Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2185403_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-05-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPBMTS
Sagsnr.: 2005261
Dok. nr.: 1182478
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. april stillet følgende spørgsmål nr.
842 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 842:
”Da
man ser en overrepræsentation af blodtrykspatienter og diabetiker, der får
corona, og som man nu forsker i, er man så i risikogruppen?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som
afsluttet et arbejde, hvis formål har været at få præciseret, hvilke personer, der er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19:
”Det
netop afsluttede arbejde er baseret på den nyeste viden og dokumentation om
COVID-19 samt på faglig rådgivning fra de lægefaglige selskaber. Derudover har
diverse patientorganisationer været inddraget i arbejdet med udarbejdelse af
anbefalinger. Arbejdet har mundet ud i et faglig grundlag
Personer med øget risiko
ved COVID-19,
samt
Anbefalinger til personer med øget risiko.
Både det faglige
grundlag og anbefalinger offentliggøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside den 4.
maj 2020. Besvarelse af spørgsmål nr. 842-844 beror derfor på dette arbejde.
Patienter med diabetes fremgår allerede af Sundhedsstyrelsens liste over personer
med øget risiko og vil også gøre det fremadrettet. Det er senest præciseret, at det
ikke er alle patienter med diabetes, der har en øget risiko, men alene patienter, der
har en dårlig reguleret diabetes, og ikke mindst, hvis patienten samtidig er
overvægtig (BMI > 30) og/eller lider af hjertekarsygdom.
Der findes litteratur, der peger på forhøjet blodtryk som en risikofaktor, men der
findes også litteratur, der peger på det modsatte. Det er således uafklaret, om
forhøjet blodtryk i sig selv medfører en øget risiko, eller om det eventuelt er
ledsagende hjertekarsygdom, der er afgørende. Patienter med forhøjet blodtryk
(hypertension) har ikke tidligere fremgået af Sundhedsstyrelsens liste over personer
med øget risiko og vil heller ikke gøre det fremadrettet generelt betragtet. Dog må
det antages, at patienter med et dårligt reguleret blodtryk, dvs. et blodtryk, der giver
symptomer eller er > 180/100, er i øget risiko, idet disse patienter kan få
kredsløbsproblemer i forbindelse med svær infektion.
I Sundhedsstyrelsens arbejde med en præcisering af risikogrupper er der fokus på
sygdomme og tilstande, der medfører en øget risiko, men der er ikke skelen til,
hvilket erhverv man oppebærer. Der er således heller ikke udpeget særlige
sygdomme eller tilstande i særlige erhverv.
Der vil være få personer i øget risiko, som slet ikke bør møde på arbejde. Det vil
typisk være personer, der allerede i dag er uden for arbejdsmarkedet pga. deres
sygdom eller tilstand eller som har særlige foranstaltninger som følge af denne. Langt
de fleste personer med øget risiko, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, vil kunne
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 842: Spm. om man som blodtrykspatienter og diabetiker er i risikogruppen, til sundheds- og ældreministeren
omplaceres, arbejde hjemmefra eller på anden vis imødegå smitterisiko ved at der på
arbejdspladsen tages nødvendige hensyn til de særlige forholdsregler, herunder
skærpet håndhygiejne og rammer for dette samt mulighed for at holde afstand.
Nedenfor fremgår præciseringen af hvilke personer, hvor der er veldokumenteret
henholdsvis, hvor det må antages, der er en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
med COVID19. Skelnen melle
’veldoku e teret’ og ’ å a tages’ beror på, hvorvidt
der er dokumentation i forbindelse med COVID-19, henholdsvis hvor viden beror på
erfaring med andre typer af infektioner fx influenza, men hvor der ikke foreligger
eller kun foreligger meget sparsom viden i forbindelse med COVID-19.
Personer, hvor det er veldokumenteret, der er en øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb
Personer med høj alder
Risikoen for ældre må ikke alene baseres på alder. Den enkelte ældres risiko for et
alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 afhænger i væsentlig grad af, hvor rask, frisk
og rørig, man er, om ens funktionsniveau er godt og af ens fysiske formåen og
aktivitet, fx om man går ture, cykler eller tilsvarende. Det betyder også noget, om
man vanligvis kan klare sig i eget hjem.
Dette skal vurderes og vægtes med højere værdi end den faktiske alder, og risikoen
med alderen stiger formentlig mere ved forekomsten og eventuel forværringen af
kronisk sygdom end af stigningen i alder i sig selv. Eksempelvis er en rask 75-årig
uden kronisk sygdom i mindre risiko for et alvorligt forløb end en 62-årig med hjerte-
karsygdom og diabetes, ligesom en fysisk aktiv 79-årig, der vanligvis klarer sig selv må
forventes at være i mindre risiko for et alvorlig sygdomsforløb end en 74-årig med
lungesygdom og begrænset fysisk formåen.
Såfremt man som ældre selv er i tvivl, er det er vigtigt, at der i dialog med egen læge
foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte ældres samlede situation.
Det er veldokumenteret, at følgende
–
som dog skal anskues i sammenhæng med
ovenstående
–
er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:
-
-
personer over 70 år og særligt personer over 80 år
personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske
sygdomme
Beboere i plejebolig
Plejehjemsbeboere vurderes at være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med
COVID-19 baseret på kombinationen af høj alder, typisk en eller flere kroniske
sygdomme og nedsat funktions- og aktivitetsniveau.
Personer med overvægt
Risikoen ved overvægt skal også ses i sammenhæng med den samtidige
tilstedeværelse af andre kroniske sygdomme, som fx ved overvægt kan være diabetes
eller hjertekarsygdom.
Det er veldokumenteret at følgende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:
-
Personer med svær overvægt med BMI over 35
-
Personer med svær overvægt med BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom
Personer, hvor det må antages, der er en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
Følgende sygdomme eller tilstande:
-
Svær hjertekarsygdom*, fx svært hjertesvigt, alvorlig arvelig eller med-født
hjertesygdom, nylig blodprop i hjertet mv
Side 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 842: Spm. om man som blodtrykspatienter og diabetiker er i risikogruppen, til sundheds- og ældreministeren
-
Svær lungesygdom*, fx svær astma eller KOL, alvorlige lungesygdomme eller
voksne med kronisk respirationsinsufficiens tilknyttet respirationscenter
(dog ikke patienter med velbehandlet søvnapnø) mv
Lungekræft, udbredt (metastatisk) kræft uanset kræfttype, strålebehandling
mod lunger, eller hvor lungerne rammes samt pneumonitis som bivirkning til
immunterapi
Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion (eGFR < 15, plasma albumin <
20)
Kronisk leversygdom med komplikationer
Dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetes-type
–
især opmærksomhed ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller
svær nyresygdom
Tilstande med nedsat ernæringstilstand og påvirket almentilstand, fx svære
mavetarmlidelser, korttarmssyndrom
Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande,
der medfører nedsat hostekraft eller problemer med at komme af med slim
fra luftvejene, fx ALS, myasteni, svære myositter og binde-vævslidelser,
senfølger til apopleksi mv
Fremskreden demenssygdom, uanset baggrund for denne, og personer med
let til moderat kognitiv svækkelse og samtidig høj alder og ko-morbiditet
-
-
-
-
-
-
-
Nedsat immunforsvar
-
Sygdomme med nedsat immunforsvar, fx primær immundefekt,
myelomatose, seglcelleanæmi, vaskulit mv
-
-
-
HIV-positive med udtalt immundefekt
Immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi, højdosissteroid og
biologiske lægemidler
Transplantation foretaget inden for de seneste seks måneder
Personer, hvor det må antages, at der er en øget risiko for et alvorligt syg-
domsforløb*
Visse børn med kronisk sygdom
Visse børn med kronisk sygdom eller særlige tilstande han have en øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb, typisk børn, der under omstændigheder uden epidemi med
COVID-19, også har særlige foranstaltninger fx særlige forhold i forbindelse med
skolegang eller pasning i dagtilbud. Disse børn har sygdomme eller tilstande, der
vanligt følges i specialambulatorier i sygehusregi, og får derigennem individuel
vurdering og rådgivning.
For yderligere information henviser Sundhedsstyrelsen til oversigt fra Dansk
Pædiatrisk Selskab: http://www.paediatri.dk/nyheder/skolestart-og-risikoborn.
Personer uden fast bopæl
Ingen eller lav boligstandard, lille eller ingen adgang til hygiejne-faciliteter og
vanskelighed ved at holde fysisk afstand på herberg mv medfører en øget risiko for
smitte. Personer uden fast bopæl har endvidere ofte kronisk sygdom, særligt
infektionssygdomme som hepatitis og tuberkulose, KOL mv. Kombinationen af øget
smitterisiko og forekomst af kronisk sygdom hos personer uden fast bopæl medfører
en øget risiko for alvorligt sygdomsforløb.
Personer, hvor der alene er tale om et forsigtighedsprincip
Gravide
Gravide kan være mere modtagelige over for infektioner. Gravide har dog samme
sygdomsmønster som den øvrige befolkning, dvs. det er ikke påvist, at gravide har en
Side 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 842: Spm. om man som blodtrykspatienter og diabetiker er i risikogruppen, til sundheds- og ældreministeren
øget risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 eller har en øget
dødelighed. Tilsvarende er heller ikke påvist for det ufødte barn.
Der er dokumentation for, at nogle gravide, der indlægges med COVID-19 i 3.
trimester, forløses ved kejsersnit før tid, og at barnet hermed fødes før terminen med
de dertil hørende risici.
Ud fra et hensyn til det ufødte barn, men også til den gravide, betragter
Sundhedsstyrelsen gravide som en risikogruppe i forhold til COVID-19.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Julie Bangsbo Myrup
Side 4