Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2215047_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23-06-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPHTE
Sagsnr.: 2002950
Dok. nr.: 1186709
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 759 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
endeligt.
Spørgsmål nr. 759:
”Hvilke
overvejelser er der om autorisationsordning for personer, som
foretager synstræning m.v.?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Styrelsen for Pati-
entsikkerhed, der oplyser følgende:
”Synstræning
er ikke forbeholdt virksomhed, og derfor ikke i dag henlagt til specifikke
grupper af sundhedspersoner.
Autorisationsordningen har først og fremmest til formål at sikre patientsikkerheden
ved at regulere forholdene for behandlere, hvis behandlinger kan udgøre en fare for
patienterne. Det er langt fra alle behandlere eller behandlinger, der er reguleret af
autorisationsloven, og det er tilladt at udføre behandling uden at være autoriseret.
Således er fx akupunktører, zoneterapeuter og psykoterapeuter ikke autoriserede.
Det er dog en forudsætning, at de ikke ved deres behandling udsætter deres patien-
ter for påviselig fare.
Der er formentlig flere autoriserede optikere og optometrister der tilbyder denne
ydelse, men styrelsen er ikke bekendt med omfanget heraf. De pågældende sund-
hedspersoner er dog allerede i kraft af deres autorisation underlagt styrelsens tilsyn.
Styrelsen er derudover ikke bekendt med at synstræning skulle være forbundet med
fare for patientsikkerheden i en sådan grad, at det er behov for at regulere udførel-
sen heraf, herunder at der skulle være et patientsikkerhedsbegrundet behov for at
indføre en titelbeskyttelse på området, hvorfor styrelsen ikke har nogen aktuelle pla-
ner om at indføre en særskilt autorisationsordning for personer, der udfører synstræ-
ning.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Helene Tejsner