Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2181694_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 27-04-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPKNI
Sagsnr.: 2004694
Dok. nr.: 1181855
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. april 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 822 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 822:
”Ministeren
bedes redegøre for regeringens planer for genetablering af behandlings-
garantien, herunder hvordan den private sektor forventes inddraget i at nedbringe
puklen efter corona-epidemien.”
Svar:
Regeringen har fokus på at øge aktiviteten i sundhedsvæsenet, jf. fælles udmelding
mellem regeringen, Danske Regioner, KL og Praktiserende Lægers Organisation den
13. april 2002.
Den øgede aktivitet sker med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens faglige plan for om-
stilling af sundhedsvæsenet fra den 14. april 2020. I planen fremgår bl.a., at de pri-
vate sygehuse kan bidrage til at øge aktiviteten i sundhedsvæsenet, fx ved kapacitets-
udfordringer på offentlige sygehuse. Dette baseres på en regional vurdering af hvilke
områder, der skønnes at være særligt behov for hjælp til varetagelsen af.
Sundhedsstyrelsen har i øvrigt den 18. april 2020 udsendt en retningslinje, der speci-
fikt vedrører omstilling og øget aktivitet på de private sygehuse.
Regeringen ønsker at genindføre udrednings- og behandlingsretten så hurtigt, at det
er praktisk muligt. Det kræver dog først, at vi bliver klogere på f.eks. omfanget af ven-
tetidspuklen i sundhedsvæsenet og på epidemiens videre forløb i Danmark.
Regeringen vil løbende følge udviklingen i bl.a. ventetidspuklen og ventetider og
sørge for, at Folketingets partier bliver orienteret herom.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Kasper Østergaard Nielsen