Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2190390_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-05-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 2005140
Dok. nr.: 1192517
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. april 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 889 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 889:
”Hvordan
kan personale, der arbejder i sundhedssektoren, ældreplejen eller med
socialt udsatte få mulighed for at blive testet for coronavirus, hvis vedkommende
har været i kontakt med en smittet?”
Svar:
Kriterier for test er fastlagt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af CO-
VID-19 i sundhedsvæsenet. Det fremgår bl.a., at symptomatiske medarbejdere i
sundheds- og ældresektoren kan selvvisiteres til test for COVID-19 i en regional CO-
VID-19 klinik efter aftale med personaleleder.
Yderligere fremgår det, at asymptomatiske beboere og frontpersonale på institutio-
ner ved smittetilfælde hos personale og/eller beboer/indsat skal testes som led i
smitteforebyggelse. Visitation til test foregår via egen læge eller fasttilknyttet læge, fx
plejehjemslæge m.v. Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at alle borgere og personale,
der testes negative for COVID-19 i første screening ud fra et forsigtighedsprincip te-
stes igen efter 7 dage for at sikre, at et evt. udbrud inddæmmes tilstrækkeligt. Det
anbefales yderligere, at man, med 7 dages mellemrum, gentager testning af borgere
og personale, der tester negativt, indtil der ikke længere konstateres nye tilfælde
med COVID-19 hos borgere og personale på institutionen.
Sammen med den nye teststrategi iværksætter regeringen en omfattende smitteop-
sporingsindsats. Det betyder bl.a., at nære kontakter til en person, der er smittet med
COVID-19 tilbydes en test på 4. og 6. dagen efter smitteeksponeringen. Nære kontak-
ter defineres som personer, der har været i tæt kontakt med den COVID-19 smittede
person i mere end 15 minutter, og som derfor selv er i risiko for at være smittet.
Dette gælder også personale, der arbejder i sundhedssektoren, ældreplejen og social-
området, som er kontakter til personer smittet med COVID-19.
TestCenter Danmark er desuden påbegyndt testning af asymptomatiske sundheds- og
plejepersonale, der i deres daglige arbejde er i kontakt med risikogrupper.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Jeannette Nybo