Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-04-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPHTE
Sagsnr.: 2003722
Dok. nr.: 1147866
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 777 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 777:
”Hvad
er ministerens holdning til, at man ikke tester nogle enkelte af de hårdest
ramte værnepligtige for at udelukke coronavirus, når man ved fra erfaring, at det ikke
er en særlig god ide at isolere mange mennesker et sted, hvor der er smittede
i landt, jf. artiklen ”Pårørende i hård kritik af Forsvarets orona-håndtering:
'Det er
vanvittigt' fra DR.dk den 22. marts 2020?”
Svar:
Uanset hvor man arbejder eller opholder sig, er det vigtigt, at være opmærksom på
symptomer på COVID-19
–
særligt når man bor tæt med andre mennesker.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sund-
hedsvæsenet. Det fremgår af retningslinjerne, at personer med bl.a. moderate til
svære symptomer foreneligt med COVID-19, fx besværet vejrtrækning og påvirket al-
men tilstand samt personer med symptomer foreneligt med COVID-19, hvor der over
dage er tiltagende forværring, efter telefonisk visitationen fra egen læge/vagt-
læge/1813 henvises til en særlig COVID-19-vurderingsenhed mhp. vurdering af deres
symptomer og evt. test for COVID-19.
Retningslinjen er løbende revideret (senest d. 1. april) og er blevet opdateret for så
vidt angår test af personer med milde symptomer på COVID-19.
Af den senest reviderede retningslinje fremgår således, at egen læge efter telefonisk
visitation kan henvise patienter med milde symptomer på COVID-19 direkte til en di-
agnostisk test på en regional COVID-19-klinik, hvis lægen på baggrund af den telefoni-
ske vurdering finder, at symptomerne er forenelige med COVID-19, og at lægen desu-
den vurderer, at patienten vil have vanskeligt ved at følge myndighedernes anbefalin-
ger om selvisolation i hjemmet.
Som følge af ovenstående vil de i den refererede artikel omtalte værnepligtige med fx
milde influenzalignende symptomer kunne henvises til test, hvis de ikke har mulighed
for at følge myndighedernes anvisninger om selvisolation.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Helene Tejsner