Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23-04-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPKNI
Sagsnr.: 2005216
Dok. nr.: 1182429
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. april 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 905 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 905:
”Ministeren
bedes redegøre for det faglige belæg bag beslutningen om at sende per-
sonale på private hospitaler hjem med lønkompensation frem for at lade de private
hospitaler tage sig af en del af de operationer, der på nuværende tidspunkt er aflyst
eller rykket i offentligt regi.”
Svar:
Både offentlige og private sygehuse har været og er fortsat omfattet af aktivitetsre-
duktioner som følge af COVID-19.
Regeringen er nu sammen med Danske Regioner, KL og Praktiserende Lægers Organi-
sation enige om at igangsætte en øget aktivitet i sundhedsvæsenet, jf. fælles udmel-
ding fra den 13. april 2020.
Den øgede aktivitet sker på baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige plan for omstil-
ling af sundhedsvæsenet fra den 14. april 2020. Det fremgår bl.a. af planen, at de pri-
vate sygehuse kan bidrage til at øge aktiviteten i sundhedsvæsenet, fx ved kapacitets-
udfordringer på offentlige sygehuse. Dette skal baseres på en regional vurdering af
hvilke områder, der skønnes at være særligt behov for hjælp til varetagelsen af. Sund-
hedsstyrelsen har den 18. april 2020 udsendt en retningslinje, der specifikt vedrører
omstilling og øget aktivitet på de private sygehuse.
Regeringen ønsker, at både offentlig og privat kapacitet udnyttes bedst muligt, hvor
det giver faglig mening. Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Danske Regioners
formand har udtalt, at kapaciteten på private sygehuse skal bruges i forbindelse med
afviklingen af ventetidspuklen som følge af COVID-19.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Kasper Østergaard Nielsen