Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2214555_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-06-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJBR
Sagsnr.: 2002726
Dok. nr.: 1138708
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 740 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 740:
”Ministeren
bedes kommentere pressemeddelelsen fra Danske Patienter og Lægefor-
e i ge fra de
. arts
”Patie ter og læger til sundhedsministeren:
Lav can-
abisforsøget o , så det giver brugbar vide ” og tilke degive hvilke overvejelser og
eventuelle initiativer pressemeddelelsen giver anledning til?”
Svar:
Den fireårige forsøgsordning med medicinsk cannabis blev indført på baggrund af en
bred politisk aftale. Aftalepartierne var enige om, at der var behov for mere viden på
området, herunder om de patientsikkerhedsmæssige konsekvenser ved en ordning
med medicinsk cannabis, og afsatte på den baggrund puljemidler på 5 mio. kr. til vi-
denskabelig erfaringsopsamling om brug og effekt af medicinsk cannabis. Der er ef-
terfølgende afsat yderligere 5 mio. kr. til videnskabelig erfaringsopsamling.
Midlerne er udmøntet i fem forskningsprojekter, som blandt andet skal belyse effek-
ten af medicinsk cannabis på forskellige indikationer samt bivirkninger ved brug af
medicinsk cannabis. Et af forskningsprojekterne har udgivet en færdig rapport, som
kan findes her:
http://www.ouh.dk/wm495817.
De resterende forskningsprojekter skulle planmæssigt have afrapporteret den 1. maj
2020, men har anmodet om udsættelse. Projekterne vil forventeligt give endelig af-
rapportering senest den 1. januar 2021. Jeg ser meget frem til at se, hvilken viden
projekterne resulterer i.
Sundheds- og Ældreministeriet er i gang med en evaluering af forsøgsordningen med
medicinsk cannabis, som blandt andet vil belyse de udfordringer, der har været ved
ordningen. Relevante interessentgrupper er inddraget i arbejdet, herunder blandt an-
det patientforeninger og Lægeforeningen. Evalueringen skal danne grundlag for en
politisk stillingtagen til, hvorvidt ordningen eventuelt skal forlænges, samt hvorvidt
ordningen skal justeres.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Julie Broholm