Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-05-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPKNI
Sagsnr.: 2004982
Dok. nr.: 1198349
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. april 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 864 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål nr. 864:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke foranstaltninger man kan pålægge
privathospitalerne i medfør af Sundhedslovens § 210, stk. 3, samt baggrunden for at
Sundhedsstyrelsens inddragelse af personel og materiel findes at ligge uden for
denne bestemmelse?”
Svar:
Det følger af sundhedsloven § 210, stk. 1, at regionsrådet og kommunalbestyrelsen
skal planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og
tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder
krigshandlinger. Planen skal vedtages af henholdsvis regionsrådet og
kommunalbestyrelsen i et møde.
Det følger af sundhedsloven § 210, stk. 3, at det påhviler private sygehuse at
planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at de på tilsvarende måde som
regionale sygehuse kan indgå i sygehusberedskabet.
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at hensigten med sundhedsloven § 210, stk.
3 er, at de private sygehuse skal planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger,
at de på tilsvarende måde som regionale sygehuse kan indgå i sygehusberedskabet i
form af at kunne modtage og behandle patienter. Det omfatter således ikke efter
ministeriets opfattelse at overdrage udstyr og personale til de regionale sygehuse.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Kasper Østergaard Nielsen