SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 767: Spm., om ministeren kan be- eller afkræfte, at der i den aktuelle situation udskrives psykiatriske patienter tidligere end de plejer, og/eller at ambulante psykiatriske behandlinger indstilles i forbindelse med reduktion af hospitalsaktivitet som følge af COVID-19, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Dato 16-03-2020

Sagsnr. 04-0101-42

PLAN/JEWE

Håndtering af COVID-19: Beskrivelse af kritiske funktioner i sundhedsvæ-

senet under COVID-19

Baggrund

Dette notat beskriver kritiske funktioner på sundheds- og ældreområdet, herunder aktiviteter

og tilbud i sygehusvæsenet, praksissektoren bredt set, kommunerne mv.

Notatet er Sundhedsstyrelsen overordnede rammesætning af, hvad der kan betragtes som kriti-

ske funktioner, hvilke særlige forholdsregler, der bør tages af alle involverede parter, herunder

ansatte i sundheds- og ældreplejen, borgere og patienter. Notatet beskriver desuden, at nogle

kritiske funktioner ikke vil kunne opretholdes under COVID-19-epidemien dels af ressource-

mæssige årsager og dels af hensyn til smitterisiko.

Målgruppe

Dette notat beskriver rammerne for samtlige sundhedsindsatser på hele sundheds- og ældre-

området i Danmark under COVID-19-epidemien. Ved samtlige sundhedsindsatser forstås

både offentlige og private tilbud. Ved indsatser forstås aktiviteter forbundet med undersø-

gelse, diagnostik, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt

forebyggelse og sundhedsfremme hos alle aktører, både offentlige og private.

Omfattet er således:



sygehuse - offentlige og private herunder §79 sygehuse - almen praksis, privatprakti-

serende speciallæger og de kommunale sundhedstilbud såsom hjemmesygepleje

samtlige private tilbud fx praktiserende fysioterapeuter, ergoterapeuter, osteopater, di-

ætister, fodterapeuter, jordmoderklinikker, privat hjemmepleje og sygepleje

private tilbud rettet mod specifikke målgrupper fx barselsgymnastik, fødselsforbere-

delse, alkohol- eller stofmisbrugsbehandling, vaccinationsklinikker

forebyggende og sundhedsfremmende indsatser herunder apotekernes forebyggende

tilbud og aktivitetstilbud for ældre.

øvrige og samtlige kommunale tilbud på sundheds- og ældreområdet herunder også

tilbud i relation til socialområdet herunder fx plejehjem og

–centre,

hjemmeplejen,

genoptræning, rehabiliteringscentre, hjerneskadecentre, madservice og indkøb, befor-

dring til dagcentre, sundhedspleje, sygeplejeklinikker, omsorgs- og specialtandpleje,

tandpleje samt sundhedsindsatser på døgninstitutioner, botilbud, herberger, krisecen-

tre, børnehuse, m.fl.

Ovenstående er ikke udtømmende.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 767: Spm., om ministeren kan be- eller afkræfte, at der i den aktuelle situation udskrives psykiatriske patienter tidligere end de plejer, og/eller at ambulante psykiatriske behandlinger indstilles i forbindelse med reduktion af hospitalsaktivitet som følge af COVID-19, til sundheds- og ældreministeren

Både arbejdsgivere, ejere og ansatte er målgruppe og bør kende til rammerne, der beskrives

her.

Varighed

Varigheden af rammerne i dette notat er fra offentliggørelse igennem nuværende COVID-19

epidemi. Slutdatoen kan ikke præcist sættes på nuværende tidspunkt, men det må forventes, at

perioden er fra udgivelse til og med juni 2020.

Kritiske funktioner og opretholdelse af aktivitet i sundhedsvæsenet

Hvad er en kritisk funktion?

En kritisk funktion er en aktivitet, der er nødvendig for i

betydelig grad

at styrke, op-

retholde eller hindre forværring af et konkret individs sundhed, funktionsniveau,

livskvalitet eller arbejdsevne ved aktiviteter forbundet med undersøgelse, diagnosti-

cering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt

forebyggelse og sundhedsfremme. Fravær af disse kritiske funktioner vil være ken-

detegnet ved i betydelig grad tab af ovennævnte.

Der er ikke kun tale om funktioner rettet mod sygdom men også mod fx funktionsni-

veau og -evne. Eksempelvis kan genoptræning være en kritisk funktion, da fravær af

genoptræning hos fx en ældre person med et hoftebrud kan betyde, at et personen får

et uopretteligt funktionsevnetab.

Begrebet kritisk funktion skal ikke ligestilles med ’akut’ eller ’livskritisk’

Der er mange kritiske funktioner i sundhedsvæsenet og nedlukning af disse skal kun ske ved

et tvingende behov for at øge kapaciteten til varetagelsen af patienter med COVID-19 eller af

andre patientgrupper, hvis behandling ikke kan varetages i sygehusregi som vanligt. Unødig

nedlukning af kritiske funktioner kan have stor betydning for både enkelt individers sundhed

såvel som folkesundheden. Under COVID-19-epidemien kan det blive nødvendigt at indstille

kritiske funktioner midlertidigt af hensyn til et behov for at kunne bringe ressourcer, herunder

personale, kompetencer og materiel i anvendelse på andre områder af sundhedsvæsenet. Et

eksempel på dette er nedlukningen af betydelige dele af sygehusvæsenets ikke-akutte funktio-

ner for allokering af ressourcer målrettet udredning og behandling af COVID-19.

En kritisk funktion kan tillige indstilles midlertidigt, hvis risikoen for smittespredning og po-

tentiel infektion opvejer fordelene ved at fortsætte. Eksempler på dette er procedurer på tand-

området og hos øre-næse-hals-læger, hvor patient og behandler er i tæt kontakt, og hvor be-

handlingsprocedurer afstedkommer udtalt dannelse af aerosoler.

Samme aktør i sundhedsvæsenet vil undertiden både varetage kritiske og ikke-kritiske funkti-

oner. Eksempelvis tilbyder en privat fodterapeut både behandling til personer med diabetiske

fodsår og mere velvære-rettede tilbyde fx fodbad, cremeindsmøring, neglelakering og fjer-

nelse af hård hud. Kun førstnævnte kan betragtes som en kritisk funktion. Det vil være hen-

sigtsmæssigt, at fx en fodterapeut under COVID-19-epidemien fortsætter med at varetage be-

handlingen af eksempelvis diabetespatienter, mens ikke-kritiske funktioner skal udsættes til

epidemien er afsluttet for at mindske smitterisiko. Ikke-kritiske funktioner skal ikke varetages

under COVID-19-epidemien.

Se eksempellister på kritiske og ikke-kritiske funktioner.

Prioritering af kritiske funktioner mhp. frigørelse af kapacitet

Det vil være nødvendigt at foretage prioritering af kritiske funktioner under COVID-19 epi-

demi med det centrale formål at frigøre kapacitet mhp. at sikre, at der er tilstrækkelige res-

sourcer, såvel apparatur, sengepladser som personale ift. varetagelse af forventeligt stort antal

COVID-19 patienter med behov for sygehusbehandling samt patienter mistænkt for COVID-

19. Det vil være nødvendigt at prioritere både i sygehusvæsenet, på praksisområdet, herunder

almen praksis og i kommunerne.

Sundhedsstyrelsen har i

’Notat

om reduktion af hospitalsaktivitet ifm COVID19’

beskrevet

rammerne for prioritering i sygehusvæsenet.

Det vil tilsvarende være nødvendigt med en omprioritering af aktiviteterne i kommunalt regi,

der må forventes at modtage et større antal patienter til akut sygepleje som følge af tidligere

udskrivelse af patienter, der har været indlagt af anden årsag end COVID-19, og som ikke kan

udskrives direkte til eget hjem.

Endeligt vil der være behov for prioritering og omlægning af aktiviteter i praksissektoren som

følge af behov for frigørelse af personaleressourcer til at assistere på sygehuse eller i kommu-

ner.

Langt den største omprioritering af aktivitet vil i udgangspunktet ske i sygehusvæsenet, men

omprioriteringen af aktivitet kan få afsmittende effekt på aktiviteten og behovet for aktivitet i

både praksissektoren og i kommunerne, herunder også omprioritering af aktivitet på dette om-

råde. Det er vigtigt, at omprioriteringerne sker fagligt mest hensigtsmæssigt både i forhold til,

at den kapacitet, der frigives, er relevant i forhold til formålet, men i særdeleshed også så kri-

tiske funktioner opretholdes i videst muligt omfang.

Minimering af smitterisiko ved varetagelse af kritiske funktioner

Kritiske funktioner skal på tværs af sundheds- og ældresektor altid varetages under hensynta-

gen til, at risiko for smittespredning minimeres jf. de anbefalede råd

, ikke mindst i forhold til

at minimere smittespredning til patienter, der tilhører risikogrupper, hvilket er beskrevet i

Ret-

ningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet.

Ud over ovennævnte skal en række tiltag iværksættes hos alle parter for at reducere smitte

blandt alle, der kommer ind i sundhedsvæsenet.



Information ved bookning af konsultation mv. i forhold til ikke at fremmøde ved

symptomer på COVID-19 (feber,

hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed og ån-

denød).

Ligeledes informationer på indgangsdør til klinik mv.



Minimering af risiko for smittespredning i venteværelse mv. ved at lave minimum én

meters afstand mellem siddepladser, ved at reducere antallet af bookede og dermed

ventende patienter, fjerne aviser, blade, drikkevarer fra fælles kander mv., fokus på

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Notat-om-reduktion-af-hospitalsaktivitet-i-forbindelse-med-COVID-19

https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergs-

maal-og-svar



hyppig og grundig rengøring, adgang til håndsprit i venteværelse til og opfordring til

patienter, borgere mv. til brug af håndsprit.

Fremme hensigtsmæssig adfærd ved at have plakaten:

‘Ny

coronavirus - beskyt dig

selv og andre’

på klinikdør/venteværelse.

Planlægge med færre fremmøde-tider (”booke med luft imellem”) så antallet af patien-

ter i venteværelse på samme tid mindskes.

Sundhedspersoner skal have særlig opmærksomhed på egne symptomer samt blive

hjemme ved symptomer på COVID-19 (feber,

hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskel-

ømhed og åndenød).

Brugen af telefonkonsultationer, videokonsultationer mv. bør udvides i videst mulige

omfang

Så vidt muligt skal alle kontakter være visiterede

Tiltagene i afbødningsstrategien har blandt andet som formål at beskytte patienter i de særlige

risikogrupper, både ved at opfordre alle til adfærdsændringer og særligt patienter i risikogrup-

per om at undgå sociale kontakter, herunder at undgå større forsamlinger og offentlig trans-

port i myldretiden. Det er dog vigtigt at understrege, at patienter i særlige risikogrupper vil

have behov for sundhedsindsatser i sundhedsvæsenet også under COVID-19, og at de ikke

skal udelukkes fra dette pga. deres risikosituation alene.

Ved varetagelsen af sundhedsaktiviteter rettet mod patienter i risikogruppen, skal der være

særligt fokus på at holde afstand og vise hensyn. Der skal være særligt fokus på, at patienter i

risikogrupper inklusiv deres pårørende informeres om hensigtsmæssig adfærd herunder de

fem anbefalede råd for at beskytte sig selv og andre mod smitte med COVID-19.

De behandlende instanser skal overholde relevante nationale retningslinjer for infektionshygi-

ejne

, og der skal være skærpet fokus på rengøring og korrekt brug af værnemidler.

Ved særlige situationer, hvor der er risiko for stænk og/eller sprøjt med dråbe og partikler (fx

hos tandlæge eller øre-næse-halslæge), bør der foretages særlige foranstaltninger ift. at undgå

smittespredning. Dette omfatter brug af engangs-universal-overtrækskittel (alternativt plast-

forklæde med lange ærmer) samt kirurgisk maske og øjenbeskyttelse.

Håndtering af kontakt med patienter mistænkt for eller erkendt med COVID-19 er beskrevet

for almen praksis, det præhospitale og sygehuse i

Retningslinjer for håndtering af COVID-19

i sundhedsvæsenet.

Såfremt en patient/borger fremmøder og sundhedspersonen får mistanke om COVID-19, bør

patientens konsultation aflyses/afbrydes, såfremt der

ikke

er et akut livstruende behandlings-

behov. I så fald rådgives patienten om forholdsregler jf. Sundhedsstyrelsen gældende ret-

ningslinje for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet

. Patienter, der har et akut behand-

lingsbehov, hvor der er mistanke om smitte med COVID-19 og hvor det vurderes, at behand-

ling ikke kan vente til patienten har været symptomfri i 48 timer, skal indlægges på sygehus.

Det skal i den sammenhæng videregives, at der er tale om en patient, hvor der også er mis-

tanke om smitte med COVID-19.

Kan hentes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

https://hygiejne.ssi.dk/retningslinjer/nir

Såfremt ovenstående foranstaltninger ift. smittespredning ikke kan honoreres fx grundet fysi-

ske rammer, herunder skærpede hygiejneforanstaltninger ift. rengøring, manglende værne-

midler eller manglende oplæring i brug af værnemidler, skal den kritiske funktion ikke finde

sted, med mindre der er tale om livskritisk og akut behandling.

Såfremt der er tvivl om, hvorvidt man kan leve op til foranstaltningerne som beskrevet oven-

for eller såfremt der et tvivl om foranstaltningerne er tilstrækkelige i den givne situation til at

undgå smitterisiko skal de ikke finde sted før det er afklaret nærmere.

Eksempellister

Nedenstående lister er ikke udtømmende og dækker heller ikke enhver klinisk indikation. Der

skal altid tages en konkret klinisk vurdering af om en given behandling/plejeopgave mv. er

kritisk.

Tabel 1 Almen praksis

Kritisk funktion

Opfølgning af patienter med kroniske sygdomme

Håndtering af akutte og nyopståede sygdomme mv. fx min-

dre skader, blærebetændelse, akutte psykiatriske problem-

stillinger

Graviditetsundersøgelser, børnevaccinationer og -under-

søger

Midlertidig opfølgning af patienter fra sygehusambulatorier,

hvor den planlagte opfølgning i ambulatoriet ikke kan ud-

skydes

Lægefaglig opfølgning ift. udskrevne patienter på kommu-

nale akutpladser, midlertidige pladser eller på plejehjem fx

i form af daglig stuegangslignende funktion

Spiraloplægning

Ikke kritisk funktion

Kørekortattester og helbredsattester ifm forsikringstegning

Almen sundhedsfremme såsom rådgivning om rydestop el-

ler vægttab

Tabel 2 Praktiserende speciallæger

Kritisk funktion

Akutte problemstillinger, herunder infektionstilstande,

kræftudredning, akutte smertetilstanden og anden syg-

domsudredning bredt.

Sårbehandling

Almen sundhedsfremme såsom rådgivning om rydestop el-

ler vægttab

Psykiatrisk udredning og behandling

Undlade igangsættelse af fx sensibilisering eller udredning

af ikke alvorlige tilfælde af kontaktallergi

Drænanlæggelse, hvor udsættelse vil forværre barnets

sproglige udvikling

Kosmetiske behandlinger fx operationer, behandling af

karsprængninger mv. herunder også fjernelse af diverse

benigne elementer (hududposninger, senile keratorser,

eleverede modermærker)

Ikke kritisk funktion

Undersøgelser ikke relateret til akut opstået sygdom og

skade

Tabel 3 Private sygehuse herunder private specialsygehus

Kritisk funktion

Sygdomsbehandling herunder operationer for broksygdom,

galdestenssygdom, rygsygdomme, åreforkalkning, led og

ekstremitetstilstande såsom nedgroet negl nerveindeklem-

ning, ledbåndsskader og mv.

Undersøgelser herunder koloskopi, sigmoideoskopi, ga-

stroskopi, skanninger mv.

Hospiceophold

Varicebehandling medmindre der er tungtvejende grunde

såsom svær venøs insufficiens

Rehabiliteringsforløb på specialsygehus, hvor udsættelse

må forventes at medføre ikke-genopretteligt funktionstab.

Rehabiliteringsophold på specialsygehuse

Ikke kritisk funktion

Kosmetiske indgreb og behandlinger bredt.

Tabel 4 Offentlig og privat tandpleje

Kritisk funktion

Behandlingskrævende traumer af tænder og mund, smer-

ter, infektioner herunder rodbetændelse, svære cariestil-

fælde, svære tilfælde af parodontitis

Skader eller løsning af 1) aftagelige eller faste protetiske

erstatninger og fyldninger 2) fast eller aftageligt tandregule-

ringsapparatur ved igangværende behandlinger

Kontrol af igangværende bøjlebehandling, hvor udsættelse

kan influere væsentligt på det endelige behandlingsresul-

tat.

Opstart af ny tandreguleringsbehandling der er særlig tids-

kritisk i forhold til barnets vækst

Kosmetiske behandlinger

Ikke kritisk funktion

Behandling og kontrol af mindre alvorlig tandsygdom som

fx mindre cariesangreb, gingivitis og mildere former for pa-

rodontitis.

Almindelige rutineundersøgelser samt almindelig tandrens-

ning

Tabel 5 Øvrige private tilbud i praksissektoren herunder fysioterapeuter, ergoterapeu-

ter, fodterapeuter, osteopater m.fl.

Kritisk funktion

Behandlingskrævende tilstande såsom akutte smertetil-

stande herunder fx rygsmerter og bækkenløsning

Tilbud vedr. alkohol- og misbrugsbehandling

Fodterapi ved fx sårtilstande

Igangværende behandlingsforløb hvor udsættelse vil med-

fører forværret behandlingsresultat herunder funktionsev-

netab

Ikke kritisk funktion

Sundhedsfremmende tiltag til gravide og børn såsom fød-

selsforberedelse, barselsgymnastik, babytræning

Sundhedsfremmende tiltag hos fx apotekerne

Rejsevaccinationer

Udredning og behandling af hørenedsættelse

Tabel 6 Kommunale tilbud på sundheds- og ældreområdet

Kritisk funktion

Hjemmesygepleje

Ikke kritisk funktion

Forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i kom-

munalt regi såsom rygestopkurser, motionstilbud, alkohol-

rådgivning og stressforløb

Sundhedspleje

Sygeplejeklinikker

Sundhedstilbud på døgninstitutioner, botilbud og misbrugs-

centre mv.

Plejehjem og

–centre,

hjemmepleje

Genoptræning og rehabilitering, hvor manglende indsats

kan medføre uopretteligt funktionsevnenedsættelse

Alkohol og stofmisbrugsbehandling