Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23-03-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMMPH
Sagsnr.: 2002943
Dok. nr.: 1141274
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 763 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 763:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 16/3-20 fra jordemoder Mona Bindner,
Silkeborg Jordemoderhus ApS, om fødsler og de gravides stigende bekymringer i for-
hold til Covid-19, jf. SUU alm. del
–
bilag 285?
”
Svar:
Jordemoder Mona Bindner har henvendt sig til Folketingets Sundheds- og Ældreud-
valg og til mig for at udtrykke bekymring over, at flere fødende vælger at føde
hjemme uden jordemoder, fordi de ikke ønsker at tage på sygehuset på grund af CO-
VID-19. Mona Bindner foreslår, at flere fødende i en afgrænset periode kan visiteres
til private jordemoderledede fødeklinikker, hvis deres fødsler vurderes at ville være
uden komplikationer.
Jeg er meget taknemlig over, at så mange sundhedspersoner nu står sammen, udvi-
ser samfundssind og kommer med gode forslag til, hvordan vi kan overkomme det
usædvanlige pres på sundhedsvæsenets ressourcer. Det gælder også Mona Bindner,
som jeg noterer mig også har meldt sig villig til at bidrage på nærmeste fødeafdeling.
Vi skal adressere bekymringerne hos de gravide, og Sundhedsstyrelsen er opmærk-
som på, at der er nogle særlige forhold, der aktuelt gør sig gældende for gravide og
fødende. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet særligt informationsmateriale om CO-
VID-19 målrettet gravide, som bl.a. er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemme-
side. Sundhedsstyrelsen har herudover udgivet retningslinjer for håndtering af gra-
vide og fødende med mistanke om COVID-19 den 19. marts. Retningslinjen er udar-
bejdet til de danske fødesteder (jordemødre og læger) i samarbejde med Dansk Sel-
skab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), Jordemoderforeningen, samt de fagligt an-
svarlige for neonatalafdelingerne på de fire universitetssygehuse i Danmark. Ret-
ningslinjerne vil blive opdateret efter behov.
Fødsler på private jordemoderledede fødeklinikker betegnes i dag som hjemmeføds-
ler. Et enigt Folketing har netop fundet sig nødsaget til at etablere hjemmel til be-
grænse visse patientrettigheder i en periode, hvor der vil komme stort pres på sund-
hedsvæsenets ressourcer. Det betyder blandt andet, at regionerne får mulighed for
en vis prioritering i forhold til gravides ret til jordemoderhjælp i hjemmet (hjemme-
fødsel), da dette kan trække på ressourcerne på fødeafdelingerne.