Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
DAGSORDEN
Sundhedsudvalget - mødesager
SUNDHEDSUDVALGET
MØDETIDSPUNKT
15-01-2020 18:30
MØDESTED
Mødelokale på regionsgården, H2
MEDLEMMER
Niels Høiby
Christine Dal
Christoffer Buster Reinhardt
Leila Lindén
Annie Hagel
Randi Mondorf
Finn Rudaizky
Jesper Clausson
Karin Friis Bach
Karoline Vind
Lars Gaardhøj
Line Ervolder
Medlem
Medlem
Formand
Næstformand
Medlem
Medlem
Medlem
Medlem
Medlem
Medlem
Medlem
Medlem
Side 1 af 31
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
INDHOLDSLISTE
1.
Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
2.
Orientering: Aktuelle orienteringer
3.
Beslutning: Høring af retningslinjer for svangreomsorgen
4.
Drøftelse: Status for udskudte hjerteoperationer
5.
Drøftelse: Udvikling i brystkræft, lungekræft og blærekræft
6.
Orientering: Konsekvenser for patienterne ved delvis lukning af Rygcenteret i Københavns Kommune
7.
Orientering: Status for arbejdet i Center for Komplekse Symptomer
8.
Orientering: Status på afvikling af ventelister til høreapparatbehandling
9.
Orientering: "Veje til bedre diagnose" - rapport af Patienterstatningen og Dansk Selskab for
Patientsikkerhed
10.
Beslutning: Fællesmøde om sundhedshuse i planområde Nord
11.
Eventuelt
Side 2 af 31
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0003.png
1. BESLUTNING: ANALYSE AF KAPACITETEN PÅ DET NYE
NORDSJÆLLANDS HOSPITAL
INDSTILLING
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
1.
at
godkende kapacitetsanalysen af det nye Nordsjællands Hospital.
2.
at
godkende, at udviklingen i sengeaktivitet på Nordsjællands Hospital følges politisk halvårligt frem
mod ibrugtagelse af det nye Nordsjællands Hospital.
POLITISK BEHANDLING
BAGGRUND
Regionsrådet besluttede i juni 2019 at igangsætte en analyse af, om der er tilstrækkelig fysisk kapacitet på
det nye Nordsjællands Hospital. Formålet med analysen er at sikre, at den fremtidige hospitalsaktivitet
kan rummes på det nye hospital, når det tages i brug i forventelig 2024. Der er udarbejdet en
analyserapport, der belyser det fremtidige kapacitetsbehov, og analysens resultater er gennemgået i
sagen.
Kommissoriet for analysen blev godkendt på møde i regionsrådet den 25. juni 2019.
SAGSFREMSTILLING
Det blev besluttet i Hospitalsplan 2025, at kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital og udnyttelse af
den samlede sengekapacitet i regionen skal følges. Baggrunden for at igangsætte en analyse er blandt
andet regionens fremskrivning, der peger på en demografisk udvikling med en aldrende befolkning i
planområde Nord, der kan give et kapacitetspres på det nye hospital. Derudover blev det nye hospital
nedskaleret i forbindelse med dispositionsforslaget for byggeriet i juni 2016, der indebar en reduktion på
92 senge og 25 ambulatorierum.
På mødet i sundhedsudvalget vil den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland deltage i
drøftelsen. På mødet vil administrationen kort opridse analysens resultater, mens hospitalsdirektør Bente
Ourø Rørth og vicedirektør Henrik Schødt fra Nordsjællands Hospital vil præsentere, hvordan hospitalet
vil arbejde med den beskrevne reduktion af sengeaktiviteten.
Behov for reduktion af sengeaktiviteten
Analysen viser, at der har været et stabilt antal sengedage på Nordsjællands Hospital i de foregående år,
også selvom hospitalet har varetaget flere patienter over årene. Men analysen peger også på, at selv hvis
antal sengedage holdes stabilt i de kommende år, vil der være behov for at reducere sengeaktiviteten, hvis
hospitalet skal kunne rumme patienterne i planområde Nord.
Som en del af analysen er der udarbejdet en såkaldt sengetrappeanalyse, der viser, hvilken årlig reduktion
af sengeaktiviteten, der er nødvendig i de kommende år for at sikre tilstrækkelig fysisk kapacitet. Det er
administrationens vurdering på baggrund af analysen, at det kræver en markant reduktion af aktiviteten
svarende til en reduktion fra 616 senge i 2019 til 570 senge i 2024. Det vil sige en reduktion på 46 senge
over en kortere årrække. Hvis fremskrivningen om flere ældre i planområdet i de kommende år holder
stik, forventes et yderligere pres på aktiviteten, hvormed behovet for reduktion bliver endnu større i de
kommende år.
I arbejdet med at planlægge det nye hospitalsbyggeri har Nordsjællands Hospital haft fokus på, at den
demografiske udvikling med en større andel ældre borgere stiller krav til samarbejdet mellem kommuner,
praksissektoren og hospitalet. Flere borgere får behov for at komme i kontakt med sundhedsvæsenet,
enten via egen læge, via hospitalet eller via kommunale tilbud om pleje og forebyggelse. Nordsjællands
Hospital er i færd med at håndtere denne udvikling i projekt Livskraft. Projektet består blandt andet af en
række spor om akutte, indlagte og ambulante patienter samt patienter uden for hospitalet, der skal
forberede hospitalet til at tage de nye rammer i brug. I Livskraft lægges der især vægt på samarbejdet
mellem akutmodtagelsen, de praktiserende læger og de kommunale sundhedstilbud, som bliver
Side 3 af 31
3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
omdrejningspunktet for hospitalets nye rolle.
En udvikling med en reduktion af sengeaktiviteten forudsætter, at den ikke vil medføre overbelægning, og
at den giver fagligt mening, hvor der fortsat sikres høj kvalitet i behandlingen og gode patientforløb.
Muligheden for at opnå denne reduktion i de kommende år vil især afhænge af igangværende og
kommende indsatser i projekt Livskraft. Administrationen finder, at Nordsjællands Hospital har igangsat
en række relevante indsatser med Livskraft, som skal understøtte denne omstilling løbende, men
indsatserne er vanskelige at kvantificere.
Som en del af analysen har repræsentanter fra kommuner og almen praksis i Nordsjælland deltaget i en
temadrøftelse om fremtidens sundhedstilbud, herunder styrker, udfordringer og udviklingsperspektiver i
det tværsektorielle samarbejde i planområde Nord. Hospitalets planområde omfatter
kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød samt
Hørsholm. Formålet med temadrøftelsen var at få værdifulde input til kapacitetsanalysen og perspektiver
på det videre samarbejde på tværs af sektorer. Her blev det blandt andet fremhævet, at de kommunale
døgndækkede pladser bør ses som en del af den samlede kapacitet i planområdet, og at der i den
organisatoriske udvikling af Nordsjællands Hospital også bør være fokus på det tværsektorielle
samarbejde.
Yderligere indsatser for at imødekomme kapacitetspres
På baggrund af analysen finder administrationen ikke på nuværende tidspunkt, at der er behov for at
igangsætte yderligere indsatser end dem, som er planlagt på Nordsjællands Hospital med Livskraft. En
reduktion af sengeaktiviteten vurderes at kræve en særlig indsats, men der er relevante tiltag sat i gang.
Samtidig rummer analysen nogle usikkerheder, der er beskrevet nedenfor under risikovurdering.
Administrationen foreslår derfor, at udviklingen i sengeaktivitet på Nordsjællands Hospital følges politisk
frem mod ibrugtagelse af det nye Nordsjællands Hospital. I den forbindelse vil det være relevant at følge
op på erfaringer med andre hospitalsbyggerier, for eksempel akuthusene på Herlev og Gentofte Hospital,
Amager og Hvidovre Hospital samt det nye Aarhus Universitetshospital i Skejby og det kommende
Regionshospitalet Gødstrup. Dette vil give et indblik i, hvilke muligheder de nye byggerier giver for en
mere effektiv anvendelse af hospitalets samlede kapacitet.
Hvis det viser sig, at reduktionen af sengeaktiviteten ikke realiseres planmæssigt, er der i analysen peget
på flere mulige tiltag, der er gennemgået i rapporten:
Š
Š
Š
Š
Ændret patientgrundlag ved at ændre i optageområdet for hospitalet
Fornyet undersøgelse af muligheden for at opretholde sengepladser på hospitalsmatriklen i
Frederikssund
Flytning af funktioner til andre hospitaler
Mere borgernær hospitalsbehandling, herunder i sundhedshuse
Analysen peger herudover på muligheden for at planlægge med 90 % belægning af sengene på det nye
Nordsjællands Hospital i stedet for 85 %, hvis ikke hele reduktionen af sengeaktivitet opnås
planmæssigt. De fysiske rammer på det nye hospital giver mulighed for en mere rational drift, hvor blandt
andet sengeafsnit opføres som en 'sengeslange', der giver en højere grad af fleksibilitet og mulighed for
udnyttelse af senge på tværs af afdelinger, for eksempel i perioder hvor en afdeling kan have behov for
flere senge. Der peges også på muligheden for at omlægge ambulatorierum til sengestuer på det nye
Nordsjællands Hospital, idet den ambulante fysiske kapacitet på hospitalet vurderes at være tilstrækkelig.
Alle disse mulige tiltag vil skulle analyseres nærmere og træffes beslutning om politisk, såfremt der bliver
behov for at gå videre med nye tiltag.
Nordsjællands Hospital arbejder sideløbende med en analyse af nære tilbud, herunder hvilken
hospitalsbehandling, der kan flyttes fra det nye hospital til sundhedshusene. Det er forventningen, at
analysen skal være en del af grundlaget for en regional proces med politiske drøftelser, som skal føre til
en politisk beslutning om rammerne for etablering af sundhedshuse i planområde Nord.
Side 4 af 31
4
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0005.png
KONSEKVENSER
En status for udviklingen i sengeaktivitet på Nordsjællands Hospital forelægges politisk halvårligt frem
mod ibrugtagelse af det nye Nordsjællands Hospital. Hvis det viser sig, at reduktionen
af sengeaktivitet ikke realiseres planmæssigt, er der i rapporten identificeret mulige tiltag, som vil skulle
undersøges nærmere og drøftes politisk.
Nogle af de mulige tiltag vil have afledte konsekvenser. Der er et stærkt og veletableret samarbejde
mellem kommuner, hospital, almen praksis og brugere i planområdet, og en ændring i den nuværende
struktur kan eksempelvis betyde, at en kommune skal samarbejde med et andet hospital.
RISIKOVURDERING
Analysen rummer nogle usikkerheder. Det gælder i forhold til den forventede befolkningsudvikling med
en aldrende befolkning, der baserer sig på en fremskrivning, som pr. definition altid vil rumme
usikkerheder. Tilsvarende baserer vurderingen af kapaciteten på det nye hospital sig på, at der er igangsat
en række indsatser i projekt Livskraft, som løbende skal understøtte en reduktion af sengeaktiviteten. Det
er imidlertid vanskeligt at kvantificere og dermed estimere de enkelte indsatsers effekt på kapaciteten på
det nye Nordsjællands Hospital. Dette understøtter behovet for en tæt opfølgning i de kommende år.
KOMMUNIKATION
Der er planlagt en særskit kommunikationsindsats, der fortæller om de udfordringer på Nordsjællands
Hospital, som analysen peger på.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges sundhedsudvalget d. 15. jan., forretningsudvalget d. 28. jan. og regionsrådet d. 4.
feb. 2019
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Anne Skriver / Charlotte Hosbond
JOURNALNUMMER
19013211
BILAGSFORTEGNELSE
1. Analyse af kapaciteten på Nyt Hospital Nordsjælland
2. Bilag. Kommissorium for analyse af kapaciteten på Nyt Hospital Nordsjælland
Side 5 af 31
5
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0006.png
2. ORIENTERING: AKTUELLE ORIENTERINGER
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes
med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
INDSTILLING
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Š
At
tage status for aktuelle orienteringer til efterretning.
POLITISK BEHANDLING
SAGSFREMSTILLING
Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle
orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.
KONSEKVENSER
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag vil administrationen gå videre med sagen.
RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici.
BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særlig kommunikationsindsats er planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges fast som første punkt på udvalgets møder fremadrettet.
DIREKTØRPÅTEGNING
Anne Skriver / Mette Kofod Kahr
JOURNALNUMMER
18000993
Side 6 af 31
6
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0007.png
3. BESLUTNING: HØRING AF RETNINGSLINJER FOR
SVANGREOMSORGEN
INDSTILLING
Administrationen indstiller over for sundhedsudvalget, at forretningsudvalg og regionsråd anbefales:
Š
At
godkende Region Hovedstadens høringssvar på "Retningslinjer for svangreomsorgen" til
Sundhedsstyrelsen (vedlagt i bilag).
POLITISK BEHANDLING
BAGGRUND
Sundhedsstyrelsen har sendt udkast til "Retningslinjer for svangreomsorgen" i høring. Region
Hovedstaden er høringspart, og der er udarbejdet et forslag til høringssvar. De nye retningslinjer erstatter
"Anbefalinger for Svangreomsorgen" fra 2010.
SAGSFREMSTILLING
Høringsudkastet til "Retningslinjer for svangreomsorgen" har været sendt til kommentering på
hospitalerne, i sundhedsfagligt råd for gynækologi og obstetrik m.fl., og der er på den baggrund
udarbejdet et forslag til høringssvar fra Region Hovedstaden. Danske Regioner har bedt om at få
regionernes høringssvar tilsendt den 2. januar 2020 med henblik på, at høringen kan drøftes i Danske
Regioners Sundhedsudvalg den 9. januar 2020. Administrationen har derfor sendt vedlagte forslag til
høringssvar til Danske Regioner den 2. januar 2020 med forbehold for politisk behandling i regionen.
Link til høringsudkast: https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/0478112d-db3c-4733-9a38-
07afde4e9a43/H%C3%B8ringsudkast%20retningslinjer%20for%20svangreomsorgen%202019_.pdf
I høringsudkastet til "Retninglinjer for svangreomsorgen" lægges der stor vægt på en individuel og
behovsorienteret indsats og med stort fokus på sårbare grupper og tæt samarbejde med kommuner og
almen praksis. Det er positivt, og det er helt i tråd med målsætningerne i regionens Sundhedsaftale 2019-
23. Overordnet er de beskrevne retningslinjer fagligt velfunderet, ambitiøse og med gode intentioner.
Beskrivelsen af indsatsen for svangreomsorgen fremstår imidlertid som meget detaljeret og omfangsrig.
Detaljeringsgraden i sig selv bliver forventningsskabende, og det synes ikke som om, der er rum for den
individuelle og behovsorienterede tilrettelæggelse af fx jordemoderkonsultationer, fødselsforberedelse og
hjemmebesøg.
I forhold til de nuværende anbefalinger er det ikke omfattende ændringer, der sker med de nye
retningslinjer. Men der er nogle nye og udvidede tiltag, som er positive, men som kan skabe øget travlhed
på fødegangen, og som er et generelt serviceløft, der har rekrutteringsmæssige og økonomiske
konsekvenser for regionen. Det er en udfordring, om alle tiltag kan realiseres i en tid med mangel på
jordemødre samtidig med, at der ikke synes at være mulighed for den individuelle tilpasning, som der
generelt lægges op til i retningslinjerne.
I den sammenhæng kan følgende tiltag fremhæves:
Š
Der lægges op til en individuel og behovorienteret indsats, og der opereres med et grundforløb for
gravide og med flex-jordemoderkonsultationer. Grundforløbet omfatter to konsultationer hos egen
læge og 5-7 konsultationer og 2 flexkonsultationer hos jordemoder. I de nuværende
svangreanbefalinger tilbydes mellem 4-7 jordemoderkonsultationer, mens der med de nye
retningslinjer sker en væsentligt forøgelse med op til 9 besøg hos jordemoder. Det fremstår uklart,
hvornår der er mulighed for dynamisk tilpasning af det inviduelle behov. Der lægges også et
jordemoderbesøg i uge 10, hvilket er uhensigtsmæssigt, bl.a. fordi henvisningerne fra egen læge
typisk først kommer omkring uge 10. Flere besøg hos jordemoder end i dag har betydelige
økonomiske konsekvenser for regionen.
Det er positivt, at der er stort fokus på et styrket tværsektorielt samarbejde om sårbare og socialt
Side 7 af 31
Š
7
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
udsatte gravide med bedre kommunikation, tværfaglige møder allerede i graviditeten og fælles
fødsels- og forældreforberedelse. Det er helt i tråd med målsætningerne i regionens Sundhedsaftale
2019-23. Det er positivt og har betydning for ulighed i sundhed med etablering af tværfaglige team
(netværksmøder) med kommuner og almen praksis, etablering af tovholderfunktion og tidligt
hjemmebesøg sammen med sundhedsplejen. Der bør være opmærksomhed på om det er muligt at
realisere idet det vil kræve tid og jordemoderressourcer. Herudover fremgår det, at kendt
jordemoderordning er basistilbud til sårbare og udsatte gravide. Kendt jordemoderordning har
været afprøvet med varierende resultater, og det vil kræve flere jordemødre at implementere.
Š
Fødsels- og forældreforberedelse er skærpet i forhold til de tidligere anbefalinger. Alle skal tilbydes
fødselsforberedelse, det skal tilrettelægges i mindre hold og med et minimum på 10 timer. Imidlertid
synes det ikke hensigtsmæssigt med et minimum på 10 timer, idet de unge har forskellige
behov samtidig med at få flergangsfødende deltager. Endelig skal fødselsforberedelsen planlægges i
samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste. Det er retningslinjer, som i dag ikke praktiseres,
idet der tilbydes auditorieundervisning. En implementering vil kræve flere ressourcer, herunder
jordemødreressourcer, såfremt opgaven skal varetages af jordemødre.
Som noget nyt anbefales obstetrisk færdighedstræning i CTG-overvågning og håndtering af akutte
obstetriske tilstande. Fødestederne varetager allerede færdighedstræning, men hvis der ønskes en
målrettet indsats, hvor al relevant personale på fødeafdelingerne modtager færdighedstræning, har
det økonomiske konsekvenser for regionen.
Som noget nyt skal praktiserende læger tilbyde en rådgivende samtale til kvinder mellem 18 og 30
år, om hvilke sundhedsmæssige tiltag de med fordel kan gøre, inden de bliver gravide. Det kan
afføde behov for fornyede aftaler med PLO. Det bør således overvejes om tilbuddet skal gives til
alle.
Retningslinjerne har ændret navn fra ”Anbefalinger”, og der er behov for en nærmere definition af
betegnelsen ”retningslinjer” og konsekvensen for regionerne. Med andre ord er det et
spørgsmål, hvilken karakter retningslinjerne har i forhold til de tidligere anbefalinger.
Š
Š
Š
Som nævnt indledningsvis er der pres på fødestederne som følge af det stigende antal fødsler,
herunder mangel på jordmødre. Som følge af mangel på tid og ressourcer er der nogle områder, hvor det
ikke har været muligt for fødestederne i de seneste år at efterleve de nuværende svangreanbefalinger og
regionens fødeplan. Udover retningslinjerne for svangreomsorgen er sundhedsstyrelsen ved at
udarbejde anbefalingerne for organisering af fødeområdet. Når de endelige retningslinjer og
anbefalinger udkommer, skal regionen udarbejde en ny fødeplan for regionen.
KONSEKVENSER
Konsekvensen af at godkende høringssvaret er, at det med de givne bemærkninger fremsendes til
sundhedsstyrelsen. Hvorvidt sundhedsstyrelsen tager højde for regionens bemærkninger vides ikke.
Det må forventes, at sundhedstyrelsen efterfølgende udsender endelige retningslinjer, og på den baggrund
skal regionen udarbejde en ny fødeplan. Der vil være tæt politisk inddragelse i arbejdet med ny fødeplan.
RISIKOVURDERING
Det er uklart, om regionerne skal efterleve de nye retningslinjer, i så fald vil der være økonomiske
konsekvenser for regionerne.
ØKONOMI
Det vides ikke for nærværende, om regionerne vil blive kompenseret for de økonomiske udgifter ved
implementeringen af de nye retningslinjer.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges Sundhedsudvalget den 15. januar 2020 og forretningsudvalget den 28. november og i
regionsrådet den 4. februar 2020.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Side 8 af 31
8
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0009.png
Anne Skriver / Hanne Rasmussen
JOURNALNUMMER
17016649
BILAGSFORTEGNELSE
1. Høringssvar til retningslinjer for svangreomsorgen 7 januar 2020.docx
Side 9 af 31
9
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0010.png
4. DRØFTELSE: STATUS FOR UDSKUDTE HJERTEOPERATIONER
INDSTILLING
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Š
At
status for udsatte operationer på Rigshospitalets Hjertecenter drøftes.
POLITISK BEHANDLING
BAGGRUND
Sundhedsudvalget har siden sommeren 2017 fulgt antallet af udsatte hjerteoperationer på Rigshospitalet,
idet udvalget ikke fandt antallet af udsatte operationer acceptabelt for patienterne. Med denne sag
forelægges status om udviklingen i udsatte operationer.
På mødet deltager Rasmus Møgelvang, centerdirektør i Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og
Infektionssygdomme.
SAGSFREMSTILLING
På Rigshospitalet har patienter fået udsat deres hjerteoperation til et senere tidspunkt. Årsagen er, at det
har været tilstræbt at få en høj udnyttelse af kapaciteten på tværs af operationsstuer, intensivafsnit og
sengeafsnit, og derfor er operationsprogrammet over de seneste år blevet tættere pakket. Det har
reduceret muligheden for at absorbere operationer, der trækker ud, og akutte patienter i
operationsprogrammet.
Figuren nedenfor viser andelen af udsatte operationer i forhold til udførte operationer. Den
gennemsnitlige andel udsættelser for 2019 er knapt 15 %. Der har i november måned været et højt antal
udsatte hjerteoperationer, idet der var 37 patienter, som fik udsat deres operation, svarende til 28 %
aflysninger.
Udsættelser i forhold til antal udførte hjerteoperationer - 2017-2019
Når en patient udsættes, fastsættes et nyt operationstidspunkt efter en konkret og individuel vurdering.
Det tilstræbes at give en indlagt patient, som har fået sin operationstid udskudt, en tid dagen efter, mens
man for ikke-akutte planlagte patienter (der er indkaldt fra hjemmet) kan vælge at udskyde patienten
længere end den indlagte patient. Patienter med størst og mest akut behandlingsbehov kommer til først.
Side 10 af 31
10
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0011.png
Årsagerne til udsættelser i november måned fordeler sig således:
Š
Š
Š
Š
Š
22 patienter pga. manglende plads på intensivafdelingen (59 %)
10 patienter pga. anden akut patient (27 %)
2 patienter pga. manglende kirurg (5 %)
2 patienter pga. deres tilstand (5 %)
1 patient pga. sygdom på operationsgangen (1 %)
Manglende plads på intensivafdelingen var den hyppigste årsag til aflysninger i november måned.
Sammenlignet med de øvrige måneder i 2019 er antallet usædvanligt højt. I de øvrige måneder af 2019 er
mellem 0-8 patienter pr. måned blevet aflyst pga. manglende plads på intensiv mod 22 patienter i
november 2019.
En af årsagerne er, at antallet af akutte patienter har været ujævnt fordelt hen over måneden. I perioden
11. november til 30. november, er der udført 6 transplantationer og 8 akutte aortadissektioner
(Bristninger af hovedpulsårens inderste lag). Dette er operationer som kræver længere tids ophold på
intensiv efter operationen. Intensivafdelingen har derfor i denne periode haft færre pladser til de planlagte
operationer.
I samme periode har Intensiv- og Fast Trackafsnittet været under ombygning, hvilket har berørt antallet
af disponible sengepladser. Ombygningen er færdig i marts 2020.
Figuren nedenfor viser antallet af hjerteoperationer og antallet af udsatte operationer hos patienter pr.
måned i 2017, 2018 og 2019.
Antal hjerteoperationer og antal udsatte hjerteoperationer - 2017-2019
Antallet af udsatte hjerteoperationer har de seneste fem år været følgende:
Š
Š
Š
Š
Š
Š
2019: 220 (januar-november)
2018: 146 patienter
2017: 308 patienter
2016: 250 patienter
2015: 255 patienter
2014: 192 patienter
Initiativer for at få færre aflysninger
Hjertecentret har igangsat en analyse af problemstillingerne omkring aflysninger og planlægning af
operationsprogrammet. Formålet er at opnå en bedre og mere realistisk/valid planlægning med fokus på
at balancere mellem behov og kapacitet.
Foreløbigt har analysen vist en tendens til overbooking ift. de fysiske- og personalemæssige kapaciteter.
Side 11 af 31
11
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
På denne baggrund har hjertecenteret truffet beslutning om, at der skal planlægges med én patient mindre
pr. dag, for at undgå at en planlagt patient udskydes.
Denne beslutning vil medføre, at ventetiden på planlagte operationer forlænges. Ventetiden er aktuelt 20
dage.
Ombygningen af Intensivafsnittet betyder, at der marts 2020 både vil være genåbning af sengekapaciteten
og en ekstra intensiv seng. Det forventes derfor at flaskehalsen mht. intensiv senge vil reduceres og
antallet af planlagte operationer per dag kan øges igen ud fra en vurdering af ventetider.
Herudover arbejder hjertecentret med at oprette et ekstra operationsleje i foråret 2020 for at opnå større
fleksibilitet i planlægningen af de forskellige typer af hjerteoperationer (med forskellige forventet antal
liggedage på intensiv, forskellig kompleksitet og forskellige ventetider). Et ekstra leje giver mulighed for at
reducere skiftetider mellem operationer og øger samtidig bufferkapaciteten til de akutte operationer.
Det er som hovedregel ikke muligt at overføre hjerteopererede patienter til intensivafdelinger på andre
hospitaler, da der er behov for den højtspecialiserede intensive behandling. Kun ganske få af de øvrige
intensivpatienter, f.eks. patienter som skal udfases af respiratorbehandling, vil kunne overføres til andre
intensivafdelinger. Det er derfor sjældent muligt at opnå plads på intensiv ved at overføre patienter til
andre hospitaler.
KONSEKVENSER
Rigshospitalet følger antallet af udsatte operationer tæt.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sundhedsudvalget får en ny status for udsattte hjerteoperationer i april 2020.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Anne Skriver Andersen/ Kirsten Maria Lorentzen
JOURNALNUMMER
17007861
Side 12 af 31
12
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0013.png
5. DRØFTELSE: UDVIKLING I BRYSTKRÆFT, LUNGEKRÆFT OG
BLÆREKRÆFT
INDSTILLING
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Š
At
drøfte udviklingen i målopfyldelsen for pakkeforløbene for brystkræft, lungekræft og
blærekræft.
POLITISK BEHANDLING
BAGGRUND
Sundhedsudvalget besluttede ved mødet den 20. marts, at udvalget ved hvert udvalgsmøde skal have en
opdateret status for, om patienterne behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne.
Sundhedsudvalget har haft særligt fokus på udviklingen inden for tre kræftformer henholdsvis brystkræft,
lungekræft og hoved- og halskræft. Formandskabet i sundhedsudvalget har besluttet, at udvalget
fremadrettet skal følge udviklingen i blærekræft fremfor hoved- og halskræft.
Baggrunden for at følge brystkræft, lungekræft og blærekræft er, at Region Hovedstaden i en længere
periode har haft udfordringer med at overholde forløbstiderne i pakkeforløbene for blandt andet disse
kræftformer.
SAGSFREMSTILLING
Regionens samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne var i december 84 % (pr. 6. januar).
Sammenlignet med målopfyldelsen for november (81 %) er der dermed fortsat en positiv udvikling
i regionens målopfyldelse, og en stor andel af patienterne behandles inden for de anbefalede forløbstider i
kræftpakkerne.
Forretningsudvalget har på deres møde i november fastsat et nyt delmål om, at regionen skal have en
samlet målopfyldelse på 85 % ved udgangen af oktober 2020.
Sundhedsudvalget har siden foråret 2019 fulgt udviklingen i målopfyldelsen. Nedenfor gives en status for
udviklingen i overholdelsen for de tre udvalgte kræftformer og igangsatte initiativer.
Status for brystkræft
I december blev 91 % af patienterne behandlet for brystkræft inden for forløbstiden. Det er således en
markant større andel af patienterne, sammenlignet med de foregående måneder (bilag 1). Hospitalerne
forventer at kunne fastholde det høje niveau i overholdelsen af forløbstiden i pakkeforløbet.
Side 13 af 31
13
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0014.png
Udfordring
Kapacitetsudfordringer i
radiologien pga. bl.a. øget antal
henviste patienter
Initiativ
På kort sigt er der lavet aftaler om frivilligt
ekstraarbejde (FEA) for at holde ventetiden
nede. På længere sigt er der fokus på
rekruttering af mammaradiologer.
Åbning af ekstra operationslejer til afvikling af
ventetidspukkel til operation.
Tidshorisont
Løbende
Ventetidspuklen blev afviklet ultimo
oktober.
Manglende operationskapacitet -
både operationslejer og personale
Permanent udvidelse af operationskapacitet ved
Løbende
ekstra operationslejer.
Der er igangsat en analyse af patientforløb for
brystkræft med henblik på optimering af
Bedre patientforløb og udnyttelse forløbene.
af kapaciteten
Alle relevante specialer, afdelinger og
fagpersoner deltager i arbejdet.
Driftudfordringer med apparatur,
der bruges til udredning af patienter Indkøb af nyt apparatur.
med brystkræft
Samling af brystkirurgi inkl. mammaradiologi på
Optimering af brystkræftforløb
Gentofte-matriklen jf. HOP2025
Primo 2020. Interviews med relevante
aktører er igang, og i januar samles alle
relevante afdelinger og specialer til en
afsluttende workshop.
Medio 2020
Status for lungekræft
Bilag 2 viser, at målopfyldelsen for kirurgisk behandling af lungekræft var 65 % i december sammenlignet
med 33 % i november. I december var overholdelsen for medicinsk behandling 73 % og i november 81
%. I december fik 52 % af patienterne strålebehandling inden for forløbstiden, mens det var 48 % af
patienterne i november. Det er fortsat store udsving i overholdelsen af forløbstiderne i kræftpakken for
lungekræft fra måned til måned.
Udfordring
Bedre patientforløb og
udnyttelse af kapaciteten
For få ugentlige MDT-
konferencer
Unødig ventetid ifm. MDT-
konferencer
Uensartethed på tværs af de
udredende afdelinger.
Initiativ
Tidshorisont
Der er udarbejdet en analyse af patientforløb for lungekræft med henblik på
optimering af forløbene. Alle relevante specialer, afdelinger og fagpersoner har Udarbejdet i
deltaget i arbejdet. Der er nedsat arbejdsgrupper, der arbejder videre med
medio 2019
identificerede udfordringer og initiativer.
September
Afholdelse af flere MDT-konferencer
2019
Direkte onkologisk visitation af patienterne på MDT-konferencer samt direkte
Oktober 2019
henvisning af patienter med småcellet lungekræft til onkologisk afdeling.
Ensartede retningslinjer for brug af udstyr til udvidet
lungefunktionsundersøgelse ifm. udredning. Der arbejdes på at muliggøre
Primo 2020
udveksling af udredningsforløb på tværs af de to udredende afdelinger med
henblik på bedre at kunne håndtere perioder med spidsbelastning.
Der er i udredningen ofte lang
ventetid på CT-vejledte
De relevante afdelinger hhv. radiologer, klinisk fysiologi og patologer arbejder
Løbende
biopsier, hvor kapaciteten ikke hele tiden på at udnytte den tilgængelige kapacitet bedst muligt.
er tilstrækkelig.
Sundhedsfagligt Råd for Patologisk Anatomi håndterer sagen, og derudover
2019/2020
Ventetid inden for patologien
ser hospitalerne på fordelingen af prøver for praksis.
medvirker til forlænget
udredningstid.
Der er indkøbt nyt udstyr, som vil kunne sikre diagnostik i front og dermed
1. marts
hurtigere svartider.
Status for blærekræft
Bilag 3 viser, at målopfyldelsen for kirurgisk behandling af blærekræft var 82 % i december sammenlignet
med 43 % i november. I december var overholdelsen for medicinsk behandling 40 % og i november 55
%. I december fik alle patienterne (100 %) med blærekræft strålebehandling inden for forløbstiden, mens
Side 14 af 31
14
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0015.png
det var 50 % af patienterne i november. Det er store udsving i overholdelsen af forløbstiderne i
kræftpakken for blærekræft fra måned til måned. Det er værd at bemærke, at der er få patientforløb hver
måned, og få ikke-overholdte forløb kan derfor give store udsving i målopfyldelsen (se bilag 3).
Udfordring
Forsinkelser i udredningen skyldes bl.a.
kapacitetsmæssige udfordringer, såsom manglende
personale, ambulante tider og lokaler til diverse
undersøgelser.
Mange patienter med blærekræft har flere samtidige
sygdomme (komorbiditet), og der kan derfor behov
for yderligere undersøgelser før, at patienten er
udredt og kan behandles. Det kan have betydning
for overholdelsen af forløbstiden.
Initiativ
Tidshorisont
Der er etableret et 'fast track', som betyder, at de
samarbejdende afdelinger dagligt er i kontakt vedr. bestilte Efterår 2019
undersøgelser mv. Dette mhp. hurtigere udredningsforløb.
Sundhedsstyrelsen har forlænget forløbstiderne i
kræftpakkeforløbet. Det er derfor forventningen, at
målopfyldelsen for blærekræft forbedres.
Fra
januar 2020
Hospitalerne arbejder løbende på at rekruttere og fastholde
Forløbstiderne til kirurgisk behandling af blærekræft
operationssygeplejersker, og særligt Rigshospitalet er
er ofte overskredet pga. manglende
lykkedes med at
Løbende
operationskapacitet, herunder mangel på
rekruttere personale, som er under oplæring.
operationssygeplejersker.
Hospitalerne arbejder på at omlægge de interne
For medicinsk- og strålebehandling er der også
arbejdsgange og visitation af patienter, og forventes at
kapacitetsmæssige udfordringer, herunder mangel på forbedre overholdelsen af forløbstiderne. Derudover holder
Løbende
personale, ift. at kunne håndtere udsving i
hospitalerne ventetiden nede med aftaler om frivilligt
henvisningsmønstret af patienter.
ekstraarbejde med personalet (FEA), hvilket ikke er en
holdbar løsning på længere sigt.
KONSEKVENSER
Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen
og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer. Det skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt
og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 15. januar 2020. Udvalget får status til hvert møde i 2020.
DIREKTØRPÅTEGNING /KONTAKTPERSON
Anne Skriver og Charlotte Hosbond
JOURNALNUMMER
19022852
BILAGSFORTEGNELSE
1. Brystkræft
2. Lungekræft
3. Blærekræft
Side 15 af 31
15
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0016.png
6. ORIENTERING: KONSEKVENSER FOR PATIENTERNE VED
DELVIS LUKNING AF RYGCENTERET I KØBENHAVNS KOMMUNE
INDSTILLING
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Š
at
orienteringen om Region Hovedstadens overtagelse af patienter i forbindelse med den delvise
lukning af Rygcenteret i Københavns Kommune tages til efterretning.
POLITISK BEHANDLING
BAGGRUND
Københavns Kommune (KK) har i forbindelse med forhandlingerne om budget 2020 vedtaget et
effektiviseringsforslag om at ophøre med at drifte dele af tilbuddet på Rygcenteret i KK. Dele af
opgaverne, der udfases i besparelsen, ligger i regionalt regi og arbejdsdelingen mellem kommuner og
regioner er beskrevet i forløbsprogrammet for lænderyglidelser. Det er historisk betinget, at opgaven for
københavnske borgere har været varetaget kommunalt. Københavns Kommunes beslutning betyder, at
regionen skal forvente et øget antal patienter med lænderyglidelser, som skal behandles ved egen læge,
praktiserende speciallæge (reumatolog) eller ved hospitalet.
Sundhedsudvalget er tidligere orienteret om sagen i forbindelse med nogle henvendelser til udvalget i
september 2019 fra ansatte ved Rygcenteret og Sundheds- og Omsorgsborgmesteren i KK, Sisse Marie
Welling. Med denne sag beskrives, hvordan regionen må forvente et øget antal patienter, samt hvilket
tilbud disse patienter vil få i regionen.
SAGSFREMSTILLING
Københavns Kommune har siden 2000 haft et udrednings- og behandlingstilbud til patienter med nakke-
og lænderyglidelser, som efter planen ophører pr. 30. juni 2020, hvor patienterne i stedet vil skulle
tilbydes udredning og/eller behandling i regionen. Den primære konsekvens af, at Københavns
Kommune delvist lukker deres Rygcenter er, at regionen skal varetage opgaven med at udrede og/eller
behandle de patienter, som tidligere har haft mulighed for at blive henvist fra f.eks. deres egen læge til
Rygcenteret i kommunen.
Det betyder, at regionen skal forberede sig på et øget antal patienter fra sommeren 2020 og frem. Det er
administrationens vurdering, at vi ikke skal indgå en aftale om finansiering af denne regionale opgave på
Københavns Kommunes Rygcenter. I stedet vil regionen sikre, at københavnske patienter med nakke- og
lænderyglidelser fra sommeren 2020 får et godt behandlingstilbud svarende til regionens øvrige borgere.
Flere patienter med nakke- og lænderyglidelser i regionen
Københavns Kommune har oplyst, at de i 2018 fik henvist 3.456 borgere, hvoraf ca. 3.200 kom fra egen
læge.
Det er meget sparsomt med oplysninger fra Københavns Kommune om de konkrete patientforløb, og
administrationen har kun viden på overordnet niveau. Administrationen har ikke oplysninger om de
nøjagtige tilbud til patienterne og hvilke udredende undersøgelser og behandling patienterne i Rygcenteret
er blevet tilbudt, samt hvor mange patienter der f.eks. har fået foretaget billeddiagnostiske undersøgelser i
forbindelse med deres forløb i Rygcenteret.
Af patientgrupper har Københavns Kommune oplyst, at de f.eks. har set:
Š
Š
Š
patienter med mistanke om rodtryk (fx diskusprolaps)
patienter, som har haft forløb i privat praksis uden tilstrækkelig effekt
kroniske patienter, som kan få akut opblussen sygdom.
Nogle af patienterne har haft behov for yderligere billeddiagnostik (røntgen eller MR-scanning) for at
kunne få foretaget den nødvendige udredning og behandling, og nogle patienter har også haft behov for
Side 16 af 31
16
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
at blive henvist fra det kommunale Rygcenter til rygkirurgisk vurdering i hospitalsregi.
Det er vurderingen, at de fleste patienter vil kunne varetages enten hos egen læge eller henvises til
udredning og behandling i hospitalsregi. Det er vurderingen, at det er et fåtal af patienterne, som vil skulle
omkring reumatologisk speciallægepraksis.
Regionens Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) på Rigshospitalet forbereder sig på at
kunne tilbyde flere patienter med nakke- og lænderyglidelser udredning i 2020, når Københavns
Kommunes tilbud i Rygcenteret ophører fra sommeren 2020.
I forhold til de oplyste patientgrupper er det vurderingen, at patienter med mistanke om rodtryk primært
skal ses på hospital. Nogle vil dog også kunne ses i reumatologisk speciallægepraksis. Disse patienter vil
få foretaget billeddiagnostik, hvis den ikke foreligger som led i udredningen. Ved behov vil de som
beskrevet i det regionale forløbsprogram for lænderyglidelser fortsætte direkte i behandlingsforløb. I
praksis håndteres patienter med rodtryk i nakken på samme måde. Disse patienter kan også tidligere have
været henvist til behandling i regionalt regi.
Endelig må det forventes, at en mindre del af de kroniske patienter vil blive henvist til hospitalet, da
kroniske patienter kan have akut opblussende sygdom. Langt de fleste kroniske patienter vil dog skulle
varetages i primærsektoren af enten egen læge eller egen læge i samarbejde med reumatologisk
speciallægepraksis.
VRR på Rigshospitalet varetager al reumatologisk funktion på hospitalsniveau i regionen fra ambulatorier
placeret på matriklerne Frederiksberg, Gentofte, Glostrup, Hillerød og Blegdamsvej. De patienter, som
fremover bliver henvist til hospitalet, vil blive håndteret af funktionen på Frederiksberg, da borgerne er
bosat i planområde Byen.
Hvilken betydning det får for patienterne
En stor del af de patienter, som tidligere er blevet henvist til Rygcenteret i Københavns Kommune, vil fra
sommeren 2020 blive varetaget i primærsektoren ved egen læge eller reumatologisk speciallægepraksis
eller henvist til VRRs reumatologiske funktion på Frederiksberg jf. ovenstående.
En del af de patienter VRR vil få henvist, vil indgå i egentlige forløb, som har karakter af et tværfagligt
integreret udrednings- og behandlingsforløb under forløbsprogrammet, som strækker sig over 4-8 uger.
De øvrige patienter vil primært blive lægeligt udredt ved en forundersøgelse og en eventuel opfølgende
samtale, hvorpå de henvises tilbage til videre håndtering i primærsektoren og kommunen.
Det er vurderingen, at patienterne på en række områder vil få en fordel af at være tilknyttet det regionale
tilbud. Alle patienter vil blive lægeligt vurderet. Der er kortere vej til billeddiagnostik, og den radiologiske
ekspertise er mere specialiseret. Det tværfaglige tilbud er bredere, og afdelingen rummer hele regionens
rygkirurgiske tilbud til patientgruppen, hvorfor en rygkirurg kan involveres ved behov som en del af
forløbet. Der er tilbud om sygeplejerskeopfølgning primært med sigte på vejledning i egenomsorg og
smertebehandling. Der er personale med kompetencer inden for manuel behandling, herunder
kiropraktor. Ved behov kan der etableres kontakt til ergoterapeut, ligesom udvalgte patienter kan have
gavn af og tilbydes behandling i varmtvandsbassin. De relativt få patienter, der viser sig at fejle noget helt
andet end ukomplicerede rygsmerter (kræft, rygsøjlegigt), vil lettere kunne komme videre i relevant forløb
med tilknytning af en patientansvarlig læge, der kan sikre, at det videre forløb koordineres indtil det
eventuelt overtages af anden instans. Ved behov for genoptræning vil Københavns Kommune fortsat
varetage træningsforløb, som er en kommunal forpligtelse, og denne del vil fortsat være en del af
Rygcenteret i Sundhedshus Nørrebro.
De patienter, som fremover vil blive henvist til udredning og/eller behandling på hospitalet, vil være bedre
stillet i forhold til deres patientrettigheder, da de vil være omfattet af udrednings- og behandlingsretten.
Den reumatologiske afdeling på Frederiksberg overholder aktuelt udredningsretten for 94 % af
patienterne – og alle patienter med subakut behandlings- og eller udredningsbehov vurderes senest
næstkommende hverdag.
Side 17 af 31
17
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
Rygcenteret er et tilbud som Københavns Kommune har drevet siden år 2000 efter en samling af en
række mindre kommunale tilbud. De borgere og patienter, som har været henvist til Rygcenteret, har haft
deres sundhedsfaglige og sociale tilbud samlet ét sted. Der er en del af disse patienter med
lænderyglidelser, som har mange smerter, hvilket udfordrer deres livskvalitet og tilknytning til
arbejdsmarkedet. Den tætte opkobling til social- og beskæftigelsesområdet i kommunen med bl.a.
socialrådgivere ved Rygcenteret har været et godt tilbud til disse patienter. Når regionen fremover skal
varetage udrednings- og behandlingsforløbene for disse patienter, vil der derfor også være behov for en
særlig opmærksomhed på samarbejdet med Københavns Kommune om disse patienter.
Hvad det kræver for regionen at løfte denne opgave
For at kunne vurdere et eventuelt behov for ressourcetilførsel, vil det være nødvendigt at følge området
og afvente, hvor mange ekstra patienter reumatologisk afdeling på Frederiksberg vil få henvist i 2. halvår
af 2020, når den delvise lukning af Rygcenteret i Københavns Kommune gennemføres.
KONSEKVENSER
Administrationen vil følge området og se udviklingen af antallet af patienter på reumatologisk afdeling på
Frederiksberg i 2. halvår af 2020, når den delvise lukning af Rygcenteret i Københavns Kommune
gennemføres.
KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 15. januar 2020.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Anne Skriver/Charlotte Hosbond
JOURNALNUMMER
19042973
Side 18 af 31
18
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0019.png
7. ORIENTERING: STATUS FOR ARBEJDET I CENTER FOR
KOMPLEKSE SYMPTOMER
INDSTILLING
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Š
at
tage status for arbejdet i Center for Komplekse Symptomer til efterretning.
POLITISK BEHANDLING
BAGGRUND
Sundhedsudvalget har ønsket at følge arbejdet med at etablere Center for Komplekse Symptomer.
Sundhedsudvalget fik i april 2018 en orientering på et tidspunkt, da centret var i den tidlige fase, og
endnu ikke var begyndt at tage nye patienter ind. Nu er centret godt i gang – og næsten oppe på fuld
bemanding.
SAGSFREMSTILLING
Et stort antal mennesker lider af kroniske sygdomme, der er svære at behandle, eller hvor der ikke kendes
effektiv behandling. Det anslås af Sundhedsstyrelsen, at 10-15 % af befolkningen har funktionelle lidelser.
En del af disse kan have behov for at blive set i hospitalsregi af en afdeling med et bredere syn på
patienten end det, der normalt kendetegner de organ-specifikke afdelinger.
Derfor blev der i forbindelse med Region Hovedstadens budgetforhandlinger for 2018 besluttet at
oprette et regionalt Center for Komplekse Symptomer. Der blev afsat 2 mio. kr. i 2018 og 4 mio. kr. om
året fra 2019 i nye varige midler. Endvidere blev det i forbindelse med oprettelsen af Center for
Komplekse Symptomer besluttet, at Liaison-klinikken skulle indgå i centret. Centret har et samlet budget
på ca. 9 mio. kr.
Center for Komplekse Symptomer
Center for Komplekse Symptomer hører under Socialmedicinsk Center under Bispebjerg og
Frederiksberg Hospital. Centret deltager i en tværregional koordinationsgruppe med tilsvarende
centre/klinikker i de øvrige regioner. Det var forventningen fra start, at centret kunne se ca. 350
nyhenviste patienter årligt. Centret startede medio 2018 med at overtage patienter fra Liaison-klinikken
samt tage nye patienter ind i det omfang, det var muligt at rekruttere klinikere.
Centret har været udfordret på en række områder i forhold til at rekruttere tilstrækkeligt personale og
ledelse. I primo 2020 forventes centret at have ansat det nødvendige antal medarbejdere.
Erfaringerne er endnu for få til at komme med en konkret vurdering af nytten af behandlingen. De daglige
tilbagemeldinger fra patienter er ifølge centret dog generelt gode.
Patientgruppen
Centret modtager patienter, der er alvorligt funktionsbegrænsede af fysiske symptomer, og hvor en 
medicinsk årsagsforklaring ikke kendes. Derudover modtages patienter med sygdomsangst. De patienter,
der henvises til Center for Komplekse Symptomer, kan også opfylde kriterierne for en række forskellige
syndromdiagnoser som f.eks. irritabel tyktarm, piskesmæld, fibromyalgi, ME/myalgisk encefalomyelitis
eller kronisk træthedssyndrom.
Langt de fleste patienter er medicinsk veludredt, inden de kommer til centret, så det er sjældent, at der er
behov for yderligere biomedicinsk udredning i centrets regi. Hvis der alligevel er behov for specialiseret
udredning og behandling, er der samarbejdsaftaler med relevante lægelige specialer. Det kan konstateres,
at mange af patienterne har betydelige udfordringer udover deres sygdom. Det gælder ikke mindst
afklaringer i fht forsørgelsesgrundlag, aktiveringsaktiviteter i kommunerne m.m.
Tilgang til behandlingen i Center for Komplekse Symptomer
Grundlæggende tager udredning og behandling udgangspunkt i en bio-psyko-social tilgang. Det
Side 19 af 31
19
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0020.png
biologiske skal være udredt og behandlet, så langt den nuværende viden rækker. I forhold til det
psykologiske lægges vægt på en anerkendende og lyttende tilgang. Desuden får hver patient tilknyttet en
forløbskoordinator (socialrådgiver) i hele forløbet, der bl.a. skal være koordinerende i forhold
til kommune og arbejdsplads.
Et typisk patientforløb omfatter undersøgelser med lægefaglig gennemgang og sammenfatning af
sygdomsforløb samt inddragelse af socialrådgiver, blandt andet med gennemgang af sociale forhold,
forsørgelsesgrundlag.
Et behandlingsforløb varierer mellem 3–12 uger. Væsentligste behandlingsmodaliteter er gruppeforløb
ved fysioterapeut og psykologer. Psykologisk tages der udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi. Er det
relevant, kan yderligere suppleres med farmakologisk behandling.
Aktivitet og ventetider
Aktiviteten for 2018 (start 1/7) og 2019 (1/1 - 18/11) ses i skemaet nedenfor. Det forventede antal
patienter er 350 patienter om året.
Antal patienter i nystartede forløb – opdelt på helbredsangst og funktionelle lidelser:
Helbredsangst
Funktionelle lidelser
2018: 1/7 – 31/12
34
154
2019: 1/1 – 18/11
66
300
Der er således igangsat forløb for flere patienter, end det fra starten var forventet.
Der er lange ventetider for nyhenviste, hvilket primært skyldes udfordringer med at rekruttere personale.
Således er første ledige tid for patienterne først i 2021, og ventetiden for at komme i behandling i centret
er over 1 �½ år. Dette er selvfølgelig ikke acceptabelt. I de øvrige regioner ses samme lange ventetider.
Centret forventer at få henvisninger af 400-450 patienter om året, hvilket er 50-100 patienter over det
forudsatte. Det er derfor vigtigt, at der gøres en indsats for at reducere ventetiden. I første omgang har
centret fokus på at kunne varetage det antal patienter, som har været forudsat, når der er fuld bemanding.
Sideløbende arbejdes der på at nedbringe ventetiden. Der er bl.a. igangsat et arbejde med at etablere
kortere og mere effektive patientforløb, som stadig lever op til faglig standard. I regi af
Sundhedsstyrelsen arbejdes der på at præcisere regionernes tilbud med en trappemodel, hvor indsatserne
tydeliggøres, herunder også gradueringen i hvilke patienter med funktionelle lidelser, der bør ses hvor.
Trappemodellen går ud på, at tilbuddet på hovedfunktionsniveau præciseres - dvs. den basale
behandling, som også involverer bl.a. almen praksis. I den sammenhæng er indsatsen for at
kompetenceudvikle alment praktiserende læger også vigtig, så flere patienter vil kunne ses hos egen læge.
I trappemodellen indgår også en præcisering og udbygning af det specialiserede niveau, idet der ud over
en regionsfunktion (centerfunktion) i hver region også peges på behovet for at etablere højt specialiseret
funktion i landet.
Formidling, undervisning og forskning
Centret formidler viden til kommuner, andre hospitalsafdelinger og almen praksis. Der holdes jævnligt
møder med patientorganisationer. Der forestår en meget stor opgave med at undervise alment
praktiserende læger, så en så stor del af patienter som muligt med funktionelle lidelser kan behandles i
almen praksis. Blandt andet af hensyn til forskningen har centret taget initiativ til at etablere en
landsdækkende klinisk database, der løbende skal dokumentere aktiviteter og eventuel outcome.
KONSEKVENSER
Center for Komplekse Symptomer arbejder videre med at forankre behandlingstilbuddet til
patientgruppen og nedbringe ventetiden i det omfang, det er muligt inden for de givne rammer.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 15. januar 2020.
Side 20 af 31
20
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Anne Skriver/Nikolaj Mors
JOURNALNUMMER
19085296
Side 21 af 31
21
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0022.png
8. ORIENTERING: STATUS PÅ AFVIKLING AF VENTELISTER TIL
HØREAPPARATBEHANDLING
INDSTILLING
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Š
At
tage status på afvikling af ventelister til høreapparatbehandling til efterretning.
POLITISK BEHANDLING
BAGGRUND
Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital fik med Økonomirapport 3 i 2018 tildelt midler til afvikling af
ventelister og har desuden fået finanslovsmidler i 2019. Forretningsudvalget har bedt sundhedsudvalget
om at følge op på udviklingen i antallet af patienter på ventelisten, ventetiden og udviklingen i antal
udleverede høreapparater.
SAGSFREMSTILLING
Regionen har haft lange ventetider på høreapparatbehandling på hospitalerne, hvor patienterne tilbage
i juni 2018 ventede mellem 40 og 60 uger.
I forbindelse med økonomirapport 3 i 2018 blev der udmøntet 7,1 mio. kr. til pukkelafvikling af
ventelister til høreapparatbehandling på henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands
Hospital. Nordsjællands Hospital fik bevilliget 2,5 mio. kr., mens Rigshospitalet fik 4,6 mio. kr.
I forbindelse med udmøntning af finansloven for 2019 blev Rigshospitalet tildelt 6,7 mio. kr., og
Nordsjællands Hospital blev tildelt 1,07 mio. kr., hvoraf 0,6 mio. kr. blev udmøntet til en høreboks.
Udvikling i ventetider 2019
Som det fremgår af tabel 1, er ventetiden til høreapparatbehandling på de audiologiske afdelinger faldet
væsentligt. På Nordsjællands Hospital er ventetiden faldet fra 48 uger til 28 uger, og på Rigshospitalet er
ventetiden faldet fra 47 uger til 17 uger.
Tabel 1: Udviklingen i ventetiden til høreapparatbehandling på audiologisk afdeling i 2019
Ventetid (antal uger) 1. marts1. april 1. maj 1. juni 1. Juli 1. Aug1. Sep 1. Okt1. nov1. dec.
Nordsjællands Hospital48
44
40
42
40
40
38
28
28
28
Rigshospitalet
47
46
40
35
25
23
20
19
17
17
Begge hospitaler har i perioden oplevet en betydelig patienttilgang, hvilket har betydning for nedbringelse
af ventetiden.
Udvikling i antal udleverede høreapparater
Som det fremgår af tabel 2, er antallet af udleverede høreapparater steget væsentligt fra 2018 til 2019.
Tabel 2: Udviklingen i antallet af udleverede høreapparater 2016-2019
2016 2017 2018 2019
Nordsjællands Hospital4.3073.5863.261 4.818
Rigshospitalet
9.7009.8857.77010.228
Forventninger til afvikling af ventetid i 2020
Pr. 26 januar 2020 sker der flytning af 4 kommuner fra Rigshospitalets optageområde til Nordsjællands
Hospitals optageområde som led i implementering af Hospitalsplan 2020, hvor Nordsjællands
Hospital skal varetage behandlingen af Øre-næse-halssygdomme inkl. audiologi for
planlægningsområderne Midt og Nord. Begge hospitaler forventer i den forbindelse, at der vil være en
nedgang i produktionen i 1. halvår 2020, som vil påvirke ventetiden. Hospitalerne estimerer dog, at det
samlet set vil være muligt at nå det samme antal høreapparatbehandlinger i 2020 som i 2019.
Side 22 af 31
22
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
Rigshospitalet er i forbindelse med budget 2020 blevet tildelt 7. mio. kr., som medfører, at de vil kunne
udføre 1.600 høreapparatforløb ekstra, idet den audiologiske afdeling har de nødvendige fysiske rammer
til pukkelafvikling og kan benytte personale, som alternativt forventes at ville søge væk fra hospitalet, idet
der i københavnsområdet er andre jobmuligheder hos eksempelvis praktiserende ørelæger eller private
høreklinikker.
KONSEKVENSER
Administrationen vil fremadrettet følge udviklingen i antal udleverede høreapparater, antallet af patienter
på venteliste og ventetiden.
RISIKOVURDERING
En faldende ventetid kan øge patienttilgangen til de audiologiske afdelinger og dermed ventetiden, selvom
der udføres flere høreapparatbehandlinger på hospitalerne.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 15. januar 2020. Sundhedsudvalget vil blive forlagt en ny status
på ventetider til høreapparatbehandling ultimo 2020.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Anne Skriver/Bettina Skovgaaard
JOURNALNUMMER
19007578
Side 23 af 31
23
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0024.png
9. ORIENTERING: "VEJE TIL BEDRE DIAGNOSE" - RAPPORT AF
PATIENTERSTATNINGEN OG DANSK SELSKAB FOR
PATIENTSIKKERHED
INDSTILLING
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Š
At
tage til efterretning, at administrationen følger op på Patienterstatningen og Dansk Selskab for
Patientsikkerheds rapport ”Veje til bedre diagnose” med henblik på eventuelle tiltag.
POLITISK BEHANDLING
BAGGRUND
Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed offentliggjorde den 6. december 2019
rapporten ”Veje til bedre diagnoser”. Rapporten forelægges sundhedsudvalget, da udvalget har
patientsikkerhed som ansvarsområde.
SAGSFREMSTILLING
Den nationale rapport ”Veje til bedre diagnoser” blev den 6. december 2019 udsendt af
Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Rapporten beskriver mønstre og mulige
årsager til, at patienter ikke altid får den rette diagnose.
Region Hovedstaden har de seneste år haft stort fokus på den diagnostiske proces i arbejdet med
patientsikkerhed. Dette er bl.a. sket i forbindelse med sikker diagnosticering af meningitis, hvor man har
haft fokus på mere grundlæggende faktorer i arbejdet med at udrede akutte patienter – hvordan man lytter
til pårørende, hvordan man samarbejder og kommunikerer, hvordan klinikken forholder sig til fejl, og
hvilken kultur der er for at italesætte disse. Senest er der også udarbejdet en måling af
patientsikkerhedskulturen i regionen.
I tråd med Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerheds rapport arbejder regionen allerede
på at systematisere klage- og erstatningssagerne, så de proaktivt kan benyttes i arbejdet med
patientsikkerheden.
Rapporten "Veje til bedre diagnoser"
I rapporten har Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed set nærmere på 213 sager i
forhold til, hvornår fejl opstår i processen med at stille den rette diagnose. Sagerne er udvalgt bredt fra
alle sektorer i sundhedsvæsenet og fra alle geografiske områder. Baggrunden er 7.600 sager, hvor
Patienterstatningen i perioden fra 2009 – 2018 tilkendte patienter 2¼ milliarder kr. i erstatning i
forbindelse med at stille den rette diagnose (mellem 147,2 mio. – 278,9 mio. kr. om året).
Hovedparten af de 7600 sager falder inden for følgende fem store sygdomsområder:
Š
Š
Š
Š
Š
Læsioner (især brud og forstuvninger)
Kræftsygdomme
Muskel- og ledsygdomme (især diskusprolaps)
Hjertekarsygdomme (især blodprop i hjertet og blodprop i hjernen/hjerneblødning)
Mavetarmsygdomme (især tarmslyng og blindtarmsbetændelse)
Når man stiller en diagnose, består det af flere faser, som samlet kan beskrive den diagnostiske proces.
Rapporten viser, at den mest kritiske fase er den indledende vurdering, som sker, når patienten har sit
første møde med en læge/sundhedsvæsnet. Det kan f.eks. være i almen praksis eller akutafdeling. De to
næstmest kritiske faser er henholdsvis fortolkning af resultater fra undersøgelser samt viderehenvisning
og sparring mellem sundhedsfagligt personale om diagnosen.
Rapporten anbefaler blandt andet følgende:
Side 24 af 31
24
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
Š
Š
Š
Š
Š
Den diagnostiske proces skal være et teamsamarbejde. En læge skal ikke være alene om denne, men
skal understøttes i at inddrage informationer fra andre faggrupper og patienten og pårørende
Uddannelse og træning i den diagnostiske proces, fx ved simulationsbaseret træning
IT-understøttelse, fx ved tjeklister, der er indarbejdet i systemet eller kunstig intelligens, som kan
hjælpe med at fortolke røntgen- og scanningsbilleder
Læring af diagnosticeringsfejl, fx gennem utilsigtede hændelser rapporteret i Dansk
Patientsikkerhedsdatabase
Kultur, der understøtter den diagnostiske proces, så som at skabe psykologisk tryghed hvor der er
plads til tvivl og sparring
Administrationen vil i 2020 se på rapportens forslag til tiltag i forhold til den indledende diagnostiske
vurdering, da den beskrives som den mest kritiske.
Rapporten kan læses på Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmeside:
https://patientsikkerhed.dk/content/uploads/2019/12/vejetilbedrediagnoserdec2019.pdf
KONSEKVENSER
Administrationen vil følge op på rapporten og inddrage udvalgets input i dette.
Sundhedsudvalget vil på mødet den 24. februar få forelagt status for anvendelsen af de diagnostiske
enheder.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 15. januar 2020.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Anne Skriver / Anna Murphy
JOURNALNUMMER
Side 25 af 31
25
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0026.png
10. BESLUTNING: FÆLLESMØDE OM SUNDHEDSHUSE I
PLANOMRÅDE NORD
INDSTILLING
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
1.
At
godkende, at holde et fællesmøde med udvalget for forebyggelse og sammenhæng
om rammerne for etablering af fælles sundhedshuse i planområde Nord mandag den 24. februar
2020 kl. 17.15 - 18.15 og i forlængelse af dette,
2.
At
godkende, at det planlagte møde i sundhedsdvalget den 24. februar 2020 afholdes kl. 17.15 -
20.15 i stedet for kl. 18.00 - 21.00.
POLITISK BEHANDLING
BAGGRUND
Som en del af planen omkring byggeri af Nyt Hospital Nordsjælland besluttede regionsrådet i forbindelse
med hospitalsplan 2020, at der skal etableres sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund.
Nyt Hospital Nordsjælland er ved at udarbejde en aktivitetsanalyse, der afdækker hvilke ambulante
aktiviteter, der potentielt vil kunne flyttes fra hospitalet til de fælles sundhedshuse i Helsingør og
Frederikssund.
Sundhedsudvalget har en politikudviklende rolle i forhold til planlægningen af kapaciteten på regionens
hospitaler, og udvalget for forebyggelse og sammenhæng har en politikudviklende rolle i forhold til at
skabe et sammenhængende sundhedsvæsen i borgerens nærmiljø. Dertil kommer, at udvalget for
forebyggelse og sammenhæng har ansvar for politikopfølgning på arbejdet med sundhedshusene i
regionen. Begge udvalg har således en politikudviklende rolle på området.
SAGSFREMSTILLING
Med udgangspunkt i aktivitetsanalysen vil sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og
sammenhæng på fællesmødet drøfte rammerne for etablering af sundhedshuse i planområde Nord.
Resultatet af analysen vil blive præsenteret på mødet.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har planlagt at holde møde den 24. februar 2020 kl. 15.30 -
17.30, og sundhedsudvalget har planlagt at holde møde den 24. febraur kl. 18.00 - 21.00.
Administrationen foreslår at holde fællesmødet fra kl. 17.15 til kl. 18.15.
KONSEKVENSER
Sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng tager en fælles drøftelse af rammerne
for etablering af fælles sundhedhedshuse i planområde Nord. På baggrund af input fra den
fælles drøftelse udarbejder administrationen en beslutningssag om regionens arealbehov i sundhedshuset
i Helsingør og regionale funktioner i de fælles sundhedshuse i planområde Nord, som forelægges parallelt
i de to udvalg den 18. marts 2020. Derefter forelægges sagen for forretningsudvalget og regionsrådet.
Der afsættes en time til fællesmødet og udvalgets mødetidspunkt flyttes til kl. 17.15 - 20.15.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges parallelt i sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 15.
januar 2020.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Anne Skriver Andersen / Jesper Lihn
JOURNALNUMMER
19088115
Side 26 af 31
26
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
Side 27 af 31
27
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0028.png
11. EVENTUELT
EVENTUELT
Tomt indhold
Side 28 af 31
28
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
DAGSORDEN
Sundhedsudvalget - meddelelser
SUNDHEDSSUDVALGET
MØDETIDSPUNKT
15-01-2020 18:30
MØDESTED
Mødelokale på regionsgården, H2
MEDLEMMER
Niels Høiby
Christine Dal
Christoffer Buster Reinhardt
Leila Lindén
Annie Hagel
Randi Mondorf
Finn Rudaizky
Jesper Clausson
Karin Friis Bach
Karoline Vind
Lars Gaardhøj
Line Ervolder
Medlem
Medlem
Formand
Næstformand
Medlem
Medlem
Medlem
Medlem
Medlem
Medlem
Medlem
Medlem
Side 29 af 31
29
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
INDHOLDSLISTE
1.
Meddelelser - status på hospitalernes overbelægning i vinterperioden
Side 30 af 31
30
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0031.png
1. MEDDELELSER - STATUS PÅ HOSPITALERNES
OVERBELÆGNING I VINTERPERIODEN
MEDDELELSER
Sundhedsudvalget vil ligesom sidste år følge udviklingen i overbelægningen i vinterperioden, da der
traditionelt kan opstå situationer med overbelægning i denne periode på regionens hospitaler.
Overbelægningen opgøres som andel af patienter, der oplever overbelægning for hele den medicinske
blok for hvert hospital opgjort pr. måned. Den medicinske blok omfatter afdelinger såsom
gastroenheder, lungemedicinske afdelinger og infektionsmedicinske afdelinger. For nogle
hospitaler indgår akutmodtagelserne som en del af medicinsk blok, men det gælder ikke for alle
hospitaler, da det afhænger af, hvordan akutmodtagelserne er blevet klassificeret. Når der ses på
opgørelserne for overbelægningsindikatoren skal det bemærkes, at den ikke kan sige noget om
overbelægningen på de enkelte afdelinger. Det skyldes, at når overbelægningen udregnes samlet for
de afdelinger, der er indgår i medicinsk blok, kan overbelægningen på en afdeling udlignes af
underbelægning på en anden afdeling.
Opgørelsen for overbelægningen viser, at den samlede overbelægning for hele regionen er 0 % i
december. Det er et fald siden november måned, hvor overbelægningen var 0,3 %. Grafen nedenfor viser
udviklingen i overbelægningen for de enkelte hospitaler. Det kan ses heraf, at der er ingen af
regionens hospitaler, som har haft overbelægning i december måned. Det bemærkes, at Nordsjællands
Hospital pr. 1. december har omlagt sengenormeringen, hvilket indgår i opgørelsen for december.
JOURNALNUMMER
18050926
Side 31 af 31
31
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0032.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -1 af 47
9
32
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0033.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -2 af 47
1. Indledning ...................................................................................................................... 3
2. Resumé ........................................................................................................................... 4
3. Formål og metode .......................................................................................................... 7
3.1. Vurdering af det fremtidige kapacitetsbehov ........................................................... 7
3.2. Vurdering af behov for yderligere tiltag ................................................................... 8
3.3. Dialogmøde med kommuner og almen praksis ........................................................ 8
4. Et nyt hospital i Nordsjælland.................................................................................... 10
4.1 Dispositionsforslag for Nyt Hospital Nordsjælland ................................................ 10
4.1.1 Dimensionering af Nyt Hospital Nordsjælland ................................................ 11
4.2 Visionerne for Nyt Hospital Nordsjælland .............................................................. 13
4.2.1 Udvidelsesstrategi............................................................................................. 14
5. Vurdering af det fremtidige kapacitetsbehov ........................................................... 15
5.1 Forventet demografisk udvikling i planområde Nord ............................................. 15
5.2 Forventet udvikling i sengeaktivitet ........................................................................ 17
5.2.1 Forventet udvikling i indlæggelsestid............................................................... 18
5.3 Forventet udvikling i ambulant aktivitet ................................................................. 19
5.4. Samlet vurdering af kapaciteten ............................................................................. 21
5.4.1 Faktisk udvikling i sengeaktivitet ..................................................................... 22
5.4.2 Ændret belægning af senge............................................................................... 23
5.4.3 Behov for reduktion af sengeaktiviteten ........................................................... 25
5.4.4 Vurdering af ambulatoriekapacitet ................................................................... 28
5.5. Bevægelse mod mere borgernær behandling.......................................................... 30
5.6 Igangsatte initiativer på Nordsjællands Hospital ..................................................... 31
5.6.1. Livskraft .......................................................................................................... 31
5.6.2. Nærhedsfinansiering ........................................................................................ 34
5.7. Opsummering ......................................................................................................... 35
6. Vurdering af behov for yderligere tiltag ................................................................... 36
6.1. Ændret patientgrundlag ved at ændre optageområde ............................................. 36
6.2. Opretholdelse af sengepladser på hospitalsmatriklen Frederikssund ..................... 38
6.3. Flytning af funktioner til andre hospitaler .............................................................. 39
6.4. Fokus på borgernær behandling ............................................................................. 41
6.4.1. Analyse af aktivitet, der kan varetages i de fælles sundhedshuse ................... 43
7. Konklusion ................................................................................................................... 44
33
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0034.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -3 af 47
Der bygges et nyt hospital i Nordsjælland, som skal være akuthospital for planområde
Nord. Når hospitalet er færdigbygget og klar til at blive taget i brug i 2024,
sammenlægges de eksisterende hospitalsmatrikler i Hillerød og Frederikssund på det nye
hospital.
Regionsrådet besluttede i juni 2019 at igangsætte en analyse af, om der er tilstrækkelig
fysisk kapacitet på Nyt Hospital Nordsjælland. Resultatet af analysen præsenteres i denne
rapport.
Baggrunden for at igangsætte en analyse er blandt andet, at dispositionsforslaget for det
nye hospital blev tilpasset i juni 2016. Det indebar en reduktion på 92 senge og 25
ambulatorierum, hvilket indebærer, at der vil være den samme fysiske sengekapacitet til
rådighed på det nye hospital som på det eksisterende hospital. Dog har det eksisterende
hospital et større antal buffersenge, som ikke vil være tilgængelige på det nye hospital.
Derudover har de regionale opgørelser af overbelægning givet det indtryk, at
Nordsjællands Hospital har været udfordret af overbelægning, og der har været bragt flere
historier i medierne herom.
Med Hospitalsplan 2025 blev det besluttet at følge den fysiske kapacitet på det nye
hospital og udnyttelsen af den samlede kapacitet i regionen. Regionens fremskrivninger
peger på, at der generelt set må forventes tilstrækkelig kapacitet på hospitalerne i regionen
til at rumme den forventede aktivitetsudvikling, men at der særligt forventes et
kapacitetspres på Nyt Hospital Nordsjælland. Det skyldes især den demografiske
udvikling med en aldrende befolkning i planområde Nord, som indebærer, at der bliver
flere ældre borgere med for eksempel kroniske og livstruende sygdomme, der typisk har
et større behov for at blive behandlet på hospitalet.
Analysen forelægges sundhedsudvalget i januar og regionsrådet i februar 2020.
34
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0035.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -4 af 47
I 2024 forventes Nyt Hospital Nordsjælland at blive taget i brug. Hospitalet skal være
akuthospital i planområde Nord og vil rumme en fuldt udbygget akutmodtagelse og 20
lægefaglige specialer til behandling af både akutte og planlagte patienter.
I juni 2016 blev et tilpasset dispositionsforslag for byggeriet godkendt, der indebar en
reduktion på 92 senge og 25 ambulatorierum. Dermed vil der være den samme normerede
sengekapacitet til rådighed på det nye hospital som på det eksisterende hospital. Den
samlede fysiske sengekapacitet på det nye hospital vil dog være mindre, fordi hospitalet i
dag råder over et antal buffersenge, som ikke vil være til rådighed på det nye hospital
Regionens fremskrivninger peger på, at der særligt i planområde Nord forventes en
udvikling med en aldrende befolkning. Udviklingen med flere ældre borgere kan skabe et
kapacitetspres på det nye hospital, da især borgere i alderen 80+ typisk har flere
sygdomme, ofte bliver akut indlagt og har komplekse forløb på tværs af sektorer. Hertil
kommer at de regionale opgørelser af overbelægning har givet det indtryk, at
Nordsjællands Hospital har været udfordret af overbelægning, særligt i vintermåneder.
På baggrund af dette blev det med Hospitalsplan 2025 besluttet at se nærmere på det
fremtidige kapacitetsbehov på Nyt Hospital Nordsjælland.
Analysen belyser følgende to hovedemner:
1. Vurdering af det fremtidige kapacitetsbehov på Nyt Hospital Nordsjælland med
det nuværende optageområde og funktioner.
2. Vurdering af yderligere tiltag end dem, der allerede er igangsat, for at rumme den
forventede aktivitetsudvikling på Nyt Hospital Nordsjælland.
I vurderingen af det fremtidige kapacitetsbehov på det nye hospital er taget udgangspunkt
i regionens fremskrivning fra 2018. For at give en opdateret vurdering af udviklingen på
Nordsjællands Hospital er det kortlagt i analysen, om den faktiske udvikling siden 2015
svarer til forventning i fremskrivningen om en stigende sengeaktivitet. Sammenligningen
viser, at Nordsjællands Hospital har holdt et stabilt antal sengedage på trods af et øget
antal patienter. På ambulatoriesiden viser udviklingen i antal ambulante besøg i 2018 og
2019 et mindre fald, som dækker over en stigning på ca. 4 % på medicinske afdelinger og
et fald på ca. 3 % på øvrige afdelinger.
På ambulatorieområdet tyder analysen på, at der er tilstrækkelig kapacitet på Nyt Hospital
Nordsjælland. Ved behov for at udvide ambulatoriekapaciteten er der mulighed for at
35
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0036.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -5 af 47
ændre i åbnings- og konsultationstid samt rumudnyttelse, der kan udvide kapaciteten
betragteligt.
Som beskrevet ovenfor råder hospitalet i dag over et større antal senge, som ikke vil være
tilgængelige på det nye hospital, og den samlede sengekapacitet vil derfor være mindre i
det nye hospital. Til analysen af kapaciteten på Nyt Hospital Nordsjælland er udarbejdet
en såkaldt sengetrappeanalyse, der beskriver, hvilken årlig omstilling af sengeaktiviteten
og dermed antal senge, der er nødvendig i de kommende år, for at sikre tilstrækkelig
fysisk kapacitet på Nyt Hospital Nordsjælland. Sengetrappeanalysen viser, at det kræver
en markant omstilling af aktiviteten svarende til en reduktion på 46 senge fra 616 senge i
2019 til 570 senge i 2024. Hvis fremskrivningen om flere ældre i planområdet i de
kommende år holder stik, forventes et yderligere pres på aktiviteten, hvormed behovet for
reduktion bliver endnu større i de kommende år. Hospitalet er allerede i færd med at
håndtere den udvikling i projektet Livskraft, som vil understøtte en omstilling af
aktiviteten, der stemmer overens med kapaciteten i det nye byggeri.
En reduktion af sengeaktiviteten stiller krav til især mere effektive patientforløb, hvor
unødige indlæggelser undgås, og patienter ikke indlægges længere end fagligt nødvendigt,
samt til samarbejdet mellem kommuner, praksissektoren og hospitalet. En udvikling med
en gradvis reduktion af sengeaktiviteten forudsætter, at omstillingen ikke medføre
overbelægning, og at den giver fagligt mening, hvor der fortsat sikres høj kvalitet i
behandlingen og med udgangspunkt i patientens situation. Muligheden for at omstille
sengeaktiviteten i de kommende år vil især afhænge af indsatserne i Nordsjællands
Hospitals organisationsudviklingsprojekt, Livskraft. Livskraft indeholder en række
projekter inden for hospitalet og i forhold til patienter uden for hospitalet, herunder
omkring ibrugtagning af ny teknologi og omlægning til bedre eg mere effektive
patientforløb inden for hospitalets drift.
Det er ikke muligt for nuværende at estimere de enkelte projekters konkrete effekt på
kapaciteten, hvorfor det ikke er muligt at vurdere, om indsatserne kan matche behovet for
reduktion af sengeaktiviteten. Det er dog vurderingen, at indsatserne er relevante.
Med analysen finder administrationen, at der er behov for en markant reduktion af
sengeaktiviteten, hvis fremtidens patientbehandling i planområde Nord skal kunne
rummes på Nyt Hospital Nordsjælland. Det vil være vigtigt i arbejdet med at reducere
sengeaktiviteten, at fortsat høj kvalitet og gode patientforløb opretholdes. Administration
finder ikke på nuværende tidspunkt, at der er behov for at igangsætte yderligere indsatser
end dem, som er planlagt på Nordsjællands Hospital med projekt Livskraft.
Administrationen lægger dog op til, at aktivitetsudviklingen følges tæt frem til
ibrugtagningen af Nyt Hospital Nordsjælland.
Behovet for en omstilling af sengeaktiviteten på Nordsjællands Hospital skal ses i
sammenhæng med, at der samlet set i Region Hovedstaden er tilstrækkelig kapacitet til at
rumme den forventede aktivitetsudvikling. Der er således forskellige greb, der vil
36
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0037.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -6 af 47
reducere behovet for at omstille aktiviteten. En sådan ændring kan implementeres frem til
ibrugtagningen af det nye hospital, hvis hele reduktionen i sengeaktivitet ikke opnås.
Hvis det viser sig, at reduktion af sengeaktiviteten ikke realiseres planmæssigt eller ikke
kan ske med fortsat høj kvalitet og gode patientforløb, er der i analysen peget på flere
mulige tiltag, der er gennemgået i rapporten. Det drejer sig blandt andet om følgende
mulige tiltag, som også indgik i kommissoriet for analysen:
Ændret patientgrundlag ved at ændre optageområdet for hospitalet
Fornyet undersøgelse af muligheden for at opretholde sengepladser på
hospitalsmatriklen i Frederikssund
Flytning af funktioner til andre hospitaler
Mere borgernær hospitalsbehandling, herunder i sundhedshuse
På dette grundlag finder administrationen, at der samlet set i regionen er muligheder for at
omlægge sengeaktiviteten. Det er væsentligt at være opmærksom på, at nogle tiltag vil
have afledte konsekvenser, der er belyst i rapporten.
I analysen peges der herudover på følgende muligheder for at imødekomme et for stort
pres på sengekapaciteten på Nyt Hospital Nordsjælland:
-
At planlægge med en 90 % belægning af sengene i det nye hospital i stedet for 85
%, hvis ikke hele reduktionen i sengeaktiviteten opnås planmæssigt, inden Nyt
Hospital Nordsjælland tages i brug. Det vil betyde, at sengene vil være mere
udnyttede, og at hospitalet vil være mere sårbart i perioder med stort pres på
kapaciteten, hvilket kan udfordre målet om at undgå overbelægning. Omvendt
kan det vise sig, at 90 % belægning er tilstrækkelig i et nyt hospital med nyere og
mere effektive rammer og patientforløb.
Eftersom analysen peger på tilstrækkelig ambulant aktivitet, kan muligheden for
at omlægge ambulatorierum til sengestuer på Nyt Hospital Nordsjælland
afdækkes. Alternativt kan det afklares, om der er andre muligheder på det nye
hospital for at omlægge til flere sengestuer.
-
37
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0038.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -7 af 47
-
Analysen skal sikre et grundlag for politisk beslutning om eventuelle tiltag, der kan sikre,
at den fremtidige aktivitet i hospitalets optageområde kan rummes, når Nyt Hospital
Nordsjælland tages i brug i 2024.
Denne analyserapport er opdelt i to hovedemner, som analysen ifølge kommissoriet (bilag
1) skal belyse:
1. Vurdering af det fremtidige kapacitetsbehov på Nyt Hospital Nordsjælland med
det nuværende optageområde og funktioner.
2. Vurdering af yderligere tiltag end dem, der allerede er igangsat, for at rumme den
forventede aktivitetsudvikling på Nyt Hospital Nordsjælland.
De to hovedemner er beskrevet kronologisk i rapporten. Først gives et indblik i
dimensioneringen af Nyt Hospital Nordsjælland. Herefter vurderes det fremtidige
kapacitetsbehov på det nye hospital (kapitel 5) efterfulgt af en vurdering af behovet for
yderligere tiltag end dem, der allerede er igangsat (kapitel 6). Nedenfor er metoden for
analysen beskrevet.
Der henvises til kapitel 2 for et resumé af analysens konklusioner.
Udgangspunktet for at vurdere det fremtidige kapacitetsbehov på Nyt Hospital
Nordsjælland er regionens fremskrivning fra 2018. Fremskrivningen er baseret på
udviklingen på hospitalerne i 2012-2015, altså en udvikling der ligger flere år tilbage. For
at give en opdateret vurdering af udviklingen på Nordsjællands Hospital kortlægges det i
analysen, om den faktiske udvikling siden 2015 svarer til forventning i fremskrivningen
om en stigende sengeaktivitet.
Som metode til analyse af kapaciteten på Nyt Hospital Nordsjælland er udarbejdet en
såkaldt sengetrappeanalyse, der beskriver, hvilken årlig omstilling af sengeaktiviteten og
dermed antal senge, der er nødvendig i de kommende år, for at sikre tilstrækkelig fysisk
kapacitet på Nyt Hospital Nordsjælland. Muligheden for at gennemføre denne omstilling
bliver nuanceret med en gennemgang af de væsentligste tiltag, der er igangsat på
Nordsjællands Hospital for dermed at kunne give en nuværende status for arbejdet med
omstilling af sengeaktiviteten.
38
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0039.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -8 af 47
På ambulatorieområdet beskrives ambulatoriekapaciteten på Nyt Hospital Nordsjælland i
analysen ud fra forskellige forudsætninger om eksempelvis daglig åbningstid og
gennemsnitlig konsultationstid. Derved kan det vurderes, om der er tilstrækkelig kapacitet
til at rumme den forventede udvikling på ambulatorieområdet.
Det konsoliderede dispositionsforslag for Nyt Hospital Nordsjælland fra 2016 havde ikke
konsekvens for antal operationsstuer, og operationsstuer er på den baggrund udeladt af
analysen.
Det er i kommissoriet for analysen fastlagt en række mulige løsningsmodeller, der skal
vurderes, hvis der er behov for yderligere tiltag end dem, der allerede er igangsat på
Nordsjællands Hospital. I vurderingen af mulige løsningsmodeller indgår:
a) Ændret patientgrundlag for Nyt Hospital Nordsjælland, enten ved ændring i
hospitalets planområde eller optageområder for enkelte specialer.
b) Muligheden for at opretholde sengepladser på Frederikssund Hospital
c) Flytning af funktioner fra Nyt Hospital Nordsjælland til andre hospitaler i
regionen
d) Fokus på borgernær behandling og pleje, herunder udflytning til sundhedshusene
i Helsingør og Frederikssund
En del af opdraget i kommissoriet for analysen er at vurdere behovet for at inddrage
perspektiver om borgernær behandling og pleje i overvejelserne omkring at sikre
tilstrækkelig kapacitet for borgere i planområde Nord.
I Nordsjælland er der allerede et godt tværsektorielt samarbejde mellem hospitalet og
kommunerne omkring etablering af de to fælles sundhedshuse i Frederikssund og
Helsingør.
Administrationen her derudover som en del af processen inviteret repræsentanter fra
kommuner og almen praksis i Nordsjælland til en temadrøftelse om fremtidens
sundhedstilbud, herunder styrker, udfordringer og udviklingsperspektiver i det
tværsektorielle samarbejde. Formålet med temadrøftelsen var at få værdifulde input til
kapacitetsanalysen og perspektiver på det videre samarbejde på tværs af sektorer.
39
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0040.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -9 af 47
På mødet fremkom en række perspektiver og pointer, og nedenfor oplistes
hovedbudskaberne fra dialogen:
Ved udarbejdelse af en kapacitetsanalyse er det nødvendigt at vurdere den
samlede kapacitet i optageområdet og ikke kun kapacitet på hospitalet. Der er i alt
ca. 275 midlertidige døgnbemandede pladser i de nordsjællandske kommuner,
som eksempelvis benyttes inden eller i forlængelse af et hospitalsophold.
Pladserne er organiseret forskelligt i kommunerne, og de benævnes forskelligt,
herunder akutpladser, kommunale midlertidige døgnpladser og
rehabiliteringspladser. På et midlertidigt døgnophold kan borgerne modtage en
specialiseret sygeplejefaglig indsats. Målgrupperne er ofte borgere med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, for eksempel demens, alvorligt syge og/eller
døende samt borgere med akut opstået sygdom eller akut forværring af kendt
sygdom. Forventningen er således, at de midlertidige døgndækkede pladser kan
understøtte hurtig hjemtagning fra hospitalet og være medvirkende til at reducere
andelen af genindlæggelser. Hvis kommuner og almen praksis er en væsentlig del
af udviklingen, bør de også være inddraget i planlægningen.
I udviklingen mod mere borgernær behandling og pleje er man generelt set også
nødt til at skele til, om udflytning af patienter/behandlinger fra hospitaler til
kommuner og almen praksis reducerer omkostningerne samlet set.
Det er væsentligt, at den organisatoriske udvikling af Nordsjællands Hospital,
blandt andet i form af Livskraft (gennemgås i afsnit 5.6.1), også har fokus på det
tværsektorielle samarbejde.
Hvis opgaver flyttes fra hospitaler til kommuner og almen praksis, er det vigtigt
at sikre de rette kompetencer til varetagelse af patientgrupperne. Der skal derfor
være tydelig dialog omkring, hvilke kompetencer de enkelte områder kræver.
Der kan være behov for opgave- og kompetencefællesskaber på tværs af hospital,
kommuner og almen praksis.
Kommuner og almen praksis har behov for at kunne komme i kontakt med
relevant speciallæge for at kunne modtage og behandle borgere.
I overgangene mellem hospital, kommuner og almen praksis kan der være behov
for ikke blot at være god til at give stafetten videre og modtage den, men også at
indsatser i nogle tilfælde bliver nødt til at overlappe hinanden.
40
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0041.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -10 af 47
Nyt Hospital Nordsjælland er et ud af seksten kvalitetsfondsprojekter og regionens eneste
barmarksprojekt. Det nye hospital bliver på 118.000 m2, der opføres ved Overdrevsvejen
i Hillerød Syd (Favrholm). Projektets samlede investeringsramme er på 4,6 mia. kr. og
dermed den største investering i nye hospitaler i Region Hovedstaden i disse år. Det nye
hospital vil forventelig blive taget i brug i 2024.
Nyt Hospital Nordsjælland skal være akuthospital for planområde Nord, der omfatter
kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør,
Hillerød samt Hørsholm med ca. 330.000 borgere i 2024. Det nye hospital vil have de
samme lægefaglige specialer og funktioner som det nuværende Nordsjællands Hospital.
Hospitalet skal varetage såvel de akutte som de planlagte funktioner for planområde Nord
inden for eksempelvis kirurgi, led- og knoglekirurgi, hjerne- og nervesygdomme, det
medicinske område, kvinde-barn området samt øre-, næse- og halskirurgi inkl.
høresygdomme for planområde Midt og Nord. Derudover skal hospitalet varetage en
række specialfunktioner inden for blandt andet led- og knoglekirurgi, kræftsygdomme
(medicinsk behandling), øre-, næse- og halskirurgi samt børne- og ungesygdomme. Der
vil også være en række udefunktioner placeret på hospitalet, som varetages af andre
hospitaler.
Det nye hospital kommer til at være fordelt på fire etager og kælder, samt en decentral
serviceby forbundet med hovedbygningen. Afdelingernes forskellige funktioner er
placeret lodret over hinanden med korte vandrette nærheder til relevante specialer, så der
er skabt mulighed for optimal udnyttelse af standardrum. Hospitalet vil rumme en fuldt
udbygget fælles akutmodtagelse med centrale diagnostiske funktioner, operationsgang
med peri- og postoperative faciliteter, intensiv behandling og fødegang, samt behandling
af både akutte og elektive patienter inden for en række specialer.
Ved ibrugtagelsen af det nye hospital i 2024 sammenlægges de eksisterende
hospitalsmatrikler i Hillerød og Frederikssund, og der etableres et nyt sundhedshus med
akutklinik i Frederikssund. Sundhedshuset i Helsingør, som rummer en akutklinik og en
række ambulatoriefunktioner, vil fortsat høre under hospitalet.
I 2015-2016 blev dispositionsforslaget for det nye byggeri revideret, og i juni 2016
godkendte regionsrådet et konsolideret dispositionsforslag, hvor hospitalets areal blev
41
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0042.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -11 af 47
reduceret fra 124.000 til 112.500 m2 (arealet er sidenhen øget til 118.000 m2). Det
indebar en reduktion på 92 senge og 25 ambulatorierum.
Arealet blev tilpasset på de medicinsk ambulante funktioner, mens akutmodtagelse,
operationsstuer, intensivsenge, énsengsstuer og fødeområdet ikke indgik i
arealreduktionen. Desuden blev antallet af operationsstuer og intensivsenge bibeholdt for
at sikre en tilstrækkelig kapacitet. Bortset fra de ovenfor nævnte ændringer er strukturen
og de bærende arealbenyttelsesprincipper fra konkurrenceprogrammet og
byggeprogrammet for det nye hospital uændret.
Det blev vurderet af projektorganisationen Nyt Hospital Nordsjælland, at hospitalet med
et reduceret areal kan tilbyde samme behandling og rumme den forventede aktivitet, som
var forudsat i det oprindelige projekt. Dog med den bemærkning, at det vil blive en stor
omstilling for hospitalet at opretholde kapaciteten, og tilpasningen forudsætter, at der sker
en væsentlig optimering af hospitalsdriften. Dette skal ske ved at udnytte en række
muligheder:
Reducerede liggetider og/eller en højere belægningsprocent, blandt andet i
forbindelse med etableringen af akutmodtagelsen, som med ny organisering og
ændrede arbejdsgange er med til at sikre et bedre flow af patienterne.
Øget udnyttelsesgrad af ambulatorierum ved øget åbningstid og reduceret
konsultationstid.
Fleksibelt samspil mellem det nye hospital og de fælles sundhedshuse i Helsingør
og Frederikssund.
I juni 2017 godkendte Regionrådet det endelige projektforslag, hvilket betød at projektets
endelige udformning var fastlagt.
4.1.1 Dimensionering af Nyt Hospital Nordsjælland
Nyt Hospital Nordsjælland vil rumme en fuldt udbygget akutmodtagelse og 20
lægefaglige specialer til behandling af både akutte og planlagte patienter. Hospitalet får
570 enestuer, 24 operationsstuer og 159 rum, som kan anvendes til at håndtere ambulant
aktivitet (standard ambulatorierum, samtalerum til ambulante patienter og ambulatorierum
på operationsgang samt kemoterapipladser). Samlet set har hospitalet mere end 4.000
rum, hvoraf mere end 90 % er standardiserede.
Sengeafsnittene på de to øverste etager bliver opført som en ’sengeslange’, hvor de
enkelte senge ikke nødvendigvis tilhører en bestemt afdeling. Derved sikres mere
fleksibilitet og mulighed for udnyttelse af senge på tværs af afdelinger og specialer, for
eksempel i perioder hvor visse afdelinger kan have behov for flere senge.
42
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0043.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -12 af 47
Dimensioneringen af Nyt Hospital Nordsjælland bygger på de overordnede
dimensioneringsforudsætninger fra ansøgningen om endeligt tilsagn til regeringens
Ekspertpanel i 2013. Grundlæggende fokuserer ekspertpanelets krav til dimensioneringen
af det nye hospital på tre områder: Behandlingsbehovet, kapacitetsudnyttelsen og
arealstandarderne. Dimensionering af hospitalet bygger dog også på panelets anbefaling
om en generel tilbageholdenhed, set i lyset af den usikkerhed der knytter sig til
behovsfremskrivninger.
Behandlingsbehov
I endeligt tilsagn er aktiviteten fremskrevet med en stigning på 3,2 % årligt i
ambulante besøg, svarende til en stigning på ca. 50 % i perioden 2007-2020, samt
et fremskrevet fald på 1,7 % årligt i sengedage, svarende til et fald på 20 % fra
2007-2020. Disse fremskrivninger er ikke relateret til den regionale
fremskrivning.
Kapacitetsudnyttelse
I endeligt tilsagn forudsættes en kapacitetsudnyttelse med en driftstid på 7 timer i
døgnet og 245 dage årligt, en gennemsnitlig konsultationstid i ambulatorier på 30
min. for medicinske specialer og 45 min. for kirurgiske specialer inkl.
dokumentation, samt belægning af sengene på 85 %.
I forbindelse med konsolideringen af dispositionsforslaget i 2016 blev der
opstillet en række forudsætninger for at kunne imødekomme den forventede
aktivitet med et reduceret areal. Forudsætningerne i det konsoliderede
dispositionsforslag var en øget belægningsprocent fra 85 % til 90 %, et fald i
gennemsnitlig indlæggelsestid til 2,0 dage samt en øget åbningstid i ambulatorie
fra 7 til 8-9 timer.
Arealstandarderne
Arealtildelingen for funktioner er beregnet på baggrund af Ekspertpanelets
anbefalede arealstandarder og en fast brutto/netto-faktor på 2. Det nye hospital er
dimensioneret med 34 m
2
til sengestue, 30 m2 til standardambulatorie og 120 m2
til operationsstuer.
Herudover der det forudsat i endeligt tilsagn, at 70 % af patienterne udskrives direkte fra
akutmodtagelsen.
Overordnet set er dimensioneringen af det nye hospital tilpasset på baggrund af dels en
forventning om en væsentlig mere effektiv kapacitetsudnyttelse i fremtiden, dels en
usikkerhed med hensyn til de fremtidige kapacitetsbehov, der tilsiger tilbageholdenhed i
dimensioneringen mod til gengæld at bygge fleksibelt med en høj grad af standardisering
samt mulighed for senere udvidelse.
43
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0044.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -13 af 47
Som første skridt i planlægningen af Nyt Hospital Nordsjælland satte den daværende
hospitalsdirektion en visionsproces i gang i 2010. Formålet var at etablere et
værdigrundlag, som var tilstrækkelig robust til både at styre planlægningen og senere
driften af det nye hospital. I et samspil mellem hospitalsdirektionen, personalet, borgerne
og patienterne blev der udarbejdet fem bærende værdier.
På baggrund af de bærende fem værdier udarbejdede projektorganisationen 10 principper
for, hvordan det nye hospital skal udnytte sit areal. Arealbenyttelsesprincipperne er
tydelige retningslinjer for, hvordan arealrammen skal disponeres i forhold til indretning
og funktioner i det nye byggeri, så der sikres høj funktionalitet, og at patienterne får en
behandling af høj kvalitet. I tæt kobling til de fem værdier og de 10
arealbenyttelsesprincipper udviklede projektorganisationen 20 koncepter, der beskriver
det nye hospitals samlede funktion. De stiller nye krav til både indretning, organisering og
arbejdsgange og til patienter, pårørende og personale. For eksempel er der et koncept for
akutmodtagelse, ambulatorier samt service og logistik.
Værdigrundlaget har siden projektets start været styrende for planlægningen og
tilrettelæggelsen af projektet og guidet de væsentligste til- og fravalg. Det vil fortsat være
et afgørende pejlemærke for organisationsudviklingsprojektet, Livskraft, der skal drive
udvikling af organisationen frem mod indflytning og ibrugtagning af de nye rammer, jf.
afsnit 5.6.1.
Arealbenyttelsesprincipperne omhandler blandt andet følgende:
at det nye hospital skal være åbent 24/7/365 med den fælles akutmodtagelse som
omdrejningspunktet for behandling, flow, personaledækning og indretning.
at delefunktionerne skal maksimeres, så kapaciteten udnyttes optimalt, for
eksempel ved at rum har flerfunktionalitet, at samme funktion har flere brugere,
og at opgaverne gentænkes, så de ikke kræver særskilt areal
at indretning og opbygning skal være fleksibel til fremtiden og understøtte
mulighed for udvidelser og ændringer af funktion uden at gå på kompromis med
kvaliteten og uden driftstab
at arealbenyttelsen og funktioner tager udgangspunkt i forskellige zoner, for
eksempel adskilte flows for varer, patienter og pårørende, on-stage/off-stage
zoner, og at funktionszoner i rum og afdelinger rettes mod henholdsvis patienten,
pårørende og personale samt zoneinddeling af områder i forhold til behov for
individuel adgang
44
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0045.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -14 af 47
at mest muligt foregår hos patienten, blandt andet at énsengsstuer udnyttes
optimalt til for eksempel til prøvetagning, samtaler, genoptræning, undersøgelser,
diktering, bespisning, stuegang og registreringer mm.
at hospitalet betragtes som én samlet enhed med brugsret frem for ejerskab som
det centrale omdrejningspunkt, så der sikres en høj udnyttelse af funktionerne, for
eksempel ved at
afdelingen ’ejer’ patienten frem
for sengen, at kontorpladser er til
rådighed, men ikke personlige, og at blandt andet receptioner, supportrum, birum,
køkkener, opholdsrum og udstyr deles på tværs af afdelinger i fællesskaber
at tværgående funktioner, kliniske som ikke-kliniske, samles og organiseres
centralt, men med udgående opgaver, hvor princippet om, at mest muligt foregår
hos patienten, imødekommes
at standardisering forekommer i videst mulige udstrækning, for eksempel i
forhold til rumstørrelse, indretning og installationsniveauer mv., så der sikres
fleksibilitet til flerfunktionalitet
at arbejdsopgaver og processer i videst mulig udstrækning automatiseres og
digitaliseres, hvor der er relevant, så der opnås en optimeret hospitalsdrift
at de løsninger der implementeres, er enkelte, indlysende og optimeret, således at
planlægning, indretning og organisering er præget af klar systematik og logiske
sammenhænge
4.2.1 Udvidelsesstrategi
En grundlæggende præmis for designet og udformningen af det Nyt Hospital
Nordsjælland er muligheden for at kunne imødekomme skiftende kapacitetsbehov ved
hjælp af en høj grad af fleksibilitet, standardisering og strategier for udvidelse.
Projektet arbejder med to udvidelsestilgange: En mulighed for en 50 %
kapacitetsudvidelse i terræn af de tværgående og specialiserede funktioner og en
mulighed for 20 % kapacitetsudvidelse for hospitalets øvrige funktioner ved for eksempel
at udfylde ’bladene’ under sengeetagerne eller udbygge taghaven yderligere.
Derudover er
servicebyen placeret og udformet med mulighed for en udvidelse til et fuldt
produktionskøkken, uden at det påvirker øvrig drift eller bygninger. En udvidelse vil dog
forudsætte yderligere anlægsinvesteringer.
Bygningens modulære opbygning og vægt på standardisering tillader ligeledes om
disponering af rum eller funktioner uden større driftstab eller behov for omfattende
ombygning. For eksempel kan kontorareal i sengeområderne inddrages og indrettes til
sengestuer med samme indretning og faciliteter som de øvrige.
45
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0046.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -15 af 47
Som en del af hospitalsplanlægningen i Region Hovedstaden følges
befolkningsudviklingen og udviklingen i hospitalsaktivitet. Der udarbejdes løbende
fremskrivninger, der synliggør den forventede aktivitetsudvikling på hospitalerne - og
dermed det fremtidige kapacitetsbehov på de enkelte hospitaler.
Den seneste fremskrivning er fra 2018, der blev udarbejdet som forberedelse til
Hospitalsplan 2025. Den viser, at der samlet set for regionen er tilstrækkelig fysisk
kapacitet til at rumme den forventede aktivitetsudvikling frem til 2025, men der forventes
et øget pres på kapaciteten særligt på Nordsjællands Hospital.
Nedenfor præsenteres den forventede udvikling i befolkning og hospitalsaktivitet på
Nordsjællands Hospital. Der er anvendt nyere aktivitetsdata, og det kortlægges, om den
faktiske aktivitetsudvikling de senere år svarer til forventningen i fremskrivning for
Nordsjællands Hospital.
Der forventes ca. 90.000 flere borgere i Region Hovedstaden frem til 2025. Stigningen er
størst i den sydlige del af regionen, og den aftager, jo mere nordligt man bevæger sig op i
regionen, jf. figur 1.
Der bor ca. 324.000 borgere i planområde Nord i dag, og der forventes kun en mindre
stigning i befolkningstallet på ca. 7.000 borgere frem til 2025.
46
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0047.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -16 af 47
Figur 1. Udvikling i befolkningstallet pr. planområde frem til 2025
700.000
600.000
500.000
Antal borgere
400.000
300.000
200.000
100.000
0
Planområde Syd
Planområde Byen
Planområde Midt
Planområde Nord
Befolkningstal 2019
Vækst frem mod 2024
Befolkningen i planområde Nord adskiller sig dog fra de øvrige planområder ved at have
en større andel ældre borgere, for eksempel udgør de 60+ årige ca. 30 % i planområde
Nord, men kun ca. 17 % i planområde Syd i 2019. I 2025 forventes andelen at udgøre ca.
33 % af befolkningen i planområde Nord.
Der forventes et fald på ca. 6.000 borgere under 60 år og en stigning på ca. 13.000
borgere over 60 år i planområdet frem til 2025. Det fremgår af figur 2, at den største
procentvise stigning ses inden for 80+ årige, der stiger fra ca. 17.000 til 25.000 borgere.
Figur 2. Udvikling i aldersfordelingen i planområde Nord i perioden 2019-2025
55%
45%
35%
Vækst i procent
25%
15%
5%
-5%
-15%
0-19 årige
20-39 årige
Øvrige planområder
40-59 årige
60-79 årige
80-99 årige
Planområde Nord
47
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0048.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -17 af 47
Udviklingen med flere ældre borgere kan skabe et kapacitetspres på det nye hospital, da
især borgere i alderen 80+ typisk har flere sygdomme, ofte bliver akut indlagt og har
komplekse forløb på tværs af sektorer. Det skal samtidig bemærkes, at der ses en tendens,
hvor en større andel af ældre borgere oplever en sund aldring og flere gode leveår med
godt helbred. Det betyder, at for eksempel en 80-årig ikke nødvendigvis er lige så pleje-
og behandlingskrævende i fremtiden som i dag.
Ifølge fremskrivningen forventes en stigning i antal sengedage og dermed i behov for
sengekapacitet på hospitalet på 7 % frem til 2025, hvilket især skyldes ovenstående
demografiske udvikling med flere ældre. Hvis man alene ser på fremskrivningen, kan der
forventes et pres på kapaciteten som følge af en stigning i antal sengedage.
I figur 3 ses den faktiske udvikling i sengedage i perioden 2015-2018 på Nordsjællands
Hospital, samt hvordan antal sengedage forventes at udvikle sig frem til henholdsvis 2020
og 2025 ifølge fremskrivningen.
Figur 3. Udvikling i sengedage på Nordsjællands Hospital
300.000
250.000
200.000
Sengedage
150.000
100.000
50.000
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Faktisk udvikling
Fremskrevet udvikling
Tendens
Den faktiske udvikling viser et stabilt antal sengedage i perioden 2015-2017 og et fald i
antal sengedage i 2018. I 2. halvår 2017 påbegyndte hospitalet en ændret
registreringspraksis, hvor lette akutte indlæggelser ikke længere registreres som
indlæggelseskontakter, selv om patienterne fortsat optager sengekapacitet. Når der
korrigeres for den ændrede registreringspraksis, er antal sengedage i 2018 på samme
niveau som i 2015-2017.
På den baggrund kan det konkluderes, at udviklingen i antal sengedage på Nordsjællands
Hospital har været stabilt de seneste 4 år. Den faktiske udvikling i antal sengedage svarer
således ikke til forventningen i fremskrivningen om et stigende pres på sengekapaciteten
48
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0049.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -18 af 47
(tendenslinje i figuren). Hvis udviklingen med et stabilt antal sengedage fortsætter, er
fremskrivningens forventning om et pres på sengekapaciteten således ikke retvisende.
5.2.1 Forventet udvikling i indlæggelsestid
Den gennemsnitlige indlæggelsestid på hospitalet er én blandt flere indikatorer for graden
af udnyttelse af sengekapaciteten. En høj indlæggelsestid er i sig selv ikke udtryk for høj
behandlingskvalitet, da det kan skyldes eksempelvis ventetid til blodprøver eller
scanninger i forbindelse med udredning, eller udfordringer i samarbejdet med patientens
kommune ved udskrivningen, der forlænger indlæggelsen.
Der har i mange år været en generel tendens med et fald i den gennemsnitlige
indlæggelsestid. Forklaringen tilskrives især en stigning i korte indlæggelser, hvor
patienten enten bliver udskrevet samme dag eller dagen efter, og et fald i lange
indlæggelser (der varer mere end en uge). Det skyldes blandt andet, at færdigopererede og
behandlede patienter tilbringer kortere tid som indlagt. Det mindsker risikoen for
infektioner, ligesom patienter eksempelvis har gavn af at komme hurtig i gang med
genoptræning efter operationer.
I nedenstående figur 4 ses den faktiske gennemsnitlige indlæggelsestid i 2015-2018 på
Nordsjællands Hospital, samt hvordan den forventes at udvikle sig frem til henholdsvis
2020 og 2025 ifølge fremskrivningen.
Figur 4. Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid på Nordsjællands Hospital
3,00
2,90
2,80
Indlæggelsestid i dage
2,70
2,60
2,50
2,40
2,30
2,20
2,10
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Faktisk udvikling
Fremskrevet udvikling
Tendens
Den gennemsnitlige indlæggelsestid på Nordsjællands Hospital er reduceret fra 2,9 dage
2015 til 2,8 dage i 2018, hvilket svarer til tendensen på de øvrige akuthospitaler i
regionen. Det er dog vanskeligt at forestille sig, at der vil ske samme fald i
indlæggelsestiden som forventet i fremskrivningen (tendenslinje i figuren). Det skyldes, at
erfaringer peger på, at forventede gennemsnitlige fald i indlæggelsestider i
49
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0050.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -19 af 47
fremskrivninger ofte ikke viser sig at blive realiseret. Derudover er det en overvejelse,
hvor meget indlæggelsestiden fagligt set bør reduceres, når patienterne skal være
færdigbehandlede ved udskrivelse, og når man ønsker at undgå flere genindlæggelser.
De regionale opgørelser viser, at andelen af forebyggelige indlæggelser og
genindlæggelser på Nordsjællands Hospital ligger på niveau med de øvrige akuthospitaler
i regionen. Muligheden for at reducere liggetiden vil også afhænge af den kommunale
indsats efter udskrivelse. Genindlæggelser kan ofte forebygges ved hjælp af en tidlig
kommunal indsats.
Hvis kommunerne ikke hjemtager patienter, der er færdigbehandlet, til eget hjem eller til
et relevant tilbud, kan det betyde, at patienterne er indlagt længere tid end nødvendigt,
hvilket vil resultere i længere gennemsnitlige indlæggelsestider. Der har i de seneste år
været en udvikling med færre færdigbehandlede patienter, der fortsat er indlagt (3-4 dage
i gennemsnit) på Nordsjællands Hospital. Det er en udvikling, der også ses på de øvrige
hospitaler i regionen.
Det har ikke været muligt at benytte den faktiske udvikling i ambulant aktivitet fra 2012
til 2015 som grundlag for fremskrivning af ambulante besøg. Det skyldes blandt andet
ændret registreringspraksis og organisationsændringer i perioden, herunder etableringen
af 1813.
Den ambulante aktivitet er i stedet fremskrevet med udgangspunkt i den demografiske
udvikling i planområde Nord, jf. afsnit 5.1. Fremskrivningen synliggør således alene,
hvordan antal ambulante besøg forventes at udvikle sig med den demografiske udvikling i
planområde Nord.
I figur 5 ses den faktiske udvikling i ambulante besøg i perioden 2015-2018 på
Nordsjællands Hospital, samt hvordan den vil udvikle sig frem til henholdsvis 2020 og
2025 ifølge fremskrivningen.
50
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0051.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -20 af 47
Figur 5. Udvikling i ambulante besøg på Nordsjællands Hospital
500.000
400.000
Ambulante besøg
300.000
200.000
100.000
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Faktisk udvikling
Fremskrevet udvikling
Tendens
Der forventes et stigende antal ambulante besøg svarende til en samlet vækst på ca. 11 %
frem til 2025 (tendensline i figuren) som følge af den demografiske udvikling i
planområde Nord, hvilket kan føre til et pres på kapaciteten. Den faktiske udvikling i
2015-2018 viser derimod et fald i antal ambulante besøg på Nordsjællands Hospital. Det
vurderes dog, at der er sket et mindre fald i årene 2017 og 2018 end vist i ovenstående
figur. Det skyldes, at implementering af Sundhedsplatformen formentligt har påvirket
indberetningen til Landspatientregistret, som opgørelsen er baseret på. Hvis udviklingen i
antal ambulante besøg fortsætter, er fremskrivningens forventning om, at der vil være et
kapacitetspres på ambulatorieområdet på det nye Nordsjællands Hospital, således ikke
retvisende.
Det er muligt at opgøre ambulante besøg med fysisk fremmøde i 2019 i
Sundhedsplatformen. Alle ambulante besøg er inkluderet, herunder også besøg af fysio-
/ergoterapeut, ambulant dialyse, ambulant kemobehandling og ambulante operationer.
51
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0052.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -21 af 47
Figur 6. Udvikling i ambulante besøg på Nordsjællands Hospital i 2018 og 2019
40.000
35.000
Ambulante besøg
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
2018
Jun
Jul
2019
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
I figur 6 ses antal ambulante besøg i 2018 og 1. halvdel af 2019. Udviklingen viser et
mindre fald fra 170.450 ambulante besøg i 1. halvdel 2018 til 168.871 ambulante besøg i
1. halvår 2019. Udviklingen dækker over en stigning på ca. 4 % på medicinske afdelinger
og et fald på ca. 3 % på øvrige afdelinger.
Med til fortolkningen af ovenstående udvikling hører, at der er aktivitetssager, som
påvirker udviklingen. Optageområdet for ortopædkirurgi blev fra januar 2018 forøget,
men aktiviteten løftede sig reelt først fra ca. medio 2018, hvormed at 1. halvår 2019 i
opgørelsen herover således inkluderer et øget ortopædkirurgisk optageområde
sammenlignet med 1. halvår 2018. Med modsatrettet virkning er udefunktioner inden for
øjenområdet og reumatologi delvist flyttet retur til Glostrup Hospital fra ca. medio 2018.
Der henvises til afsnit 5.4.4, hvor udviklingen i ambulante besøg sammenstilles med
ambulatoriekapaciteten på Nyt Hospital Nordsjælland.
Som beskrevet i afsnit 5.2 har der været et stabilt antal sengedage på Nordsjællands
Hospital siden 2015. Selv hvis denne udvikling fortsætter frem til 2024, vil der stadig
være behov for at omstille sengeaktiviteten på hospitalet, hvis behandling af borgere i
planområde Nord skal kunne rummes i de 570 normerede senge på Nyt Nordsjællands
Hospital.
Behovet for at omstille sengeaktiviteten frem mod 2024 vil i det følgende blive vurderet
med en såkaldt sengetrappeanalyse, der illustrerer, hvilken årlig ændring i aktiviteten, der
skal ske frem til ibrugtagningen af det nye hospital, hvis sengeaktiviteten på det nye
hospital skal kunne rummes efter indflytning. Analysen tager udgangspunkt i andre
datakilder end Landspatientregistret, der er anvendt i ovenstående fremskrivning. Det
52
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0053.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -22 af 47
giver mulighed for en mere præcis opgørelse af den faktiske aktivitet på Nordsjællands
Hospital.
5.4.1 Faktisk udvikling i sengeaktivitet
Den faktiske udvikling i sengedage i perioden 2014-2019 er opgjort med udgangspunkt i
data fra Grønt System og Sundhedsplatformen (SP), der giver mulighed for at anvende
nyere aktivitetsdata. Det betyder også, at nedenstående data ikke kan sammenlignes med
ovenstående gennemgang af fremskrivningen, der er baseret på data fra
Landspatientregistret (LPR). Dataudtrækket i denne analyse giver mulighed for at
korrigere for korttidsindlæggelser, hvor patienten kun ligger i en seng for eksempel i få
timer, men tæller som én hel sengedag i LPR, samt lette akutte indlæggelser, der ikke
registreres som indlæggelseskontakter, selv om disse patienter fortsat optager
sengekapacitet.
I tabel 1 ses udviklingen i sengedage og normerende senge i perioden 2014-2019 på
Nordsjællands Hospital.
Tabel 1. Udvikling i sengeaktivitet i 2014-2019 på Nordsjællands Hospital
Normerende senge
År
Antal
sengedage
199.162
204.900
199.803
198.373
200.373
194.325
Antal
belagte
senge
546
561
547
543
549
532
597
608
593
569
558
558
Antal
Belægning
Fremskrevet
forventet stigning
i senge
-
-
4
8
12
16
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Note:
91%
92%
92%
96%
98%
95%
Tallene for 2019 er estimeret med udgangspunkt i aktivitetsopgørelse for januar-august
2019.
Det fremgår, at der har været et stabilt antal sengedage på ca. 200.000 årligt på
Nordsjællands Hospital i 2014-2018 og et forventet fald i sengedage i 2019. Samtidig har
hospitalet gradvist reduceret sengekapaciteten med 39 normerede senge i perioden. En
udvikling med et stabilt antal sengedage svarer ikke til den fremskrevne udvikling i
perioden 2016-2019, hvor der forventedes en samlet stigning svarende til 16 belagte senge
(100 % belægning).
Som en konsekvens af sengelukninger og en uændret antal sengedage er den årlige
belægning på sengene steget fra 91 % i 2014 til 98 % i 2018. Belægningen er opgjort som
det årlige gennemsnit baseret på antal sengedage i forhold til antal normerede senge.
Definitionen afviger fra de regionale belægningsopgørelser, hvor antal patienter udover
antal disponible senge (de senge der reelt er til rådighed) dagligt opgøres kl. 23.
53
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0054.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -23 af 47
Selv om antal sengedage har været stabilt i perioden, har hospitalet behandlet flere
patienter, fra ca. 171.000 unikke patientkontakter i 2014 til ca. 190.000 i 2018. Antal
patienter er opgjort på CPR og dækker både stationære og ambulante forløb. Stigningen i
patientkontakter skyldes blandt andet den demografiske udvikling frem til 2018 med
7.500 flere borgere, herunder en voksende ældrebefolkning. Derudover har Nordsjællands
Hospital haft et større antal aktivitets- og optageområdeændringer, hvor hospitalet samlet
set har fået ansvar for behandling af flere patienter, for eksempel et øget optageområde på
kvinde-barn området og i ortopædkirurgi.
Det estimerende antal sengedage i 2019 viser et fald på 6.000 sengedage fra 2018 til 2019.
I figur 6 er udviklingen i antal senge for 2018 og 2019 opgjort.
Figur 6. Udvikling i sengedage på Nordsjællands Hospital i 2018 og 2019
25.000
20.000
Sengedage
15.000
10.000
5.000
0
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
2018
Jun
Jul
2019
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Ved et fald på ca. 6.000 sengedage vil den årlige gennemsnitlig belægningsprocent falde
fra 98 % til 95 % i 2019, hvilket svarer til en reduktion på ca. 3 % i sengedage.
Historisk set er hospitalet således lykkedes med at holde et stabilt antal sengedage på
trods af et øget antal patienter som følge af den demografiske udvikling. Hospitalet har
således formålet at imødekomme et øget kapacitetspres i de nuværende fysiske rammer.
Forklaringen på denne udvikling er ifølge hospitalet, at de har haft en fokus på at arbejde
med et forbedret flow i forhold til sengekapaciteten på hospitalet, herunder især den
gradvise omlægning af akutte indlæggelser til akutambulante besøg i akutmodtagelsen,
der bidrager til kortere akutte forløb, jf. afsnit 5.6.
5.4.2 Ændret belægning af senge
Overbelægning på hospitalerne følges i regionens driftsmålsstyring og har til formål at
vise, hvor stor en andel af patienter, der oplever overbelægning. Opgørelserne viser ofte
54
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0055.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -24 af 47
overbelægning på Nordsjællands Hospital, især i vintermåneder og på det medicinske
område.
Den opgjorte overbelægning skal dog ses i sammenhæng med, at Nordsjællands Hospital
arbejder med en belægningsprocent på 100 %. I perioder er belægningen således over 100
% på nogle afdelinger, men det er ikke nødvendigvis et udtryk for egentlig
overbelægning, da hospitalet har arbejdet med et andet beregningsgrundlag end de øvrige
hospitaler, som har en belægningsprocent på ca. 85%.
Hospitalet har haft
ekstra senge (’buffersenge’),
som i praksis anvendes, men som ikke
tidligere har indgået i antal normerede eller disponible senge. Dermed har sengene heller
ikke indgået i opgørelse af overbelægning på hospitalet.
Det er aftalt mellem hospitalsdirektionen og koncerndirektionen, at Nordsjællands
Hospital pr. 1. december 2019 formaliserer buffersengene, så de registreres som
normerede senge. Hospitalets samlede antal normerede senge øges således fra 558 til 616
senge, hvilket forventes at resultere i en gennemsnitlig belægning af sengene på ca. 85 %.
Med beslutningen om at øge antal normerede senge og dermed planlægge med 85 %
belægning, vil de senge, som hospitalet reelt anvender i dag, således blive synliggjort, og
de regionale opgørelser af overbelægning bliver mere sammenlignelige på tværs af
hospitaler, som også arbejder med belægningsprocenter på ca. 85 %.
I praksis vil det ikke betyde, at hospitalet skal behandle patienterne anderledes end hidtil,
ligesom det heller ikke vil have betydning for den samlede normering på hospitalet.
De ekstra senge vil kunne tages i anvendelse som buffer som vanligt, men i praksis vil
sengene ikke skulle udnyttes mere end i dag, fordi hospitalet skal arbejde med en
omstilling til mindre sengeaktivitet i årene fremover.
Ekspertpanelet vedr. sygehusinvestering forudsatte en belægningsgrad på 85 % for
hospitaler med en stor andel akutte patienter, eksempelvis Nordsjællands Hospital. Det
blev vurderet af Ekspertpanelet, at det kan være vanskeligt for hospitaler med en stor
akutandel at komme meget over en gennemsnitlig belægningsgrad på 85 %, uden at der
vil være periodevis overbelægning. Denne belægningsgrad har også været anvendt som
planlægningsforudsætning i nyere hospitalsbyggerier, herunder det nye Nordsjællands
Hospital.
Det indgik dog som mulighed i sagen vedr. det konsoliderede dispositionsforslag for Nyt
Hospital Nordsjælland i 2016 at planlægge med en øget belægningsgrad på 90 %. Det
blev vurderet muligt, fordi der er en mere entydig visitation og prioritering i
akutmodtagelsen og et bedre flow på afdelingerne, end da forudsætningen om en
belægningsgrad på 85 % blev fastlagt af Ekspertpanelet i 2010.
I nedenstående sengetrappeanalyse indgår både 85 % og 90 % belægning af sengene for at
illustrere, hvad henholdsvis 85 % og 90 % belægning vil betyde for behovet for at
reducere sengeaktiviteten. 90 % belægning kan vise sig at give tilstrækkelig
bufferkapacitet, men udgangspunktet er aktuelt 85 % på hospitalet fremadrettet.
55
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0056.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -25 af 47
5.4.3 Behov for reduktion af sengeaktiviteten
Som beskrevet ovenfor har Ekspertpanelet vedr. sygehusinvestering forudsat en
belægning af sengene på 85 % på de 570 senge på Nyt Hospital Nordsjælland. Denne
belægningsgrad kan omregnes til en årlig sengekapacitet på ca. 176.843 sengedage på det
nye hospital.
Den faktiske aktivitet i 2019 forventes at udgøre 194.325 sengedage. Det betyder, at der
skal ske et samlet fald på ca. 17.500 sengedage frem til 2024. Dertil kommer, hvis der,
som fremskrivningen peger på, kommer et demografisk pres, som nødvendiggør
yderligere reduktion i forhold til brugen af senge på det nuværende hospital.
I tabel 2 er der taget afsæt i 85 % belægning. Tabellen viser en model for gradvis
reduktion i antal sengedage, der vil være nødvendig inden ibrugtagning af det nye hospital
i 2024, hvis sengeaktiviteten skal kunne rummes på det nyt hospital. Der regnes baglæns
fra 2024 til i dag med henblik på at opgøre det årlige gennemsnitlige fald i sengedage. Det
fremgår også, hvor mange senge der vil skulle reduceres i alt, hvis både en reduktion i
sengeaktiviteten for at kunne rumme aktiviteten på det nye hospital og den fremskrevne
aktivitetsudvikling medtænkes.
Tabel 2. Sengetrappeanalyse ved 85 % belægning på Nyt Hospital Nordsjælland
År
Antal
sengedage
194.325
190.829
187.332
183.836
180.339
176.843
Antal
belagte
senge
532
523
513
504
494
485
Antal normerede
senge (85 %)
626
615
604
593
581
570
11+4
11+4
11+4
11+4
11+4
Årlig reduktion i
belagte senge +
fremskrevet stigning
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Note: Antal normerede senge for 2019 afviger fra antal senge i tabel 1. Dette skyldes, at antal normerede
senge i tabellen er beregnet med udgangspunkt i en belægning på 85 % frem for den faktiske belægning på ca.
95 % i 2019 i tabel 1.
Det ses af sengetrappen i tabel 3, at det kræver en markant omstilling, hvis aktiviteten
fremadrettet skal kunne rummes på Nyt Hospital Nordsjælland ved en belægningsgrad på
85 %. Her vil hospitalet skulle sikre en omstilling af sengeaktiviteten frem mod 2024
svarende til en reduktion i sengedage på 9 % i forhold til aktiviteten i 2019.
Der er i tabellen og i nedenstående gennemgang ikke taget højde for den kommende
ændring af belægning af sengene, der er beskrevet i afsnit 5.4.2. Der planlægges med 616
normerede senge pr. 1. december 2019, der således er lavere end det beregnede 626 senge
med 85 % belægning i 2019. Det lavere antal normerede senge skyldes, at der i
forbindelse med ændring af belægningsgraden er indarbejdet effektiviseringer med en
forventning om, at de 616 normerede senge vil svare til 85 % belægning. Dermed arbejder
Nordsjællands Hospital allerede på at imødekomme behovet for reduktion i antal senge i
56
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0057.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -26 af 47
2019-2020, og herefter vil reduktionen i senge frem til 2024 udgør 46 frem for 56
normerede senge.
Det fremgår af sengetrappen, at hospitalet skal reducere i sengeaktiviteten svarende til i
alt 75 belagte senge (100 % belægning) fra 2019 til 2024, hvis man både medtænker
behovet for reduktion af senge på grund af færre senge i det nye hospital og det
forventede demografipres. Det skal dog understreges, at fremskrivninger altid er behæftet
med usikkerhed, og at den demografiske udvikling i planområde Nord i de foregående år
netop ikke har resulteret i flere sengedage på hospitalet.
I tabellen er behovet for en årlig reduktion i senge opgjort til i alt 15 belagte senge i
perioden 2020-2024. Tallet fremkommer ved, at hospitalet på grund af færre normerede
senge i det nye hospital vil skulle reducere sengeaktiviteten årligt med ca. 3.500
sengedage svarende til ca. 11 belagte senge. Den årlig reduktion er et beregnet
gennemsnitlig, mens der kan forventes udsving i den faktiske omstilling af
sengeaktiviteten år for år på Nordsjællands Hospital, hvor der eksempelvis i ét år opnås en
større reduktion i antal senge end i et andet år. Hvis man forudsætter, at den faktiske
udvikling vil stemme overens med fremskrivningen, vil der komme et øget demografisk
pres i planområde Nord, som betyder et behov for reduktion af 4 belagte senge årligt.
Hvis man for en illustrations skyld regner med en 90 % belægningsgrad i stedet for 85 %,
er behovet for at reducere sengeaktivitet og antal senge mindre. En øget belægning af
sengene på 90 % kan omregnes til en årlig kapacitet på ca. 187.245 sengedage i stedet for
176.843 sengedage ved 85 % belægning. Det ses i tabel 3, at behovet for et fald i
sengedage reduceres fra ca. 17.500 til 7.000 sengedage frem mod 2024 ved en øget
belægningsgrad fra 85 til 90 %.
Tabel 3. Sengetrappeanalyse ved 90 % belægning på Nyt Hospital Nordsjælland
År
Antal
sengedage
194.325
192.909
191.493
190.077
188.661
187.245
Antal
belagte
senge
532
529
525
521
517
513
Antal normerede
senge (90 %)
592
587
583
579
574
570
4+4
4+4
4+4
4+4
4+4
Årlig reduktion i
belagte senge +
fremskrevet stigning
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Ved 90 % belægningsgrad vil være behov for at reducere sengeaktiviteten frem mod 2024
med gennemsnitligt ca. 1.400 sengedage årligt svarende til en samlet reduktion i
aktiviteten på ca. 4 %. I forhold til antal senge betyder det, at der vil være behov for årligt
at reducere med samlet set 40 belagte senge (8 senge årligt frem til 2024) mod 75 belagte
senge ved 85 % belægning, når der både tages højde for behovet for reduktion af
sengeaktiviteten som følge af, at der er færre senge i det nye hospital, og den forventede
demografiske udvikling med flere ældre.
57
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0058.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -27 af 47
I figur 7 og 8 ses den gradvise reduktion i antal normerede senge med en belægning af
sengene på henholdsvis 85 % og 90 %, der skal opnås frem til 2024.
Figur 7. Reduktion i antal senge ved 85 % og 90 % belægning af sengene
700
626
615
600
500
400
604
592
587
583
593
579
581
574
Senge
300
200
100
0
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Senge 85 % belægning
Senge 90 % belægning
Figur 8. Fald i antal sengedage ved 85 % og 90 % belægning af sengene
250.000
194.325
194.325
192.909
190.829
191.493
187.332
190.077
188.661
200.000
187.245
Sengedage
183.836
180.339
150.000
176.843
100.000
50.000
0
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Sengedage 85 % belægning
Sengedage 90 % belægning
58
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
570
570
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0059.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -28 af 47
5.4.4 Vurdering af ambulatoriekapacitet
I det følgende gives en vurdering af den ambulante kapacitet på Nyt Nordsjællands
Hospital. Hospitalets samlede kapacitet består både af sengekapaciteten og den ambulante
kapacitet, som er interessant, fordi flere patientforløb i stigende omfang omlægges til
ambulante forløb, og fordi en robust ambulatoriekapacitet kan have betydning for
realiseringen af en reduktion i sengekapaciteten. Som beskrevet under afsnit 5.3 viser
udviklingen i 2015-2018 et fald i antal ambulante besøg på Nordsjællands Hospital. Dette
støttes af data fra årsresultatet for takstafregning på Nordsjællands Hospital, hvor der ses
et fald på ca. 10.000 ambulante besøg fra 2016 til 2018. I opgørelsen af aktiviteten er der
korrigeret for blandt andet aktivitetssager og produktionskrav på 2 %, så
aktivitetsudtrækket er sammenligneligt over årene.
Der er flere årsager til denne udvikling, og Nordsjællands vurderer, at den primære årsag
er omorganisering/tilpasning af ambulatorierne i forbindelse med indførelsen af
Sundhedsplatformen, som har medført et fald i ambulante besøg.
Der er udarbejdet en kapacitetsberegning i tabel 5, der skitserer ambulatoriekapaciteten på
Nyt Hospital Nordsjælland med afsæt i forskellige forudsætninger om rumudnyttelse,
åbningstid og konsultationstid, som blandt andet ligger til grund for i endeligt tilsagn for
det nye hospital og det konsoliderede dispositionsforslag fra 2016. Formålet med de
forskellige scenarier i tabellen er at illustrere, hvordan planlægningen af hospitalets drift
og tilrettelæggelse af arbejdsgange kan ændre på hospitalets kapacitet på det ambulante
område, hvis hospitalet vil opleve et pres på kapaciteten. På den måde kan det vurderes,
om der er tilstrækkelig kapacitet på det nye hospital i 2024.
I tabel 4 er opstillet en basismodel, som viser kapaciteten i tilfælde af at hospitalsdriften
forbliver uændret i forhold til i dag. Dertil er opstillet tre tiltag, hvor hospitalsdriften
ændres for at sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten på det nye hospital.
I basismodellen er sat en driftstid på ca. 7 timer, svarende til forudsætningen i endeligt
tilsagn, og en gennemsnitlig konsultationstid på 39 minutter inkl. dokumentation svarende
til den nuværende situation på Nordsjællands Hospital. Dette svarer til den
gennemsnitlige bookingtid i 2018 på det nuværende hospital, idet det ikke er muligt at
opgøre den realiserede konsultationstid på hospitalet. I endeligt tilsagn er forudsat en
konsulationstid på 30 min. for medicinske specialer og 45 min. for kirurgiske specialer.
I tiltag 1 er tillige sat en driftstid på ca. 7 timer, men en reduceret konsultationstid på 34
min. inkl. dokumentation. I scenarie 2 og 3 er sat en driftstid på henholdsvis 8 og 9 timer,
der blev beskrevet som en mulighed i det konsoliderede dispositionsforslag fra 2016, samt
en konsultationstid på 39 min. inkl. dokumentation.
I alle tre scenarier indgår en rumudnyttelse på 80 %. Nordsjællands Hospital har tidligere
opgjort tabte ambulante tider grundet udeblivelser og sene patientaflysninger til ca. 10 %
af den samlede ambulante aktivitet. Der kan naturligt findes flere scenarier end dem, der
er anvendt i tabellen.
59
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0060.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -29 af 47
Tabel 4. Kapacitetsberegning på ambulatorieområdet på Nyt Hospital Nordsjælland
Kapacitetsberegning
Kapacitet til antal ambulante besøg
Difference i forhold til 2018
Basis-
model
330.818
+12%
1.
tiltag
379.468
+28%
2.
tiltag
383.557
+30%
3.
tiltag
431.502
+46%
Forudsætninger:
Antal rum
Åbningsdage
Åbningstimer
Konsultationstid (min.)
Rumudnyttelse
159
245
6,9
39
80 %
159
245
6,9
34
80 %
159
245
8,0
39
80 %
159
245
9,0
39
80 %
Der vil være 159 rum til rådighed på det nye hospital, som kan anvendes til at håndtere
den ambulante aktivitet. De består af standard ambulatorierum, samtalerum til ambulante
patienter og ambulatorierum på operationsgang samt kemoterapipladser.
Der er opgjort 295.967 ambulante besøg i 2018, der i tabellen sammenlignes med den
kapacitet, der vil være til rådighed i basismodellen og ved de tre tiltag. I opgørelsen af
antal ambulante besøg i 2018 er frasorteret eksempelvis ambulante operationer,
dialysepladser og ambulant fysioterapi/ergoterapi, hvoraf en væsentlig del foregår i
træningssale.
I forhold til kapaciteten til behandling med dialyse bygges 33 dialysepladser på Nyt
Hospital Nordsjælland, hvilket er færre pladser end de nuværende 38 dialysepladser på
Nordsjællands Hospital. Hospitalet har aktuelt 4 self-care pladser, som skal etableres uden
for afdelingen. Den fremtidige kapacitet på dialyseområdet sikres via kapaciteten på det
nye hospital, etableringen af self-care satellitter i eksempelvis sundhedshuse, samt øget
hjemmehæmodialyse hvor patienten selv varetager dialysebehandlingen i eget hjem.
Der er tillagt en registreringsmæssig usikkerhed på 3 % til aktivitetsopgørelsen for 2018
svarende til knap 10.000 ambulante besøg. Derudover er der korrigeret for aktivitetssager,
så blandt andet den kommende udvidelse af øre-næse-hals aktiviteten på Nordsjællands
Hospital er medregnet.
I basisscenariet vil ambulatoriekapaciteten være 12 % større end ambulatorieaktiviteten i
2018. Reduceres konsultationstiden med 5 min. eller øges åbningstimer med 1-2 timer vil
kapaciteten kunne øges op til 46 %. Hertil kommer yderligere mulighed for at forøge
kapaciteten, for eksempel ved at øge rumudnyttelse fra 80 til 90 %.
Der er tale om eksempler på tre særskilte tiltag, som er opgjort enkeltvis, og hver især vil
de løfte den ekstra kapaciteten mellem 28-46 %. Hvis flere effektiviseringer realiseres
samtidig, vil der således værre en større effekt, end hvis kun de enkeltvise tiltag realiseres.
60
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0061.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -30 af 47
Det vurderes således, at ambulatoriekapaciteten er tilstrækkelig på Nyt Hospital
Nordsjælland under forudsætning af, at der vil være samme antal ambulante besøg i 2024
som i 2018. Ved et behov for øget ambulatoriekapacitet er det muligt tilpasse kapaciteten
ved at ændre i åbningstid, konsultationstid eller rumudnyttelse. Der skal dog tages højde
for, at en reduktion af sengeaktiviteten fremadrettet kan resultere i flere ambulante besøg.
I de senere år er der set et mindre fald i ambulatorieaktiviteten, selv om hospitalet
samtidig har været underlagt et kapacitetspres som følge af den demografiske udvikling.
En af de store tendenser i sundhedsvæsenet er udviklingen mod kortere og mere intensive
behandlingsforløb på hospitalerne og målretning af tilbud efter behov. Samtidig kan mere
behandling varetages uden for hospitalerne enten i eller tæt på patientens eget hjem. Det
betyder ændringer i hospitalsopgaven og ændringer i behovet for kapacitet på
hospitalerne.
Denne omstilling af hospitalerne skal ske i takt med, at kvaliteten, kompetencerne og
kapaciteten i de nære sundhedstilbud styrkes. Det betyder også, at hospitalernes mulighed
for omstilling blandt andet afhænger af indsatser i kommuner og praksissektoren.
Endvidere er der også opmærksomhed omkring, hvordan omkostningseffektiviteten og
sammenhængen på tværs af sektorer i hele sundhedsvæsenet kan styrkes, herunder hvor
og hvordan opgaverne mest hensigtsmæssigt løses og forankres.
Et af de fire politisk vedtagne principper for Region Hovedstadens Hospitalsplan 2025,
som sætter retningen for, hvordan det regionale sundhedsvæsen skal udvikle sig i de
kommende år, er netop nærhed. Eftersom behandlingen i en årrække har bevæget sig i
retning af mere specialisering og centralisering, er der behov for samtidig at sikre nærhed
og tryghed for den enkelte borger, blandt andet ved at udvalgte behandlinger udføres så
tæt på borgerne som muligt. Denne målsætning kræver et tæt samarbejde mellem de
alment praktiserende læger, kommunerne og hospitalerne. Derudover er det vigtigt at
undgå, at patienterne er indlagt længere tid end nødvendigt, hvilket ligeledes kræver et tæt
samarbejde mellem hospital, kommune og alment praktiserende læge, så der sikres gode
tilbud til patienterne i overgangen efter hospitalsindlæggelse, særligt når det gælder de
ældre medicinske patienter.
Samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis konkretiseres blandt andet i
sundhedsaftalen, der beskriver rammerne for samarbejdet. Sundhedsaftalen for 2019-2023
er trådt i kraft 1. juli 2019, og en af visionerne heri er at skabe mere sundhed for pengene
samlet set. I hvert planområde er der et samordningsudvalg, hvor det enkelte hospital og
de kommuner, der primært benytter hospitalet, skal være med til at konkretisere indsatser
i sundhedsaftalen og at implementere aftalte indsatser lokalt.
I Region Hovedstaden arbejder man desuden med en vision for fælles sundhedshuse.
Visionen danner ramme for samarbejdet mellem de tre sektorer om at etablere nye
61
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0062.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -31 af 47
samarbejdsformer, for eksempel i fælles sundhedshuse. I afsnit 6.4 gennemgås dette
arbejde nærmere.
Et væsentligt element i omstillingen til mere nærhed er en løbende vurdering af, om
borgeren kan have gavn af, at behandlingen kan foregå på et lavere effektiviserings- og
omsorgsniveau. Det kan for eksempel være at gå fra indlæggelse til ambulant behandling,
fra ambulant behandling til telemedicin eller behandling i praksissektoren eller
kommunen. Denne bevægelse understøttes af, at nærhedsfinansiering i de kommende år
vil erstatte den aktivitetsbaserede styring. Med den ny styringsmodel (aftale om
regionernes økonomi for 2019) er det nuværende fokus på sygehusaktivitet ændret til
bredere mål, der understøtter sammenhæng og omstilling af behandlingen af mennesker
med kroniske sygdomme og ældre medicinske patienter fra hospitalerne til tilbud tættere
på patienten. Udvalgte initiativer forbundet med nærhedsfinansiering gennemgås nedenfor
i afsnit 5.6.2.
Nordsjællands Hospital har også fokus på de øgede krav til samarbejde mellem
kommuner, praksissektoren og hospitalet i deres organisationsprojekt, Livskraft, hvor der
særligt lægges vægt på samarbejdet mellem akutmodtagelsen, de alment praktiserende
læger og de kommunale sundhedstilbud. Udvalgte igangværende og kommende indsatser
i Livskraft gennemgås nedenfor i afsnit 5.6.1.
Nordsjællands Hospital er allerede i færd med at implementere ændringer, der skal
tilgodese nære tilbud i planområde Nord og understøtte omstilling af aktiviteten, der
stemmer overens med den forventede aktivitetsudvikling og de fysiske rammer i det nye
byggeri. Nedenfor er de igangsatte tiltag gennemgået for dermed at have en status for
arbejdet med omstilling af aktiviteten.
5.6.1. Livskraft
Med et barmarksprojekt som Nyt Hospital Nordsjælland er der en særlig mulighed for at
forberede planområde Nord til fremtidens sundhedsvæsen.
I arbejdet med at planlægge det nye hospitalsbyggeri har Nordsjællands Hospital haft
fokus på, at udviklingen med en større andel ældre borgere særligt i planområde Nord
stiller krav til samarbejdet mellem kommuner, praksissektoren og hospitalet. Flere
borgere får behov for at komme i kontakt med sundhedsvæsenet, enten via egen læge, via
hospitalet eller via kommunale tilbud om pleje og forebyggelse. Der er således behov for
nye måder at arbejde på og nye fysiske rammer, der i højere grad tager højde for
udviklingen og det fremtidige behov for hospitalsydelser.
Hospitalet er allerede i færd med at håndtere den udvikling i projektet Livskraft, der skal
drive hospitalet frem mod ibrugtagning af det nye byggeri. Livskraft består af fire
62
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0063.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -32 af 47
strategiske spor: Akutte patienter, indlagte patienter, ambulante patienter og patienter
uden for hospitalet, samt fire tværgående indsatser: Service og logistik, digitale forløb,
tidlig diagnostik og operativ aktivitet. Sporene og indsatserne rummer flere projekter, som
tilsammen skal bidrage til at forandre organisationen. Livskraft bidrager også til kravet
om 8 % effektivisering af driften, der er en forudsætning i det endelige tilsagn for Nyt
Hospital Nordsjælland fra 2013.
I Livskraft lægges der især vægt på samarbejdet mellem den fælles akutmodtagelse, de
praktiserende læger og de kommunale sundhedstilbud, som bliver omdrejningspunktet for
hospitalets nye rolle.
I det følgende gives en kort beskrivelse af en række igangværende og kommende
indsatser i Livskraft, samt øvrige relevante igangværende projekter som vurderes at have
betydning for aktiviteten og kapaciteten på hospitalet.
Omorganisering af Akutmodtagelsen
Pr. 1. maj 2019 er gennemført en omorganisering af Akutmodtagelsen baseret på
følgende to tiltag, der skal sikre et forbedret flow for de akutte forløb og
derigennem færre sengedage.
-
Flere kompetencer i front med henblik på at sikre korrekt visitering til
rette speciale samt sikre at flere patienter kan blive færdigbehandlet i
Akutmodtagelsen.
De almene senge i Akutmodtagelsen er gjort til specialespecifikke senge
ledet af de specialespecifikke afdelinger, så der hurtigere kan træffes en
kvalificeret beslutning om patientens videre forløb og derigennem
forbedre patientflowet.
-
Tværsektorielt team i Akutmodtagelsen
Der er etableret et Tværsektorielt Team med en udskrivende, udkørende og
rådgivende funktion i Akutmodtagelsen, der blandt andet har til formål:
-
At levere udskrivelser af høj kvalitet, der giver tryghed for patienter og
pårørende, optimere overdragelsen af patienter, forebygge
uhensigtsmæssige genindlæggeler og overholdelse af
kommunikationsaftaler (udskrivelsesfunktionen)
At udvikle, afprøve og implementere nye funktioner, opgaver og
samarbejdsformer med kommuner, almen praksis med henblik på, at kun
patienter med specialiseret behandlingsbehov indlægges (udkørende og
rådgivende funktion). Dette sker ved tre tiltag:
i. Udlægning af patienter, som har været i Akutmodtagelsen, men
hvor den resterende behandling kan foregå i eget hjem i stedet for
en indlæggelse (behandlingsansvar fortsat Akutmodtagelsen)
-
63
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0064.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -33 af 47
ii. Tidlig opsporing af sygdom i eget hjem. Her involveres det
udkørende Team på baggrund af kontakt fra kommunal
akutfunktion eller almen praksis
iii. Hjælp til instrumentelle opgaver i eget hjem, som eksempelvis
kateterskift eller sondeanlæggelse i stedet for, at borgeren køres i
Akutmodtagelsen for at få foretaget dette.
Ovenstående tiltag er igangsat. Det udkørende team arbejder aktuelt i tre
kommuner, men der arbejdes på, at det skal være et tilbud til de øvrige kommuner
i planområde Nord.
Tidlig diagnostik
Tidlig diagnostik er et spor i Livskraft, hvor et af projekterne er oprettelse af en
billeddiagnostisk enhed i Akutmodtagelsen med det mål at opnå en hurtigere
diagnosticering, behandling og udskrivelse.
Operativ aktivitet
En tværgående indsats i Livskraft er operativ aktivitet, der blandt andet har
snitflader til både de akutte patienter og de indlagte patienter. Med de nye fysiske
rammer, hvor al kirurgisk aktivitet samles, bliver det muligt at optimere
ressourcerne på tværs af kirurgiske specialer og forbedre udnyttelse af kapaciteten
gennem fælles booking og arbejdstilrettelæggelse.
-
Indsatser indbefatter, at der i fremtiden skal udføres mest mulig kirurgi og
dagkirurgi under hensyntagen til patientens ønske. Det vil betyde, at færre
patienter indlægges før og efter en operation.
Nogle af potentialerne ved mere dagkirurgi kan eksemplificeres med
opgørelser af forbruget af sengedage for specifikke operationsforløb, der i
dag ikke foregår som dagkirurgiske forløb. For eksempel brugte alle
indlagte patienter til primær og sekundær knæ- og hoftealloplastik i 2018
4.107 sengedage.
-
Det er vanskeligt at kvantificere og dermed estimere de enkelte projekters effekt på
kapaciteten på Nordsjællands Hospital og på længere sigt på det nye hospital. I praksis vil
indsatserne i Livskraft formentlig få gradvist større effekt
og størst effekt ved
indflytning i de nye rammer på Nyt Hospital Nordsjælland. Hvorvidt der kan ske en
sengereduktion i den udstrækning, der er behov for frem mod indflytning, afhænger i høj
grad af disse indsatsers effekt.
64
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0065.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -34 af 47
5.6.2. Nærhedsfinansiering
I Aftale om regionernes økonomi for 2019 var der enighed om en ny styringsmodel for
sundhedsvæsenet fra 2019, der afspejler, at det er en fælles hovedprioritet at styrke
sammenhængen for patienterne. Det hidtil primære fokus på hospitalsaktivitet ændres
dermed til bredere mål, der understøtter sammenhæng og omstilling til behandling i det
nære sundhedsvæsen.
Det er de enkelte hospitaler, der tilrettelægger indsatserne ud fra, hvad der passer bedst til
deres organisation og patienter. Indsatserne vedrører overordnet set:
Bedre samarbejde på tværs af hospital, kommune og almen praksis
Anvendelse af virtuelle løsninger
Optimerede udredningsforløb, hvor udredningen sker med patienten i centrum
Forebyggelse af indlæggelser og omlægning til ambulant behandling
På grund af forsinkelse i LPR3-data er det endnu ikke muligt at måle på effekterne af
omstillingen, men indsatserne forbundet hermed må forventes også at have potentiel
indvirkning på aktiviteten og dermed behovet for kapacitet på Nyt Hospital Nordsjælland.
Nedenfor fremgår udvalgte projekter, som Nordsjællands Hospital selv har fremhævet i
forbindelse med opfølgning på implementering af nærhedsfinansiering.
Værdibaseret sundhed på Lunge- og Infektionsmedicinsk ambulatorie
I dette projekt omlægges hele ambulatoriet til en mere behovsorienteret tilgang.
Projektet bygger i høj grad på erfaringer fra KOL-området, hvor kontrolforløb i
højere grad blev tilrettelagt efter patientens behov. Omlægningen sker gennem
blandt andet bedre planlagte udredningsforløb, mindre brug af faste kontroller -
men i stedet kontrol ved behov - samt mere fleksibel adgang til behandling og
rådgivning.
Polyfarmaciklinik
I Polyfarmaciklinikken er der mulighed for at få gennemgået sin medicin for at
finde ud af, om der er medicin, som man ikke behøver at tage. Tilbuddene består
af ambulatoriebesøg, hjemmebesøg eller indlæggelse til medicinsk detox, og de
henvender sig til patienter med komplekse medicinske problemstillinger på tværs
af flere specialer. Det primære er ikke antallet af lægemidler, men at patienten er
motiveret til at få gennemgået og saneret i sin medicin.
Tilbuddet er tværfagligt og varetages i et samarbejde mellem farmaceuter og
speciallæger, ligesom der samarbejdes med de praktiserende læger, både om
henvisning og opfølgning. Der tages udgangspunkt i den enkeltes livssituation og
sygdomme. Fordele og ulemper ved de enkelte lægemidler gennemgås, og der
træffes beslutning i fællesskab om den videre lægemiddelbehandling
Min forløbsassistent:
Min Forløbsassistent er et nyt koncept for digital forløbskommunikation, der
sikrer, at patienter er velforberedte, mere selvhjulpne og mere aktive partnere i
eget forløb. Samtidig får hospitalet et værktøj til at designe effektive digitale
forløb, reducere udeblivelser og sene aflysninger samt optimere arbejdsgange.
65
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0066.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -35 af 47
Løsningen består af en patientrettet app, der er fuldt integreret med en
klinikerrettet softwareløsning. App’en giver information til patienten i mindre
bidder på præcis det tidspunkt i forløbet, hvor patienten har brug for
informationen. Det kan eksempelvis være videoer, der forklarer, hvordan
operationen foregår, og påmindelser for tidspunkt hvor faste, genoptræning mv.
skal opstartes.
Aktivitetsudviklingen peger på et stabilt antal sengedage på Nordsjællands Hospital i de
foregående år. På det nye hospital vil der være samme antal normerede senge som på
Nordsjællands Hospital i dag. Den samlede sengekapacitet vil dog være mindre, fordi
hospitalet i dag råder over et antal buffersenge, som ikke vil være til rådighed på det nye
hospital. Det indebærer, at hospitalet ved en belægningsprocent på 85 % skal reducere i
sengeaktiviteten frem til 2024 svarende til et fald på 46 senge. I beregningen af antal
senge, der skal reduceres frem til 2024, er der taget højde for, at Nordsjællands Hospital
planlægger med et lavere antal senge end beregnet i sengetrappeanalysen for 2019, når
belægning af sengene ændres pr. 1. december 2019, jf. afsnit 5.4.2
Det vil kræve en markant omstilling af sengeaktiviteten, hvis aktiviteten fremadrettet skal
kunne rummes på Nyt Hospital Nordsjælland. Samtidig forventes en demografisk
udvikling i planområde Nord med flere ældre borgere at medføre en stigning i aktiviteten,
der kan skabe et yderligere kapacitetspres på det nye hospital.
Det kræver en særlig indsats af Nordsjællands Hospital at reducere sengeaktiviteten, hvis
det nye hospital skal kunne rumme planområdets patienter. Hospitalet er dog allerede i
færd med at håndtere den udvikling i projektet Livskraft, som vil understøtte en omstilling
af aktiviteten, der stemmer overens med kapaciteten i det nye byggeri. I Livskraft lægges
især vægt på samarbejdet mellem akutmodtagelsen, de praktiserende læger og de
kommunale sundhedstilbud, som bliver omdrejningspunktet for hospitalets nye rolle.
Hvis hele reduktionen i sengeaktivitet ikke opnås inden ibrugtagningen af det nye
hospital, er der flere mulige tiltag end dem, der allerede er igangsat på Nordsjællands
Hospital. Tiltagene er gennemgået i kapitel 6 og tager blandt andet afsæt i et
regionsdækkende perspektiv. Derudover kan det være en mulighed at planlægge med en
øget belægning af sengene på 90 % i stedet for 85 %, når det nye hospital tages i brug,
hvis hele omstillingen ikke opnås. Ved en øget belægning kan behovet for et fald i antal
senge frem til 2024 reduceres væsentligt. 90 % belægning kan vise sig at give
tilstrækkelig bufferkapacitet, men udgangspunktet er aktuelt 85 % belægning på hospitalet
fremadrettet.
I udgangspunktet vurderes kapaciteten på ambulatorieområdet på Nyt Hospital
Nordsjælland at være tilstrækkelig under forudsætning af, at der vil være det samme antal
ambulante besøg i 2024 som i 2018. Selv hvis den ambulante aktivitet skulle stige
markant, vil der være tilstrækkelig kapacitet på det hospital, idet det er muligt tilpasse
kapaciteten ved at ændre i for eksempel åbningstid, konsultationstid eller rumudnyttelsen.
66
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0067.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -36 af 47
Det indgik i kommissoriet for analysen, at der skulle belyses mulige veje at gå, såfremt
analysen pegede på, at kapaciteten på det nye hospital var presset. Ovenstående analyse af
det fremtidige kapacitetsbehov peger på, at der skal en særlig indsats til for at kunne
rumme planområdets patienter på det nye hospital. Nordsjællands Hospital har dog
allerede igangsat en række relevante indsatser, som skal sikre den nødvendige omstilling
af sengeaktiviteten.
Det er derfor administrationens vurdering, at der ikke for nuværende er grundlag for at gå
videre med at igangsætte yderligere indsatser. Administrationen lægger dog op til, at
udviklingen i kapaciteten følges løbende i de kommende år. I det følgende belyses nogle
af de muligheder, der er for at imødekomme en eventuel kapacitetsudfordring, såfremt
omstillingen af sengeaktiviteten ikke går planmæssigt.
For et overblik over kommissoriets oplistede mulige tiltag, se bilag 1.
Såfremt der skulle opstå et kapacitetspres, er det en mulighed at imødekomme presset ved
at ændre i planområder, det vil sige flytte en eller flere kommuner fra ét planområde til et
andet eller ændre i optageområder for enkelte specialer. Det er en mulighed, fordi der i
Region Hovedstaden er fire store, ligeværdige akuthospitaler med en bred vifte af
specialer og funktioner, og at der samlet set i regionen er tilstrækkelig kapacitet til at
rumme den forventede aktivitetsudvikling.
Region Hovedstaden har fastlagt en klinisk grundstruktur for hospitalsvæsenet. Den
kliniske grundstruktur har afsæt i, at der skal være et akuthospital med akutafdeling i
hvert af regionens planområder. Regionen er inddelt i fire planområder med ét
akuthospital og mindst ét psykiatrisk center i hvert område, jf. nedenstående kort.
Planområdet er det geografiske område, som akuthospitalets patienter hovedsageligt
kommer fra. Inddelingen i planområder sikrer, at borgerne kan få behandlet de
almindeligt og hyppigt forekommende sygdomme i nærheden af deres bopæl. Den
konkrete kommunesammensætning af planområderne er baseret på en samlet betragtning,
der afvejer hensyn til såvel befolkningsunderlag som regionens geografi og trafikale
infrastruktur.
67
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0068.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -37 af 47
De fire optageområder er udgangspunktet for visitation af borgere til sundhedsfaglig
behandling. Hospitalernes optageområder følger ikke altid planområderne, da det ikke er
alle lægefaglige specialer, der er til stede på de enkelte akuthospitaler. Inden for
specifikke områder varetages behandlingen således for patienter fra flere forskellige
planområder.
Planområde Nord består af kommunerne Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg,
Hillerød, Frederikssund, Allerød og Hørsholm.
Ændring i optageområde
Hvis man vælger at se nærmere på muligheden for ændring i optageområdet for enkelte
specialer på Nordsjællands Hospital, vil det kræve, at flere kommuner fra planområde
Nord, eksempelvis Frederikssund, Allerød og Hørsholm, indlemmes i andre
optageområder. Hvis den forventede effekt af en sådan ændring skal være på niveau med
68
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0069.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -38 af 47
en omstilling af sengeaktiviteten frem mod 2024 svarende til et fald i sengedage på 9 %
(ved en belægningsgrad på 85 %), vil det yderligere kræve ændring i optageområde for
flere specialer, der hver især tegner sig for en væsentlig del af antal sengedage på
Nordsjællands Hospital.
Eftersom de omfattede patienter ville skulle varetages på andre hospitaler i regionen, vil
ændringer i optageområder medføre afledte konsekvenser i resten af regionen, som ville
skulle kortlægges nærmere. Derudover bør det overvejes, om det er hensigtsmæssigt med
længere afstande for de omfattede patienter til deres behandlingssted. Afslutningsvis bør
man være opmærksom på, at ændringer i optageområder i udgangspunktet kun skal foregå
i tilfælde, hvor det giver fagligt mening.
Ændring i planområde
Med udgangspunkt i Hørsholm Kommune som eksempel vil en ændring i planområde
Nord for somatikken, hvor Hørsholm indlemmes i planområde Midt, betyde en reduktion
på omkring 6 % af sengedagene på Nordsjællands Hospital. Dette skal, ligesom for en
ændring i optageområde, sammenholdes med det estimerede behov for en reduktion i
antal sengedage på 9 % frem mod 2024.
Ved dette eksempel er der således umiddelbart tale om en forventet reduktion, der er i
nærheden af det estimerede behov for reduktion i antal sengedage. Det er vigtigt at være
opmærksom på, at der ved en ændring i planområder også vil være afledte konsekvenser
for planområde Midt og dermed aktivitet og kapacitet på Herlev og Gentofte Hospital.
For patienterne vil det betyde en øget transporttid, selvom Hørsholm er den kommune i
Planlægningsområde Nord, der ligger tættest på hospitalerne i Planområde Midt.
Der er et veletableret samarbejde mellem kommuner, hospital, almen praksis og brugere i
de enkelte planområder i forhold til arbejdsgange og udvikling af det tværsektorielle
samarbejde, især i form af samordningsudvalg, der dækker det tværsektorielle samarbejde
om alle målgrupper. En flytning af en kommune mellem planområder vil dermed være en
ændring i de tværsektorielle samarbejdsstrukturer, og det vil kræve nærmere analyse og
vurdering, hvis muligheden skal undersøges nærmere.
Nordsjællands Hospital har siden 2013 haft hospitalsaktiviteter på to matrikler i Hillerød
og Frederikssund. Flere afdelinger er organiseret på tværs af matriklerne i Hillerød og
Frederikssund, og det bærende princip for arbejdsdelingen er det faglige og
kvalitetsmæssige hensyn til patientbehandlingen.
Tilsagnet for kvalitetsfondsbyggeriet Nyt Hospital Nordsjælland er betinget af fusion af
Frederikssund- og Hillerødmatriklerne, og dermed er det forudsat, at de nuværende
hospitalsaktiviteter på matriklen i Frederikssund flytter, når det nye hospital står klar.
69
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0070.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -39 af 47
Efter beslutningen om at arbejde med en lavere belægningsprocent på 85 % vil der pr. 1.
december 2019 være 84 normerede senge.
På matriklen i Frederikssund er der for nuværende:
Kardiologisk sengeafsnit og ambulatorium
Lunge- og Infektionsmedicinsk sengeafsnit og ambulatorium
Kirurgisk ambulatorium
Neurologisk rehabilitering og fysioterapiafsnit
Palliativt sengeafsnit og udkørende palliativt team
Akutklinik
Udover ovennævnte sengeafsnit og ambulante funktioner er der et billeddiagnostisk
afsnit, et klinisk biokemisk afsnit og diverse støtteaktiviteter.
Hvis en opretholdelse af sengepladser på matriklen i Frederikssund skal afsøges nærmere,
vil det være nødvendigt igen at rette henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.
Regionen spurgte ministeriet allerede i 2016 om tilladelse til at udsætte lukningen af
Frederikssund-matriklen og dermed opretholde aktivitet efter ibrugtagning af Nyt
Hospital Nordsjælland, hvilket ministeriet afviste, jf. sag på regionsrådet d. 14. juni 2016.
Lukningen af Frederikssund er en væsentlig forudsætning for, at Nordsjællands Hospital
kan indfri effektiviseringskravet på 8 % af hospitalets nuværende driftsudgifter.
Effektiviseringskravet for et helt nyt hospital som Nyt Hospital Nordsjælland er større end
for de øvrige byggerier i regionen, hvor der eksempelvis tilbygges.
I overvejelserne omkring opretholdelse af sengepladser på Frederikssundmatriklen vil det
også være relevant at se dette i sammenhæng med muligheden for at flytte ellers planlagt
ambulatorieaktivitet fra Nyt Hospital Nordsjælland til de fælles sundhedshuse i Helsingør
og Frederikssund.
En mulighed for at skabe balance mellem den fremtidige kapacitet på Nyt Hospital
Nordsjælland og den forventede aktivitetsudvikling kan være at flytte konkrete funktioner
eller specialer fra Nordsjællands Hospital til andre hospitaler i regionen.
Der er et akuthospital i hvert af regionens fire planområder, og der er en intention om at
sikre ligeværdige akuthospitaler, hvor størstedelen af funktionerne er til stede.
Inddelingen i planområder sikrer, at borgerne kan få behandlet de almindeligt og hyppigt
forekommende sygdomme i nærheden af deres bopæl.
På grund af den geografiske spredning i Planområde Nord vil flytning af funktioner
formentlig have stor betydning for patienter og pårørende.
70
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0071.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -40 af 47
På akuthospitalerne er følgende specialer til stede: Ortopædkirurgi, kirurgi, intern
medicin, kardiologi, anæstesiologi, neurologi og pædiatri. Specialerne er til stede på
Nordsjællands Hospital i dag. Derudover varetager hospitalet oftalmologi, gynækologi &
obstetrik, øre-næse-halskirurgi samt klinisk onkologi. Der er således, i lighed med de
andre hospitaler i regionen, enkelte specialer og funktioner, som umiddelbart ikke er
direkte forbundet med profilen for et akuthospital.
I overvejelserne omkring eventuel flytning af funktioner eller specialer fra Nordsjællands
Hospital til andre af regionens hospitaler gennemgås en række eksempler. Eksemplerne er
udvalgt ud fra aktivitetsoversigter over antal sengedage inden for de forskellige specialer
og afsnit på Nordsjællands Hospital og med udgangspunkt i funktioner/specialer, som
ikke direkte indgår i profilen for et akuthospital. Hvis der skal ses nærmere på muligheden
for at flytte funktioner til andre hospitaler, vil det skulle analyseres nærmere.
Som tidligere gennemgået vil der med udgangspunkt i en belægningsgrad på 85 % være
behov for en omstilling af sengeaktiviteten frem mod 2024 svarende til et fald i sengedage
på 9 %.
Afdeling/afsnit
Onkologi
Øre-næse-hals
Neurorehabilitering
Antal sengedage
i 2018
7.000
5.300
5.000
Andel af den samlede
aktivitet på hospitalet
3,0%
2,3%
2,3%
Onkologi: Der arbejdes på en regional kræftplan (forventes færdig medio 2020)
og dermed den fremtidige organisering af kræftområdet, og derfor går
nærværende analyse ikke nærmere ind i eksemplet.
Øre-næse-halsafdelingen: Vurderingen er, at hvis aktiviteten overvejes flyttet til
et andet hospital, vil det blandt andet på grund af pladsforhold ikke være muligt at
rykke aktiviteten til Rigshospitalet, som har den eneste anden øre-næse-hals-
afdeling i regionen.
Afsnit for neurorehabilitering er for nuværende placeret på hospitalsmatriklen i
Frederikssund. Når Nyt Hospital Nordsjælland står færdig, skal aktiviteten på
matriklerne i Hillerød og Frederikssund samles på det nye hospital. En eventuel
flytning af Afsnit for neurorehabilitering til et andet hospital vil betyde afsøgning
af muligheden for samling i Nyt Neurorehabiliteringshus i Glostrup.
Som det ses af ovenstående eksempler, vil det kræve, at flere specialer og funktioner
flyttes fra Nordsjællands Hospital, hvis løsningen om at flytte funktioner skal
imødekomme den samlede reduktion i aktivitet i antal sengedage.
Administrationen vurderer generelt set, at det er væsentligt fortsat at sikre intentionen om
regionens fire ligeværdige akuthospitaler. Derudover bør det for de enkelte funktioner og
71
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0072.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -41 af 47
specialer overvejes, om det er hensigtsmæssigt med længere afstande til behandling og
kontrol i lyset af den geografiske spredning i planområde Nord.
Et af de fire politisk vedtagne principper for Region Hovedstadens Hospitalsplan 2025,
som sætter retningen for, hvordan det regionale sundhedsvæsen skal udvikle sig i de
kommende år, er nærhed. Behandlingen har i en årrække bevæget sig i retning af mere
specialisering og centralisering. For samtidig at sikre nærhed og tryghed for den enkelte
borger er det vigtigt, at udvalgte behandlinger udføres så tæt på borgerne som muligt.
Denne målsætning kræver et tæt samarbejde mellem de praktiserende læger, kommunerne
og hospitalerne. Det kan blandt andet konkretiseres ved at etablere nye samarbejdsformer,
for eksempel i fælles sundhedshuse.
I 2016 godkendte Region Hovedstaden en vision for fælles sundhedshuse. Visionen er
udarbejdet sammen med kommunerne og de praktiserende læger. Visionen udspringer af
ønsket om at skabe et stærkt nært sundhedsvæsen, som kan supplere den indsats, borgerne
får på hospitalet og bidrage til at skabe sammenhængende forløb af høj kvalitet. I
Planområde Nord er regionen aktuelt engageret i etablering af to fælles sundhedshuse i
Helsingør og Frederikssund.
Det tværsektorielle samarbejde om etablering af de to fælles sundhedshuse i
Frederikssund og Helsingør er samlet i én fælles styregruppe med deltagelse af
regionsadministrationen, hospitalet, alle kommuner i planområde Nord og almen praksis
med et delt formandskab mellem Frederikssund Kommune, Helsingør kommune og
Nordsjællands Hospital.
Fælles sundhedshus i Helsingør
Nordsjællands Hospital og Helsingør Kommune har siden 2013 samarbejdet om
etablering af et nyt fælles tværsektorielt sundhedshus i Helsingør Kommune ved
Prøvestenscenteret med forventet ibrugtagning i 2022. Der foreligger på nuværende
tidspunkt en forhåndsaftale med Helsingør Kommune om, at Nordsjællands Hospital kan
leje et areal på ca. 700 m2, svarende til arealet i det eksisterende sundhedshus i
Murergade. Helsingør Kommune har besluttet at udvide det nye sundhedshus med en
etage og tilbyde, at Nordsjællands Hospital kan leje op til ca. 2.500 m2, hvis der viser sig
et behov for et væsentligt større areal, som følge af at mere aktivitet med fordel kan
varetages tættere på borgeren. Regionen har været i dialog om mulighederne for flere m2,
men ikke givet tilsagn eller indgået aftale herom.
På nuværende tidspunkt er det aftalt, at regionen flytter de regionale funktioner fra det
eksisterende regionale sundhedshus i Murergade til det nye fælles sundhedshus. Det
omfatter:
Akutklinik
Blodprøvetagning og EKG
72
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0073.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -42 af 47
Røntgen
Jordmoderkonsultation
Medicinske ambulatorier (Kardiologi, Lungemedicin og Endokrinologi)
Lymfødembehandling
Sundhedshuset vil også indeholde kommunale tilbud, for eksempel rehabiliterings-og
træningscenter, ambulant genoptræning, forebyggelse og visitation, rusmiddelrådgivning
m.v. og der er reserveret 500 m2 til praksissektoren.
Fælles sundhedshus i Frederikssund
Nordsjællands Hospital har siden 2016 samarbejdet med Frederikssund Kommune om
etablering af et fælles tværsektorielt sundhedshus, når hospitalsmatriklen i Frederikssund
lukker ved ibrugtagningen af Nyt Hospital Nordsjælland. Det er endnu uafklaret, hvor det
fælles sundhedshus i Frederikssund placeres. Som tidligere beskrevet er tilsagnsskrivelsen
for kvalitetsfondsbyggeriet Nyt Hospital Nordsjælland betinget af fusion af
Frederikssund- og Hillerødmatriklerne i det nye byggeri. På Frederikssund er flere af
Frederikssund Kommunes tilbud allerede flyttet ind i de eksisterende hospitalslokaler. Det
er planen, at der skal være de samme regionale funktioner i sundhedshusene i Helsingør
og Frederikssund.
En mulighed for at skabe mere plads på Nyt Hospital Nordsjælland kan være at flytte flere
regionale funktioner ud i de planlagte sundhedshuse. Her skal der dog være
opmærksomhed på, at der fortsat vil være de samme pleje- og personaleressourcer til
rådighed på det samlede Nordsjællands Hospital, uanset om flere funktioner placeres i et
sundhedshus.
En overvejelse om at afsøge muligheden for at flytte flere regionale funktioner ud i
sundhedshusene vil på grund af den geografiske spredning i Planområde Nord være mere
relevant hér end i de andre af regionens planområder. Hvis det skal overvejes at
imødekomme det forventede kapacitetspres på Nyt Hospital Nordsjælland via placering af
flere regionale funktioner i de fælles sundhedshuse, vil det være relevant at tage
udgangspunkt i løsninger, der er læge- og sundhedsfagligt meningsfulde og skaber
mening og værdi for borgerne. Der skal desuden være tale om et tilstrækkeligt
patientvolumen, og der bør kunne ses potentielle synergier mellem hospital, kommuner og
almen praksis for de funktioner/patientgrupper, der overvejes flyttet fra hospital til
sundhedshus. Såfremt flere hospitalsaktiviteter flyttes til et sundhedshus, må man
overveje, om det nye hospital skal reduceres tilsvarende, eller om en sådan beslutning bør
medføre yderligere fysisk kapacitet samlet set.
En eventuel flytning af regionale funktioner fra det planlagte Nyt Hospital Nordsjælland
til de fælles sundhedshuse skal godkendes politisk.
Nedenfor fremgår eksempler på mulige patientgrupper og former for behandling, som
vurderingen af eventuel flytning kan tage udgangspunkt i:
73
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0074.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -43 af 47
Patientgrupper:
- Voksne med akut behov for behandling på akutklinik
- Borgere med kroniske sygdomme (eks. hjerte-kar, diabetes, KOL, lænde-ryg)
- Den ældre medicinske patient
- Den terminale patient
- Den raske borger med ønske om forebyggelses- og sundhedsfremmende
tilbud (rygestop, alkoholstorforbrug m.m.)
- Børn og unge
- Gravide/familier
6.4.1. Analyse af aktivitet, der kan varetages i de fælles sundhedshuse
Projektorganisationen bag Nyt Hospital Nordsjælland har i juli 2019 igangsat en analyse
af, hvilken sundhedsbehandling, det kan give fagligt mening at flytte fra det nye hospital
til sundhedshusene. Omfanget af aktivitet i de fælles sundhedshuse kan få betydning for
kapaciteten på Nyt Hospital Nordsjælland, idet det må overvejes, om aktiviteten og
kapaciteten i sundhedshusene skal være en fornyet investering i nære tilbud, eller om det
skal rummes inden for det samlede hospital, hvor det nye hospitals fysiske rammer
reduceres, svarende til den aktivitet, der flyttes ud i et sundhedshus, og hermed kan
udflytningen understøtte Nyt Hospital Nordsjællands reserver.
På dialogmødet med kommuner og almen praksis i planområde Nord var der stor interesse
for at høre nærmere om og at blive inddraget i det videre arbejde med de fælles
sundhedshuse.
I september til november 2019 kvalificeres analysens resultater med input fra de kliniske
afdelinger på Nordsjællands Hospital. Analysen vil derefter være en del af grundlaget for
en regional proces med politiske drøftelser af rammerne for sundhedshuse i planområde
Nord, som skal føre til en politisk beslutning om etablering af fælles sundhedshuse i
planområde Nord. Undervejs i processen vil kommuner og almen praksis i planområde
Nord desuden blive inddraget, så alle relevante parter høres.
74
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0075.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -44 af 47
I 2024 forventes Nyt Hospital Nordsjælland at blive taget i brug. Hospitalet skal være
akuthospital i planområde Nord. Der vil være den samme normerede sengekapacitet til
rådighed på det nye hospital, men det nuværende Nordsjællands Hospital har et større
antal buffersenge ud over de normerede senge til rådighed, hvilket ikke er tilfældet i det
nye byggeri.
Samtidig peger regionens fremskrivninger på, at der særligt i planområde Nord forventes
en aldrende befolkning, som kan skabe et kapacitetspres på det nye hospital.
Derfor blev det med Hospitalsplan 2025 besluttet, at der skulle ses nærmere på det
fremtidige kapacitetsbehov på Nyt Hospital Nordsjælland.
Analysen viser, at der har været et stabilt antal sengedage på Nordsjællands Hospital i de
foregående år, også selvom hospitalet har varetaget flere patienter over årene. Men
analyser peger også på, at selv hvis antal sengedage holdes stabilt i de kommende år, vil
der være behov for at reducere sengeaktiviteten, hvis hospitalet skal kunne rumme
planområdets patienter. En sengetrappeanalyse viser, at det kræver en markant omstilling
af aktiviteten svarende til en reduktion fra 616 senge i 2019 til 570 senge i 2024, det vil
sige 46 senge. Hvis fremskrivningen om flere ældre i planområdet i de kommende år
holder stik, forventes et yderligere pres på aktiviteten, hvormed behovet for reduktion
bliver endnu større i de kommende år. Analysen viser dog også, at den fremskrevne
demografiske udvikling siden 2014 ikke har resulteret i flere sengedage på Nordsjællands
Hospital.
En reduktion af sengeaktiviteten stiller krav til især mere effektive patientforløb, hvor
unødige indlæggelser undgås, patienter ikke indlægges i længere tid end fagligt
nødvendigt m.v., samt til samarbejdet mellem kommuner, praksissektoren og hospitalet.
En udvikling med en gradvis reduktion af sengeaktiviteten forudsætter, at omstillingen
ikke medføre overbelægning, og at den giver fagligt mening, hvor der fortsat sikres høj
kvalitet i behandlingen og gode patientforløb. De sundhedsfaglige indsatser skal tage
udgangspunkt i det enkelte menneske, når patientens forløb tilrettelægges.
Muligheden for at omstille sengeaktiviteten i de kommende år vil især afhænge af
organisationsudviklingsprojekt kaldet Livskraft, der skal udvikle hospitalet, så det bliver
klar til indflytningen i det nye hospital. Der er tale om gennemførelse af en række
projekter inde på hospitalet og i forhold til patienter uden for hospitalet, herunder
projekter omkring ibrugtagning af ny teknologi og omlægning til bedre og mere effektive
patientforløb. Ny teknologi, arbejdsgange og organiseringer bliver med Livskraft
udviklet, testet og implementeret.
75
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0076.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -45 af 47
I Livskraft arbejder Nordsjællands Hospital med det fremadrettede samarbejde mellem
akutmodtagelsen, de praktiserende læger og de kommunale sundhedstilbud. Der er
allerede gennemført en omorganisering af akutmodtagelsen med blandt andet flere
kompetencer i front, specialespecifikke senge og tværsektorielt team, der samlet forventes
at få betydning for det fremadrettede behov for kapacitet. Indsatserne vil desuden kunne
få betydning for kommunerne og almen praksis i planområdet, fordi omstillingen kan
betyde et tættere samarbejde om flere patienter, som før blev set på hospitalet. Der er
etableret et stort antal døgndækkede pladser i de nordsjællandske kommuner i dag, der
eksempelvis benyttes inden eller i forlængelse af hospitalsophold. Det er forventningen, at
de døgndækkede pladser kan medvirke til at understøtte omstillingen, især i forhold til at
understøtte hurtig hjemtagning fra hospitalet og være medvirkende til at reducere andelen
af genindlæggelser. Det er ikke muligt for nuværende at estimere Livskraft-projekternes
konkrete effekt på kapaciteten, hvorfor det ikke er muligt at vurdere, om indsatserne kan
matche behovet for reduktion af sengeaktiviteten. Det er dog vurderingen, at indsatserne
er relevante.
Særligt de nye akutmodtagelser på regionens hospitaler kan sikre en mere effektiv drift og
mere sammenhængende patientforløb, fordi specialisterne er samlet, og patienten kan
tilses med det samme uden overflytning til stamafdeling. Målet er god og hurtig
udredning, så patienterne enten kan komme hurtigt hjem eller kan blive indlagt på en
relevant afdeling til videre behandling. Når akuthusene på henholdsvis Herlev og
Gentofte Hospital samt Amager og Hvidovre Hospital tages i brug i 2020 og 2021, kan
der opnås erfaringer med, hvilke muligheder de nye akutmodtagelser giver for en effektiv
anvendelse af hospitalets samlede kapacitet. Derudover kan der indhentes erfaringer fra
det nye Aarhus Universitetshospital i Skejby og det kommende Regionshospitalet
Gødstrup, der er barmarksprojekter ligesom Nyt Hospital Nordsjælland. Det vil være
relevant løbende at følge op på disse erfaringer.
Med analysen finder administrationen, at der er behov for en markant reduktion af
sengeaktiviteten, hvis fremtidens patientbehandling i planområde Nord skal kunne
rummes på Nyt Hospital Nordsjælland. Det vil kræve særlige indsatser over en kortere
årrække. Administrationen finder samtidig, at Nordsjællands Hospital har igangsat en
række relevante indsatser med projekt Livskraft, som skal understøtte denne omstilling
løbende.
På det grundlag finder administration ikke på nuværende tidspunkt, at der er behov for at
igangsætte yderligere indsatser end dem, som er planlagt på Nordsjællands Hospital med
projekt Livskraft. Det er dog administrationens vurdering, at analysen rummer en række
usikkerheder i forhold til den forventede befolkningsudvikling og effekten af de allerede
igangsatte indsatser. Der lægges derfor op til, at aktivitetsudviklingen følges tæt frem til
ibrugtagningen af Nyt Hospital Nordsjælland.
76
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0077.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -46 af 47
Hvis det viser sig, at reduktionen af sengeaktiviteten ikke realiseres planmæssigt, er der i
analysen peget på flere mulige tiltag, der er gennemgået i rapporten. Det drejer sig bl.a.
om følgende mulige tiltag, som også indgik i kommissoriet for analysen:
-
-
-
-
Ændret patientgrundlag ved at ændre optageområdet for hospitalet
Fornyet undersøgelse af muligheden for at opretholde sengepladser på
hospitalsmatriklen i Frederikssund
Flytning af funktioner til andre hospitaler
Mere borgernær hospitalsbehandling, herunder i sundhedshuse
Behovet for en omstilling af sengeaktiviteten på Nordsjællands Hospital skal ses i
sammenhæng med, at der i Region Hovedstaden er fire store og ligeværdige
akuthospitaler med en bred vifte af specialer og funktioner. Samlet set i Region
Hovedstaden vurderes der på baggrund af regionens fremskrivning at være tilstrækkelig
kapacitet til at rumme den forventede aktivitetsudvikling. Det vil således være muligt
eksempelvis at flytte funktioner eller dele af hospitalets optageområde i planområde Nord
til andre hospitaler i regionen, der vil reducere behovet for at omstille aktiviteten. En
sådan ændring bør implementeres senest i årene op til ibrugtagningen af det nye hospital,
hvis hele reduktionen i sengeaktivitet ikke opnås. Ændringer i varetagelse af funktioner
eller i hospitalets optageområde vil medføre afledte konsekvenser i resten af regionen,
hvilket ville skulle kortlægges nærmere.
Det er her væsentligt at være opmærksom på, at nogle tiltag vil have afledte
konsekvenser, der er belyst i rapporten. Det handler eksempelvis om, at der i planområdet
er et stærkt og veletableret samarbejde mellem kommuner, hospital, almen praksis og
brugere, og en ændring i den nuværende struktur er et indgreb i de tværsektorielle
samarbejdsstrukturer. Derudover kan nogle tiltag få konsekvenser for muligheden for at
opretholde en rationel drift og konsekvenser for patienterne, herunder øget transporttid til
behandling.
I analysen peges der på yderligere muligheder for at imødekomme et for stort pres på
sengekapaciteten på Nyt Hospital Nordsjælland:
-
At planlægge med en højere belægning af sengene på 90 % belægning i
stedet for 85 %, eller i spændet mellem de 85 % og 90 % belægning, hvis
ikke hele reduktionen af sengeomstillingen opnås planmæssigt, inden Nyt
Hospital Nordsjælland tages i brug. Det vil betyde, at sengene vil være
mere udnyttede, og at hospitalet vil være mere sårbart i perioder med stort
pres på kapaciteten, hvilket kan udfordre målet om at undgå
overbelægning. Omvendt kan det vise sig, at 90 % belægning er
tilstrækkelig i et nyt hospital med nyere og mere effektive rammer og
patientforløb.
77
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0078.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 1 - Side -47 af 47
-
Eftersom analysen peger på tilstrækkelig ambulant aktivitet, kan
muligheden for at omlægge ambulatorierum til sengestuer på Nyt
Hospital Nordsjælland afdækkes. Alternativt kan det afklares, om der er
andre muligheder på det nye hospital for at omlægge til flere sengestuer.
78
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0079.png
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 2 - Side -1 af 4
Center for Sundhed
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
KOMMISSORIUM
Telefon
38 66 50 00
Direkte
38666021
Web
www.regionh.dk
Journal-nr.: 19013211
Ref.: khed, rsoe
Dato: 19. juni 2019
Analyse af kapaciteten på Nyt Hos-
pital Nordsjælland
Baggrund
I 2013 blev Hillerød Hospital, Frederikssund Hospital og Helsingør Hospital
lagt sammen til Nordsjællands Hospital. Hospitalet består af hospitalet i Hille-
rød og Frederikssund samt sundhedshuset i Helsingør. Der skal bygges et nyt
hospital på Overdrevsvej ved Hillerød, Nyt Hospital Nordsjælland (NHN), hvor
den hospitalsaktivitet, som i dag varetages i Hillerød og Frederikssund, sam-
les, og der etableres et sundhedshus med akutklinik i Frederikssund. Det nye
hospital forventes færdigbygget i 2022.
NHN skal være akuthospital for planområde Nord, der omfatter kommunerne
Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød
samt Hørsholm. Befolkningsprognoser viser, at der i 2025 vil bo cirka 330.000
borgere i optageområdet, der svarer til antal borgere i optageområdet i dag.
Der forventes dog en befolkningsudvikling med aldrende befolkning i planom-
rådet, der indebærer, at der bliver flere ældre borgere med fx kroniske syg-
domme, som typisk har større behov for hospitalsbehandling.
Når NHN ibrugtages, vil der være den samme kapacitet til rådighed som på
det eksisterende hospital. Der er planlagt 570 sengepladser på NHN, hvilket
er stort set uændret i forhold til den nuværende sengekapacitet på 573 senge.
I forbindelse med tilpasning af dispositionsforslaget for NHN godkendte regi-
onsrådet i juni 2016 at reducere byggeriet fra 124.000 til 112.500 m2. Arealet
for alle funktioner blev reduceret, bortset fra akutmodtagelsen, fødeområdet,
antal operationsstuer og intensivsenge, der blev friholdt for reduktion i disposi-
tionsforslaget. Tilpasningen indebar, at byggeriet blev reduceret med 92 sen-
gepladser (fra 662 til 570 sengepladser) og 25 ambulatorierum (fra 130 til 105
rum). Regionens fremskrivning af hospitalsaktivitet viser, at der samlet set er
79
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 2 - Side -2 af 4
tilstrækkeligt antal sengepladser på regionens hospitaler til at rumme den for-
ventede aktivitetsudvikling. Der forventes dog et øget pres på sengekapacite-
ten på NHN, der især skyldes den aldrende befolkning sammenholdt med
ovenstående reduktion i sengepladser. Nordsjællands Hospital har i forvejen
en høj udnyttelsesgrad og en lav liggetid sammenlignet med de øvrige hospi-
taler i regionen. På den baggrund er det besluttet i Hospitalsplan 2025 (hø-
ringsudkast), at behovet for sengepladser vil blive fulgt tæt med henblik på at
sikre, at den fremtidige hospitalsaktivitet kan rummes på NHN.
Nationalt ses der et stigende pres på det medicinske område, som blandt an-
det skyldes flere ældre og flere borgere med medicinske sygdomme. Med af-
talen om regionernes økonomi for 2018 var der enighed om at gennemføre en
analyse af kapacitetsanvendelsen på de medicinske afdelinger med henblik
på at understøtte regionernes arbejde med bedre kapacitetsanvendelse og en
omstilling af patientbehandlingen med fokus på at forebygge genindlæggelser.
I Region Hovedstaden har der været politisk fokus på overbelægning på de
medicinske afdelinger, og opgørelserne for overbelægning i 2017 og 2018 vi-
ser, at det særligt er Nordsjællands Hospital, der sammenlignet med regio-
nens øvrige hospitaler har udfordringer med overbelægning året rundt.
Formål
Analysen skal sikre et grundlag for politisk beslutning om eventuelle tiltag, der
kan sikre tilstrækkelig kapacitet, når Nyt Hospital ibrugtages. Der igangsættes
en analyse af kapaciteten på NHN med følgende formål:
1. Vurdering af det fremtidige kapacitetsbehov på NHN med det nuvæ-
rende optageområde og funktioner.
2. Vurdering af yderligere tiltag end dem, der allerede er igangsat, for at
rumme den forventede aktivitetsudvikling på NHN
Opgavebeskrivelse
I planområde Nord udgør gruppen af borgere over 60 år en større andel af
den samlede befolkning sammenlignet med de andre planområder i Region
Hovedstaden. Antallet af 60+ årige i planområde Nord forventes at stige med
ca. 9 % frem til 2023, hvor det nye hospital tages i brug, mens kapaciteten på
det nye hospital vil være uændret. Dette peger på behovet for at se på model-
ler, der kan sikre en fortsat hensigtsmæssig varetagelse af borgere fra plan-
område Nord.
Arbejdet skal indledningsvist afklare, om den forventede fremtidige aktivitet
kan rummes på NHN, herunder effekterne af Nordsjællands Hospitals plan-
lagte og igangsatte tiltag rettet mod det forventede øgede kapacitetspres.
80
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
Analyse af kapaciteten på Nyt Hospital Nordsjælland
Side 2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 2 - Side -3 af 4
Eftersom der er betydelige snitflader til byggeprojektet for NHN, herunder di-
mensioneringen af det nye hospital, vil der undervejs i processen være fokus
på at sikre koblingen hertil.
Ved behov for yderligere tiltag for at sikre tilstrækkelig kapacitet på NHN er
der identificeret en række mulige løsningsmodeller, der skal vurderes i analy-
sen:
a. Ændret patientgrundlag for Nordsjællands Hospital, enten ved ændring
i hospitalets planområde eller optageområder for enkelte specialer.
b. Muligheden for at opretholde sengepladser på Frederikssund Hospital
c. Flytning af funktioner fra NHN til andre hospitaler i regionen
d. Fokus på borgernær behandling og pleje, herunder udflytning til sund-
hedshusene i Helsingør og Frederikssund (Nordsjællands Hospital har
igangsat en analyse af, hvilke funktioner der kan flytte ud i eksiste-
rende sundhedshuse)
Det er med Hospitalsplan 2025 besluttet at udarbejde en ny kræftplan for Re-
gion Hovedstaden, der kan have betydning for kapacitetsbehovet på NHN. En
samling af varetagelsen af kræftområdet vil indgå i denne analyse. Den nye
kræftplan, herunder beslutning om den fremtidige organisering af kræftområ-
det, vil dog først foreligge efter afrapportering af kapacitetsanalysen.
Tidsplan
Analysen afsluttes i oktober 2019. Analysens konklusioner afrapporteres til
sundhedsudvalget i november 2019.
Afhængig af konklusionerne kan der være behov for ændringer i Hospitalsplan
2025, der kan have betydning for regionens øvrige hospitaler.
Organisering
Analysen igangsættes via indledende møder med repræsentanter fra Nord-
sjællands Hospital for derigennem at identificere relevante områder for analy-
sen. Opstartsmøderne skal således fungere som grundlag for vurdering af vi-
dere proces og dermed hvilke parter, som det vil være relevant at inddrage.
Nordsjællands Hospital, kommunerne i planområde Nord og almen praksis vil
blive aktivt inddraget i analysen.
Styregruppe: Koncerndirektionen
81
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
Analyse af kapaciteten på Nyt Hospital Nordsjælland
Side 3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
Punkt nr. 1 - Beslutning: Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital
Bilag 2 - Side -4 af 4
Projektledelse: Enhed for Hospitalsplanlægning, Center for Sundhed
82
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
Analyse af kapaciteten på Nyt Hospital Nordsjælland
Side 4
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0083.png
Punkt nr. 3 - Beslutning: Høring af retningslinjer for svangreomsorgen
Bilag 1 - Side -1 af 4
Center for Sundhed
Enhed for Hospitalsplanlægning
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Sundhedsstyrelsen
Cc: Danske Regioner
Telefon
3866 6000
Direkte
38666015
Mail
[email protected]
k
Journal-nr.: 17016649
Dato: 07-01-2020
Høringssvar på
”Retningslinjer
for svangreomsorgen”
Sundhedsstyrelsen
har fremsendt ”Retningslinjer for svangreomsorgen” i hø-
ring. Region Hovedstaden takker for muligheden for at kommentere på de nye
retningslinjer.
Region Hovedstaden finder, at det er meget positivt, at der i retningslinjerne
lægges stor vægt på en individuel og behovsorienteret indsats og med stort
fokus på sårbare grupper og tæt samarbejde med kommuner og almen prak-
sis. Det er også rigtig positivt, at der er rum for lokal tilrettelæggelse af indsat-
sen fx, at der ikke fastlægges et specifikt antal dage for indlæggelsen af før-
stegangsfødende.
Overordnet er de beskrevne retningslinjer fagligt velfunderet, ambitiøse og
med gode intentioner. Beskrivelsen af indsatsen for svangreomsorgen frem-
står imidlertid meget detaljeret og omfangsrig. Detaljeringsgraden i sig selv bli-
ver forventningsskabende, og det synes ikke som om, der er rum for den indi-
viduelle og behovsorienterede tilrettelæggelse af fx jordemoderkonsultationer,
fødselsforberedelse og hjemmebesøg.
Region Hovedstaden skal gøre opmærksom på, at der mangler jordemødre i
vores del af landet, og samtidig er antallet af fødsler i regionen stigende, og
det øger behovet for flere jordemødre. Der prioriteres således hele tiden på fø-
destederne, og der ses på modeller for at organisere sig ud af manglen på jor-
demødre. Der er nogle nye og udvidede tiltag i retningslinjerne, som er posi-
tive, men som kan skabe øget travlhed på fødegangen, og som er et generelt
serviceløft, der har rekrutteringsmæssige og økonomiske konsekvenser for re-
gionen. Det er således en udfordring, om alle tiltag kan realiseres i en tid med
mangel på jordemødre samtidig med, at der ikke synes at være mulighed
for den individuelle tilpasning, som der generelt lægges op til i retningslinjerne.
Region Hovedstaden har herudover følgende konkrete bemærkninger:
Der savnes et større fokus på og retningslinjer for håndtering af rygere. Ryg-
ning er uden sammenligning den væsentligste risikofaktor for alvorlige gravidi-
83
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
Punkt nr. 3 - Beslutning: Høring af retningslinjer for svangreomsorgen
Bilag 1 - Side -2 af 4
tetskomplikationer. Der nævnes intet om, hvordan man kan opspore og for-
bygge komplikationer hos den gruppe gravide på linje med andre risikogrup-
per.
Det ville være ønskeligt med mere omtale af de psykiske lidelser (prævalens,
tabu, lidelse og personlige omkostninger for den gravide, kvinden i post-
partumforløbet, barnet, partner og familien i det hele taget), både hvad angår
indhold, men også placering i udkastet. Foranlediget af de psykobiologiske
forhold omkring graviditet og fødsel kan symptomerne være lumske og kræver
speciel opmærksomhed. Desværre ses det alt for ofte, at det psykiske place-
res til sidst, hvilket alt andet lige er med til at placere området som mindre vig-
tigt. Endelig er det uheldigt med brug af ord som "fødselspsykose" og "fød-
selsdepression", som ikke findes i ICD-10.
Det fremgår af afsnit 2.7.1., at neonatal afdelingerne bør have familie-barn-
stuer, fordi mor og barn ikke skal adskilles. Region Hovedstaden er enig heri,
dog giver de fysiske rammer flere steder ikke mulighed herfor, og det vil først
være muligt med ibrugtagning af de nye super-sygehuse.
Det fremgår af afsnit 2.7.3 Barselssøg efter hjemmefødsel, at der bør tilbydes
hjemmebesøg før og efter hjemmefødsel til alle. Dette har været målsætnin-
gen i regionen, men kan aktuelt ikke realiseres alle steder til flergangsfø-
dende, men kun til førstegangsfødende.
Det fremgår af kapitel 3.1. om prækonceptionel rådgivning, at kvinder mellem
18 og 30 år tilbydes en rådgivende samtale af de praktiserende læger. Det bør
overvejes, om tilbuddet skal gives til alle, eller der skal gøres en individuel vur-
dering af eventuelt behov. Det kan desuden afføde behov for fornyede aftaler
med PLO.
I afsnit 3.2.1. Grundforløbets overordnede struktur står opsummering af grund-
forløbet som to konsultationer hos egen læge og 5-7 konsultationer og 2 flex-
konsultationer hos jordemoder. Det er uklart, hvornår der er dynamisk mulig-
hed for tilpasning af de individuelle behov. Det bør fremgå tydeligere, ligesom
det ville være ønskværdigt med en tydelig defineret grundpakke, som kan ud-
vides efter behov. I de nuværende svangreanbefalinger tilbydes mellem 4-7
jordemoderkonsultationer, mens det i de nye retningslinjer er væsentligt for-
øget med op til 9 besøg hos jordemoder, hvilket har betydelige økonomiske
konsekvenser.
De to skanninger, som alle gravide bliver tilbudt, og som næsten alle tager
imod, bør skrives ind i skemaet, idet de er et overordentligt væsentligt element
i et svangre forløb.
I Afsnit 3.2.3. fremgår det, at første jordemoderkonsultation skal ske senest i
uge 10. Det vil medføre store udfordringer, fordi visitationen sker via praktise-
rende læge i uge 6-10, og fødeafdelingerne modtager typisk henvisningerne
omkring uge 10. Det vil betyde, at den gravide skal have tid indenfor samme
84
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
Side 2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
Punkt nr. 3 - Beslutning: Høring af retningslinjer for svangreomsorgen
Bilag 1 - Side -3 af 4
uge, som afdelingen modtager svangrejournalen, og med så kort frist vil det
kræve en ret stor overkapacitet af tider i jordemoderkonsultationen.
Første jordemoderkonsultation er samtidig placeret inden nakkefoldskannin-
gen, og frem til uge 10 vil ca. 10-15% af de gravide abortere og skal derfor
ikke have et forløb hos jordemoder. Derudover er flerfoldsgraviditeter, syge
fostre m.fl. ikke identificeret. Det er grupper, der skal visiteres til særlige for-
løb, og ikke almindelig 1. jordemoderkonsultation. Der vil således være store
økonomiske konsekvenser ved forslaget.
Det foreslås derfor, at egen læge giver den information, som er beskrevet un-
der 1. jordemoderkonsultation. Det bør desuden præciseres, at egen læge
skal afstemme FMK.
I afsnit 3.5.1. fremgår det, at kvinden opfordres til at medbringe sin partner,
når hun bestiller tid. Mange tider i almen praksis bliver bestilt elektronisk, og
det skal præciseres, at opfordringen også skal ske, når kvinden bestiller tid
elektronisk fx via et pop-up vindue.
Til afsnit 3.6.1.og 3.6.2. giver opremsninger af, hvilke patienter, der skal ses af
”læge”,
og hvilke der skal ses af speciallæge, ikke mening. Dels er de enkelte
afdelinger organiseret forskelligt. Dels er der ikke evidens for flere af patient-
grupperne, og at de nødvendigvis skal ses af læge. Der kan stilles spørgs-
målstegn ved, om der er behov for en sådan liste.
I afsnit 4 berøres det tværfaglige samarbejde. Det er naturligt, at de praktise-
rende læger deltager. I den eksisterende profylakseaftale der fastsætter hono-
reringen af de praktiserende læger, er der ingen ydelser, der honorerer læ-
gerne for elektronisk kommunikation med kommunens sundhedspleje.
I afsnit 4 beskrives indsatsen til sårbare og socialt udsatte grupper. Det er po-
sitivt med det store fokus på et styrket tværsektorielt samarbejde for sårbare
gravide med bedre kommunikation, tværfaglige møder allerede i graviditeten,
fælles fødsels- og forældreforberedelse, og det er helt i tråd med målsætnin-
gerne i regionens Sundhedsaftale 2019-23. Etablering af tværfaglige team
(netværksmøder) med kommuner og almen praksis, etablering af tovholder-
funktion og tidligt hjemmebesøg sammen med sundhedsplejen vil kræve såvel
tid som ressourcer.
Det beskrives, at regionerne skal lave fødeplaner, der beskriver det tværsekto-
rielle, samarbejdsaftaler fx i regi af sundhedsaftalerne og med inddragelse af
socialforvaltningen samt retningslinjer for et bredt og fleksibelt samarbejde
mellem kommunale og regionale aktører om sårbare og socialt udsatte gra-
vide (side 51). Det er uklart, om det skal aftales i regi af en fødeplan eller en
sundhedsaftale, og hvad forskellen er. Det ville være ønskeligt, om der var en
oversigt over disse forskellige aftaler og vejledninger.
85
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
Side 3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
Punkt nr. 3 - Beslutning: Høring af retningslinjer for svangreomsorgen
Bilag 1 - Side -4 af 4
Under afsnit 4.4.2. kontinuitet i jordemoderordningen beskrives kendt jordemo-
derordning. Det er en ordning, der er forsøgt på en del hospitaler med varie-
rende resultat. Etablering af kendt jordemoderordning vil have økonomiske
konsekvenser og kræve flere jordemødre.
I afsnit 9.10. omtales hindeløsning, men det bør afklares om der er evidens for
at tilbyde alle hindeløsning.
Afsnit 10.1. om fødsels- og forældreforberedelse er skærpet i forhold til de tid-
ligere anbefalinger. Alle skal tilbydes fødselsforberedelse, det skal tilrettelæg-
ges i mindre hold og med et minimum på 10 timer. Endelig skal fødselsforbe-
redelsen planlægges i samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste.
Det er retningslinjer, der har økonomiske konsekvenser for regionen. Det sy-
nes ikke hensigtsmæssigt at tilbyde alle fødselsforberedelse og minimum på
10 timer, da det kun en mindre del af de 2. gangsfødende, der deltager i forbe-
redelsen, ligesom der kunne lægges op til at arbejde med forskellige former
for fødselsforberedelse fx via digitale løsninger, der bedre imødekommer un-
ges behov i dag. Det er desuden regionens vurdering, at det er nødvendigt for
at udnytte de sparsomme jordemoderressourcer bedst muligt. Regionens fø-
desteder har aktuelt fødselsforberedelse som auditorieundervisning.
I afsnit 11.2.4. bør det indføjes, at der ikke er evidens for doorstep CTG ved
LAVRISIKO-fødende. Der skal foretages doorstep CTG ved risikofødsler.
I Afsnit 11.6. Færdighedstræning anbefales obstetrisk færdighedstræning i
CTG-overvågning og håndtering af akutte obstetriske tilstande. Det indgik ikke
i de tidligere anbefalinger. Fødestederne har færdighedstræning, men hvis der
ønskes en målrettet indsats, hvor al relevant personale på fødeafdelingerne
modtager færdighedstræning, har det økonomiske konsekvenser.
Endelig har Region Hovedstaden noteret sig, at det nu hedder
”Retningslinjer
for svangreomsorgen”, mod tidligere ”Anbefalinger”, og der er således behov
for en nærmere definition af betegnelsen
”retningslinjer” og konsekvensen for
regionerne.
Som anført synes retningslinjerne at øge presset på fødeområdet betragteligt,
og regionen kan finde det nødvendigt at rejse behov for økonomisk kompen-
sation (DUT).
Regionsrådet i Region Hovedstaden har godkendt høringssvaret den 4. fe-
bruar 2020.
Med venlig hilsen
Svend Hartling
Koncerndirektør
86
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
Side 4
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0087.png
Punkt nr. 5 - Drøftelse: Udvikling i brystkræft, lungekræft og blærekræft
Bilag 1 - Side -1 af 1
87
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0088.png
Punkt nr. 5 - Drøftelse: Udvikling i brystkræft, lungekræft og blærekræft
Bilag 2 - Side -1 af 1
88
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren
2196933_0089.png
Punkt nr. 5 - Drøftelse: Udvikling i brystkræft, lungekræft og blærekræft
Bilag 3 - Side -1 af 1
89
Møde i Sundhedsudvalget d. 15-01-2020