Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2184540_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-05-2020
Enhed: SOA
Sagsbeh.: SUMMHA
Sagsnr.: 2005095
Dok. nr.: 1187764
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. april 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 849 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 849:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan Statens Serum Institut udregner smittetrykket (Re) for
covid-19 epidemien i Danmark? Konkret ønskes det oplyst, hvilke data beregningen
baseres på, samt hvilken metode der bruges til at estimere smittetrykket.”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Statens Serums Insti-
tut, som oplyser følgende:
”En
infektionssygdoms spredningsevne kan udtrykkes med det såkaldte reprodukti-
onstal R, der beskriver, hvor mange personer en smittet person i gennemsnit vil
smitte.
R vil typisk ændres over tid. I starten af en epidemi, hvor alle er modtagelige refere-
res til R0. Det kaldes det basale reproduktionstal og viser hvor smitsom sygdommen
er i en delvis kunstig situation, hvor personer hele tiden blander sig frit med hveran-
dre og dermed kan blive udsat for smitte.
Senere i epidemien anvender man ofte Re (det effektive reproduktionstal) eller Rt
(Tidsafhængig reproduktive antal), som er Re til tidspunkt t. Her kan der være opstået
en vis immunitet i befolkningen eller, der kan være lavet kontrolforanstaltninger,
hvorved Re kan være lavere end R0. Det er altså et mål for, hvor smitsom en sygdom
faktisk er, i en given sammenhæng.
R er desuden afhængig af antallet af kontakter, varigheden af kontakt samt risikoen
for overførsel af smitte ved hver kontakt, det er alle faktorer kan påvirkes ved forskel-
lige smitteforanstaltninger.
R give en indikation på om den er accelererende (>1) eller nedadgående (<1).
Da antallet nydiagnosticerede COVID-19 tilfælde påvirkes kraftigt af kriterier for
hvem der bliver testet, benyttes information om personer der har været indlagte til
beregningen af Rt, idet vi regner med at sandsynligheden for at blive indlagt og diag-
nosticeret med COVID-19 er mere konstant over tid. Det tidsafhængige reproduktive
antal (Rt) estimeres på prøvedatoer for de indlagte COVID-19 tilfælde i Danmark, da
vi ikke har adgang til dato for symptomdebut. Data om hvem der har været indlagt
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 849: Spm. om, hvordan Statens Serum Institut udregner smittetrykket (Re) for covid-19 epidemien i Danmark, til sundheds- og ældreministern
kommer fra Landspatientregisteret hvortil der er en vis forsinkelse. Af denne grund
laves beregningen ikke COVID-19 tilfælde som er diagnosticeret de seneste fire dage.
Estimeringen af det effektive reproduktive tal er lavet med R pakken EpiEstim. Base-
ret på Nishiura et al. er parameteren for serieintervallet (tiden der går mellem de op-
ståede tilfælde, som er del af samme smittekæde) sat til 4,7 dage (95% CrI: 3,7 - 6,0)
og parameteren for standardafvigelsen er sat til 2,9 dage (95% CrI: 1,9 - 4,9).”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mads Hansen
Side 2