlige

interviews og være på institutionsniveau, vil det være omkostningsfuldt, da

Danmark Statistik trak en stikprøve på 4.120 personer fra hjemmehjælpsregisteret. 1295

besvarelser blev indhentet telefonisk, mens 855 besvarelser online, hvormed der i alt blev

gennemført 2150 interview. Frafaldet var på 1970 personer hvilket giver en gennemførselsprocent

for undersøgelsen blandt hjemmehjælpsmodtagere på 52,2%.

Side 78

det vil kræve besvarelser fra ca. 35.000 af totalt ca. 40.000 beboere på

plejehjem. Selv med en intensiv indsats er det endda højst usandsynligt, at

man vil kunne nå op på en så høj deltagelsesandel.

Det er derfor arbejdsgruppens vurdering, at en model for gennemførelse af

brugertilfredshedsundersøgelsen blandt beboere på plejehjem bør testes og

udvikles, hvorefter udbredelse og niveau for

brugertilfredshedsundersøgelsen nærmere kan besluttes.

Parallelt med den nærmere afdækning af muligheder for undersøgelser på

plejehjem anbefales det, at brugertilfredshedsundersøgelsen blandt beboere

på plejehjem i 2019 gennemføres, som den gør i dag dvs. som en national

stikprøve

. I forhold til understøttelsen af borgernes frie valg mellem

plejecentre bemærkes det i øvrigt, at der er indført en plejehjemsoversigt,

der kan give indblik i en række væsentlige forhold, der kan være væsentlige

for valget af plejecenter.

Der vil i modellen, som udgangspunkt ikke lægges op til, at kommunale

medarbejdere i videre omfang skal hjælpe beboerne til, at gennemføre

undersøgelsen, end det er tilfældet med den nuværende undersøgelse. Det er

forventningen, at kommunerne vil støtte op om undersøgelsen og bidrage til

at sætte fokus på formidling og gennemførelse af

brugertilfredshedsundersøgelsen lokalt.

En national brugertilfredshedsundersøgelse på plejehjem kan tage

udgangspunkt i overblik over plejehjemstilbud, som offentliggøres på

plejehjemsportalen.

I brugertilfredshedsundersøgelsen, der gennemføres af Sundheds- og

Ældreministeriet, er forstanderen på de udvalgte plejehjem eller plejeboliger

således blevet kontaktet via introduktionsbrev og anmodet om at vurdere

beboernes helbred (herunder demens) og tage stilling til hvorvidt, den

pågældende borger kan gennemføre undersøgelsen. Herefter kan beboerne

enten selv udfylde et spørgeskema digitalt (fx på en iPad), eller der

gennemføres et besøgsinterview.

Sideløbende med, at der gennemføres brugertilfredshedsundersøgelse på

plejehjem, er det arbejdsgruppens vurdering, at det kan undersøges hvorvidt

der findes andre modeller for gennemførelse af

brugertilfredshedsundersøgelser på plejehjem. Den videre undersøgelse vil

ske med inddragelse af kommuner, som kan bidrage med erfaringer mv.

Brugertilfredshedsundersøgelsen på ældreområdet bestod i 2015 af en stikprøve på 365

ældre i plejebolig og 1921 ældre visiteret til hjemmehjælp.

Side 79

Der kan fx undersøges, hvorvidt det giver mening at udvikle et spørgeskema

med færre spørgsmål til beboere, der er kognitivt svækket. Alternativt,

hvorvidt der kan udvikles et særligt spørgeskema målrettet beboere på

plejehjem.

I den sammenhæng er det væsentlig at kigge nærmere på de kommunale

erfaringer med at gennemføre brugertilfredshedsundersøgleser på plejehjem,

herunder setup for gennemførelse og indsamlingsmetode, og evt.

gennemføre pilotundersøgelser i samarbejde med enkelte kommuner.

8.3

Tilgængelighed

Arbejdsgruppen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at kommuner og

borgere kan tilgå resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelserne.

Kommunerne vil på denne måde kunne gennemføre analyser heraf og

bearbejde data til rapporter, som bl.a. kan bruges til at sammenligne

resultaterne med andre kommuner eller institutioner Det vil samtidig

understøtte ældre borgere i at træffe et oplyst valg af fx leverandør sf

hjemmehjælp.

Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen på ældreområdet kan fx

gøres tilgængelige for kommunerne på den platform, som anvendes i

forbindelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets koncept for

sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på de øvrige kommunale

velfærdsområder. Herudover kan borgere fx tilgå egne resultater fra

brugertilfredshedsundersøgelser mv. på allerede eksisterende

Resultaterne skal gøres tilgængeligt så det kan fungere parallelt til den måde

det arbejdes med kvalitet i øvrigt på sundheds- og ældreområdet. Det vil

kunne understøtte kommunernes arbejde med at anvende

brugertilfredshedsundersøgelserne i deres kvalitetsudvikling på

ældreområdet gennem bl.a. sammenligninger med andre kommuner.

Den portal, der understøtter Økonomi- og Indenrigsministeriets koncept,

Tilfredshedsportalen kan tilgås af kommuner og borgere. Der er i dag et

begrænset antal kommuner, der har lagt data fra deres

brugertilfredshedsundersøgelser ind i datavarehuset.

8.4

Antal spørgsmål

Antallet af spørgsmål har stor betydning for svarkvalitet og svarprocenten,

hvor det rette antal af spørgsmål er en balance mellem tilstrækkeligt

Side 80

detaljeret vidensniveau om de relevante emner, uden at der stilles for mange

spørgsmål.

Rambøll har i foranalysen anbefalet, at der maksimalt stilles 20 spørgsmål.

Herudover har Deloitte Pilotprojekt om sammenlignelige

brugertilfredshedsundersøgelser, der bl.a. undersøger hjemmepleje- og

plejeboligområdet, anbefalet, at der maksimum anvendes 18-20 spørgsmål.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der med fordel kan fastholdes en kerne

af spørgsmål fra de eksisterende brugertilfredshedsundersøgelser.

Ens spørgsmålsformulering giver mulighed for at sammenligne resultaterne

i de enkelte kommuner og over tid. Samtidig sikres det, at nationale behov

og ønsker til temaer dækkes.

Valgfrie spørgsmål, som kommunen vælger ud fra et spørgsmålskatalog, gør

det muligt for kommunen at tilføje spørgsmål som de typisk selv stiller ud

over de nationale målinger - fx tilfredshed med en ny lokal madordning.

Valgfrie spørgsmål, der specificeres ud fra et spørgsmålskatalog, giver

mulighed for sammenligning på tværs af de kommuner, der vælger at

anvende disse.

Erfaringer med brugertilfredshedsundersøgelser på hjemmepleje- og

plejeboligområdet

viser, at det kan være vanskeligt for den enkelte

kommune at udforme spørgsmål af forsvarlig metodisk kvalitet, som på

samme tid tager hensyn til målgruppernes evne til at besvare spørgsmålene.

. På den baggrund anbefaler Deloitte, at der udvises mådehold i antallet af

frivillige og lokale spørgsmål. Endvidere anbefaler Deloitte, at kommunerne

ikke stiller egne spørgsmål (lokale spørgsmål), der dækker de samme temaer

som afdækkes i den faste ramme.

Det vurderes på den anden side, at der kan være behov for at give

kommunerne mulighed for at stille egne lokale spørgsmål. I dag anvendes

de kommunale brugertilfredshedsundersøgelser i høj grad til at evaluere og

undersøge lokale indsatser og projekter, der i dag ikke kan undersøges via

de nationale brugertilfredshedsundersøgelser. Det kan fx være som

opfølgning på særlige lokale indsatser eller som opfølgning på et

lokalpolitisk fokus. Endvidere kan muligheden for at formulere egne

spørgsmål medvirke til at sikre lokal forankring og begrænse kommunernes

behov for efterfølgende at lave egne brugertilfredshedsundersøgelser.

Deloitte (2010): Pilotprojekt om sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser.

Erfaringsopsamling.

Side 81

Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at

brugertilfredshedsundersøgelsen indeholder 15-20 spørgsmål inklusiv

baggrundsspørgsmål. Det er herudover arbejdsgruppens anbefaling, at

kommunerne selv skal kunne tilføje en kerne af spørgsmål, under hensyn til

at det totale antal spørgsmål begrænses mest muligt.

8.5

Temaer i brugertilfredshedsundersøgelsen

Arbejdsgruppen anbefaler, at temaerne, der skal dækkes i en

brugertilfredshedsundersøgelse, er

funktionsevne, livskvalitet, sammenhæng

og forudsigelighed, tilfredshed med hjælpen, frit valg, behov

baggrundsoplysninger.

Temaerne er baseret på de anbefalinger, der blev

udarbejdet af Rambøll i forbindelse med foranalyse af kvalitetsindikatorer

og drøftelser i arbejdsgruppen.

Samlet tilfredshed er et tema, der går igen på tværs af

brugertilfredshedsundersøgelser, både i nationale, kommunale og

internationale undersøgelser. Tilfredshed med indsatsen som borgeren

modtager er ikke en given størrelse, men dannes på baggrund af borgerens

forventninger til indsatsen og deres oplevelse af den faktiske indsats.

Livskvalitet betegner den oplevede følelse af at have et godt liv og handler

oftest om andre faktorer end økonomi og basale livsnødvendigheder.

Tidligere undersøgelser i en dansk kontekst har vist, at omsorgsindsatsen i

plejeboligen har en positivt indflydelse på beboernes livskvalitet.

Livskvaliteten kan dermed være med til at belyse kvaliteten af den pleje,

som borgeren modtager.

Sammenhæng i plejen kan dække over flere emner, fx kontinuitet,

forudsigelighed, stabilitet, om borgeren får den hjælp, vedkommende har

brug for, tværfaglighed, tilgængelighed og fleksibilitet. Angående

opfyldelse af behov er der flere vigtige elementer: eksempelvis om hjælpen

er individuelt tilpasset, tillid, borgerinddragelse, og om der er

forventningsafstemt mellem kommune og borger (evt. pårørende).

Rehabiliteringstankegangen er gennemgående på tværs af indsatser i

ældreplejen, hvor der arbejdes med at øge eller undgå fald i borgernes

funktionsevneniveau både fysisk, mentalt og/eller socialt.

Derudover er det nødvendigt at spørge til relevante baggrundsoplysninger

om borgeren.

I tabel 3 gennemgås eksempler på mulige spørgsmål inden de forskellige

temaer. Det bemærkes, at spørgsmålene ikke er valideret, hvorfor

Side 82

arbejdsgruppen vurderer at der er behov for, at der foretages en validering af

spørgsmålene inden evt. ibrugtagning.

Side 83

Tabel 8. Eksempler på spørgsmål indenfor de foreslåede temaer

Tema

Spørgsmål fra SUM

Spørgsmål

Hvor tilfreds eller utilfreds er

du med medarbejdernes

støtte til at gøre dig så

selvhjulpen som mulig i

forhold

til praktiske

gøremål/personlig pleje?

Svarmuligheder

Meget utilfreds

Utilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Tilfreds

Meget tilfreds

Ved ikke

Modtager ikke

ydelsen/irrelevant

Meget mere

selvhjulpen

Mere selvhjulpen

Uændret

Mindre selvhjulpen

Meget mindre

selvhjulpen

Ved ikke

Ikke relevant

Hele tiden

Det meste af tiden

Lidt mere end

halvdelen af tiden

Lindt mindre end

halvdelen af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

Funktionsniveau

Justeret spørgsmål med

udgangspunkt i

spørgsmål fra SUM og

ØIM

Hvordan har din evne til at

klare dig selv i de daglige

gøremål udviklet sig i den tid,

du har modtaget hjælp?

Spørgsmål fra WHO

I de sidste 2 uger …

Har jeg været glad og i godt

humør

Har jeg følt mig roligt og

afslappet

Har jeg følt mig aktiv og

energisk

Er jeg vågnet frisk og udhvilet

Har min dagligdag været fyldt

med ting, der interesserer mig

Livskvalitet

Spørgsmål fra

Københavns kommune

Betyder den hjælp, du får, at

du bedre kan gøre de ting i

din hverdag, som er vigtige

for dig?

Både og

Nej

Ved ikke

Spørgsmål fra Aarhus

Kommune

Spørgsmål fra SUM

Hvor tilfreds er de med

medarbejderens

imødekommenhed over for

individuelle ønsker til

udførelsen af den personlige

pleje?

Meget utilfreds

Utilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Tilfreds

Meget tilfreds

Ved ikke

Modtager ikke

ydelsen/irrelevant

Side 84

Spørgsmål fra SUM

Hvor tilfreds er de med

antallet af forskellige

plejemedarbejdere i den hjælp

du modtager?

Sammenhæng og forudsigelighed

Meget utilfreds

Utilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Tilfreds

Meget tilfreds

Ved ikke

Modtager ikke

ydelsen/irrelevant

Både og

Nej

Ved ikke

Både og

Nej

Ved ikke

Både og

Nej

Ved ikke

Både og

Nej

Ved ikke

Jeg er meget tilfreds

Jeg er tilfreds

Jeg er både tilfreds og

utilfreds

Jeg er utilfreds

Jeg er meget tilfreds

Ved ikke

Meget god

God

Hverken eller

Dårlig

Meget dårlig

Ved ikke

Nej

Måske

Ved ikke

(alternativt skal fra 1-

10)

Nej

Ved ikke

Spørgsmål fra ØIM

Er det oftest de samme

hjælpere, der kommer hos

dig?

Er den hjælp, du får, lige god

uanset hvilken hjælper, der

kommer i dit hjem?

Justeret forslag fra

Rambøll

Får du den hjælp/støtte, du

har brug for, når du har brug

for den?

Passer den hjælp/støtte du får

til dine behov?

Tilfredshed med hjælpen

Justeret spørgsmål med

udgangspunkt i

spørgsmål fra SUM og

ØIM

Hvad synes du samlet set om

den hjælp du modtager?

Justeret forslag fra

Rambøll – inspiration fra

SUM, ØIM og Holland

Hvad synes du samlet om den

hjælp og støtte, du får?

Vil du anbefale den hjælp, du

modtager til andre med

samme behov?

Frit valg

Justeres spørgsmål på

baggrund af SUMs BTU

Kender du til muligheden for

at kunne vælge mellem

kommunale og private

leverandører?

Side 85

Hvor vigtig er det for dig, at

der eksisterer en ordning om

frit valg til leverandører af

hjælp

Justeret forslag fra

Rambøll

Oplever du, at den hjælp, du

modtager, gør dig i stand til

selv at vælge, hvad du vil og

hvornår?

Slet ikke vigtigt

Ikke vigtigt

Neutral

Vigtigt

Meget vigtigt

Ved ikke

Både-og

Nej

Ved ikke

Behov

Justeret forslag fra

Rambøll – inspiration fra

Sverige

Oplever du, at personalet

tager hensyn til dine behov og

ønsker til, hvordan hjælpen

skal udføres?

Både og

Nej

Ved ikke

Side 86

9. Hvordan kan indikatorer anvendes i praksis

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der bør overvejes en model, hvor

kommunerne får adgang til egne data på individniveau. Der er således tale

om detaljerede data, som ikke kan offentliggøres på nationalt niveau af

hensyn til individdata.

Det vil give den enkelte kommune mulighed for at koble data og give

kommunen viden om sammenhængen mellem indsatser og effekter.

Kommunerne vil endvidere få mulighed for at nedbryde og opdele data på

eksempelvis de geografiske områder og indsatstyper, som kommunen har

behov for at få lavet de analyser, der lokalt er relevant.

Kommunerne vil herved få mulighed for at anvende data i endnu højere grad

til at udarbejde relevante analyser, der kan give kommunerne et

styringsredskab til at udvikle kvaliteten af ældreplejen.

Lignende løsninger findes allerede i dag på andre områder igennem FLIS

(Fælleskommunalt Ledelsesinformation), hvor den enkelte kommune

eksempelvis på skoleområdet kan nedbryde nationale nøgletal ned på skole

og elevniveau.

Det er arbejdsgruppens vurderinger, at det i denne sammenhæng kan

undersøges om det eksisterende ældreområde i FLIS kan udbygges med

adgang til de nye kvalitetsindikatorer.

Side 87

Bilag 1

Overblik over interessenters holdning til kvalitetsindikatorer i

ældreplejen

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsindikatorer i ældreplejen

afholdt en række møder med følgende relevante interessenter på område:

Ældresagen, Danske Ældreråd, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Dansk Industri,

Dansk Erhverv, KA pleje.

Samtlige inddragede interessenter ønsker kvalitetsindikatorer på lokalt

niveau, med det formål enten at bruge kvalitetsindikatorer som et redskab til

kvalitetsudvikling og styring eller for at skabe gennemsigtighed for

borgerene og pårørende. De private leverandører understreger i den

sammenhæng, at det er vigtigt at kunne adskille offentlige og private

leverandører.

Som mulige emner er interessenterne enige i, at de fire emner, som blev

præsenteret i foranalysen af kvalitetsindikatorer (Rambøll 2018) er et godt

udgangspunkt. Herudover foreslår borger-organisationerne emner, som

kontinuitet, tryghed og selvbestemmelse. Danske Sygeplejeråd ønsker

kvalitetsmål, som viser sammenhæng mellem den oplevede kvalitet og

faglige kvalitet (kompetencer), mens erhvervsorganisationerne i større grad

efterlyser procesmål, som sygefravær eller antal medarbejde i borgerens

hjem.

Interessenterne er herudover enige i, at indikatorer bliver nødt til at måles

relativt hyppigt, hvis det skal anvendes lokalt og give et godt indblik i den

faktiske kvalitet i ældreplejen. I forlængelse heraf opfordres til at

kvalitetsindikatorerne kan brydes ned og gøres mere specifikke ift. bl.a.

konkrete indsatser og diagnoser. Endvidere var der en generel opfattelse af,

at hvor der meningsfuldt kan anvendes registerdata er det at foretrække, idet

datahyppigheden er højere.

Interessenterne generelt vigtigheden af, at kvalitetsindikatorerne bliver

implementeret lokalt i kommunerne og ledsages af forslag til, hvordan

indikatorerne kan anvendes i kvalitetsarbejdet i forhold til relevante

målgrupper.

Resultaterne af kortlægningsfasen af behov og formål blandt interessenter

har ligget til grund for den videre analyse.

Side 88

Bilag 2. Overblik over de kommunale indberetninger (Ældreservicein-

dikatorer)

Aftalen om dokumentation på ældreområdet består af følgende 23 nationale

indikatorer:

1. Kvalitet af hjælpen

2. Hjælpens stabilitet

3. Antal forskellige hjælpere

4. Kendskab til frit valg

5. Kendskab til fleksibel hjemmehjælp

6. Det gennemsnitlige antal sygehusliggedage (for >67-årige)

7. Det gennemsnitlige antal genindlæggelser (for >67-årige)

8. Antal visiterede og leverede timers hjemmehjælp til borgere omfattet af

frit valg (eget hjem)

9. Antal visiterede timers hjemmehjælp for borgere i plejebolig/plejehjem

10. Antal modtagere af praktisk hjælp/personlig pleje, der er omfattet af frit

valg

11. Antal hhv. plejehjemspladser og plejeboliger

12. Antal ældre, der modtager genoptræning/træning

13. Antal gennemførte forebyggende hjemmebesøg

14. Andel af hjemmehjælpsmodtagere samt andel førstegangsvisiterede

hjemmehjælpsmodtagere, der benytter en privat leverandør

15. Antal hjemmehjælpsmodtagere, der skifter leverandør

16. Antal ældre, der benytter frit boligtilbud til hhv. plejebolig/plejehjem og

ældrebolig

21. Brugertidsprocent (BTP)

22. Antal hjemmehjælpsbesøg, der gennemføres planmæssigt

23. Den gennemsnitlige ventetid til plejebolig og plejehjemsplads

Bilag 3. Oversigt over funktionsevnetilstande og indsatser i FSIII (servi-

celov)

Side 90

Bilag 4.

Bekendtgørelse om plejehjemsoversigten

I medfør af § 14 a, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august

2018 fastsættes:

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1.

Formålet med plejehjemsoversigten er

1) at give information om og overblik over alle plejehjem, plejeboligbebyggelser og friplejebo-

ligbebyggelser, jf. § 3,

2) at understøtte borgernes frie valg af tilbud, jf. § 3 og

3) at understøtte lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører.

§ 2.

Plejehjemsoversigten skal være internetbaseret og tilgængelig, så både myndigheder og

borgere kan søge oplysninger på oversigten.

Stk. 2.

Indberetninger til plejehjemsoversigten skal ske elektronisk og i overensstemmelse

med systematikken i den database, der er indrettet dertil.

§ 3.

Plejehjemsoversigten indeholder oplysninger om følgende typer af kommunale og private

tilbud, hvor hjælpen og støtten til borgerne i tilbuddet ikke i væsentligt omfang omfatter støtte

efter § 85 i lov om social service, jf. § 14 a, stk. 1 og 2, i lov om social service:

1) Plejehjem efter § 192 i lov om social service.

2) Plejeboligbebyggeler, der er omfattet af lov om almen boliger m.v.

3) Plejeboligbebyggelser der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handi-

cap.

4) Friplejeboligbebyggelser omfattet af lov om friplejeboliger.

Kapitel 2

Oprettelse og nedlæggelse af tilbud i plejehjemsoversigten

Tilbud der er del af den kommunale boligforsyning

§ 4.

For kommunale og private tilbud, der er del af den kommunale boligforsyning, har kom-

munalbestyrelsen pligt til at sikre, at oplysningerne om tilbuddet indberettes til plejehjemsoversig-

ten.

Stk. 2.

Oplysninger om nye tilbud skal senest registreres i plejehjemsoversigten på ibrugtagel-

sestidspunktet for boligerne.

Tilbud der ikke er en del af den kommunale boligforsyning

§ 5.

For private tilbud, der ikke er en del af den kommunale boligforsyning, har det private til-

bud pligt til at sikre, at oplysningerne om tilbuddet indberettes til plejehjemsoversigten.

Stk. 2.

Oplysninger om nye tilbud skal senest registreres i plejehjemsoversigten på ibrugtagel-

sestidspunktet for boligerne.

§ 6.

Nedlægges et tilbud, der er registreret på plejehjemsoversigten, skal den, der har ansvar

for oprettelse af tilbuddet på plejehjemsoversigten, fjerne tilbuddet fra plejehjemsoversigten.

Kapitel 3

Indberetning af oplysninger

§ 7.

Kommunalbestyrelser, jf. § 4, og private tilbud, jf. § 5, skal løbende indberette oplysnin-

ger til plejehjemsoversigten om nye tilbud eller ændringer i allerede eksisterende tilbud.

Stk. 2.

Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, om indberetningen af oplys-

ninger om tilbud, der er del af den kommunale forsyning, jf. § 4, foretages af kommunen eller det

enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen bør inddrage det enkelte tilbud i forhold til, hvilke oplysnin-

ger der indberettes til plejehjemsoversigten.

Side 91

Stk. 3.

Et tilbud har ikke krav på, at andre oplysninger end dem, der er nævnt i § 8, skal

fremgå af plejehjemsoversigten.

§ 8.

De oplysninger, der skal indberettes om tilbuddene, omfatter følgende:

1) Baggrundsoplysninger om tilbuddet:

a) Tilbuddets navn.

b) Adresse.

c) Hovedtelefonnummer.

d) Mail.

e) Link til tilbuddets, alternativt kommunens, hjemmeside.

f) 4 billeder af tilbuddet.

g) Tilbuddets leders navn, leder-mail og leder-citat om tilbuddet.

h) Sygefravær.

2) Bolig og drift:

a) Virksomhedsform (markeres ved afkrydsning).

b) Antal boliger i alt og antallet af boliger, der er egnet for par.

c) Husleje og indskud.

d) Demensmærkning, jf. § 3 og § 2 i bekendtgørelse om mærkning af demensegnede ple-

jeboliger.

e) Beskrivelse af boligerne. Herunder markeres ved afkrydsning oplysninger om tekøkken,

antal værelser, skabe, altan, eget badeværelse, internet, TV-pakke og træningsfaciliteter.

f) Beskrivelse af tilbuddets omgivelser. Herunder markeres ved afkrydsning oplysninger

om gårdhave/grønne områder og sansehave.

g) Eget dyr tilladt og fælles dyr (markeres ved afkrydsning).

h) Ydelser hvor der er egenbetaling.

i) Mulighed for tilkøb (markeres ved afkrydsning).

3) Faglig tilgang og aktiviteter:

a) Værdigrundlag.

b) Overordnet vision.

c) Faglig tilgang.

d) Tilgang til pårørende.

e) Mad. Herunder markeres ved afkrydsning om maden laves på tilbuddet.

f) Aktiviteter. Herunder markeres ved afkrydsning om der er faste ugentlige arrangemen-

ter.

g) Frivillige (markeres ved afkrydsning).

h) Seneste kommunale tilsynsrapport, hvis kommunen udarbejder en rapport i forbindelse

med sit tilsyn.

i) Seneste tilsynsrapport efter sundhedsloven, jf. § 213 b, stk. 1, i sundhedsloven. Tilsyns-

rapporten skal være tilgængelig på oversigten i de første to år efter afrapporteringen.

j) Seneste tilsynsrapport efter serviceloven, jf. § 150 b, stk. 1, i lov om social service. Til-

synsrapporten skal være tilgængelig på oversigten i de første to år efter afrapporteringen.

Kapitel 4

Stikprøvekontrol med oplysningerne på plejehjemsoversigten

§ 9.

Sundhedsdatastyrelsen fører stikprøvekontrol med, at oplysningerne i plejehjemsoversig-

ten er indberettet, jf. kapitel 2, og i overensstemmelse med plejehjemsoversigtens systematik, jf.

kapitel 3.

Stk. 2.

Stikprøvekontrollen kan foretages ved, at Sundhedsdatastyrelsen anmoder den indbe-

retningspligtige om at indsende skriftlig dokumentation, eller ved at Sundhedsdatastyrelsen gen-

nemfører en dataanalyse.

Stk. 3.

Sundhedsdatastyrelsen kan følge op i forhold til den indberetningspligtige, såfremt op-

lysninger om tilbud ikke er indberettet, eller oplysningerne ikke er i overensstemmelse med pleje-

hjemsoversigtens systematik, jf. kapitel 3.

Markering i plejehjemsoversigten

§ 10.

Sundhedsdatastyrelsen kan markere i plejehjemsoversigten, hvis den indberetningsplig-

tige ikke har indberettet oplysninger om tilbud til plejehjemsoversigten, eller hvis oplysningerne

ikke er i overensstemmelse med plejehjemsoversigtens systematik.

Stk. 2.

Sundhedsdatastyrelsen skal, inden styrelsen markerer i plejehjemsoversigten, give den

indberetningspligtige 4 uger til at indberette de pågældende oplysninger om tilbuddet.

Stk. 3.

Sundhedsdatastyrelsen skal fjerne en markering i plejehjemsoversigten, når den indbe-

retningspligtige har indberettet de pågældende oplysninger, der ligger til grund for markeringen.

Side 92

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 11.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2018.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 616 af 25. maj 2018 om pelejehjemsoversigten ophæves.

Sundheds- og Ældreministeriet, den 22. oktober 2018

Thyra Frank

/ Anne Louise Nyegaard Hellen

Side 93

Bilag 5. Overblik over samtlige indikatorer, som arbejdsgruppen har vurderet

Indikator

Operationalisering

Styrker

Svagheder

Datagrundlag/

Tidsperspektiv

Indikator bygger på data fra

EOJ.

Funktionsniveau:

Forslag 1: Hvor

længe ældre bor

hjemme

Gennemsnitlig alder for hvornår

ældre flytter på plejehjem.

Indikatoren vurderes at være let

at forstå og giver en indikation

af, hvorvidt ældre borgere er

selvhjulpne.

Indikatoren kan være påvirket af mange

ting, fx antal plejehjemspladser,

sundhedstilstand og middellevetid i

kommunen.

Indikatoren siger udelukkende noget om

plejehjem, og inkluderer ikke borgere, der

modtager hjemmehjælp.

Det er ikke muligt at skelne mellem

permanente og midlertidige

plejeboligpladser.

Indikatoren er ikke entydig udtryk for høj

kvalitet, da høj alder ved indflytning i

plejebolig også kan være udtryk for en

stram visitationspraksis.

Livskvalitet og

tilfredshed med

hjælpen:

Forslag 1:

Borgerens

oplevede

livskvalitet

knyttet til

indsatserne

Livskvalitet og

tilfredshed med

hjælpen:

Forslag 2: Borge-

rens brug af de

frie valg

I hvilken grad betyder den

ældrepleje, du får, at du bedre

kan gøre de ting i din hverdag,

som er vigtige for dig?

Eller: I hvilken grad betyder den

ældrepleje, du får, at du bedre

kan gøre de ting i din hverdag,

som du gerne vil?

Indikatoren laver en direkte

kobling mellem den ydelse, der

leveres, og borgerens

selvbestemmelse og

selvhjulpenhed.

Andel borgere der er visiteret til

hjemmepleje, der gør brug af

det frie valg.

Indikatoren indgår i

dokumentationsprojektet på

ældreområdet

(ældreserviceindikatorprojektet),

og vil således være tilgængelig

på kort sigt.

Side 95

Det er et brugertilfredshedsmål og ikke

Indikatoren bygger på data fra

brugertilfredshedsundersøgelsen

registerbaseret. Udfordringen er, at

borgerene kan have forskellige opfattelser i ældreplejen og afhænger såle-

des af, hvilken model og om-

af spørgsmålet og svarkategorierne.

fang af bruger-tilfredshedsun-

dersøgelser det vælger at gå vi-

Indikatoren er udtryk for borgerens

dere med.

opfattelse af indsatsernes effekt frem for

Det er ambitionen, at en evt.

objektive mål.

brugertilfredshedsundersøgelser

vil kunne udvikles ultimo 2019.

Borgerens brug af det frie valg kan være

Data findes allerede i dag, og en

påvirket af mange andre forhold.

indikator for borgerens brug af

det frie valg vil således være

Indikatoren kan ikke entydig siges at måle tilgængelig på kort sigt.

kvalitet i eller tilfredshed med indsatsen.

Indikatoren vedrører kun hjemmeplejen

og ikke borgere, der bor på plejehjem.

Indikatoren siger ikke nødvendigvis noget

om indflydelse, da det kan afhænge af

andre forhold, som tilgængelighed og

antal medarbejdere.

Side 95

Livskvalitet og

tilfredshed med

hjælpen:

Forslag 3: Andel

borgere der

modtager hjælp

Indikatoren foreslås

operationaliseret som følgende:

Andel ældre borgere, der

modtager hjemmehjælp.

Det vil være muligt at opgøre

indikatoren på kort sigt.

Samtidig vurderes indikatoren at

være nem at forstå.

Side 96

Indikatoren kan ikke direkte tolkes som

Data findes allerede i dag, og

kvalitet af indsatsen eller livskvalitet, da

det vil således være muligt at

man ikke kan sige noget om, hvorvidt de

opgøre en indikator for dette på

borgere, der modtager hjælp, er tilfredse

kort sigt.

med eller har gavn af den hjælp de

modtager.

Indikatoren er bl.a. påvirket af den

generelle sundhedstilstand blandt de ældre

i kommunen. Det må dog antages at gælde

for alle kommuner

En lav andel hjemmehjælpsmodtagere kan

være udtryk for en stram

visitationspraksis. Kommuner, der

undervisiterer hjælp, vil blive belønnet.

Antal medarbejdere i borgerens hjem er

ikke nødvendigvis udtryk for kvalitet. Det

kan også skyldes, at der er tale om

komplekse forløb, hvor der er behov for

forskellige medarbejdere.

Kendskab er ikke nødvendigvis udtryk for

kvalitet.

Sammenhæng på

tværs af

sektorer:

Forslag 1: Antal

medarbejdere i

borgerens hjem

Sammenhæng på

tværs af

sektorer:

Forslag 2:

Indikatoren kan eventuelt

udelukkende fokusere på den

praktiske hjælp, som borgere

modtager.

Antallet af medarbejde i borge-

rens hjem kan være udtryk for

kvalitet, idet borgerne oplever

kendskab til medarbejderne.

Indikatoren kan i dag ikke

måles vi registerdata.

Kontinuitet kan måles gennem

brugertilfredsheds-

undersøgelser, hvor der fx

spørges ind til, hvorvidt

Kendskab til medarbejder kan

bidrage til tryghed og dermed

kvalitet.

Indikatoren kan ikke måles via

registerdata.

Side 96

Side 97

Hvorvidt

borgeren ved

hvilke

medarbejdere,

der kommer i

hjemmet

Sammenhæng på

tværs af

sektorer:

Forslag 3:

Hvorvidt

borgeren

oplever, at der

varsles om

forsinkelser

Forudsigelighed

Sammenhæng på

tværs af

sektorer: Forslag

4: Andel borgere,

der skifter

leverandør af

hjælp

Sammenhæng på

tværs af

sektorer: Forslag

borgeren oplever, at de ved,

hvem der kommer i hjemmet.

Forudsigelighed kan måles

gennem

brugertilfredshedsundersøgelser,

hvor der spørges ind til,

hvorvidt borgeren oplever, at

der varsles om forsinkelser.

Det forudsætter, at borgeren ved, hvornår

der skal komme hjælp. Det er nødvendigt

at klargøre, hvad og hvor meget

forsinkelse dækker over.

Indikatoren kan ikke måles via

registerdata.

Indikatoren foreslås

operationaliseret som følgende:

Antal borgere, der skifter

leverandør af hjælp, udtryk for

diskontinuitet/manglende tillid.

Borgerens

brug af det frie valg kan være

påvirket af mange andre forhold – fx af

antallet af forskellige leverandører i

området, og om der for nylig er sket en

konkurs blandt den private leverandører.

Kommunale indberetninger for

antal aflyste besøg i

hjemmeplejen.

Indikatoren opgøres i dag i Danmarks

Statistik via nøgletallet "Antal

hjemmehjælpsbesøg, der gennemføres

Data findes allerede i dag. Kva-

liteten af data gør dog, at der vil

være behov for at forbedre EOJ-

Side 97

5: Antal aflyste

besøg i

hjemmeplejen.

Side 98

planmæssigt". Alle de kommuner, der har

data, hvorfor det vurderes at

indberettet data for 2017, har indberettet,

være muligt at udvikle indikato-

at minimum 99 pct. af besøgene

ren på mellemlangt sigt.

gennemføres som planlagt. Dette kan

enten være udtryk for, at der er en meget

begrænset variation, eller at definitionen

af nøgletallet ikke medfører variation

mellem kommunerne. Den begrænsede

variation på nøgletallet kræver en

opstramning i forhold til

registreringspraksis i kommunerne.

Det er nødvendigt at præcisere

definitionen af registreringen, så der måles

på de besøg, der aflyses af leverandøren

og ikke af modtageren.

Indikatoren bliver en samlebetegnelse for

tryghed og forudsigelighed. Det bliver

derfor en meget overordnet indikator, der

ikke siger noget om de enkelte elementer.

Sammenhæng på

tværs af

sektorer: Forslag

6: Oplevelse af

tryghed i forhold

til den hjælp

borgeren

modtager

En indikator kan være borgerens

oplevelse af

tryghed

i forhold

til den støtte, som de modtager,

som kan måles ved hjælp af

brugertilfredshedsundersøgelse.

Hvor tryg føler du dig i

hverdagen ved den støtte, du

får? Eller: I hvor høj grad føler

du dig tryg ved den støtte, du

får?

Side 98

Sammenhæng på

tværs af

sektorer: Forslag

7: Responstid,

hvis borgeren

har brug for

hjælp

Sammenhæng på

tværs af

sektorer: Forslag

8: Sammenhæng

mellem de

organisatoriske

opdelinger.

En indikator kan være

responstid, hvis borgeren

spørger til hjælp.

Der er datagrundlag for at udtale

sig om, hvorvidt hjælp er akut

eller planlagt.

Side 99

Der er ikke datagrundlag for at opgøre den

reelle responstid. Indikatoren bliver

baseret på borgerens oplevelse ift. fx,

hvad responstid er. Det er derfor

nødvendigt, at der bliver formuleret et

meget præcist spørgsmål.

Indikatoren siger ikke noget om

sammenhængen mellem indsatser, men

blot hvor vedkommende er henvist fra.

Indikatoren kan laves vha.

FSIII.

Hvem har henvist borgeren til

ældreplejen?

100

Side 99