Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2189549_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-05-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMMPH
Sagsnr.: 2005094
Dok. nr.: 1207341
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. april 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 868 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålene
er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål nr. 868:
”Sundheds- og ældre i istere har u derstreget ehovet for, at Da ark skal ’følge
de grø e kurve’. Det ser ud til,
at belastningen af sundhedsvæsnet ligger markant
under denne kurve. Kan ministeren bekræfte dette og i den forbindelse uddybe, om
forskellen på udnyttet kapacitet og kapacitet til rådighed er som forventet af regerin-
ge , eller o ’ uffere ’ har vist sig større e d forve tet?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser:
”Su dhedsstyrelse og regio er e har ige e de se este å eder for eredt syge-
husvæsenet på at håndtere en epidemi med COVID-19. Planlægningen var initialt ba-
seret på erfaringer fra Kina og Italien, og forberedelserne var derfor rettet mod et
scenarie i Danmark, hvor vi skulle undgå katastrofale konsekvenser i sundhedsvæse-
net i form af manglende kapacitet til at håndtere de mange indlæggelseskrævende
patienter, ikke mindst indlæggelser i intensivt regi. Ved denne prognose skulle sund-
hedsvæsenet over en relativ kort periode håndtere et meget stort ekstra antal pati-
enter med COVID-19 på sygehusene, og i lyset af dette var det nødvendigt, at mange
funktioner og aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen blev udsat for at sikre den
fornødne kapacitet til at håndtere patienter med COVID-19.
Epidemikurverne beskriver udviklingen i antallet af patienter over tid. En situation
som i Italien har
været o talt so ”e rød kurve” –
hermed ment en hurtigt forlø-
bende epidemi med mange syge over en kort tidshorisont, der ville medføre stort
pres på sundhedsvæsenet. En fladere epidemikurve forudsætter, at antallet af samti-
digt syge, herunder indlæggelseskrævende syge, er lavere, og et lavere toppunkt af
epidemikurven. Dog vil også forventes en længere epidemiforløb, da smitte i en be-
folkning, der ikke tidligere har været inficeret med en ny virustype, må forventes at
spredes, dog mere afdæmpet og moderat med de rette forholdsregler.
Dette vil også medføre et lavere pres på sundhedsvæsenet, hvilket udgør et bedre
udgangspunkt for varetagelse af behandling af patienter med COVID-19
–
samtidig
med at andre funktioner i sundhedsvæsenet kan varetages sideløbende.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 868: MFU spm. om belastningen af sundhedsvæsnet, til sundheds- og ældreministeren
’Bufferkapa itete ’ i su dhedsvæse et er et
svært begreb, idet en opjustering af in-
tensivområdet fordrer en uforholdsvis større nedjustering af andre områder. Dette
skyldes væsentligst en større personalenormering på intensivområdet. Personaleres-
sourcerne er primært hentet fra beslægtede områder, dvs. fra det operative og anæ-
stesiologiske område, herunder fra opvågningsafsnit.
Ved udsigt til en hurtigt forløbende epidemi blev der hurtigt nedjusteret aktiviteter i
sygehusregi, idet der også skulle sikres hurtig oplæring og midlertidig
’o skoli g’ af
en del personale til det intensive område. Dette kan have efterladt indtryk af en fase,
hvor der relativt få patienter med COVID-19 i sygehusregi, dog uden at vi undervejs
ka ke de udvikli ge , før ’kurve k ækker’, sa tidig ed, at der var a ge edluk-
kede aktiviteter.
Regionerne arbejder aktuelt efter en planlægningsscenarie efter regeringens model-
leringsmodeller, hvormed der skal sikres en fornøden senge- og personalekapacitet,
herunder til det intensive område. Regionerne planlægger også med at kunne genop-
tage en del af deres vanlige aktivitet under hensyntagen til at kunne opjustere til
håndtering af COVID-19, hvis epidemien skulle udvikle sig. Personalet er nu oplært og
kan holdes i beredskab og kan med kortere varsel omplaceres, såfremt der skønnes
behov.
Der er ambitioner om at genoptage vanlig aktivitet i det omfang, det er muligt, også
for at undgå en stor ophobning af udsatte behandlinger mv. Det skal dog påpeges, at
der ikke under normale omstændigheder er ekstra kapacitet til at opjustere intensiv-
området, hvilket betyder, at hver eneste ekstra intensiv sengeplads inklusiv perso-
nale, der etableres, vil betyde uforholdsvis større kapacitets
edga g et a det sted.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens bidrag, idet jeg erindrer om, at der fort-
sat er en vis grad af uforudsigelighed, når det kommer til epidemiens udvikling, og at
regeringen har haft en vedvarende ambition om at håndtere epidemien så ansvarligt
som muligt. Det er vigtigt, at vi fortsat sikrer, at der er tilstrækkelig kapacitet til pati-
enter med COVID-19, som kan have behov for intensiv pleje og behandling fremover.
Ekspertgruppen under SSI oplyser i den sammenhæng, at udviklingen i antallet af nye
indlæggelser ses med 10-14 dages forsinkelse i forhold til smittetidspunktet. Forsin-
kelsen kan endda være endnu længere, fordi der kan være flere smittegenerationer,
inden smitten rammer en person, der ender med at blive indlagt, jf. Ekspertrapport af
den 6. maj 2020 fra Statens Serum Institut. Kendskabet til belastningen af sygehus-
væsenet afspejler således en tidsmæssig forsinkelse i forhold til epidemiens udbre-
delse, hvilket gør det vanskeligt at dosere tiltag meget præcist. Hvis der først sker en
stor og pludselig stigning i nye indlæggelser, kan det allerede være for sent at iværk-
sætte forebyggende indsatser.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Marie Louise Bloch Rostrup-Nielsen
Side 2