SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 757: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Kim Christoffersen og Ivan Nisted om synsudredning og synstræning i rehabiliteringsforløb, til sundheds- og ældreudvalget

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 23-06-2020

Enhed: NAERSOM

Sagsbeh.: DEPANS

Sagsnr.: 2002950

Dok. nr.: 1210285

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. marts 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 757 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares

endeligt.

Spørgsmål nr. 757:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen fra Kim Christoffersen og Ivan Nisted om

synsudredning og synstræning i rehabiliteringsforløb m.v., jf. SUU alm. del - bilag

259? Se tillige præsentation fra samme fra foretræde for udvalget den 10/3-20, jf.

SUU alm. del - bilag 275.”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-

sen, der oplyser følgende:

”Neuro-optometrister

og synsforstyrrelser ved erhvervet hjerneskade

Der er endnu kun ganske få neuro-optometrister i Danmark (af det vedlagte bilag

259, fremgår det at der er ca. 22). En neuro-optometrist er en optometrist, der har

efteruddannet sig i synsudvikling og synstræning, og herefter endvidere har speciali-

sere sig i rehabilitering af synsforstyrrelsen i forbindelse med hjerneskadeområdet.

Han/hun kan, med denne videreuddannelse, varetage undersøgelse og synstræning

som et led i rehabiliteringen af patienter med hjerneskade, herunder hjernerystelse.

Neuro-optometrist er ikke en beskyttet titel og graden af specialisering varierer.

Neuro-optometristerne beskriver, at de som faggruppe, er de eneste der, jf. deres

uddannelse, kan udføre neuro-optometrisk synsudredning og -træning, da de benyt-

ter deres optiske, optometriske og neurologiske viden inden for synsfunktionen i hen-

holdsvis test og træning. Træningen drejer sig primært om træning af øjenbevægel-

ser, konvergensevne (evnen til at dreje øjnene indad) og akkomodationsevnen (evne

til at stille skarpt). Sundhedsstyrelsen anerkender, at syns- og visuelle opmærksom-

hedsproblemer er et væsentligt problemområde for personer med erhvervet hjerne-

skade, ligesom optometrister med særlig neurofaglig videreuddannelse, kan være en

relevant fagperson at inddrage i den samlede tværfaglige genoptræning/rehabilite-

ringsindsats til disse mennesker. Synstræningsområdet er dog ikke specifikt lovregu-

leret i Sundhedsloven, og Sundhedsstyrelsen har heller ikke udarbejdet specifikke vej-

ledninger på området. I praksis er det ikke udelukkende neuro-optometrister der ud-

fører synsudredning og- træning, men indsatsen fordeler sig på flere faggrupper.

Kognitive funktionsnedsættelser/forstyrrelser, herunder forskellige synsforstyrrelser,

forbigående eller varige, kan forekomme som følge af en erhvervet hjerneskade jf.

Sundhedsstyrelsens MTV rapport: Hjerneskaderehabilitering

–

en medicinsk teknolo-

givurdering, fra 2011. Det er angivet i Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabi-

litering af voksen med erhvervet hjerneskade, at en af de faglige indsatser bl.a. kan

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 757: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Kim Christoffersen og Ivan Nisted om synsudredning og synstræning i rehabiliteringsforløb, til sundheds- og ældreudvalget

være synstræning. Det beskrives heri, at personer med erhvervet hjerneskade hyp-

pigt får problemer med synsfunktion, herunder nedsat synsstyrke, dobbeltsyn og

synsfeltsdefekter. Nogle af symptomerne er forbigående, mens andre er varige, og

kan nedsætte den samlede funktionsevne betydeligt. Hvis der er mistanke om syns-

problemer, bør personen udredes i oftalmologisk regi med henblik på eventuel be-

handling og viderehenvisning til særlige tilbud. Det kan f.eks. være en skeleterapeut,

eller indsatser der retter sig mod indlæring af kompenserende teknikker.

Evidens for synstræning

I vedlagte bilag 259 og bilag 259/2 fremgår det at samsyns-problematikker i forbin-

delse med både hjerneskadeområdet og hos skolebørn er hyppige, og at der er meget

evidens for at behandlingen virker. Der er bl.a. medsendt en række litteraturhenvis-

ninger.

Sundhedsstyrelsen har ikke mulighed for at gennemgå den omfattende nyere littera-

tur på området, eller at vurdere kvaliteten af undersøgelserne og kan således ikke

umiddelbart kommentere på hverken dette eller på behandlingsudfaldet af de med-

følgende konkrete sygehistorier.

Overordnet kan Sundhedsstyrelsen dog tilføje at synsrehabilitering, som anført,

endnu ikke er et almindeligt udbredt tilbud i Danmark. Sundhedsstyrelsen er ikke i

besiddelse af nyere forskning, der kan dokumentere effekten af behandlingen. I Hjer-

neskaderehabiliteringen medicinsk teknologivurdering (SST, 2011) fremgår det dog,

at der ved forekomst af hemianopsi (halvsidigt synsfeltsudfald) er moderat evidens

for a ve delse af ”visual-restoratio therapy” ed i te siv sti ulatio af sy s-græn-

sezonen dagligt over måneder i den kroniske fase. Metoden kan forøge synsfeltet

med ca. fem grader (en funktionsmæssig betydende forøgelse ved læsning og orien-

tering). Effekten er ikke undersøgt i den akutte eller post-akutte

fase.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Andrea Scheutz

Side 2