SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 887: Spm. om, hvor mange skal testes for coronavirus dagligt både på kort og lang sigt, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

12.05.2020

COVID-19: TESTSTRATEGI

1. TESTSTRATEGI I FLERE FASER

Det er sundhedsmyndighedernes vurdering, at en markant øget testning bredt i be-

folkningen kan understøtte en kontrolleret og gradvis genoptagelse af aktiviteter i

samfundet.

Testintensiteten har hidtil skullet indrettes under hensyn til en begrænset testkapaci-

tet bl.a. som følge af global mangel på testudstyr og værnemidler. Den danske testka-

pacitet er nu oprustet betydeligt og udbygges fortsat.

Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet en samlet teststrategi, der forventeligt

dækker det kommende kvartal af genåbningen. Alle indsatser, der beskrives, er enten

igangsat af myndighederne eller igangsættes inden for den kommende tid. Det må

desuden forventes, at der løbende vil være behov for at justere strategien i takt med,

at myndighederne lærer mere om sygdommen og den konkrete udvikling i epidemien.

Regeringen vil senere fremlægge en teststrategi for efteråret, der bl.a. vil bygge på

myndighedernes erfaringer med den nærværende teststrategi, yderligere kapacitets-

opbygning, den tekniske udvikling samt internationale erfaringer.

2. TESTSTRATEGI FOR DET KOMMENDE KVARTAL

Formålet med teststrategien er, at myndighederne anlægger en mere offensiv tilgang

med meget bredere testning af både symptomatiske og asymptomatiske personer.

Testningen skal kombineres med selvisolation af smittede samt effektiv smitteopspo-

ring. Samlet set er det målet, at indsatsen understøtter, at smittetrykket i det danske

samfund holdes nede, og at der kan ske en kontrolleret og gradvis genåbning af det

danske samfund, mens epidemien fortsat holdes under kontrol, herunder med den

størst mulige beskyttelse af sårbare grupper.

Inden for dette overordnede formål er der en række mere konkrete formål med den

bredere testning:

Afklare om symptomer skyldes COVID-19 med henblik på iværksættelse af re-

levant behandling og håndtering af enkeltpersoner.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 887: Spm. om, hvor mange skal testes for coronavirus dagligt både på kort og lang sigt, til sundheds- og ældreministeren

Understøtte forebyggelse af smittespredning, dels ved at diagnosticere enkelt-

personer, så der hurtigt og effektivt kan iværksættes selvisolation, dels ved at

give grundlag for smitteopsporing af nære kontakter.

Understøtte forebyggelse af smittespredning på institutioner mv., hvor de po-

tentielle konsekvenser vil være særligt skadelige (plejehjem, sundhedsvæsnet,

fængsler o.lign.)

Bekræfte forventet smittefrihed efter overstået sygdom.

Overvåge omfanget af smitte i samfundet.

Overvåge omfanget af smitte i konkrete aktiviteter og sektorer.

Kapaciteten til udførelse af diagnostiske test i regionerne er i løbet af få uger

–

trods

udfordringer med forsyninger af testudstyr

–

omtrent fordoblet til aktuelt i størrelses-

ordenen 10.000 test pr. dag.

Som et supplement til regionernes testindsats, herefter

sundhedssporet,

er der iværk-

sat en yderligere testindsats,

samfundssporet,

der er organiseret under Statens Serum

Institut (SSI) med støtte fra Novo Nordisk og med finansiering fra Novo Nordisk Fon-

de ”Test e ter Da ark” . I itiativet koordi eres ed regio er e,

som forestår den

sundhedsfaglige ledelse af teststationerne, og de øvrige sundhedsmyndigheder, og

skal på kort sigt tilvejebringe yderligere testkapacitet på op mod 10.000 test om da-

gen.

Samlet set forventes der altså en kapacitet på 20.000 test pr. dag. Arbejdet med at ud-

bygge testkapaciteten vil fortsætte, dog under hensyntagen til fortsatte udfordringer

med opbygning af testkapacitet (indkøb, tilstrækkeligt personale mv.).

De to testspor er en forudsætning for den mere offensive og bredere testning af både

symptomatiske og asymptomatiske personer. Ved at dele testningen i to spor sikres,

at sundhedsvæsenet primært kan fastholde fokus på dem, der er syge og smittede. Så-

ledes vil testningen af asymptomatiske personer først og fremmest ske i samfundsspo-

ret i regi af Testcenter Danmark. Sundhedssporet vil dog stå for testning af personalet

fra sundhedsvæsnet og i forbindelse med konkret mistanke om smittespredning på in-

stitutioner i sundhedssektoren, ældresektoren og på området for socialt udsatte.

Tabel 1 nedenfor beskrives målgrupperne for testning i de to testspor, mens figur 1 vi-

ser arbejdsgangene i de to spor:

2 af 7

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 887: Spm. om, hvor mange skal testes for coronavirus dagligt både på kort og lang sigt, til sundheds- og ældreministeren

Tabel 1: Målgrupper for testning i sundhedsporet og samfundssporet

–

udgangspunkt

Spor

Målgrupper

Symptomatiske personer, dvs. med symptomer på COVID-19

Personale uden symptomer på COVID-19 ansat i den regionale sundheds-

Sundhedssporet

(Regionerne)

sektor (primær og sekundær sundhedssektor).

Indlagte patienter, der screenes for COVID-19.

Derudover testopgaver i forbindelse med konkret mistanke om smitte-

spredning.

Asymptomatiske personer, dvs. uden symptomer på COVID-19, herunder

Samfundssporet

(Testcenter Danmark)

kontakter til smittede, særlige samfundsgrupper som fx ikke-regionalt an-

sat personale i sundheds-, ældre- og socialsektoren, pårørende til sårbare

personer og et repræsentativt udsnit af befolkningen

Figur 1: Illustration af sundhedssporet og samfundssporet

Der er fastlagt følgende grundlæggende principper for testning i de to spor:

3 af 7

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 887: Spm. om, hvor mange skal testes for coronavirus dagligt både på kort og lang sigt, til sundheds- og ældreministeren

Testningen skal understøtte den overordnede indsats mod COVID-19.

Testningen i

sundhedssporet

har forrang for testningen i

samfundssporet

i for-

hold til evt. knappe ressourcer. Kernen i sundhedssporet er testning af perso-

ner, der har symptomer på COVID-19, prioriteret efter risiko for alvorlig syg-

dom hos den enkelte og smittespredning hos særligt sårbare grupper. Perso-

ner indlagt på sygehuset med anden sygdom og personale i sundhedssekto-

ren, ældresektoren eller på området for socialt udsatte testes også i sund-

hedssporet i forbindelse med konstateret smitte på institutioner.

samfundssporet

udgør Testcenter Danmark en potentiel supplerende kapaci-

tet, hvis der er kapacitetsudfordringer i

sundhedssporet,

hvor samfundssporet

kan foretage testning på vegne af regionerne. Derudover prioriteres kapacite-

ten i Testcenter Danmark som udgangspunkt til test af

asymptomatiske

perso-

ner. Det kan bl.a. være personale i udvalgte sektorer, herunder den kommu-

nale plejesektor, kontakter til smittede, sårbare personers pårørende,

vandrende arbejdstagere og et repræsentativt udsnit af befolkningen med

henblik på epidemiologisk overvågning.

Testkapaciteten i

sundhedssporet

kan, såfremt den ikke udnyttes, ligeledes

stilles til rådighed for

samfundssporet,

så den samlede kapacitet udnyttes

bedst muligt.

Sundheds- og Ældreministeriet skal løbende sikre en samlet tværgående prio-

ritering, så testkapaciteten i både sundhedssporet og samfundssporet hele ti-

den anvendes optimalt. Testkapacitet vil i den forbindelse kunne flyttes mel-

lem sporene inden for rammerne af den overordnede prioritering i teststra-

tegi og retningslinjer.

Testningen skal understøttes af it-løsninger, der fungerer med det øvrige

sundhedsvæsen og muliggør dataindsamling med henblik på at styrke over-

vågningen af epidemien og målrette indsatsen mod smittespredning.

Både i regionerne og i regi af Testcenter Danmark arbejdes der med at afprøve og ud-

brede

antistoftests,

der kan påvise antistoffer mod COVID-19 (serologisk test). For

nærværende er der ikke viden om omfang og varighed af eventuel beskyttende immu-

nitet efter overstået COVID-19, herunder om serologiske test kan anvendes til at vur-

dere beskyttende immunitet, men den forskningsmæssige udvikling, herunder inter-

nationalt, følges særdeles tæt.

4 af 7

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 887: Spm. om, hvor mange skal testes for coronavirus dagligt både på kort og lang sigt, til sundheds- og ældreministeren

3. UDMØNTNING AF TESTSTRATEGIEN FOR DET KOMMENDE KVARTAL

I det følgende beskrives den konkrete udmøntning af teststrategien for hhv. sund-

hedssporet og samfundssporet.

Visitation til test samt løbende prioritering

Visitationen til testning i

sundhedssporet

foregår efter Sundhedsstyrelsens retningslin-

jer. Egen læge vurderer (telefonisk) symptomer og rekvirerer prøve. Den enkelte bor-

ger kan herefter booke tid på nettet eller ved at ringe til et regionalt telefonnummer.

Selve prøvetagningen og -analysen foregår på et regionalt sygehus. Egen læge har an-

svar for sundhedsmæssige opfølgning i de tilfælde, hvor der ikke er behov for sygehus-

behandling.

Visitation til testning i

samfundssporet

(Testcenter Danmarks teststationer) vil kunne

ske via egen læge eller via arbejdspladser i bl.a. plejesektoren, hvor ansatte kan henvi-

ses automatisk. Når der foreligger en henvisning fra lægen eller via arbejdsgiveren,

kan den enkelte borger selv booke tid til prøvetagning, og prøveresultatet bliver gjort

tilgængeligt for borgeren via sundhed.dk.

Desuden iværksættes, så snart der er opnået den nødvendige testkapacitet, testning i

forhold til vandrende arbejdstagere. Den testkapacitet, der vil være til rådighed til

testning af vandrende arbejdstagere, prioriteres i første omgang til sundhedsfagligt

personale bosat i udlandet, der arbejder i Danmark, så vi undgår, at der overføres

smitte til særligt sårbare grupper på fx danske plejehjem.

I forhold til test af personer uden symptomer er der den udfordring, at man kan være

smittet uden endnu at have udviklet symptomer, og uden at det bliver opdaget ved en

test (falsk negativ). Det kan give en falsk tryghed, som i værste fald betyder, at man

passer mindre på og ender med at smitte andre. Sundhedsstyrelsen vil derfor både

præcisere retningslinjer og styrke den borgerrettede information mv. til personer

uden symptomer, der testes for COVID-19.

I tabel 2 nedenfor fremgår eksempler på målgrupper, der visiteres til test. Målgrup-

perne for test samt omfanget og tilgangen til test vil ændre sig løbende, så det danske

test set-up følger epidemiens udvikling.

5 af 7

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 887: Spm. om, hvor mange skal testes for coronavirus dagligt både på kort og lang sigt, til sundheds- og ældreministeren

Tabel 2: Test: Eksempler på målgrupper, formål og sted (ikke udtømmende)

Målgruppe

Formål

Diagnostik m.h.p.

behandling, beskyttelse af

sårbare og forhindring af

smittespredning

Smitteopsporing

–

forebygge

smittespredning

Beskytte risikogrupper

Undgå ny smittespredning

Undgå smitte på sygehuse

og i forbindelse med

behandling med stor

smitterisiko

Vurdere udbredelsen af

smitte

Kortlægge udbredelsen af

smitte

Smitteovervågning i

samfundet

Sundhedssporet

Hvor

Sundhedssporet

Personer med symptomer

Nære kontakter til smittede - både privat og

personale

Sundheds- og plejepersonale, der i deres

daglige arbejde har kontakt med

risikogrupper

Pårørende til sårbare personer i risikogrupper

Udvalgte grupper ved mistanke om

smittespredning på institutioner

–

fx beboere

og personale i ældreplejen m.v.

Patienter, der indlægges på sygehus

–

uanset

årsag

–

og ved visse ambulante behandlinger,

herunder i speciallægepraksis

Sentinelovervågning ved 120 praktiserende

læger

Bloddonorer (antistoftest)

Repræsentativt udsnit af befolkning

Samfundssporet

Samfundssporet /

Sundhedssporet

Samfundssporet

Sundhedssporet

Samfundssporet

Samtidig med at testindsatsen udvides med flere, store målgrupper, vil der fortsat

kunne opstå udfordringer i forhold til testkapaciteten. Det betyder, at der kan være

behov for løbende prioritering. Overordnet prioriteres testkapaciteten således til:

1) Patienter med symptomer, der er forenelige med COVID-19

2) Borgere og medarbejdere ved konstateret tilfælde af COVID-19, fx i

ældreplejen, på lukkede institutioner, blandt socialt udsatte m.v.

3) Patienter, der indlægges eller behandles for andet end COVID-19

4) Nære kontakter til smittede og test, der har til formål at beskytte sårbare

personer, herunder test af personale og pårørende

5) Øvrige formål, herunder generel smitteovervågning

Prioriteringen er ikke absolut, men retningsgivende. Sundhedsmyndighedernes ret-

ningslinjer vil kunne indeholde undtagelser, og der vil altid være mulighed for at fore-

tage en konkret vurdering.

6 af 7

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 887: Spm. om, hvor mange skal testes for coronavirus dagligt både på kort og lang sigt, til sundheds- og ældreministeren

Smitteopsporing, isolation mv.

–

undgå smittespredning

Konstatering af, at en borger er smittet, er en forudsætning for, at der hurtigt og ef-

fektivt kan iværksættes smitteforebyggende tiltag såsom selvisolation og identifikation

af kontakter. I kraft af at testkapaciteten er blevet øget er det muligt at opdage smitte

og dermed afdække og afbryde smitte hurtigere.

Når en borger får konstateret COVID-19, skal borgeren i selvisolation, så andre ikke

smittes.

Myndighederne vil desuden sikre en betydeligt styrket indsats ift. at opspore kontak-

ter til bekræftede COVID-19 tilfælde, så disse kan testes og isoleres, hvis de findes po-

sitive. Indsatsen vil bl.a. betyde, at smittede borgere kan få hjælp af en hotline til smit-

teopsporing. Den kommende smittesporings-app vil ligeledes indgå i indsatsen.

I WHO’s a efali ger a gives det, at isolatio af orgere ed lettere sy pto er ka

foregå i særlige faciliteter eller i eget hjem. Det kan imidlertid i praksis være svært for

mange borgere

–

ikke mindst borgere der bor sammen med personer i risikogruppen.

Derfor arbejder myndighederne på, at der hurtigst muligt oprettes frivillige isolations-

faciliteter. En løsning kan være at oprette særlige frivillige isolationsfaciliteter på fx ho-

teller, feriecentre eller lignende. Ophold på en frivillig isolationsfacilitet skal bl.a.

kunne tilbydes smittede borgere, som af forskellige årsager vil have vanskeligt ved at

gennemføre Sundhedsstyrelsens råd om velfungerende selvisolation, eller som deler

hustand med en person i risikogruppen, der skal undgå smitte med COVID-19, fx bor-

gere med visse kroniske sygdomme.

Visitationen til tilbuddet om frivillige isolationsfaciliteter vil ske på baggrund af natio-

nale retningslinjer. Det vil være en forudsætning for visitationen, at der er tale om

borgere med lette eller ingen symptomer ved påvist COVID-19, som er selvhjulpne.

Opgaverne på faciliteterne vil derfor ikke forudsætte bemanding af medarbejdere

med en sundhedsfaglig uddannelse.

Smitteovervågning

Overvågningen af smittespredningen understøttes allerede i dag af flere tiltag, herun-

der ”COVID eter”, hvor orgere uge tligt rapporterer, o de har sy pto er, test af

blod fra bloddonorer for antistoffer mod COVID-19

og ”se ti el test i g”, hvor ogle

praktiserende læger ugentligt tester tilfældigt udvalgte personer, som har milde symp-

tomer fra luftvejene, samt et tilsvarende antal patienter uden luftvejssymptomer.

Det øgede testniveau vil imidlertid styrke overblikket over udviklingen af COVID-19 i

Danmark. SSI vil løbende gennemføre en stikprøve af befolkningen, der er repræsenta-

tiv i forhold til køn, alder og geografi for både virus og antistof. Borgerne vil blive ind-

kaldt med fast interval henover epidemiperioden, hvilket vil give mulighed for at få dy-

namisk viden om smittetrykket i befolkningen (mørketallet) og epidemiens udvikling i

forskellige demografiske grupper. Stikprøverne vil også give viden om forekomsten af

asymptomatiske bærere og udvikling af immunitet i befolkningen. Stikprøvetesten bli-

ver iværksat snarest.

7 af 7