Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-06-2020
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPLAUB
Sagsnr.: 2002807
Dok. nr.: 1235121
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 748 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 748:
”Ministeren
bedes på baggrund af svar på SUU alm. del spørgsmål 616 oplyse, om mi-
nisteren vil tage kontakt til Danske Regioner og herigennem få afdækket, hvor mange
af de 1000 sygeplejersker som regeringen ønsker at ansætte, der skal ansættes i psy-
kiatrien?”
Svar:
Regeringen og Danske Regioner indgik den 10. januar 2020 en aftale om at ansætte
1.000 flere sygeplejersker på somatiske sygehuse og i psykiatrien fordelt på 500 fra
2020 og 1.000 fra 2021. Der er med Finansloven for 2020 afsat finansiering hertil på
300 mio. kr. i 2020 og 600 mio. kr. fra 2021 og frem.
Regeringen vil løbende følge udviklingen i antallet af sygeplejersker og drøfte den
med Danske Regioner med henblik på at sikre, at der ansættes flere sygeplejersker.
Regeringen og Danske Regioner har for nylig i økonomiaftalen for 2021 genbekræftet
aftalen om 1.000 flere sygeplejersker.
Derudover er der med Aftale om finansloven for 2020 afsat 600 mio. kr. fra 2020 og
frem til en styrkelse af kapaciteten og en forbedring af normeringerne i psykiatrien,
herunder i retspsykiatrien. Regeringen og Danske Regioner har den 15. maj 2020 ind-
gået aftale om udmøntningen, hvori midlerne i overvejende grad prioriteres til mere
personale og investeringer i udbygning af kapacitet.
Jeg forventer ikke, at regionerne kan forelægge særskilte redegørelser for anvendel-
sen af midlerne til ansættelse af 1.000 flere sygeplejersker og af midlerne til en styr-
ket psykiatri herunder ansættelse af mere personale.
Regeringen har valgt at følge op på ansættelsen af 1.000 flere sygeplejersker med af-
sæt i en allerede eksisterende beskæftigelsesopgørelse, som udarbejdes af Sund-
hedsdatastyrelsen på baggrund af oplysninger fra Kommunernes og Regionernes Løn-
datakontor (KRL). Dette sker bl.a. for at undgå unødvendigt bureaukrati i regionerne.
Regeringen og Danske Regioner har aftalt at følge op på udviklingen i antallet syge-
plejersker i foråret 2021 og foråret 2022.