SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Region Hovedstaden

Center for Sundhed

HOSPITALS-

PLAN

2025

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvad det kommer til at betyder for kvalitetsfondsbyggeriernes kapacitet, at der er foretaget reduktioner i byggerierne, til sundheds- og ældreministeren

INDHOLD

FORORD

ET SUNDHEDSVÆSEN I UDVIKLING

2.1

PRINCIPPER FOR HOSPITALSPLANLÆGNING I REGION HOVEDSTADEN

NYT I HOSPITALSPLANEN

3.1

STATUS FOR HOSPITALSPLAN 2020 OG ÅRLIGE JUSTERINGER

3.2

NYT I HOSPITALSPLAN 2025

FREMTIDENS HOSPITALER

4.1

NYE OG MODERNE RAMMER

4.2

BYGGEPROJEKTER I REGION HOVEDSTADEN

4.2.1

Det nye Rigshospital og BørneRiget

4.2.2

Nyt Hospital Glostrup

4.2.3

Nyt Hospital Bispebjerg

4.2.4

Nyt Hospital Herlev

4.2.5

Nyt Hospital Hvidovre

4.2.6

Nyt Hospital Nordsjælland

4.2.7

Ny Psykiatri

4.3

RENOVERING AF EKSISTERENDE HOSPITALER

TENDENSER I DET REGIONALE SUNDHEDSVÆSEN

5.1

EN ATTRAKTIV REGION

5.2

UDVIKLINGSTENDENSER

5.3

VISIONER FOR FORSKNING OG INNOVATION

RAMMER FOR HOSPITALSPLAN 2025

6.1

DE OVERORDNEDE RAMMER

6.2

REGION HOVEDSTADENS KLINISKE GRUNDSTRUKTUR

6.3

HOSPITALSSTRUKTUR OG PLANOMRÅDER

6.3.1

Optageområder for akut og planlagt behandling

6.4

SAMARBEJDE MED ANDRE REGIONER

HOSPITALSSTRUKTUR

7.1

RIGSHOSPITALET

7.2

AMAGER OG HVIDOVRE HOSPITAL

7.3

BISPEBJERG HOSPITAL

7.4

HERLEV OG GENTOFTE HOSPITAL

7.5

STENO DIABETES CENTER COPENHAGEN

7.6

NORDSJÆLLANDS HOSPITAL

7.7

BORNHOLMS HOSPITAL

7.8

REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

7.8.1

Voksenpsykiatri

7.8.2

Børne- og ungdomspsykiatri

7.9

FORDELING AF FUNKTIONER PÅ HOSPITALERNE

ÉN INDGANG TIL AKUT BEHANDLING

8.1

AKUTTELEFONEN 1813

8.2

1-1-2 AMK-VAGTCENTRALEN

8.3

DET MOBILE PSYKIATRISKE AKUTBEREDSKAB

8.4

SOCIOLANCEN

8.5

SUNDHEDSBEREDSKAB

8.6

DEN LANDSDÆKKENDE AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING

8.7

PSYKIATRISKE AKUTMODTAGELSER

8.8

TRAUMECENTER, AKUTAFDELINGER OG AKUTKLINIKKER (SOMATIK)

DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

9.1

OPGAVER I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

9.2

UDVIKLING I RETNING AF FLERE NÆRE SUNDHEDSTILBUD

HOSPITALSPLAN 2025

FORORD

I Region Hovedstaden driver og udvikler vi landets største sundhedsvæsen, og det forpligter.

Vi har en politisk vision i regionsrådet om at udvikle et sundhedsvæsen, der kan sikre den

bedste behandling ud fra, hvad der giver værdi for den enkelte patient. Et mere menne-

skeligt sundhedsvæsen med fokus på omsorg og nærvær. For vi mennesker er forskellige,

og det gælder også, når vi bliver syge eller kommer til skade. Samtidig bliver vi flere ældre,

flere der lever med kroniske sygdomme og nye behandlingsmuligheder. Det gør, at vi ikke

kommer uden om at foretage prioriteringer.

Region Hovedstaden har en god og fremtidssikret hospitalsstruktur, som fastholdes med

Hospitalsplan 2025. Den bedste behandling og omsorg kræver dog nye moderne og tids-

svarende rammer, og i disse år er vi i gang med den største investering i nyere tid. Vi bygger

nye hospitaler og ombygger de eksisterende med det enkelte menneske for øje. Vores

nye hospitaler skal være nyskabende, og sikre rammer om fremtidens behandling til gavn

for patienter, pårørende og personale. De nye hospitalsbyggerier giver os en enestående

mulighed for at indrette hospitalerne, så vi bedst muligt kan imødekomme de udfordringer

og fremtidsmuligheder, som sundhedsvæsenet står over for.

Hovedstadsregionen er et attraktivt sted at bo og leve i. Vi kan se frem til markant flere

borgere i Region Hovedstaden, der skal have tryghed for, at de kan blive behandlet, hvis

sygdom eller skade rammer. Mange nye hovedstadsborgere er børn. 22.000 flere børn i

år 2025 end i dag. De skal have den bedst mulige start på livet, så vi forebygger ulighed i

sundhed. Samtidig bliver vi flere ældre, der typisk lever med én eller flere sygdomme, eller

rammes af alvorlig sygdom, som fx demens eller kræft.

Vi vil arbejde for at nedbringe antallet af unødvendige indlæggelser, sikre mere behandling

tæt på eller i eget hjem, og sikre bedre kvalitet og sammenhæng for os borgere. Det kræver

et tættere samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger, kommuner og civilsamfun-

det. Der er i hospitalsplanen fokus på at udvikle og sikre en fornuftig balance mellem det

specialiserede og det nære sundhedsvæsen, hvor den bedste kvalitet fortsat skal sikres,

uanset hvor man bliver undersøgt og behandlet.

Tak til alle dem, der har bidraget undervejs i arbejdet med en ny hospitalsplan for Region

Hovedstaden. Hospitalsplan 2025 er udarbejdet i tæt samarbejde med blandt andet borgere

og sundhedsfaglige personer. De er kommet med uvurderlig viden og deres perspektiver

på fremtidens sundhedsvæsen, både på dialogmøder med politikere, borgere, kommunale

repræsentanter og faglige organisationer og i den efterfølgende høring af hospitalsplanen.

Vi har i en bred dialog fastlagt fire principper, der sætter en politisk retning for, hvordan

hospitalsvæsenet skal udvikle sig i de kommende år:

Kvalitet

Sammenhængende patientforløb

Nærhed

Effektivitet

HOSPITALSPLAN 2025

Regionsrådet vil årligt vende tilbage til disse principper og på den baggrund tage stilling til,

om der er behov for at tilpasse hospitalsplanen, så den vedvarende lever op til forventnin-

gen om et fremtidssikret sundhedsvæsen på internationalt højt niveau og med mere tid til

patienten. Vi vil fortsat arbejde for at gøre vores sundhedsvæsen endnu bedre, og vi har nu

med en ny hospitalsplan fastlagt rammerne for en stor del af udviklingen frem til 2025.

Sophie Hæstorp Andersen

Regionsrådsformand

HOSPITALSPLAN 2025

ET SUND-

HEDSVÆSEN

I UDVIKLING

ET SUNDHEDSVÆSEN I UDVIKLING

Region Hovedstaden er landets største sundhedsvæsen. Udredning og behandling af

borgere i regionen foregår på syv hospitaler, otte psykiatriske centre og et børne- og ung-

domspsykiatrisk center. Det sker i tæt samspil med over 1.000 praktiserende læger og 29

kommuner i hovedstadsregionen. Udover udrednings- og behandlingsopgaver varetager

regionen uddannelse af sundhedsprofessionelle samt udvikling og forskning i tæt samar-

bejde med universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervslivet. Dette bidrager til, at

patienter får den bedste behandling og de bedste vilkår for et godt liv.

Regionen leverer sundhed til ca. 1,8 mio. borgere - et antal der forventes at stige i fremti-

den. Der behandles flere og flere patienter, og det er en udvikling, der forventes at fort-

sætte. Vi lever længere, og dermed bliver vi flere, der lever med kroniske sygdomme og får

livstruende sygdomme fx hjerte- og kræftsygdomme, der ofte kræver dyr og længereva-

rende behandling. Samtidig kommer der nye behandlingsmuligheder og nyt teknologisk ud-

styr, som gør det muligt at behandle for flere sygdomme. Med stigende forventninger om

kvalitet i behandlingen og sammenhæng i forløbet er det vigtigt fortsat at have et regionalt

sundhedsvæsen, som inden for den økonomiske ramme kan leve op til disse krav.

Indførelse af værdibaseret styring i regionen skal medvirke til at leve op til kravene. Ambi-

tionen med værdibaseret styring er at skabe mest mulig værdi for patienterne inden for

den økonomiske ramme. Det understøtter en af regionens overordnede politiske målsæt-

ninger om, at patientens situation styrer forløbet, og at det regionale sundhedsvæsen altid

skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske, når patientens forløb tilrettelægges.

2.1

PRINCIPPER FOR HOSPITALSPLANLÆGNING I REGION HOVEDSTADEN

Hospitalsplanen udstikker en langsigtet ramme for hospitalsvæsenet i Region Hovedsta-

den. I Hospitalsplan 2025 fastholdes den overordnede hospitalsstruktur og opgavefor-

deling mellem hospitalerne. Planen bygger videre på grundelementerne i de foregående

hospitalsplaner og har fokus på at leve op til de krav og forventninger til sundhedsvæse-

net, som stilles af regionens borgere, deres pårørende og de sundhedsprofessionelle.

Med Hospitalsplan 2025 foretages en række ændringer i organiseringen på hospitalerne,

der er nærmere beskrevet i kapitel 3. Ændringerne har afsæt i anbefalinger fra hospitalerne

og regionens sundhedsfaglige råd. De gennemføres ud fra en samlet betragtning om at

give patienterne den bedst mulige oplevelse i mødet med sundhedsvæsenet. Samtidig

understøtter ændringerne den fortsatte udvikling af stærke faglige miljøer, der er et funda-

ment for fortsat høj kvalitet, uddannelse, udvikling og forskning.

Ændringerne er foretaget med udgangspunkt i fire politisk vedtagne principper for hospi-

talsplanen, der er drøftet på dialogmøder med blandt andet politikere, borgere, kommuner

og faglige organisationer. Principperne er prioriteret i følgende rækkefølge:

Kvalitet

Sammenhængende patientforløb

Nærhed

Effektivitet

Principperne sætter retning for, hvordan det regionale hospitalsvæsen skal udvikle sig de

kommende år.

HOSPITALSPLAN 2025

Med principperne er ambitionen, at patienter skal modtage en behandling af høj faglig

kvalitet. Behandlingen skal være sammenhængende og samtidig ske så tæt på borgerens

bopæl som muligt - under hensyntagen til, at der skal opnås mest mulig sundhed for pen-

gene. Selvom de fire principper er prioriterede, er de tæt koblet og indbyrdes forbundne.

Når principperne er benyttet som grundlag for at vurdere, om der skal foretages ændringer

i strukturen, er det sket under hensyntagen til lokale forhold, fx borgernes afstand til nær-

meste behandlingstilbud.

Nedenfor er principperne for hospitalsplanlægningen i regionen beskrevet. Udover de fire

principper, er 'lighed i sundhed' også et grundlæggende princip, der vægtes højt og går på

tværs af de øvrige principper. Alle borgere uanset baggrund og ressourcer skal tilbydes den

behandling, som de har behov for. Udsatte borgere tilbydes derfor differentierede og særligt

målrettede indsatser, som sikrer, at der opnås det bedst mulige resultat af behandlingen.

1. KVALITET

Borgere, som benytter hospitalerne i Region Hovedstaden, skal modtage

behandling på internationalt niveau. Derfor skal hospitalsplanen først og fremmest

understøtte en fortsat høj kvalitet i patientbehandlingen. Det skal sikres, at faglig

kvalitet vægtes højest, uanset hvor i forløbet borgerne møder sundhedsvæsenet

- og om det er i behandlingen af almindeligt forekommende sygdomme eller højt

specialiseret behandling. Høj kvalitet i behandlingen forudsætter udredning og

behandling til tiden, og at patientrettigheder overholdes.

Der er dokumentation for sammenhængen mellem kvalitet, erfaring og volumen,

både på afdelings- og hospitalsniveau samt i forhold til den enkelte medarbejder.

Et tilstrækkeligt patientvolumen er væsentligt for at sikre erfaring og kvalitet

i behandlingen. Derfor skal hospitaler og afdelinger have en vis størrelse og

patientvolumen, og behandlinger skal ud fra et kvalitetshensyn ikke varetages

ﬂere steder, end der er behov for.

2. SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

Region Hovedstadens borgere skal opleve gode og sammenhængende

patientforløb, som er kendetegnet ved, at det er patientens situation, der

styrer forløbet. Patienter og pårørende giver udtryk for, at det kan være svært at

ﬁnde rundt i det komplekse sundhedssystem. Derfor skal behandlingen være

organiseret, så det understøtter sammenhængende forløb uden unødvendige

overgange mellem afdelinger, centre og hospitaler. Når det af kvalitetshensyn er

nødvendigt med overgange undervejs i forløbet, fx ved specialiseret behandling,

skal der sikres koordination og sammenhæng mellem behandlingstilbuddene.

Sammenhængende patientforløb har tæt kobling til patientoplevet kvalitet i

behandlingen. Undersøgelser viser, at skift mellem hospitaler, behandlere og

sektorer giver større risiko for forsinkelser og fejl i behandlingen. Som patient skal

man kunne føle sig tryg i overgange, og når der er brug for en samtidig indsats

fra ﬂere sektorer. Hospitalsplanen skal være med til at sikre sammenhængende

forløb, både på hospitalet samt i kontakten med kommunen og den praktiserende

læge. Det er derfor afgørende, at samarbejdet på tværs af hospitaler og sektorer

fortsætter og videreudvikles.

HOSPITALSPLAN 2025

3. NÆRHED

Behandlingen har i en årrække bevæget sig i retning af mere specialisering og

centralisering. For samtidig at sikre nærhed og tryghed for den enkelte borger er

det vigtigt, at udvalgte behandlinger udføres så tæt på borgerne som muligt.

Region Hovedstaden er opdelt i ﬁre planområder, der sikrer, at borgerne kan få

behandlet størstedelen af de almindeligt forekommende sygdomme i nærheden

af deres bopæl uden unødvendige overﬂytninger til andre hospitaler/psykiatriske

centre. Af kvalitetshensyn udføres den specialiserede behandling ikke i alle plan-

områder, hvorfor nærhed især prioriteres for sygdomme med stort patientvolumen

samt for borgere med fx kroniske sygdomme og den ældre medicinske patient,

som har mange årlige hospitalsbesøg.

Ud over den geograﬁske nærhed til regionens hospitaler kan nærhed også imøde-

kommes ved etablering af fx udgående funktioner, hvor borgerne behandles i eget

hjem, gennem digitale løsninger eller i borgernære sundhedshuse, hvor udvalgte

ydelser kan varetages i samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger og

kommuner.

4. EFFEKTIVITET

Hospitalsplanen skal bidrage til en fortsat effektiv drift, så der kan opnås mest

mulig sundhed for pengene. Regionen står overfor en demograﬁsk udvikling med

ﬂere ældre borgere. Samtidig udvikles ﬂere behandlingsmuligheder og der er

stigende forventninger og krav til sundhedsvæsenet. Det nødvendiggør en optimal

udnyttelse af ressourcerne, hvor behandlingen er omkostningseffektiv.

Ressourcemæssige besparelser kan fx opnås ved at samle afdelinger og funktio-

ner på færre matrikler. De nye hospitalsbyggerier er med til at sikre bedre logi-

stik og arbejdsgange og dermed en fortsat høj produktivitet og en effektiv drift.

Fremadrettet er der også fokus på at omlægge ﬂere indlæggelser til ambulante

besøg, samt at ﬂere hospitalsydelser skal varetages af praktiserende læger eller

af kommuner. For patienterne vil der være fordele ved denne omlægning, fx færre

unødvendige indlæggelser og mere nærhed i behandlingen.

HOSPITALSPLAN 2025

Nye og tidssvarende rammer

Med Hospitalsplan 2020 blev den overordnede hospitalsstruktur i Region Hovedstaden

fastlagt. Der er i regionen følgende hospitaler: Rigshospitalet som landets højest specialerede

hospital, fire store akuthospitaler, Bornholms Hospital med geografisk særstatus og ét samlet

Region Hovedstadens Psykiatri. I kapitel 7 er hospitalsstrukturen nærmere beskrevet.

I år 2025 vil nye hospitalsbyggerier og renoverede hospitaler være ibrugtaget. Det vil give

nye og moderne rammer til patienter, pårørende og personale, der skal sikre rammerne for

fremtidens regionale sundhedsvæsen. En væsentlig ændring frem til 2025 er etableringen

af nye akutafdelinger på akuthospitalerne. Det betyder, at borgere med behov for akut be-

handling får én indgang til hospitalet. Hospitalsplanen skal understøtte en optimal brug af

nybyggerierne. Tidshorisonten for ibrugtagelse af de nye byggerier gennemgås i kapitel 4.

Et mere menneskeligt sundhedsvæsen

Den ny hospitalsplan sikrer rammerne for, at behandlingen tager udgangspunkt i den

enkelte patient og målrettes efter patientens behov og forudsætninger. Et vigtigt element

er at skabe sammenhæng i behandlingen, hvilket blandt andet kræver en tæt koordination

og samarbejde på tværs af hospitaler og relevante samarbejdspartnere. Borgerne vil

også fremover have brug for hospitalernes ekspertise, men i nogle situationer og for

nogle patientgrupper vil mere nærhed i behandlingen skabe større værdi. Frem mod

2025 arbejder Region Hovedstaden for at sikre endnu større sammenhæng og nærhed i

behandlingen, hvilket er beskrevet i kapitel 9.

HOSPITALSPLAN 2025

NYT I

HOSPITALS-

PLANEN

NYT I HOSPITALSPLANEN

Formålet med hospitalsplanerne for Region Hovedstaden har været at give en langsigtet

ramme for udviklingen af det regionale sundhedsvæsen. Hvert år tager regionsrådet stilling

til, om det er nødvendigt at ændre i den gældende hospitalsplan, så den lever op til de krav

og forventninger, der blandt andet stilles af patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle.

I forbindelse med den årlige revision af hospitalsplanen vurderes det, om der er faglige eller

økonomiske årsager til at ændre i organiseringen af hospitalerne.

De første hospitalsplaner fra 2007 satte retningen for den omstilling og udvikling, der er

sket siden dannelsen af regionen. Her blev grundstenene for hospitalsstrukturen og opga-

vefordelingen mellem hospitalerne lagt. Regionen blev endvidere inddelt i fire planområder,

der fortsat udgør grundlaget for bæredygtige akuthospitaler og psykiatriske centre.

Som det ses på nedenstående tidslinje, er der ca. hver 4. år blevet vedtaget en ny hospi-

talsplan for regionen.

HOSPITALSPLAN 2007

PSYKIATRIPLAN 2007

I 2007 vedtog regionsrådet

den første hospitalsplan og

den første psykiatriplan

HOSPITALSPLAN 2020

I 2015 vedtog regionsrådet en

revideret hospitalsplan, der blev

navngivet Hospitalsplan 2020

2007

2011

HOSPITALS- OG

PSYKIATRIPLAN 2020

I 2011 vedtog regionsrådet den

anden hospitals- og psykiatriplan.

Den bygger videre på de grundsten,

som blev lagt med planerne fra 2007

2015

2019

NY HOSPITALSPLAN 2025

I 2019 vedtog regionsrådet

en ny Hospitalsplan 2025

De overordnede linjer i de første hospitalsplaner blev videreført med Hospitals- og Psy-

kiatriplan 2020 fra 2011 og senere med Hospitalsplan 2020 fra 2015. Der har i planerne

været et vedvarende fokus på at sikre et regionalt sundhedsvæsen, der er kendetegnet af

udvikling, høj faglig kvalitet i behandlingen samt stærke og toneangivende faglige miljøer.

Med hospitalsplanerne er der sket en række større ændringer i regionens hospitalsstruktur.

Fx er nær- og områdehospitalerne blevet fusioneret til fire store akuthospitaler, der kan

behandle de almindeligt forekommende sygdomme i nærheden af borgeren. Der bygges nye

akutafdelinger, der bliver akuthospitalernes samlede indgang for borgere med akut sygdom.

Der er løbende ændret i organiseringen af behandlingstilbud til borgerne, fx sammenlæg-

ning af hospitalsafdelinger og psykiatriske funktioner med henblik på at styrke den faglige

kvalitet i behandlingen og at give et bedre grundlag for forskning og udvikling. Samtidig

er der af hensyn til nærhed i behandlingen etableret fx udgående hospitalsfunktioner og

sundhedshuse tæt på borgerne.

HOSPITALSPLAN 2025

3.1

STATUS FOR HOSPITALSPLAN 2020 OG ÅRLIGE JUSTERINGER

Indeværende hospitalsplan afløser Hospitalsplan 2020, der blev vedtaget af regionsrådet

i 2015. Formålet med ændringerne i Hospitalsplan 2020 var samlet set at understøtte, at

regionen fortsat kunne levere behandling af høj faglig kvalitet og sammenhæng i patientfor-

løb. Det betød, at opgavefordelingen mellem hospitalerne blev tilpasset, blandt andet for

at understøtte mulighederne for effektiviseringer i årene frem.

Store dele af hospitalsplanen er blevet gennemført, men en fuld realisering af planen af-

venter nye hospitalsbyggerier, der ibrugtages i de kommende år. Først når byggerierne står

færdige, kan den fulde effekt af nye akutafdelinger opnås.

Nedenfor er en status over de ændringer, som er gennemført på baggrund af Hospitalsplan

2020:

•

Kvinde-barn sygdomme

Optageområder for kvinde-barn sygdomme (fødsler, kvindesygdomme og børne- og

ungesygdomme) er primo 2017 ensrettet.

Brystkirurgi

Regionens to brystkirurgiske afdelinger er medio 2017 fusioneret med én

afdelingsledelse. Afdelingen er forankret på Herlev og Gentofte Hospital med

udefunktion på Rigshospitalet. Der vil endvidere ske en fysisk sammenlægning af

brystkirurgien, jf. afsnit 3.2.

Led-

og knoglekirurgi

Den kirurgiske behandling af led og knogler på Frederiksberg-matriklen er lukket i 2016.

Behandling af borgere i planområde Byen er nu samlet på Bispebjerg Hospital og på

Herlev og Gentofte Hospital.

Urinvejskirurgi

Den urologiske afdeling på Frederiksberg-matriklen er i 2016 administrativt og fysisk

flyttet til Herlev og Gentofte Hospital. Den urologiske aktivitet i regionen varetages nu

af Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital.

Gigt, bindevævs- og rygsygdomme

De fire afdelinger for gigt, bindevævs- og rygsygdomme blev primo 2016 organisatorisk

samlet til én afdeling; Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme. Klinikken har

primært tilhørsforhold på Rigshospitalet.

Psykiatri

Psykiatrisk Center København og Psykiatrisk Center Frederiksberg er primo 2017

organisatorisk sammenlagt til ét center; Psykiatrisk Center København. For oplysninger

om en fysisk samling af centret henvises til afsnit 3.2.

Psykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center Hvidovre er organisatorisk

sammenlagt primo 2016.

Det er i Hospitalsplan 2020 endvidere vedtaget, at specialiseret håndkirurgi fra hele

regionen samles på Herlev og Gentofte Hospital. Det er efterfølgende i 2016 besluttet at

bibeholde den eksisterende organisering, så funktionen fortsat varetages på Rigshospita-

let, Nordsjællands Hospital og Herlev og Gentofte Hospital. Dette skyldes, at størstedelen

af den specialiserede behandling af lægefaglige grunde kræver samarbejde med andre

funktioner, som fysisk ligger på Rigshospitalet.

•

HOSPITALSPLAN 2025

Med afsæt i beslutninger i Hospitalsplan 2020 er der endvidere set nærmere på følgende

områder:

•

Hud-, allergi- og kønssygdomme

Der er udarbejdet en analyse af organiseringen af området for hud-, allergi- og

kønssygdomme. I analysen er forskellige modeller for organisering af området belyst, og

det er i forbindelse med Hospitalsplan 2025 vurderet, at der ikke på nuværende tidspunkt

er tungtvejende faglige grunde til at ændre den nuværende organisering. Der skal

derfor fortsat være to afdelinger for hud- og kønssygdomme på henholdsvis Bispebjerg

og Frederiksberg Hospital og Herlev og Gentofte Hospital, som fortsat bør styrke

samarbejdet om patienterne.

Medicinske afdelinger

Der er i 2016 udarbejdet et oplæg om den samlede kapacitet på det medicinske

område og sammenhængen til indsatser i kommuner og praktiserende læger. Der er

vedtaget en række målsætninger og løsninger for at forbedre den samlede kapacitet

og nedbringe overbelægning på det medicinske område. Fx arbejdes på at sikre en

tæt kobling mellem de medicinske funktioner og modtagelsen af medicinske patienter

i akutafdelinger samt indsatser for at rekruttere og fastholde personale. Der er

vedvarende fokus på at nedbringe overbelægningen.

Kræftbehandling

Med henblik på at sikre kvaliteten i udredning, behandling og senfølger på

kræftområdet igangsættes en analyse og udarbejdes en ny regional plan for

kræftområdet i Region Hovedstaden, jf. afsnit 3.2.

•

For nærmere oplysning om baggrund for ændringer, der blev besluttet i Hospitalsplan

2020, henvises til www.regionh.dk/hospitalsplan

Udover de organisatoriske ændringer besluttet med Hospitalsplan 2020 er hospitalsstruk-

turen også løbende blevet tilpasset. Der er blandt andet givet et løft på følgende områder:

•

Oprettelse af Center for Kønsidentitetsforhold

Der er primo 2019 oprettet et Center for Kønsidentitetsforhold. Centret er forankret

i somatikken på Rigshospitalet. Etablering af et center for kønsidentitet er med

til at give transkønnede borgere forbedrede og individualiserede udrednings- og

behandlingstilbud og skaber ny viden om langtidskonsekvenserne af behandlingen.

Oprettelse af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse blev oprettet primo 2018.

Forskningscentret hører under Bispebjerg Hospital og er en fusion af Afdeling for Klinisk

Epidemiologi og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Centret arbejder med

forebyggelse og sundhedsfremme, og formålet med centret er blandt andet at udføre

forskning i sygdomsårsager og forekomst af sygdom, optimeringer af behandlinger

samt modeller for implementering.

Oprettelse af Center for Komplekse Symptomer

Center for Komplekse Symptomer er oprettet ultimo 2018 og er beliggende under

Socialmedicinsk Center på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Centret skal varetage

udredning og behandling af patienter med svære fysiske symptomer, som ikke har

anden påviselig fysisk eller psykisk sygdom. Centret skal sikre bedre behandling og

afklaring af symptomer for de patienter, som tidligere har været tilknyttet forskellige

hospitalsafdelinger.

•

HOSPITALSPLAN 2025

•

Oprettelse af Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen blev oprettet primo 2017, og vil være beliggende

på Herlev Hospitals matrikel, når det nye diabetes center er klar til ibrugtagning.

Centret varetager behandling, forskning, forebyggelse af diabetes og uddannelse

af sundhedspersonale inden for diabetes. Der henvises til afsnit 7.5 for nærmere

oplysninger om centrets profil.

Oprettelse af Center for Hørelse og Balance

Center for Hørelse og Balance oprettes på Rigshospitalet, når nybyggeriet på

Rigshospitalet forventes at være klar til ibrugtagning medio 2020. Centret skal

varetage behandlingen af regionens borgere med komplicerede høresygdomme.

Med oprettelse af centret forbedres behandlingstilbuddet inden for høretab og

balanceproblemer, og forskningen på området styrkes til gavn for patienterne.

Som følge heraf og i takt med udbygningen af centret hjemtages Rigshospitalets

udefunktioner på Herlev og Gentofte Hospital inden for komplekse høresygdomme.

Ved ibrugtagning af Nordfløjen på Rigshospitalet vil hospitalets udefunktion inden for

øre-næse-halskirurgi på Gentofte-matriklen ligeledes blive samlet på Rigshospitalet.

•

3.2 NYT I HOSPITALSPLAN 2025

Med Hospitalsplan 2025 videreføres de overordnede linjer i de tidligere hospitalsplaner.

Formålet med hospitalsplanen er at sikre, at regionens borgere også fremover modtager en

behandling af højeste kvalitet. Desuden skal der være sammenhæng i patientforløbene og

nærhed til behandlingen, under hensyntagen til at der skabes mest mulig sundhed for regio-

nens borgere. Som det fremgår af nedenstående, skal ændringerne primært være med til at

sikre fortsat høj kvalitet og mere sammenhængende patientforløb i hospitalsvæsenet.

Hospitalsplanen fastlægger fordelingen af funktioner på tværs af hospitalerne. Det skal

godkendes af regionsrådet, såfremt funktioner flyttes på tværs af hospitalerne i regionen.

Efter hospitalerne blev fusioneret i forbindelse med Hospitalsplan 2020, er hospitalernes

funktioner beskrevet samlet i de tilfælde, hvor hospitalerne er beliggende på flere matrikler,

jf. kapitel 7. Dette videreføres i Hospitalsplan 2025, og i modsætning til tidligere gælder dette

også for organisatoriske ændringer i denne hospitalsplan. Hermed sikres hospitalsdirektio-

nerne råderum og fleksibilitet til at disponere på tværs af hospitalets matrikler for at sikre

den bedst mulige varetagelse af funktionerne og en optimal anvendelse af ressourcerne. Den

fysiske placering af specialiserede funktioner er fastlagt i Sundhedsstyrelsens specialeplan.

Når der foretages væsentlige ændringer i opgavevaretagelsen mellem et hospitals matrikler,

som fx har betydning for hvor borgerne behandles, orienteres regionsrådet i god tid herom.

Nogle af ændringerne forudsætter anlægs- og driftsmidler, som skal tilvejebringes, inden

ændringen kan implementeres. Det betyder, at der for nogle ændringer vil være en længere

tidshorisont, inden de kan implementeres.

Ændringer med Hospitalsplan 2025

• Styrkelse af kvinde-barn området

Oprettelse af Kvinde-Barn-Center på Bispebjerg Hospital

Der oprettes et nyt Kvinde-Barn-Center på Bispebjerg Hospital, der skal skabe plads

til et forventet stigende antal fødsler i de kommende år. Oprettelsen sker i forbindelse

med ibrugtagning af Nyt Hospital Bispebjerg.

Centret vil få plads til ca. 3.500 fødsler om året og vil komme til at bestå af en fødeaf-

deling, en børne- og ungeafdeling inkl. afsnit for behandling af nyfødte samt en funktion

for kvindesygdomme. Med etablering af centret kan Bispebjerg Hospital – i lighed med

regionens ørige akuthospitaler – behandle for kvinde- samt børne- og ungesygdomme,

og herved tilbyde patienter der bor i hospitalets optageområde gode, sammenhæn-

gende akutte patientforløb på Bispebjerg Hospital. Hermed sikres ensartethed på

tværs af akuthospitalerne.

Etablering af et ekstra kvinde-barn center i regionen blev besluttet af regionsrådet i

september 2018. Det estimeres, at driften af et ekstra kvinde-barn center medfører

årlige merudgifter svarende til 45-50 mio. kr.

Oprettelse af fødeklinikker

Med henblik på at imødekomme borgernes ønske om mere differentierede fødetilbud

oprettes i 2019 skærmede in-house fødeklinikker for forventede normale fødsler på

regionens fire store fødesteder.

In-house fødeklinikkerne har til formål at imødekomme mange nybagte familiers ønske

om en mindre hospitaliseret fødeoplevelse, hvor der samtidig sikres bedst mulig

patientsikkerhed ved, at fødeklinikken ligger på hospitalet, hvor der ved behov for akut

hjælp kan tilkaldes speciallæge, eller den fødende kan flyttes til fødegang.

HOSPITALSPLAN 2025

Regionsrådet besluttede i april 2018, at der skulle oprettes fire in-house fødeklinikker.

Der blev afsat 12 mio. kr. i ekstra årlig driftsudgift til in-house klinikkerne og 1,2 mio. kr.

til etablering.

Etablering af regional hjemmefødselsordning

Regionsrådet besluttede i april 2018, at der i løbet af 2019 etableres en fælles regional

hjemmefødselsordning, der erstatter, at hvert fødested håndterer hjemmefødsler i eget

opgaveområde. Der har gennem årene været en stigning i antallet af hjemmefødsler, og

formålet med hjemmefødselsordningen er at sikre en god og ensartet kvalitet i hjem-

mefødslerne, hvor de jordemødre, der indgår i ordningen, har særlig interesse og erfaring

med hjemmefødsler. Med en regional hjemmefødselsordning sikres et særskilt vagtbe-

redskab til hjemmefødsler, så jordemødre ikke skal forlade fødegangen for at betjene en

hjemmefødende. Den regionale hjemmefødselsordning opstartes i september 2019.

Der er afsat 7 mio. kr. årligt til drift af den regionale hjemmefødselsordning.

Oprettelse af Center for Reproduktion

Det er ultimo 2018 besluttet at etablere et murstensløst Center for Reproduktion i

Region Hovedstaden. Formålet med centret er at styrke fertilitetsområdet, således at

kvaliteten af behandlingen øges. Centret skal over tid udvide og udvikle samarbejdet

om behandling, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling til gavn for kvinder og par

på fertilitetsområdet.

•

Varetagelse af brystkirurgi inkl. mammaradiologi samles på Herlev og Gentofte

Hospital, Gentofte-matriklen

Det blev i Hospitalsplan 2020 besluttet at samle brystkirurgi inklusiv mammaradiologi

(røntgenundersøgelse af brystet) og ledelsen af mammografiscreeningsprogrammet

på Herlev og Gentofte Hospital, Herlev-matriklen. Beslutningen indebar, at de to

brystkirurgiske afdelinger på henholdsvis Rigshospitalet samt Herlev og Gentofte

Hospital fysisk og ledelsesmæssigt skulle sammenlægges. Baggrunden for

sammenlægningen var at skabe én af Nordeuropas største brystkirurgiske afdelinger,

som kunne blive toneangivende inden for udvikling, forskning og uddannelse på det

brystkirurgiske område. En samling af de to brystkirurgiske afdelinger kan bidrage til, at

alle regionens borgere opnår ensartet udredning og behandling af høj kvalitet. En samling

af brystkræftbehandlingen kan endvidere være med til at sikre bedre overholdelse af

forløbstiderne på kræftområdet.

De to brystkirurgiske afdelinger blev fusioneret med én afdelingsledelse i juni 2017, og

Afdeling for Brystkirurgi er forankret på Herlev og Gentofte Hospital med udefunktion

på Rigshospitalet.

Med Hospitalsplan 2025 sammenlægges brystkirurgien inklusiv mammaradiologi og

ledelsen af mammografiscreeningsprogrammet fysisk på Herlev og Gentofte Hospital,

Gentofte-matriklen. Der oprettes desuden en patologifunktion på Gentofte-matriklen

som udefunktion til patologiafdelingen på Herlev-matriklen. Placeringen på Gentofte-

matriklen vil sikre en optimal udnyttelse af hospitalets samlede operationskapacitet på

to matrikler, og sammenlægningen understøtter beslutningen om, at Gentofte-matrik-

len skal være regionens udviklingshospital for planlagt kirurgi.

For nogle patienter med brystkræft foregår behandlingen i tæt fagligt samarbejde mel-

lem bryst- og plastikkirurger, og det vil i disse tilfælde være nødvendigt, at plastikkirur-

ger fra Herlev-matriklen deltager ved operationer på Gentofte-matriklen. For at sikre de

bedste betingelser for bryst- og plastikkirurgien, optimere udnyttelsen af operationska-

paciteten og sikre en fortsat effektiv drift ved fælles sengefunktioner, flyttes Afdeling

for Plastikkirurgi ligeledes til Gentofte-matriklen, efter brystkirurgien er samlet her, og

når de fysiske rammer muliggør det.

HOSPITALSPLAN 2025

En sammenlægning af brystkirurgien inkl. mammaradiologi indebærer en etableringsud-

gift på 63 mio. kr. og en årlig driftsbesparelse på 5 mio. kr. En efterfølgende flytning af

plastikkirurgien indebærer en etableringsudgift på 32 mio. kr. Indtil plastikkirurgien flyt-

tes til Gentofte-matriklen, vil der være øgede driftsudgifter til ekstra vagtlag, idet der i

dag er fælles vagtlag for bryst- og plastikkirurgi på Herlev-matriklen. Den fulde driftsbe-

sparelse på 5 mio. kr. kan således først indfries, når også plastikkirurgien er flyttet.

• Samling af funktioner i Børne- og Ungdomspsykiatrien

Børne- og ungdomspsykiatriske senge samles på matriklen i Glostrup, hvilket indebærer,

at de eksisterende sengepladser på matriklen i Bispebjerg flyttes. Herudover vil

ambulatorier på Vibeholmsvej (Brøndbyvester) samt enkelte specialambulatorier

relateret til sengeafdelingen blive samlet på Glostrup-matriklen. Sammenlægningen

indebærer, at der skal skabes nye fysiske rammer for børne- og ungdomspsykiatrien i

Glostrup. Alle tre hovedmatrikler – Glostrup, Hillerød og Bispebjerg – vil have ambulante

funktioner.

Formålet med samlingen er at sikre bedre sammenhæng i forløbene, særligt mellem akut-

modtagelse for børne- og ungdomspsykiatri, som ligeledes er beliggende i Glostrup, og

de øvrige sengeafsnit. Vurderingen er, at det vil give den bedst mulige kvalitet. Samtidig vil

en samling sikre, at sengefunktionen har en bedre størrelse i forhold til at sikre en effektiv

drift. En samling i det nye byggeri vil skabe gode rammer for indlæggelse af børn og unge

med psykiatriske problemstillinger og åbne nye muligheder for at gennemføre aktivite-

ter, der relaterer sig til patienternes unikke recovery-proces. For indlagte patienter vil der

blandt andet være nye patientstuer med bedre plads til forældre, der er indlagt sammen

med deres barn, fælles opholdsrum og bedre udearealer med mulighed for aktiviteter.

Den nye bygning vil samle ressourcer og understøtte den faglige udvikling.

En samling af senge og enkelte ambulatorier i børne- og ungepsykiatrien indebærer

etableringsudgifter ved et nybyggeri i Glostrup på ca. 725 mio. kr. og en driftsbespa-

relse på ca. 3 mio. kr. årligt. Finansiering af etableringsudgifter kan eventuelt tilvejebrin-

ges som led i offentlig-privat partnerskab om bygningens opførelse og bygningsdrift.

Supplerende vil der blive søgt donation fra fonde.

•

Samling af funktioner i voksenpsykiatrien

Psykiatrisk Center København samles på Ny Psykiatri Bispebjerg, bortset fra ambulante

funktioner, som ligger i de enkelte bydele. Hermed samles de funktioner, som ligger

på Rigshospitalet samt Bispebjerg-, Gentofte- og Frederiksberg-matriklerne. Med

Hospitalsplan 2020 blev det besluttet organisatorisk at sammenlægge Psykiatrisk

Center Frederiksberg og Psykiatrisk Center København. Ændringen i Hospitalsplan

2025 indebærer, at også funktionerne på Frederiksberg-matriklen flyttes. Hermed vil

alle centrets sengepladser blive samlet på én matrikel. Samtidig flyttes de ambulante

funktioner på Frederiksberg-matriklen, mens øvrige ambulante funktioner fastholdes.

Samlingen indebærer, at byggeriet af Ny Psykiatri Bispebjerg udvides.

Psykiatrisk akutmodtagelse vil også være beliggende på Ny Psykiatri Bispebjerg. En

stor del af patienterne indlægges via akutmodtagelsen, og en samling sikrer dermed

en bedre sammenhæng mellem sengepladserne og akutfunktionen. Behovet for en

samling øges, når de somatiske hospitalsfunktioner fraflytter Frederiksberg-matriklen i

forbindelse med ibrugtagning af Nyt Hospital Bispebjerg. Det vil betyde, at fx somatisk

tilsyn og eventuel anæstesiassistance skal leveres fra Bispebjerg-matriklen. Hermed

opnås en bedre sammenhæng mellem psykiatrien og somatikken. En samling af funk-

tionerne vil sikre mere sammenhængende patientforløb uden overflytninger mellem

matrikler samt mere effektiv drift og dermed bedre ressourceudnyttelse.

HOSPITALSPLAN 2025

En samling af funktioner inden for voksenpsykiatri på Frederiksberg-matriklen på Ny

Psykiatri Bispebjerg vil kunne indplaceres mest hensigtsmæssigt i forbindelse med

lokaler, der i dag anvendes til senge i børne- og ungdomspsykiatrien, hvis disse kan

frigøres som led i den foreslåede samling af senge i børne- og ungdomspsykiatrien i

Glostrup. I givet fald kan der på det nuværende grundlag forventes etableringsudgifter

ved en tilbygning til de pågældende lokaler på ca. 200-250 mio. kr. og en driftsbespa-

relse på ca. 2 mio. kr. årligt.

•

Nedlæggelse af patienthoteller på akuthospitalerne

Som konsekvens af tidligere beslutninger, blandt andet i aftaler om regionens budget,

vil der ikke være patienthoteller i tilknytning til akuthospitalerne. Patienthotellet på

Herlev og Gentofte Hospital nedlægges i 2019. På Rigshospitalet vil der fortsat være

patienthotel fortrinsvis til gavn for patienter fra øvrige dele af landet, der modtager

specialiseret behandling på Rigshospitalet.

I de senere år opleves en ændring, hvor flere patienter har et højere pleje- og behand-

lingsbehov, end de tilbud der findes på patienthotellerne. Det har på den baggrund

ikke været muligt at sikre en tilstrækkelig høj udnyttelse af patienthotellerne. Denne

udvikling forventes at fortsætte, og med lukning af patienthotellerne kan der opnås en

bedre udnyttelse af ressourcerne til gavn for patienterne.

Driftsbesparelserne ved nedlæggelse af patienthotellerne er håndteret i aftalerne om

regionens budget.

Fokusområder i Hospitalsplan 2025

Herudover er der funktioner, som skal fremmes med Hospitalsplan 2025, samt funktioner

og områder som der skal arbejdes videre med og undersøges nærmere, inden der eventu-

elt ændres i den nuværende organisering.

•

Regional kræftplan

Der udarbejdes en regional kræftplan for Region Hovedstaden, som skal understøtte

en fortsat høj kvalitet i kræftbehandlingen og gode sammenhængende patientforløb.

Der forventes en øget subspecialisering på kræftområdet. Dette kræver, at kompe-

tencer og viden samles med henblik på at have de nødvendige kompetencer samt et

tilstrækkeligt patientgrundlag. Der vil derfor på sigt være behov for et endnu tættere

samarbejde i regionen.

Kræftplanen skal indeholde en analyse og kortlægning af patientforløbene på kræftom-

rådet. Som en del heraf skal der ses på regionens samlede kræfttilbud, herunder også

diagnostik, senfølger samt behandlingen af blodsygdomme. Kræftplanen skal komme

med anbefalinger til den fremtidige varetagelse og organisering af kræftområdet, her-

under om der er tilstrækkelig kapacitet.

•

Ensartet tilbud på alle akutafdelinger

Behandling af infektionssygdomme varetages på alle akuthospitaler. Der er dog behov

for at styrke den infektionsmedicinske funktion på Bispebjerg Hospital i samarbejde med

Rigshospitalet. Infektionstilstande udgør en væsentlig del af alle akutte indlæggelser, og

en øget infektionsmedicinsk tilstedeværelse vil bidrage til at sikre triagering (sundheds-

faglig vurdering af hvor akut en patients tilstand er) og visitering på højt fagligt grundlag.

På alle regionens akuthospitaler, undtagen Amager og Hvidovre Hospital, er der afdelin-

ger, der kan behandle for hjerne- og nervesygdomme. For at sikre bedre og hurtigere til-

syn af patienter med symptomer på disse sygdomme på Amager og Hvidovre Hospital,

styrkes den eksisterende tilsynsfunktion fra Rigshospitalet. Dette skal medvirke til at

sikre en mere effektiv vurdering og overflytning af patienter til afdelinger, der behandler

for hjerne- og nervesygdomme.

HOSPITALSPLAN 2025

•

Flytning af behandling af høresygdomme til Rigshospitalet

Der vil blive set nærmere på, om Rigshospitalets behandling af patienter med høresyg-

domme skal samles på Rigshospitalet. På Bispebjerg Hospital varetages behandling for

høresygdomme som en udefunktion fra Rigshospitalet, og med en eventuel flytning af

høresygdomme kan der frigøres plads på Bispebjerg Hospital.

Kapaciteten på Nyt Nordsjællands Hospital og udnyttelse af den samlede sengekapa-

citet i regionen

Regionens fremskrivninger af hospitalsaktivitet viser, at der samlet set er tilstrækkelig

antal senge på regionens hospitaler til at rumme den forventede aktivitetsudvikling

frem til 2025, jf. afsnit 5.1.

Der forventes en aldrende befolkning især i planområde Nord, der indebærer, at der

bliver flere ældre borgere med fx kroniske sygdomme, som typisk har større behov

for hospitalsbehandling. Når Nyt Hospital Nordsjælland ibrugtages, vil der være den

samme kapacitet til rådighed som på det eksisterende hospital. På den baggrund vil

behovet for sengepladser blive fulgt tæt med henblik på at sikre, at den fremtidige

hospitalsaktivitet kan rummes på Nyt Hospital Nordsjælland.

•

Sammenhæng mellem retspsykiatriske funktioner

Forud for ibrugtagningen af Ny Retspsykiatri Sct. Hans er der behov for at se på sam-

mensætningen af den samlede specialiserede retspsykiatriske sengekapacitet, herunder

antallet af intensive og åbne sengepladser. Formålet er at sikre en sammenhængende

indsats og gode fysiske forhold for de retspsykiatriske patienter, der i dag indlægges på

regionsfunktionerne på Psykiatrisk Center Sct. Hans og Psykiatrisk Center Glostrup.

Der henvises til afsnit 7.9 for en oversigt over den fremtidige opgavefordeling mellem

hospitalerne.

HOSPITALSPLAN 2025

HOSPITALSPLAN 2025

FREMTIDENS

HOSPITALER

FREMTIDENS HOSPITALER

4.1

NYE OG MODERNE RAMMER

Investeringer i hospitalsstrukturen og nye fysiske rammer tager afsæt i et nationalt behov for

en øget specialisering, hvor behandlinger samles på færre hospitaler. Hensigten er at øge den

faglige kvalitet og udnytte ressourcerne bedst muligt. En central del af at bygge nye hospita-

ler er at etablere nye akutafdelinger, der bygges på alle fire akuthospitaler i regionen. Akutaf-

delingerne er placeret centralt på hospitalerne, og patienten med akut behandlingsbehov får

dermed én indgang til hospitalerne. Hovedparten af patienterne vil blive udredt i akutafdelin-

gen og udskrevet derfra eller fortsætte i et ambulant udredningsforløb.

Implementering af tidligere hospitalsplaner har medført en samling af funktioner og etable-

ring af større behandlingsenheder i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefa-

linger. Hospitalsstrukturen i regionen er således løbende blevet forberedt til de kommende

hospitalsbyggerier, inden de ibrugtages, jf. kapitel 7.

De nye hospitalsbyggerier skal gøre det muligt at tilbyde den bedste behandling, service

og kvalitet for patienterne. Dette understøttes af det strategiske indsatsområde ’Fremti-

dens Hospital’, der har fokus på at sikre optimal udnyttelse af de nye hospitalsbyggerier.

Der er på tværs af regionerne fastlagt tre overordnede politiske visioner for byggerierne:

Patienten i centrum, øget effektivitet og fleksible hospitaler. De er beskrevet nærmere

nedenfor.

Patienten i centrum

Kvaliteten skal højnes ved at bygge patientsikkert, ved at bringe patienten i centrum og

ved at indføre nye måder at organisere og tilrettelægge arbejdet på i hospitalsbyggerierne.

Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at der i de nye hospitalsbyggerier bygges ene-

stuer til alle patienter og plads til, at pårørende kan overnatte, så patienterne får de bedste

muligheder for en god indlæggelse og høj patientsikkerhed. Enestuer giver en række for-

dele for patienter og pårørende, blandt andet en reduktion i hospitalserhververede infek-

tioner, forbedret diskretion omkring patienten, og at mere behandling kan foregå på stuen.

Jo flere funktioner, som er på enestuerne, desto mere tid bruges sammen med patienten.

I ’Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden’ fra 2011 blev det besluttet at

etablere enestuer i de nye hospitalsbyggerier, men sigtet er enestuer overalt i regionen i

takt med, at det er økonomisk muligt. Det betyder også, at eksisterende sengestuer på

sigt renoveres med henblik på at etablere enestuer.

Øget effektivitet

Effektiviteten skal øges ved at styrke sammenhængen i patientforløbene, ved at nytænke

organiseringen og indføre nye måder at organisere og tilrettelægge arbejdet på samt ved

rationel brug af ny teknologi.

De nye hospitaler bliver bygget ud fra et princip om, at hvert skridt tæller. Placering af

kliniske funktioner og støttefunktioner bliver placeret strategisk, så patienter og personale

bruger kortere tid på at komme rundt. Effektiviseringen skal i sidste ende komme patien-

terne til gode.

HOSPITALSPLAN 2025

Fleksible hospitaler

Fleksibilitet i byggeriet skal sikre, at det er let at ændre i indretning, udbygge eller mindske

funktioner afhængig af fremtidens behov for behandling og pleje. Der bygges til fremtiden,

og behandling og logistik skal i nogle tilfælde understøttes af teknologi og innovative

løsninger, der endnu ikke er opfundet.

De fysiske forhold og indretningen af hospitalerne har stor betydning i forhold til den

patientoplevede og faglige kvalitet. Patientens vej gennem hospitalet skal være sammen-

hængende, den mest naturlige og den kortest mulige. Placering af funktioner på hospita-

lerne skal understøtte stærke faglige miljøer, videndeling og læring.

4.2

BYGGEPROJEKTER I REGION HOVEDSTADEN

Byggeprojekterne i Region Hovedstaden frem til 2025 kan opdeles i henholdsvis større

nybyggerier, fx etablering af et nyt hospital i Nordsjælland og nye akutafdelinger på akutho-

spitalerne, og ombygningsprojekter, fx eksisterende sengestuer, ambulatorier og service-

bygninger.

Regionen har modtaget tilsagn fra statens Kvalitetsfond om medfinansiering, og regions-

rådet har afsat yderligere midler til projekterne. Herudover er en række byggeprojekter

finansiereret af regionale midler samt tilskud fra private fondsmidler.

Nedenfor er de større bygge- og renoveringsprojekter gennemgået.

De nye hospitalsbyggerier i regionen ibrugtages i perioden 2019-2024.

Den forventede ibrugtagning af de enkelte byggerier ses her:

https:/

/www.regionh.dk/Sundhed/Hospitaler/Hospitalsbyggerier/Faktaark-og-kort

HOSPITALSPLAN 2025

4.2.1

Det nye Rigshospital og BørneRiget

På Rigshospitalet er en ny patienthotel- og administrationsbygning samt parkeringshus

taget i brug i 2015. Patienthotellet rummer enkeltværelser, dobbeltværelser og handicap-

værelser. Patienthotellet er et attraktivt alternativ for selvhjulpne patienter, der bor langt

væk og som har behov for ophold og overnatning i forbindelse med undersøgelse og

behandling.

Regional Sterilcentral

Bygningen er den ene af to sterilcentraler i Region Hovedstaden, som bliver taget i brug i

2019. De nye sterilcentraler sikrer blandt andet, at der kan opnås en højere effektivitet,

samt at kvaliteten i sterilisering af instrumenter og operationsudstyr forbedres.

Nordfløj

Rigshospitalet udvides med en Nordfløj, der er en ny behandlingsbygning med over 200

enestuer, intensivsenge, operationsstuer, ambulatorier, billeddiagnostisk funktion samt

gode rammer til forskning. I Nordfløjen placeres HovedOrtoCenteret og Neurocentret.

Nordfløjen forventes klar til ibrugtagning i 2020.

BørneRiget

Frem mod 2024 opføres BørneRiget, hvor behandling af børn, unge, fødende og deres

familie samles under ét tag. BørneRiget opføres i samarbejde med Ole Kirk’s Fond. Der

opføres et nyt, innovativt forsknings-, udviklings- og uddannelseshospital, der tager højde

for den sårbare situation, familierne er i, når et barn bliver alvorligt sygt. Byggeriet vil blandt

andet indeholde senge til børn, unge og voksne, operationsstuer, fødestuer, opvågnings-

stuer og ambulatorier.

HOSPITALSPLAN 2025

4.2.2

Nyt Hospital Glostrup

På Rigshospitalets matrikel i Glostrup bliver der bygget et Nyt Neurorehabiliteringshus, der

skal skabe rammerne for den bedste pleje, behandling og genoptræning af patienter med

skade på hjerne og i rygmarv fra Østdanmark. Byggeriet forventes ibrugtaget i 2022.

Neurorehabiliteringshuset skal skabe god plads til genoptræning af patienter, hvor blandt

andet udendørs træningsarealer og forskellige værksteder give gode muligheder for at vari-

ere hverdagen. Rehabiliteringshuset skal levere en behandling, hvor patienter, pårørende og

personale arbejder sammen om at bringe patienten tilbage til så normalt et liv som muligt.

Samtidig skal huset være med til at udvikle og understøtte faglig ekspertise og viden inden

for neurorehabilitering på højt niveau både nationalt og internationalt.

HOSPITALSPLAN 2025

4.2.3

Nyt Hospital Bispebjerg

Frem mod 2023 bygges Nyt Hospital Bispebjerg, der omfatter etablering af Laboratorie- og

Logistikbygning og Akuthuset samt renoverings- og ombygning af det eksisterende hospi-

tal. Nyt parkeringshus blev endvidere taget i brug i 2015.

Laboratorie- og Logistikbygning

Laboratorie- og logistikbygningen opføres med laboratorier, logistik- og lagerfaciliteter

samt fælles forskningsfaciliteter. Formålet med den fælles Laboratorie- og Logistikbyg-

ning er blandt andet at skabe det mest effektive og fremtidssikrede flow for logistikken

på Bispebjerg Hospital samt at skabe nye forbindelser imellem forskellige forskergrupper.

Bygningen er taget i brug i 2018.

Akuthuset

Der bygges blandt andet en ny akutafdeling, operationsstuer, intensiv afdeling, røntgen,

ensengsstuer og ambulatorier i Akuthuset. Akutafdelingen vil være centrum for størstede-

len af Akuthusets aktiviteter og den eneste indgang til hospitalet for alle akutte patienter.

Akuthuset forventes klar til ibrugtagning i 2023.

HOSPITALSPLAN 2025

4.2.4

Nyt Hospital Herlev

Nyt Hospital Herlev består af opførelse af et Kvinde-Barn-Center, et nyt Akuthus, en ny

sterilcentral samt udvidelse af den eksisterende servicebygning og kapel. I 2018 blev nyt

parkeringshus taget i brug. På Herlev matriklen bygges desuden Steno Diabetes Center

Copenhagen samt Center for fordybelse og tro.

Derudover bygger Kræftens Bekæmpelse og Realdania et nyt ’Livsrum’ i tilknytning til Her-

lev Hospital, der skal rumme Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning.

Kvinde-Barn-Center og Akuthus

Opførelsen af Kvinde-barn-Center og en akutafdeling udgør ca. 56.600 m² og placeres

syd for de eksisterende hospitalsbygninger. Kvinde-barn-centeret kommer til at indeholde

børneafdeling, fødegang og barselsgang. Byggeriet forventes klar til ibrugtagning i 2020.

Regional Sterilcentral

Bygningen er den anden af to sterilcentraler i Region Hovedstaden, som forventeligt bliver

taget i brug i 2020. De nye sterilcentraler sikrer blandt andet, at kvaliteten i sterilisering af

instrumenter og operationsudstyr forbedres.

Steno Diabetes Center Copenhagen

Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden besluttede i efteråret 2015 at samarbejde

om et markant løft af diabetesindsatsen – et nyt Steno Diabetes Center, der etableres ved

Herlev Hospital. Centret skal fungere som et behandlings-, sundhedsfremme-, forsknings- og

videnscenter for borgere med diabetes og pårørende samt for kommuner og praktiserende

læger. Centret skal desuden være omdrejningspunkt for et nationalt og internationalt forsk-

ningssamarbejde. Steno Diabetes Center Copenhagen forventes at blive taget i brug i 2021.

Center for Fordybelse og Tro

Region Hovedstaden har modtaget donation fra A.P. Møller og Hustru Christine McKinney

Møllers Fond til almene formål til at etablere Center for Fordybelse og Tro, som er taget i

brug i 2019.

HOSPITALSPLAN 2025

4.2.5

Nyt Hospital Hvidovre

Nyt Hospital Hvidovre omfatter både ombygninger af ambulatorier og sengebygninger i det

eksisterende hospital samt etablering af et nyt byggeri, der er integreret med og fungerer

i sammenhæng med det eksisterende hospital. Det nye byggeri forventes klar til ibrugtag-

ning i 2021.

Akutafdeling

Der bygges en ny hovedindgang, hvor også en ny akutafdeling vil blive placeret. Akutafde-

lingen bliver indrettet med blandt andet modtagelse, undersøgelses- og behandlingsrum

samt sengeafsnit til de akutte patienter.

Kliniske afdelinger

Det nye byggeri vil herudover rumme en ny afdeling for børn og unge, fødsler og behandling

af nyfødte samt hjertesygdomme. Afdelingerne vil blandt andet indeholde nye sengeafsnit,

ambulatorier og dagafsnit, og patienterne vil opleve et markant løft af de fysiske rammer.

Ombygning af eksisterende byggeri

I det eksisterende byggeri ombygges nuværende flersengsstuer til enten ensengs- eller

tosengsstuer, og efter ombygningen vil alle de ombyggede sengeafdelinger have nye patient-

modtagelser ved indgangen til afdelingen.

Store dele af Hvidovre Hospitals ambulatorieetage vil blive moderniseret. Der vil blive

rokeret rundt på de forskellige afdelinger, og der bygges nye modtagelser, venteområder og

undersøgelses- og behandlingsrum.

Grundet størrelsen af planområde Syd og den forventede befolkningsudvikling kan der

på sigt blive behov for at etablere et nyt hospital i Ørestaden. Derfor har regionen sikret

mulighed for, at der kan bygges et nyt hospital på Amager gennem en option på en grund i

Ørestaden.

HOSPITALSPLAN 2025

4.2.6

Nyt Hospital Nordsjælland

Borgerne i Nordsjælland får et helt nyt hospital på ca. 118.000 m2, der vil komme til at

ligge på en naturgrund i den kommende bydel Favrholm i Hillerød.

Det nye hospital skal være akuthospital for borgere i planområde Nord. Det skal rumme

ca. 20 kliniske funktioner, herunder medicinske og kirurgiske afdelinger med enestuer og

en ny akutafdeling. Ved ibrugtagelsen af Nyt Hospital Nordsjælland sammenlægges de

eksisterende hospitalsmatrikler i Hillerød og Frederikssund til et nyt moderne hospital, der

forventes indflytningsklart i 2022.

HOSPITALSPLAN 2025

4.2.7

Ny Psykiatri

I psykiatrien bygges nye fysiske rammer, der passer til nye behandlingsmetoder, og som

vil sikre bedre sammenhæng på tværs af psykiatrien. Byggerierne omfatter ombygning af

eksisterende byggeri og nybyggeri.

Ny Psykiatri Ballerup

På Psykiatrisk Center Ballerup er der bygget nyt, og eksisterende bygninger er blevet reno-

veret, hvilket har muliggjort en samling af de forskellige enheder. Nybyggeriet stod færdig i

2018.

Ny Psykiatri Bispebjerg

I det nordøstlige hjørne på Bispebjerg Hospitals område (billedet) bygges nye bygninger til

psykiatrien. De skal blandt andet indeholde psykiatrisk akutafdeling og enestuer til almen-

psykiatri. Nybyggeriet forventes ibrugtaget i etaper i perioden 2021 til 2023.

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Det nye Sct. Hans vil rumme Region Hovedstadens retspsykiatriske behandlingsfunktion.

I nybyggeriet vil der blive etableret enestuer til retspsykiatriske patienter, herunder også til

patienter med særlige fysiske handicap, samt ankomsthus, behandlings-, personale- og

kontorfaciliteter. Nybyggeriet forventes ibrugtaget i 2021.

Ny Psykiatri Glostrup

Fornyelsen af Psykiatrisk Center Glostrup i Hvidovre har både omfattet renovering af eksiste-

rende arealer og tilbygning af nye. Projektet indbefattede blandt andet ny psykiatrisk akutaf-

deling og almenpsykiatriske senge, og ibrugtagning er sket løbende i perioden 2012 til 2015.

HOSPITALSPLAN 2025

4.3

RENOVERING AF EKSISTERENDE HOSPITALER

Mange af hospitalerne i Region Hovedstaden blev bygget i 1970’erne, blandt andet de tre

store hospitaler: Rigshospitalet, Herlev og Hvidovre hospitaler. Alderen på hospitalerne har

sat sit aftryk på bygningernes tilstand, og der er i 2016 og 2017 gennemført en tilstands-

analyse af bygningerne, der konkluderede, at de er i en generel dårlig stand.

På den baggrund har regionsrådet i august 2018 besluttet at igangsætte en omfattende

renovering af alle hospitaler i regionen. Der afsættes ca. 7 mia. kr. over en 10-årig periode

til renoveringen. Dette vil give bedre rammer for behandlingen til gavn for patienterne samt

give medarbejderne bedre forhold, så de kan gøre deres arbejde uden at blive generet af

nedslidte bygninger.

I begyndelsen af tiårsperioden fokuseres der på renovering af områder, hvor der i dag er

mange akutte reparationer af nedbrud, der også generer patienterne og personalet på de

kliniske afdelinger. Derefter fokuseres der på grønne renoveringer, hvor gamle energiforbru-

gende ventilationsanlæg, køleanlæg, varmeforsyningsanlæg og belysningsanlæg udskiftes

til mere energibesparende udstyr i bygningerne.

HOSPITALSPLAN 2025

TENDENSER

I DET REGIO-

NALE SUND-

HEDSVÆSEN

TENDENSER I DET REGIONALE

SUNDHEDSVÆSEN

Sundhedsvæsnet har undergået en markant udvikling siden strukturreformen i 2007.

Siden regionernes dannelse er behandlingen på hospitalerne blevet mere specialiseret,

kvaliteten i behandlingen er steget, og de behandlingsmæssige resultater er blevet bedre.

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at flere overlever kræft- og hjertesygdomme, selv

om andelen af borgere som får konstateret kræft også er stigende. I samme periode har

der været en målrettet indsats for at reducere ventetider. Det har resulteret i hurtigere

akutbehandling, kortere ventetider til operationer og i psykiatrien. Der vil også fremover

være fokus på at tilbyde regionens borgere hurtigere udredning og behandling.

Størstedelen af patienterne er tilfredse med deres behandlingsforløb på regionens hospi-

taler. De landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser ligger på et stabilt højt niveau

både på hospitalerne og i psykiatrien. Størstedelen af patientforløbene fungerer således

fint, men udfordringen ligger især i forløb, hvor patienten har mange hospitalsbesøg.

I de kommende år forventes der flere ældre borgere og borgere med en eller flere kroniske

sygdomme. Patienter med kroniske sygdomme og ældre medicinske patienter har typisk

et mere komplekst sygdomsbillede og er oftere i kontakt med sundhedsvæsenet. Særligt

når disse patienter har akut sygdom, er der behov for et koordineret forløb, der typisk også

involverer praktiserende læge og kommunale tilbud efter udskrivelse. Samtidig forventes

der også at blive flere borgere med alvorlige sygdomme, der ofte modtager en længereva-

rende behandling. Det kræver en særlig indsats for at skabe sammenhængende forløb, der

er veltilrettelagt ud fra patientens situation. Her er der brug for et tæt samspil mellem de

enkelte dele af sundhedsvæsenet, og hospitalsplanen sikrer rammerne herfor.

Sundhedsvæsenet er generelt udfordret af mangel på sundhedsfagligt personale, hvilket

også gør sig gældende på hospitalerne i Region Hovedstaden. For at sikre, at regionen

også i fremtiden har dygtige og engagerede medarbejdere, arbejdes der målrettet med

rekruttering, introduktion og fastholdelse af medarbejderne via en lang række konkrete

projekter og initiativer både regionalt og på hospitalsniveau. De seneste år har der fx været

særligt fokus på rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker og jordemødre. De aktuelle

og kommende rekrutteringsudfordringer på sundhedsområdet fokuserer dog ikke kun på

enkelte faggrupper, men på den samlede opgaveløsning og de kompetencer, der er nød-

vendige for at kunne løse fremtidens opgaver bedst muligt for patienter og pårørende. Alle

regionens hospitaler arbejder for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø og høj trivsel, der

er vigtigt for at tiltrække og fastholde personale på tværs af faggrupper.

Region Hovedstaden arbejder med sund planlægning, der handler om at kombinere sam-

arbejde, viden og ny teknologi i vagtplanlægningen. Formålet med sund planlægning er at

give den bedste mulige behandling og de rigtige arbejdsvilkår for personalet på regionens

hospitaler. Sund planlægning har blandt andet fokus på at professionalisere vagtplanlægnin-

gen, undgå unødig ventetid for patienterne og sikre bedre sammenhængende patientforløb.

Vagtplanlægningen bliver dermed mere centreret om patientforløbene og vil understøtte

bedre sammenhæng for både patienter og personale.

Opfyldelse af visionerne i en ny hospitalsplan kræver, at der er de rette kompetencer

blandt personalet på hospitalerne for at sikre det bedst mulige samlede patientforløb. Det

indgår derfor også som et vigtigt parameter ved beslutninger af, om der skal ændres i den

nuværende organisering på hospitalerne.

HOSPITALSPLAN 2025

FIGUR 1.

FORVENTET BEFOLKNINGSTILVÆKST FREM TIL 2025

PLANOMRÅDE SYD

PLANOMRÅDE MIDT

PLANOMRÅDE BYEN

PLANOMRÅDE NORD

BORNHOLM

Kilde: Befolkningsprognoser fra hhv. Danmarks Statistik og Københavns Kommune i 2018

HOSPITALSPLAN 2025

5.1

EN ATTRAKTIV REGION

Region Hovedstaden er et attraktivt sted at bo. Befolkningsprognoser viser, at der forven-

tes flere borgerne i regionen i de kommende år. Dette stiller krav til den fremtidige organi-

sering og tilrettelæggelse af hospitalerne. Antallet af borgere i regionen forventes at stige

fra ca. 1,8 mio. i 2019 til knap 2 mio. borgere i 2025, svarende til en stigning på ca. 5 %.

Befolkningstilvæksten ses i alle aldersgrupper, men væksten er størst for borgere over 60

år, der forventes at stå for ca. halvdelen af den samlede befolkningstilvækst.

Befolkningstilvæksten er ulige fordelt mellem planområderne i regionen, jf. afsnit 6.3. Den

største tilvækst forventes i planområde Syd, der frem mod 2025 forventes at stige med

ca. 50.000 borgere, men også i de øvrige planområder forventes en tilvækst. I ovenstå-

ende figur 1 ses den forventede befolkningstilvækst fordelt på regionens fire planområder

samt på Bornholm. Især i planområde Nord og på Bornholm ses en tendens med en ald-

rende befolkning. Borgere over 60 år udgør i forvejen en større andel af befolkningen i disse

planområder. En tendens med en aldrende befolkning indebærer, at andelen af borgere

under 60 år vil falde, og andelen af borgere over 60 år vil stige yderligere i de to områder.

Forventet udvikling i hospitalsydelser

Der har gennem en årrække i regionen været fokus på at omlægge behandlinger og arbejdsgan-

ge for at sikre mere og bedre behandling inden for den økonomiske ramme. Det har betydet, at

flere behandlinger i dag foretages ambulant, og patienter udskrives hurtigere end tidligere.

Fra 2007 til 2015 er den gennemsnitlige indlæggelsestid blev ca. én dag kortere - fra 4,3

dage i 2007 til 3,2 dage i 2015. Udviklingen i sengebehov varierer dog inden for de enkelte

hospitaler og funktioner, hvor fx omlægning fra indlæggelse til ambulant behandling har

været mere tydelig på det kirurgiske end det medicinske område.

Den forventede udvikling i sengeaktivitet på regionens hospitaler er vist i nedenstående

figur 2. Fremskrivningen af sengeaktivitet tager hensyn til den forventede udvikling i befolk-

ningsstørrelse og -sammensætning, og det er i fremskrivningen forudsat, at udviklingen i

hospitalsydelser med blandt andet kortere liggetider fortsætter i samme takt som tidligere.

FIGUR 2.

FORVENTET UDVIKLING I SENGEAKTIVITET PÅ HOSPITALERNE

Amager og

Hvidovre

Hospital

Bispebjerg og Nordsjællands

Frederiksberg

Hospital

Herlev og

Gentofte

Hospital

Rigshospitalet

Bornholms

Hospital

Kilde: Aktivitetsfremskrivning for Region Hovedstaden i 2018

HOSPITALSPLAN 2025

I de kommende år vil efterspørgslen efter hospitalsydelser stige i takt med, at vi bliver

flere borgere i regionen, og at befolkningen bliver ældre. Der forventes flere indlæggelser,

men at indlæggelserne bliver kortere. Ovenstående udviklingstendenser med blandt andet

omlægning til ambulant behandling og kortere liggetider er usikre, men det forventes, at

tendenserne vil fortsætte, ligesom der fortsat vil være fokus på at opnå effektiviseringer.

Udviklingen understøttes af, at flere ydelser vil blive varetaget af kommunerne og almen

praksis, blandt andet som følge af kommunale akutpladser. Det stiller krav til et tæt samar-

bejde og koordination omkring de indsatser, der går på tværs af sektorer.

Det vurderes, at der samlet set er tilstrækkelig antal senge på regionens hospitaler til at

rumme den forventede aktivitetsudvikling frem til 2025. Såfremt der bliver behov for at

håndtere et kapacitetspres, er det muligt at lave tilpasninger på tværs af hospitalerne, fx

vil der være mulighed for ændre i optageområderne for de enkelte hospitaler og funktioner,

så et fremadrettet pres på kapaciteten på et hospital kan håndteres af et andet hospital

med ledig kapacitet.

5.2

UDVIKLINGSTENDENSER

I Region Hovedstaden er der igangsat en række tiltag for at imødekomme de tendenser

og udfordringer, som forventes de kommende år. Tiltagene skal blandt andet understøtte,

at man som patient bliver behandlet på højt fagligt niveau og i et sammenhængende

forløb, hvor man bliver udredt og behandlet til tiden. Et væsentligt element i udviklingen

af sundhedsvæsenet i disse år er nye teknologiske og digitale muligheder, der vil give

nye udrednings- og behandlingsmuligheder og medvirke til at styrke kommunikationen i

patientforløbene.

Behandling til tiden

Patienter i det danske sundhedsvæsen har en række rettigheder om udredning og be-

handling på hospitalerne, der blandt andet er fastlagt i Sundhedsloven. Det gælder retten

til hurtig udredning og til at bestemme, hvilket hospital man ønsker at blive undersøgt eller

behandlet på. Derudover har man for visse livstruende kræft- og hjertesygdomme ret til

at blive behandlet inden for maksimale ventetider. Patientrettighederne stiller krav til, at

regionen sikrer effektive forløb og prioriterer kapaciteten til nyhenviste patienter.

For i højere grad at sikre alle regionens borgere ensartede tilbud om hurtig udredning og

behandling, har regionen i foråret 2018 oprettet garantiafdelinger indenfor udvalgte funk-

tioner. En garantiafdeling er en eksisterende afdeling på et af regionens hospitaler, der får

en regional garantiforpligtelse til at sikre kapacitet til hurtig udredning og behandling, hvis

der opstår kapacitetsmangel på de øvrige afdelinger i regionen.

De diagnostiske funktioner har endvidere en afgørende rolle i forhold til at reducere vente-

tider og sikre overholdelse af udredning- og behandlingsgarantier. Det diagnostiske område

har i de seneste år udviklet sig med stor hast, og den teknologiske og digitale udvikling vil

betyde, at patienterne fremover vil opleve en højere kvalitet, hurtigere svartider samt diag-

nostik tættere på patienten. For at understøtte denne udvikling vil der i de kommende år

blive igangsat en række konkrete initiativer inden for det diagnostiske område, der blandt

andet skal sikre øget koordination på tværs af de diagnostiske funktioner og hospitaler.

Bedre og mere sammenhængende behandling for alle borgere

Regionsrådet har i 2016 nedsat ’Udvalget for Sammenhængende Patientforløb’, der har

fremsat 12 anbefalinger til mere sammenhængende udrednings- og behandlingsforløb.

Målet er, at patienterne i højere grad skal inddrages i egen behandling, og at kommunika-

tionen og koordinationen mellem hospitalsafdelinger, kommuner og praktiserende læger

forbedres. Med afsæt i udvalgets anbefalinger er der fx etableret fælles medicinske ambu-

latorier på hospitalerne i Frederiksberg og Amager, hvor patienterne kan udredes og

HOSPITALSPLAN 2025

behandles for flere sygdomme samme sted. Med anbefalingerne er der endvidere fokus på

at understøtte, at flere forløb kan foregå hos praktiserende læger.

Indførelsen af patientansvarlig læge skal ligeledes sikre bedre sammenhæng og koordinati-

on i patientforløbene samt øge patientens tryghed og tilfredshed med forløbet på hospita-

let. Den patientansvarlige læge har det overordnede ansvar for patienter med eksempelvis

længerevarende, kroniske og komplicerede forløb samt overblikket over patientens forløb

på hospitalet. Indførelsen af patientansvarlig læge skal være fuldt implementeret inden

udgangen af 2019.

Der har i de senere år været udfordringer med overbelægning på regionens hospitaler,

særligt på medicinske afdelinger i vintermånederne. For at øge kapaciteten og nedbringe

overbelægningen er der igangsat flere målrettede initiativer på hospitalerne. Blandt andet

er bemandingen på medicinske afdelinger blevet øget, der arbejdes med at forbedre pa-

tientflow ved hjælp af hurtigere diagnostik og dermed hurtigere udskrivning af patienterne,

samt ved oprettelse af ’bufferstuer’ (rum der kan ændres til sengestuer). Der er endvidere

igangsat indsatser, som skal forebygge infektioner og dermed undgå ekstra indlæggelses-

tid. Blandt andet er der opmærksomhed på at overholde de infektionshygiejniske retnings-

linjer på hospitalerne, ligesom anvendelse af isolationsstuer og enestuer kan reducere

smitterisikoen. For at undgå at patienterne er indlagt længere end nødvendigt, er det

endvidere afgørende med et tæt samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende

læge, så der sikres gode tilbud til patienterne i overgangen efter hospitalsindlæggelse,

særligt når det gælder de ældre medicinske patienter.

Nye digitale muligheder

Sundhedsplatformen blev indført i løbet af 2016-2017 på alle hospitaler i Region Hovedsta-

den og Region Sjælland og har erstattet 30 forældede og usammenhængende it-systemer.

Et sammenhængende it-system understøtter kommunikation og viden om patienterne på

tværs af hospitaler og sektorer og er med til at skabe større sammenhæng i behandlingen.

Med sundhedsplatformen samles alle patientens informationer i én elektronisk journal.

Det giver personalet et fælles arbejdsredskab og betyder, at alle hospitaler i de to regioner

arbejder i et samlet system, hvor data konstant opdateres, og personalet får hurtigt svar

på fx blodprøver, scanninger og røntgenbilleder. Samtidig kan borgerne følge med i deres

behandling på Min Sundhedsplatform. Her kan de blandt andet gå i dialog med sundheds-

personalet, se journalnotater og prøvesvar. Samtidig kan patienter med længerevarende

forløb aktivt deltage i booking af aftaler. I løbet af de kommende år arbejdes der med at

opgradere funktionaliteterne og øge anvendelsesmulighederne i sundhedsplatformen.

Personlig medicin

Såvel nationalt som internationalt ses en udvikling, hvor personlig medicin i stigende grad

anvendes til at sikre patienterne en bedre forebyggelse og behandling med færrest mulige

bivirkninger. I personlig medicin bruges detaljeret viden om fx genmateriale, prøver og syg-

domsforløb til at målrette diagnostik og behandling for den enkelte patient. Region Hoved-

staden og Region Sjælland er gået sammen med Københavns Universitet og Danmarks

Tekniske Universitet om at opbygge et forpligtende samarbejde om personlig medicin.

Det østdanske samarbejde om personlig medicin har et tæt samarbejde med det Nationale

Genom Center om opbygning af en fælles landsdækkende infrastruktur for personlig medicin,

herunder etablering af en landsdækkende infrastruktur til gennemførelse af genomsekven-

tering og dataanalyse samt opbevaring af oplysningerne i en national genomdatabase. I det

østdanske samarbejde er fokus på opbygning af den relevante regionale infrastruktur med

et genomcenter, som laver analyser af patienters genmasse og biobanker til opbevaring af

biologiske prøver. Begge tiltag har til formål at skabe et stærkt fundament for forskning og

behandling inden for personlig medicin.

HOSPITALSPLAN 2025

5.3

VISIONER FOR FORSKNING OG INNOVATION

Sundhedsforskning og -innovation er afgørende for, at borgerne får adgang til den nyeste

viden og til de bedste metoder og teknologier, der skal garantere den bedste patientbe-

handling og livskvalitet. Hospitalsplan 2025 skal understøtte mulighederne for fortsat

stærke faglige miljøer, hvor fundamentet for kvalitet, forskning, innovation og uddannelse

er til stede på regionens hospitaler – såvel de somatiske som de psykiatriske.

Inden for sundhedsforskning står Region Hovedstaden allerede i dag stærkt i den globale

konkurrence. I 2017 var der i alt cirka 3.750 aktive forskere i regionen, og der er brugt ressour-

cer svarende til cirka 2,2 mia. kroner på forskning, hvoraf godt halvdelen blev finansieret af

eksterne parter. Opgørelser viser også, at flere faggrupper i regionen deltager aktivt i forskning.

Formålet med sundhedsforskning og -innovation er blandt andet at sikre borgerne adgang

til et nært, sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, som kan tilbyde den bedst

mulige behandling, pleje og omsorg på både kort og længere sigt. Aktive forsknings- og

innovationsmiljøer sikrer grundlaget for forskningsbaserede uddannelser og efterud-

dannelser af sundhedspersonalet og medvirker til at gøre sundhedsvæsenet attraktivt i

forhold til rekruttering af forskere og sundhedspersonale. Desuden bidrager det til at styrke

regionens erhvervsmæssige udvikling til gavn for hele landet.

Forskning som kilde til nye løsninger til gavn for patienter og hospitaler

I Region Hovedstaden er sundhedsforskningen organiseret i tæt samspil med den kliniske

behandling og med udgangspunkt i, at den nye viden skal implementeres og bidrage til nye

behandlingsmuligheder og teknologier i klinisk praksis. Patientnær og international stærk

sundhedsforskning og -innovation spiller således en helt central rolle i indsatsen for at ud-

vikle nye medicinske, kirurgiske og medicotekniske løsninger (Life Science-området). Dette

sker i et tæt samspil med universiteter, professionshøjskoler, andre forskningsinstitutioner

og med erhvervslivet – blandt andet for at styrke den nationale indsats for Life Science.

Politik for Sundhedsforskning 2020 skabte forbedrede rammer for sundhedsforskningen

på en række områder, og den efterfølgende Forskningsstrategi for Sundhedsforskning

2018-2022 viderefører indsatsen.

Også i de kommende år er der særlig fokus på at sikre, at forskning og innovation af høj kva-

litet kan fremmes yderligere, så det kan bidrage til at løse de mere langsigtede udfordringer,

som sundhedsvæsenet står over for. Udfordringer der blandt andet udspringer af ændret

demografi, stigende krav om effektivisering og patienter med komplekse sygdomsforløb.

Regionens Forskningsstrategi for Sundhedsforskning 2018-2022 prioriterer fire forsknings-

områder, der skal understøtte løsninger på sundhedsvæsenets samlede udfordringer:

–

Klinisk forskning

Forskning i forebyggelse og sundhedsfremme

Forskning i individbaseret medicin (personlig medicin)

Sundhedstjenesteforskning

Regionens innovationsindsats har en central betydning for at ny og relevant viden og tek-

nologi, som udvikles gennem forskning og innovation, får optimale muligheder for at blive

implementeret.

Region Hovedstadens sundhedsforskning og innovation danner generelt et stærkt grund-

lag for betydende samarbejder med eksterne samarbejdspartnere på tværs af sektorerne

(hospitaler, universiteter, vidensinstitutioner, kommuner, praksissektor og privat industri

m.fl.) – samarbejder, der sikrer den fortsatte udvikling af det nære, sammenhængende

sundhedsvæsen og af velfærdssamfundet.

HOSPITALSPLAN 2025

RAMMER FOR

HOSPITALS-

PLAN 2025

RAMMER FOR HOSPITALSPLAN 2025

Udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden blev grundlagt med de første

hospitals- og psykiatriplaner i 2007, der sidenhen er blevet revideret i flere omgange. De

efterfølgende hospitalsplaner har bygget på de grundsten, der blev lagt med planerne fra

2007.

I hospitalsplanen fastlægges rammen for udviklingen af det regionale sundhedsvæsen,

herunder hospitalsstrukturen og opgavefordelingen mellem regionens hospitaler. Det

fremgår fx af hospitalsplanen, hvilken faglig profil de enkelte hospitaler har, samt hvilke

sygdomsområder hospitalerne skal udrede og behandle for.

Regionsrådet beslutter hvert år, om der er behov at ændre i hospitalsplanen, så planen

lever op til udviklingen, samt de krav og forventninger som borgerne har til hospitalsvæse-

net. Den politiske forankring af ændringer i hospitalsplanen er med til at sikre løbende fo-

kus på forbedringer - samtidig med at patienter og medarbejdere oplever en stabil retning

for udviklingen af sundhedsvæsenet.

6.1

DE OVERORDNEDE RAMMER

Planlægning og tilrettelæggelse af sundhedsydelserne og hospitalsplanlægningen sker

inden for rammerne af de nationale krav og anbefalinger på sundhedsområdet.

Sundhedsloven

Regionen skal i henhold til sundhedslovens § 206 udarbejde en samlet plan for tilrettelæg-

gelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet. Hospitalsplanen indgår som en del

af den samlede plan for sundhedsområdet. Som det fremgår af sundhedsloven, er der ved

udarbejdelse af hospitalsplanen indhentet rådgivning fra Sundhedsstyrelsen.

Hospitalsplanlægningen er desuden reguleret i sundhedslovens bestemmelser for specia-

leplanlægning, jf. sundhedsloven § 207-209. Sundhedsstyrelsen har vedtaget en speciale-

plan for 2017, der fastlægger, hvilke hospitaler der må varetage de specialiserede udred-

nings- og behandlingsfunktioner i Danmark. De specialiserede funktioner på hospitalerne

varetages i overensstemmelse med deres faglige profiler i Hospitalsplan 2025.

6.2

REGION HOVEDSTADENS KLINISKE GRUNDSTRUKTUR

Region Hovedstaden har fastlagt en klinisk grundstruktur for det regionale sundhedsvæsen.

Den kliniske grundstruktur blev fastlagt i 2011, og er fortsat relevant og rammesættende.

Med den kliniske grundstruktur forstås, hvilke organisatoriske rammer der skal være til stede

for at gennemføre et fagligt og patientoplevet veltilrettelagt patientforløb. Udgangspunktet

for regionens kliniske grundstruktur er, at det er patientens situation, der styrer forløbet, samt

at den sundhedsfagligt ubegrundede ventetid skal reduceres mest muligt.

Den kliniske grundstruktur har afsæt i, at der skal være et akuthospital med akutafdeling

i hvert af regionens planområder, jf. afsnit 6.3. Etablering af akutafdelinger har medført en

gennemgribende ændring i organiseringen af hospitalerne. I denne hospitalsplans tids-

horisont vil alle de nybyggede akutafdelinger i regionen blive ibrugtaget. Fremover bliver

HOSPITALSPLAN 2025

akutafdelingerne den samlede indgang for borgere med akut sygdom. Borgere med akut

sygdom vil møde specialisterne i akutafdelingen fremfor på de forskellige hospitalsafde-

linger, hvor de på alle tider af døgnet skal opleve sammenhæng og hurtig afklaring af deres

videre forløb. Hurtig og nem adgang til diagnostiske undersøgelser i den indledende ud-

redning er afgørende for et hurtigt og godt flow. Den nye organisering betyder, at der stilles

andre krav til de sundhedsfaglige kompetencer, og der vil også fremadrettet være fokus på

at sikre et organisatorisk set-up, som kan understøtte denne udvikling.

Regionen som én udredende og behandlende enhed

Regionen er én udredende og behandlende enhed og skal betragtes som én hospitals-

enhed. Det betyder, at behandlingen skal leveres med den samme høje kvalitet i hele regio-

nen. Regionens borgere skal modtage behandling på et højt fagligt kvalitets- og service-

niveau, uanset hvor de bor, samt hvor og hvornår de kommer i kontakt med det regionale

sundhedsvæsen.

Hospitalerne er afdelingsopbygget med udgangspunkt i funktioner (de lægefaglige spe-

cialer), som hospitalernes ledelsesstrukturer også tager afsæt i. Hospitalerne skal indrette

sig og tilrettelægge behandlingen, så det understøtter gode patientforløb på tværs af

regionens hospitalsmatrikler, afdelinger og faggrænser. Hospitalerne har delvist forskellige

faglige profiler og forskellige optageområder, og de har et fælles ansvar for at samarbejde

om at levere den bedst mulige hospitalsbehandling til alle regionens borgere.

Nærmere information om regionens kliniske grundstruktur kan ses i rapporten: ’Anbefalin-

ger til fremtidens kliniske grundstruktur – Region Hovedstaden, februar 2011’.

6.3

HOSPITALSSTRUKTUR OG PLANOMRÅDER

Rigshospitalet som landets højest specialiserede hospital

Rigshospitalet er regionens og landets højest specialiserede hospital, hvor eksperter og

forskere er samlet for at sikre, at hospitalet i sin behandling, forskning og uddannelse kan

måle sig med de bedste internationalt. På Rigshospitalet tilbydes højt specialiserede

behandlinger af borgere i Danmark, Færøerne og Grønland, og hvis behandlinger kun skal

varetages ét sted i landet, bør det være på Rigshospitalet. På den måde sikres, at alle

borgere i rigsfællesskabet kan få højt specialiseret behandling og ekspertise ved sjældne

og fagligt komplicerede sygdomme.

Rigshospitalet har regionens traumecenter, hvor svært tilskadekomne samt kritisk syge

patienter modtages. Disse patienter kræver en specialiseret indsats og samarbejde med

mange diagnostiske og kliniske funktioner på højt specialiseret niveau.

Ét akuthospital i hvert planområde

Region Hovedstaden er inddelt i fire planområder med ét akuthospital og mindst ét

psykiatrisk center i hvert område, jf. figur 3. Planområdet er det geografiske område, som

akuthospitalets patienter hovedsageligt kommer fra.

Med Hospitalsplan 2025 sikres mere ligeværdige akuthospitaler, hvor størstedelen af

funktionerne er til stede. Inddelingen i planområder sikrer, at borgerne kan få behandlet de

almindeligt og hyppigt forekommende sygdomme i nærheden af deres bopæl. Der er akut-

afdelinger på hvert akuthospital, der modtager akut syge eller tilskadekomne patienter.

De fire akuthospitaler vil fortsat have delvist forskellige faglige profiler og skal samarbejde

for at sikre den bedste behandling for alle regionens borgere, uanset hvilket planområde

borgerne bor i. Flere af akuthospitalerne vil også fremover have aktivitet på flere matrikler.

HOSPITALSPLAN 2025

Hertil kommer Bornholms Hospital, der indtager en særstatus på grund af de særlige geo-

grafiske forhold.

FIGUR 3.

HOSPITALER OG PSYKIATRISKE CENTRE I PLANOMRÅDER

PLANOMRÅDE

Hele regionen

HOSPITAL

Rigshospitalet

PSYKIATRISK CENTER

Psykiatrisk Center Sct. Hans

Psykoterapeutisk Center

Stolpegård

Psykiatrisk Center

Nordsjælland

Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center Bornholm

Nord

Midt

Syd

Byen

Bornholm

Nordsjællands

Hospital

Herlev og Gentofte

Hospital

Amager og Hvidovre

Hospital

Bispebjerg Hospital

Bornholms Hospital

Opdelingen i planområder sikrer, at hvert område har et passende befolkningsgrundlag, så

der kan opretholdes bæredygtige hospitaler og afdelinger. Planområderne giver et grundlag

for et godt tværsektorielt samarbejde med de kommuner og praktiserende læger, der

ligger inden for planområdet, og opdeling i planområder er dermed med til at understøtte

sammenhængende patientforløb uden unødvendige overflytninger.

De fire planområder følger kommunegrænserne, og for Københavns Kommune følger

planområderne bydelsinddelingen. Den geografiske inddeling af planområderne er vist på

nedenstående kort.

HOSPITALSPLAN 2025

Gribskov

Helsingør

Halsnæs

Fredensborg

Nord

Hillerød

Hørsholm

Allerød

Rudersdal

Frederikssund

Midt

Furesø

Egedal

Lyngby-Taarbæk

Gentofte

Gladsaxe

Ballerup

Herlev

Byen

Glostrup

Albertslund

Rødovre

Vesterbro

Valby

Høje-Taastrup

Brøndby

Vallensbæk

Ishøj

Hvidovre

Amager

Vest

Amager

Øst

Tårnby

Dragør

Syd

Bornholm

Byen

Brønshøj-

Husum

Bornholm

Bispebjerg

Østerbro

Nørrebro

Vanløse

Indre by

Frederiksberg

HOSPITALSPLAN 2025

Den konkrete kommunesammensætning af planområderne er baseret på en samlet betragt-

ning, der afvejer hensyn til såvel befolkningsunderlag som regionens geografi og trafikale

infrastruktur. Planområderne har på nuværende tidspunkt et befolkningsgrundlag på mellem

ca. 320.000-550.000 indbyggere. Denne størrelse anses for hensigtsmæssigt for at vare-

tage de akutte hovedfunktioner inden for både det kirurgiske og medicinske område. Progno-

ser for befolkningsudviklingen viser, at befolkningsgrundlaget inden for de fire planområder

vil ændre sig frem mod 2025, jf. afsnit 5.1. Prognoserne og den reelle befolkningsudvikling i

planområderne vil blive fulgt tæt for at vurdere, om der på et senere tidspunkt er behov for at

ændre i fordelingen af bydele og kommuner mellem planområderne.

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri er ét hospital, som har aktivitet fordelt på flere matrikler og

psykiatriske centre. Psykiatrien er ligeledes inddelt i fire planområder, og der er stort sam-

menfald mellem de somatiske hospitalers og de psykiatriske centres optageområder. Der

er en til to psykiatriske centre i hvert planområde, der varetager en overvejende del af den

psykiatriske behandling.

Region Hovedstadens Psykiatri udgør sammen med de seks somatiske hospitaler regio-

nens samlede hospitalsvæsen.

Der henvises til kapitel 7 for uddybende beskrivelse af hospitalernes faglige profil.

6.3.1

Optageområder for akut og planlagt behandling

De fire optageområder i Region Hovedstaden er udgangspunktet for visitation af borgere til

sundhedsfaglig behandling. Som udgangspunkt er alle kommuner og bydele i regionen kun

knyttet til ét optageområde for så vidt angår behandling på hovedfunktionsniveau dvs. de

almindeligt og hyppigt forekommende sygdomme.

I hvert planområde er der en central visitationsenhed (CVI), der videreformidler planlagte

og akutte henvisninger fra praktiserende læger, speciallæger og Akuttelefonen 1813 til

hospitalsafdelingerne. Der er fortsat mulighed for kontakt mellem henvisende læge og

modtagende afdeling. Patienter der indbringes med ambulance sker udenom CVI. Formålet

med central visitation er at optimere logistikken omkring henvisningsforløb og at skabe

sikre henvisningsforløb.

Hospitalernes optageområder følger ikke altid planområderne, da det ikke er alle funktio-

ner (lægefaglige specialer), der er til stede på de enkelte akuthospitaler. Inden for en kon-

kret behandling eller funktion er der undtagelser. Fx adskiller optageområdet for kvinde-

barn funktionerne sig fra regionens øvrige optageområder. Inden for specifikke områder

varetages behandlingen således for patienter fra flere forskellige planområder, jf. kapitel 7

om hospitalernes faglige profiler. Fordelingen af funktioner mellem regionens somatiske

hospitaler fremgår af afsnit 7.9.

Af Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning (jf. rapporten ’Specialeplanlægning – be-

greber, principper og krav’ fra 2015) fremgår, hvordan de specialiserede udrednings- og

behandlingsfunktioner skal varetages i Danmark:

– Regionsfunktioner vedrører funktioner, som har en vis kompleksitet, er relativt sjældent

forekommende og/eller kræver mange ressourcer, fx samarbejde med flere andre

funktioner (lægefaglige specialer).

– Højtspecialiserede funktioner vedrører funktioner, som har en stor kompleksitet, er

sjældent forekommende og/eller kræver mange ressourcer.

HOSPITALSPLAN 2025

På baggrund af Region Hovedstadens befolkningsstørrelse og organiseringen med fire

store akuthospitaler varetages regionsfunktioner typisk 3-5 steder i regionen.

For højt specialiserede funktioner er udgangspunktet, at de kun skal varetages ét sted i

regionen. En stor del af den højtspecialiserede behandling varetages på Rigshospitalet,

men også andre hospitaler i regionen varetager højt specialiseret behandling.

Nogle specialfunktioner er af så stor kompleksitet eller så sjældne, at behandlinger ikke

kan tilbydes i Danmark. I de tilfælde indstilles patienten til højt specialiseret behandling i

udlandet.

Optageområderne for den akutte behandling er knyttet til placeringen af akutafdelinger og

akutklinikker i regionen. Som udgangspunkt følger de planområderne. Akutbetjeningen er

nærmere beskrevet i kapitel 8.

Funktioner på flere hospitalsmatrikler

På nogle hospitaler er der afdelinger, der har funktioner på flere matrikler. Det kan være en

funktion, der varetages af personale (ofte speciallæger) fra et andet hospital. Det kan ek-

sempelvis organiseres som en udefunktion, faste konsulentordninger, tilsyn eller tilkalde-

ordninger. Udefunktioner kan særligt på det ambulante område være hensigtsmæssigt for

at sikre tilstedeværelse af lægefaglige kompetencer inden for behandlingsområder, som

ikke i forvejen varetages på det pågældende hospital.

Ved etablering af afdelinger med funktioner på flere hospitaler er det vigtigt, at der tages

hensyn til en faglig optimal drift af funktionerne. I forhold til etablering af funktioner inden

for de tværgående kliniske funktioner, fx patologi, som er ledet af en anden hospitalsdirek-

tion, skal der sikres en optimal betjening af øvrige kliniske funktioner, så der sikres patient-

forløb uden unødvendige forsinkelser.

6.4

SAMARBEJDE MED ANDRE REGIONER

Region Hovedstaden samarbejder med de andre regioner i landet, særligt vedrørende den

specialiserede behandling. Den enkelte region har et ansvar for at indgå aftaler med øvrige

regioner i de tilfælde, hvor den pågældende region ikke varetager en given specialfunktion

med henblik på at viderehenvise patienten til den rette behandling. I de få tilfælde, hvor

hospitalerne i Region Hovedstaden ikke varetager en specialfunktion, eller i tilfælde af

eventuelle kapacitetsudfordringer, bliver regionens borgere henvist til specialbehandling

andre steder i landet eller eventuelt i udlandet. Regionen har derfor fokus på at skabe

velfungerende samarbejder med de øvrige regioner.

I kraft af den geografiske nærhed er der et særligt tæt samarbejde med Region Sjælland.

Hospitalerne i Region Hovedstaden behandler patienter fra hele landet, men hovedpar-

ten af disse patienter er fra Region Sjælland. Baggrunden er især, at Region Sjælland ikke

varetager alle specialiserede behandlinger, jf. afsnit 6.3.1 om Sundhedsstyrelsens spe-

cialeplanlægning. Patienter fra Region Sjælland henvises som udgangspunkt til Region

Hovedstaden, og de specialiserede behandlinger er derfor planlagt med udgangspunkt i et

samlet patientgrundlag for de to regioner.

For at styrke hospitalsvæsenet og sikre at borgerne i Østdanmark får den optimale be-

handling, har Region Hovedstaden og Region Sjælland indgået et forpligtende og styrket

samarbejde om blandt andet behandling, kapacitet og faglig udvikling. Med samarbejdet

skal der sikres en tæt dialog mellem de to regioner om varetagelsen af specialiserede

behandlinger, inden der eventuelt inddrages andre regioner. Region Hovedstaden vil endvi-

dere via det tætte samarbejde understøtte, at Region Sjælland hjemtager flere specialise-

rede funktioner, hvor det er fagligt hensigtsmæssigt.

HOSPITALSPLAN 2025

HOSPITALS-

STRUKTUR

HOSPITALSSTRUKTUR

I Region Hovedstaden er hospitalsstrukturen og opgavefordelingen mellem hospitalerne

løbende blevet tilpasset med de foregående hospitalsplaner. En af de væsentligste æn-

dringer er den organisatoriske og ledelsesmæssige sammenlægning af de tidligere nær- og

områdehospitaler til fire store akuthospitaler: Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg

Hospital, Herlev og Gentofte Hospital samt Nordsjællands Hospital. Flere af akuthospita-

lerne har således aktivitet på flere matrikler.

Foruden de fire akuthospitaler består hospitalsstrukturen af Rigshospitalet som regionens

og landets højest specialiserede hospital, samt Bornholms Hospital der indtager en sær-

status på grund af de særlige geografiske forhold.

Region Hovedstadens Psykiatri er ét hospital, der sammen med de øvrige seks hospitaler

udgør regionens samlede hospitalsvæsen.

På de enkelte akuthospitaler varetages ikke alle funktioner (lægefaglige specialer), men

hospitalerne samarbejder for at sikre den bedste behandling for alle regionens borgere.

Nedenfor er den vedtagne hospitalsstruktur for 2025, herunder fordeling af funktioner på

hospitalerne, beskrevet. Der er anvendt danske betegnelser i beskrivelsen af funktionerne,

idet det er besluttet at igangsætte en udvikling i retning af, at afdelingsnavne på regionens

hospitaler skal være mere patientvenlige.

For overblik over hvilke ændringer, der er foretaget i hospitalsplanen, henvises til kapitel 3.

De seks somatiske hospitaler bliver med implementeringen af Hospitalsplan 2025 geogra-

fisk placeret som vist på kortet nedenfor.

HOSPITALSPLAN 2025

Akutmodtagelse

Akutklinik,

hospital

Akutklinik,

sundhedshus

Gribskov

Helsingør

Traumecenter

Helsingør

Nordsjællands Hospital

Halsnæs

Fredensborg

Nord

Hillerød

Hørsholm

Frederikssund

Allerød

Rudersdal

Frederikssund

Herlev og Gentofte Hospital

Egedal

Furesø

Lyngby-Taarbæk

Midt

Gentofte

Herlev

Ballerup

Gladsaxe

Gentofte

Herlev

Byen

Glostrup

Albertslund

Rødovre

Rigshospitalet (Glostrup)

Høje-Taastrup

Amager

Glostrup

Valby

Brøndby

Vallensbæk

Ishøj

Vesterbro

Amager

Øst

Amager

Vest

Tårnby

Hvidovre

Amager og Hvidovre Hospital

Dragør

Syd

Bornholm

Byen

Bispebjerg Hospital

Bispebjerg

Bornholms Hospital

Brønshøj-

Husum

Bispebjerg

Østerbro

Blegdamsvej

Vanløse

Nørrebro

Indre by

Frederiksberg

Bornholm

Rigshospitalet (Blegdamsvej)

HOSPITALSPLAN 2025

7.1

RIGSHOSPITALET

Den 1. januar 2015 blev Rigshospitalet og Glostrup Hospital organisatorisk fusioneret.

Rigshospitalet har funktion på matriklerne Blegdamsvej og Glostrup.

Rigshospitalet er regionens og landets højest specialiserede hospital med mange højtspe-

cialiserede funktioner og afdelinger. Hospitalet har en særlig status, da det varetager et

stort antal specialfunktioner for hele landet samt for de færøske og grønlandske sund-

hedsvæsener. Alle funktioner (lægefaglige specialer), der varetages på Rigshospitalet,

varetages på specialfunktionsniveau og for de fleste områders vedkommende kun på

dette niveau.

På matriklen på Blegdamsvej ligger regionens traumecenter med højt specialiseret trau-

mecenterfunktion. Her modtages svært tilskadekomne patienter og kritisk syge patienter,

som kræver en speciel indsats og samarbejde på stedet mellem mange diagnostiske og

kliniske funktioner på højt specialiseret niveau.

Hospitalet varetager såvel akutte som planlagte funktioner inden for en lang række

områder som fx kirurgi, led- og knoglekirurgi, det medicinske område, hjerne- og nervesyg-

domme, urinvejskirurgi, kvindesygdomme samt øre-næse-halskirurgi. For det medicinske

område på Glostrup-matriklen gælder, at det hører under Amager og Hvidovre Hospital.

Inden for fx karkirugi, hjerne- og nervekirurgi, arvelige sygdomme, vævstypelaboratorie

og blodbank, gigt, bindevævs- og rygsygdomme og øjensygdomme varetager hospitalet

hoved- og specialfunktioner for hele regionen.

Herudover varetager hospitalet for hele regionen en særlig tværfaglig funktion for sjældne

sygdomme, og yder døgndækkende billeddiagnostik og akutte operationsfaciliteter.

Rigshospitalet varetager endvidere en stor del af regionens kræftbehandling, herunder

stråleterapi, samt flere specialfunktioner for hele landet. Alle transplantationer, som fore-

tages i Region Hovedstaden, udføres på Rigshospitalet. Rigshospitalet varetager endvi-

dere børnehjertekirurgi hos børn og unge under 18 år for hele landet.

Hospitalet huser også et demensteam, et hovedpinecenter og en række regionsdækkende

funktioner: Klinik for Rygmarvsskade, Afsnit for Traumatisk Hjerneskade samt Respirations

Center Øst.

HOSPITALETS FUNKTIONER I 2025

Akutfunktioner

• Traumecenter

Kirurgiske funktioner

• Led- og knoglekirurgi

• Hjerne- og nervekirurgi

• Kirurgi

• Børnekirurgi og kirurgi på børn under 2 år

• Karkirurgi

• Hjerte- og Lungekirurgi

• Urinvejskirurgi

• Plastikkirurgi inkl. brandsårsbehandling

• Rygkirurgi

HOSPITALSPLAN 2025

Intern medicinske funktioner

• Hjertesygdomme

• Lungesygdomme

• Mave-, tarm- og leversygdomme

• Hormon- og stofskiftesygdomme

• Ældresygdomme

• Gigt-, bindevævs- og rygsygdomme

• Infektionssygdomme

• Nyresygdomme

• Blodsygdomme

For de medicinske funktioner på Glostrup-matriklen gælder, at de hører under Amager og

Hvidovre Hospital.

Kvinde-barn funktioner

• Kvindesygdomme, graviditet og fødsel inkl. fertilitetsbehandling

• Børne- og ungesygdomme, herunder behandling af nyfødte

Tværgående funktioner

• Anæstesi (bedøvelse) og intensivbehandling inkl. anæstesi af børn samt tværfagligt

smertecenter

• Røntgen og skanning

• Biokemisk laboratorie

• Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

• Vævstypelaboratorie og blodbank inkl. transplantationsimmunologi og transfusions-

medicinsk rådgivning

• Mikrobiologisk laboratorie

• Patologi

• Arvelige sygdomme

Øvrige kliniske funktioner

• Hjerne- og nervesygdomme inkl. klinisk neurofysiologi og specialiseret neurorehabilitering

• Øjensygdomme - med tilsyns- og akutfunktion for hele regionen

• Kræftsygdomme inkl. strålebehandling

• Øre-, næse- og halskirurgi inkl. høresygdomme

• Tand-, mund- og kæbekirurgi

Andre funktioner

• Palliativ enhed (lindrende behandling)

• Demensenhed (varetages i samarbejde med Bispebjerg Hospital)

• Center for Sjældne Sygdomme

• Trykkammerbehandling

• Patienthotel

HOSPITALSPLAN 2025

7.2

AMAGER OG HVIDOVRE HOSPITAL

Amager og Hvidovre Hospital blev fusioneret den 1. januar 2012. Hospitalet har aktivitet

på hospitalsmatriklerne Amager, Hvidovre og Glostrup.

Amager og Hvidovre Hospital er akuthospital for planområde Syd. Planområdet omfat-

ter kommunerne: Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj,

Tårnby, Vallensbæk, og følgende bydele i Københavns Kommune; Amager Vest, Amager

Øst, Valby og Vesterbro. Befolkningsprognosen viser, at der i 2025 vil bo cirka 610.000

borgere i dette optageområde. Hospitalet er dermed det akuthospital, som har det største

optageområde.

Hospitalet har akutafdeling på Hvidovre-matriklen og en akutklinik og medicinsk afdeling

på Amager-matriklen. Hospitalet har også ansvaret for den medicinske funktion og akutkli-

nikken på Rigshospitalet (Glostrup-matriklen).

For planområde Syd varetager hospitalet akutte og planlagte funktioner inden for fx

kirurgi, led- og knoglekirurgi, det medicinske område, lindrende behandling og kvinde-barn

sygdomme.

Hospitalet varetager også en række specialfunktioner inden for blandt andet kirurgi, mave-,

tarm- og leversygdomme, infektionssygdomme samt børne-og ungesygdomme. Desuden

er den diagnostiske enhed for planområde Syd beliggende her, ligesom regionens scree-

ningsprogram for livmoderhalskræft ledes af hospitalet.

Hospitalets infektionsmedicinske afdeling varetager den østdanske beredskabsfunktion

for behandling og isolation af patienter med smitsomme sygdomme.

HOSPITALETS FUNKTIONER I 2025

Akutfunktioner

• Akutafdeling

• Akutklinikker

Kirurgiske funktioner

• Led- og knoglekirurgi

• Kirurgi

Intern medicinske funktioner

• Hjertesygdomme

• Lungesygdomme

• Mave-, tarm- og leversygdomme

• Hormon- og stofskiftesygdomme

• Ældresygdomme

• Infektionssygdomme

• Nyresygdomme (dialysefunktion - ledet af Herlev og Gentofte Hospital)

Kvinde-barn funktioner

• Kvindesygdomme, graviditet og fødsel inkl. fertilitetsbehandling

• Børne- og ungesygdomme, herunder behandling af nyfødte

Øvrige kliniske funktioner

• Hjerne- og nervesygdomme (funktion varetages af Rigshospitalet).

HOSPITALSPLAN 2025

Tværgående funktioner

• Anæstesi (bedøvelse) og intensivbehandling

• Røntgen og skanning

• Biokemisk laboratorie

• Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

• Vævstypelaboratorie og blodbank (funktion ledet af Rigshospitalet)

• Mikrobiologisk laboratorie

• Patologi

Andre funktioner

• Palliativ enhed (lindrende behandling)

• Diagnostisk enhed

HOSPITALSPLAN 2025

7.3

BISPEBJERG HOSPITAL

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital blev fusioneret den 1. januar 2012, men har fortsat

aktivitet på to matrikler. Når det nye hospital på Bispebjerg Bakke er klar til ibrugtagning,

skal aktiviteten på de to matrikler samles. Indtil det nye hospital står klar, navngives

hospitalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Derefter vil det blive navngivet Bispebjerg

Hospital.

Bispebjerg Hospital er akuthospital for planområde Byen. Planområdet omfatter de køben-

havnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre by, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt

Frederiksberg Kommune. Befolkningsprognosen viser, at der i 2025 vil bo cirka 490.000

borgere i optageområdet.

Hospitalet har akutafdeling på Bispebjerg-matriklen, og en akutklinik på Frederiksberg-ma-

triklen. Med ibrugtagning af det nye Bispebjerg Hospital samles aktiviteten her, og akutkli-

nikken på Frederiksberg-matriklen lukkes senest i 2023.

Hospitalet varetager såvel de akutte som de planlagte funktioner for planområde Byen

inden for fx kirurgi, led- og knoglekirurgi samt funktionerne på det medicinske område. I

samarbejde med Rigshospitalet varetages patienter med hjerne- og nervesygdomme i

planområderne Byen og Syd.

Hospitalet varetager også en række specialfunktioner inden for blandt andet lunge-

sygdomme, hud-, allergi- og kønssygdomme, hjertesygdomme, kirurgi samt hjerne- og

nervesygdomme. Endvidere er den diagnostiske enhed for planområde Byen beliggende

på hospitalet.

Bispebjerg Hospital har endvidere en afdeling for hud-, allergi- og kønssygdomme, der har

et videncenter for sårheling, som betjener hele regionen.

Hospitalet varetager forebyggelse og udredning af arbejds- og miljøbetingede lidelser for

hele regionen. Ligeledes er regionens Socialmedicinske Center beliggende på hospitalet.

Desuden varetages den klinisk farmakologiske funktion for hele regionen, herunder den

landsdækkende giftinformation, der rådgiver om alle former for forgiftninger.

Med ibrugtagning af Nyt Hospital Bispebjerg oprettes et kvinde-barn center på Bispebjerg

Hospital, der skal rumme plads til ca. 3500 fødsler årligt. Der etableres en fødeafdeling, en

børne- og ungeafdeling inkl. afsnit for behandling af nyfødte samt en funktion for kvinde-

sygdomme.

HOSPITALETS FUNKTIONER I 2025

Akutfunktioner

• Akutafdeling

Kirurgiske funktioner

• Led- og knoglekirurgi

• Kirurgi

Kvinde-barn funktioner

• Kvindesygdomme, graviditet og fødsel

• Børne- og ungesygdomme, herunder behandling af nyfødte

HOSPITALSPLAN 2025

Intern medicinske funktioner

• Hjertesygdomme

• Lungesygdomme

• Mave-, tarm- og leversygdomme

• Hormon- og stofskiftesygdomme

• Infektionssygdomme

• Ældresygdomme

• Gigt, bindevævs- og rygsygdomme (ambulant funktion ledet af Rigshospitalet)

Øvrige kliniske funktioner

• Hud-, allergi- og kønssygdomme

• Hjerne- og nervesygdomme (inkl. en neurofysiologisk funktion, som er ledet af Rigshospi-

talet)

• Høresygdomme (funktion ledet af Rigshospitalet)

• Arbejds- og miljømedicin

• Farmakologi

Tværgående funktioner

• Anæstesi (bedøvelse) og intensivbehandling

• Røntgen og skanning

• Biokemisk laboratorie

• Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

• Arvelige sygdomme (funktion ledet af Rigshospitalet)

Andre funktioner

• Demens enhed (varetages i samarbejde med Rigshospitalet)

• Diagnostisk enhed

• Palliativ enhed (lindrende behandling)

• Giftlinjen

• Socialmedicinsk Center

• Parker Instituttet

• Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

• Center for Komplekse Symptomer

HOSPITALSPLAN 2025

7.4

HERLEV OG GENTOFTE HOSPITAL

Herlev og Gentofte Hospital blev fusioneret d. 1. januar 2015, og har aktivitet på to matrikler.

Herlev og Gentofte Hospital er akuthospital for planområde Midt. Planområdet omfatter

kommunerne: Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Ru-

dersdal og Rødovre. Befolkningsprognosen viser, at der i 2025 vil bo cirka 470.00 borgere i

optageområdet.

Hospitalet har akutafdeling på Herlev-matriklen og en akutklinik og medicinsk afdeling på

Gentofte-matriklen.

Hospitalet varetager såvel de akutte som de planlagte funktioner for planområde Midt in-

den for fx kirurgi, led- og knoglekirurgi, hjerne- og nervesygdomme, det medicinske område

og kvinde-barn sygdomme.

Hospitalet er regionens udviklingshospital for planlagt kirurgi på Gentofte-matriklen.

Hospitalet varetager også en række specialfunktioner inden for blandt andet lungesyg-

domme, børne- og ungesygdomme, urinsvejskirurgi, brystkirurgi og plastikkirurgi. Herudover

huser hospitalet den diagnostiske enhed for planområde Midt.

Hospitalet har desuden en Hud- og Allergiafdeling, der har en stærk profil i forhold til al-

lergisygdomme. Afdelingen omfatter blandt andet Videncenter for allergi og Dansk Børne

Astma Center.

Hospitalet skal for hele regionen varetage brystkirurgi, som primært er kirurgisk behandling

af brystkræftpatienter samt varetage mammaradiologi (billeddiagnostisk af brystet) og

lede regionens brystkræftscreeningsprogram.

Herlev og Gentofte Hospital har som et af landets kræftcentre en markant profil på

kræftområdet med blandt andet døgndækkende billeddiagnostiske undersøgelser, akutte

operationsfaciliteter og stråleterapienhed.

HOSPITALETS FUNKTIONER I 2025

Akutfunktioner

• Akutafdeling

• Akutklinik

Kirurgiske funktioner

• Led- og knoglekirurgi

• Kirurgi

• Urinvejskirurgi

• Plastikkirurgi

• Brystkirurgi

• Karkirurgi (planlagt behandling - funktion ledet af Rigshospitalet)

HOSPITALSPLAN 2025

Intern medicinske funktioner

• Hjertesygdomme

• Lungesygdomme

• Mave-, tarm- og leversygdomme

• Hormon- og stofskiftesygdomme

• Ældresygdomme

• Infektionssygdomme

• Nyresygdomme

• Blodsygdomme

• Gigt-, bindevævs- og rygsygdomme (ambulant funktion ledet af Rigshospitalet)

Kvinde-barn funktioner

• Kvindesygdomme, graviditet og fødsel inkl. fertilitetsbehandling

• Børne- og ungesygdomme, herunder behandling af nyfødte

Øvrige kliniske funktioner

• Hjerne- og nervesygdomme

• Kræftsygdomme inkl. strålebehandling

• Hud-, allergi- og kønssygdomme

Tværgående funktioner

• Anæstesi (bedøvelse) og intensivbehandling samt tværfagligt smertecenter

• Røntgen og skanning

• Biokemisk laboratorie

• Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

• Vævstypelaboratorie og blodbank (funktion ledet af Rigshospitalet)

• Mikrobiologisk laboratorie

• Patologi

Andre funktioner

• Palliativ enhed (lindrende behandling)

• Demens enhed

• Diagnostisk enhed

• Center for Cancer Immun Terapi

HOSPITALSPLAN 2025

7.5

STENO DIABETES CENTER COPENHAGEN

Steno Diabetes Center blev overtaget af Region Hovedstaden d. 1. januar 2017 og er navn-

givet Steno Diabetes Center Copenhagen. Centret er beliggende i Gentofte, indtil byggeriet

af et nyt diabetescenter på Herlev-matriklen er klar til ibrugtagning.

Steno Diabetes Center Copenhagen varetager behandling af diabetes og forskning på områ-

det sammen med andre hospitaler i Region Hovedstaden. På centret modtager borgere med

diabetes individuel behandling og forebyggelse med udgangspunkt i borgernes situation,

herunder i samarbejde med hospitaler, kommuner, praktiserende læger og øvrige aktører.

Centret har en regional funktion i forhold til at udvikle og løfte den samlede diabetesind-

sats i Region Hovedstaden, både på hospitaler, hos praktiserende læger og i kommuner.

Visionen for centret er, at det skal være drivkraften i et klinisk samarbejde om behandling

og forebyggelse af diabetes, der understøttes af stærke miljøer inden for klinisk diabe-

tesforskning, sundhedsfremmeforskning samt uddannelse af patienter, pårørende og

sundhedsprofessionelle.

Centret varetager ambulante funktioner for hele regionen, herunder behandling af personer

med ny-konstateret type 1-diabetes.

Størstedelen af diabetesbehandlingen varetages på hovedfunktionsniveau, men centret

varetager også specialfunktioner, herunder insulinpumpebehandling og behandling af svær

insulinrestistens. I 2021 skal behandling af alle børn med diabetes i Region Hovedstaden va-

retages af Steno Diabetes Center Copenhagen i tæt samarbejde med pædiatrien. Derudover

indgår centret i et samarbejde med Rigshospitalet om behandling af gravide med diabetes.

HOSPITALETS FUNKTIONER I 2025

Intern medicinsk funktion

• Hormon- og stofskiftesygdomme

HOSPITALSPLAN 2025

7.6

NORDSJÆLLANDS HOSPITAL

Nordsjællands Hospital blev etableret i februar 2013 som en fusion af Hillerød Hospital,

Frederikssund Hospital og Helsingør Hospital (lukket i 2013). Hospitalets funktioner vare-

tages fra matriklerne i Hillerød og Frederikssund samt fra sundhedshuset i Helsingør. Når

Nyt Hospital Nordsjælland er færdigbygget i forventeligt 2022, skal aktiviteten i Hillerød

og Frederikssund samles her, og der etableres et sundhedshus med akutklinik i Frederiks-

sund. Sundhedshuset i Helsingør, som rummer en akutklinik og en række ambulatoriefunk-

tioner, hører også under Nordsjællands Hospital.

Nordsjællands Hospital er akuthospital for planområde Nord. Planområdet omfatter

kommunerne: Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød

samt Hørsholm. Befolkningsprognosen viser, at der i 2025 vil bo cirka 330.000 borgere i

optageområdet.

Nordsjællands Hospital har akutafdeling på matriklen i Hillerød og akutklinikker i Helsingør

og Frederikssund.

Hospitalet varetager såvel de akutte som de planlagte funktioner for planområde Nord

inden for fx kirurgi, led- og knoglekirurgi, hjerne- og nervesygdomme, det medicinske om-

råde, og kvinde-barn området. Desuden varetager hospitalet øre-, næse- og halskirurgi inkl.

høresygdomme for planområde Midt og Nord.

Hospitalet varetager også en række specialfunktioner inden for blandt andet led- og

knoglekirurgi, kræftsygdomme (medicinsk behandling), øre-, næse- og halskirurgi samt

børne- og ungesygdomme. Herudover er den diagnostiske enhed for planområde Nord

beliggende på hospitalet.

Nordsjællands Hospital leder endvidere genoptræningscentret Montebello, som geogra-

fisk er placeret i Spanien, hvortil patienter fra hele landet kan henvises.

HOSPITALETS FUNKTIONER I 2025

Akutfunktioner:

• Akutafdeling

• Akutklinikker

Kirurgiske funktioner

• Led- og knoglekirurgi

• Kirurgi

Intern medicinske funktioner

• Hjertesygdomme

• Lungesygdomme

• Mave-, tarm- og leversygdomme

• Hormon- og stofskiftesygdomme

• Ældresygdomme

• Infektionssygdomme

• Nyresygdomme inkl. dialyseafsnit

• Gigt, bindevævs- og rygsygdomme (ambulant funktion ledet af Rigshospitalet)

Kvinde-barn funktioner

• Kvindesygdomme, graviditet og fødsel inkl. fertilitetsbehandling

• Børne- og ungesygdomme, herunder behandling af nyfødte

HOSPITALSPLAN 2025

Øvrige kliniske funktioner

• Hjerne- og nervesygdomme, inkl. en neurofysiologisk funktion som er ledet af Rigsho-

spitalet

• Øjensygdomme (funktion ledet af Rigshospitalet)

• Øre-, næse- og halskirurgi inkl. høresygdomme

• Kræftsygdomme (medicinsk behandling)

Tværgående funktioner

• Anæstesi (bedøvelse) og intensivbehandling

• Røntgen og skanning

• Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

• Biokemisk laboratorie

• Vævstypelaboratorie og blodbank (funktion ledet af Rigshospitalet)

Andre funktioner

• Palliativ enhed (lindrende behandling)

• Demens enhed

• Diagnostisk enhed

HOSPITALSPLAN 2025

7.7

BORNHOLMS HOSPITAL

Bornholms Hospital indtager en særstatus i Region Hovedstaden på grund af de særlige

geografiske forhold.

Bornholms Hospital betjener øens faste befolkning samt turister og andre besøgende (ca.

600.000 personer årligt). Befolkningsprognosen viser, at der i 2025 vil bo cirka 39.000

borgere på Bornholm.

Bornholms Hospital har en akutafdeling. Desuden tilbyder hospitalet behandling på en

række områder inden for kirurgi og medicin og varetager fødsler for Bornholm.

Bornholms Hospital varetager selv de fleste funktioner på hovedfunktionsniveau. Med

henblik på at sikre, at så mange patientforløb som muligt kan varetages på Bornholms

Hospital, er der etableret et tæt samarbejde med regionens øvrige hospitaler. Desuden

varetager særligt Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital de hoved-og specialfunktioner,

som ikke kan varetages på Bornholm. For nogle funktioner sikres den lægelige bemanding

på Bornholms Hospital ved samarbejdsaftaler og konsulentfunktioner, ligesom hospitalet

anvender telemedicin til en række opgaver.

HOSPITALETS FUNKTIONER I 2025

Akutfunktioner

• Akutafdeling

Kirurgiske funktioner

• Led- og knoglekirurgi*

• Kirurgi

• Urinvejskirurgi*

• Plastikkirurgi*

Intern medicinske funktioner

• Hjertesygdomme

• Lungesygdomme*

• Mave-, tarm- og leversygdomme*

• Hormon- og stofskiftesygdomme

• Ældresygdomme

• Infektionssygdomme*

• Gigt, bindevævs- og rygsygdomme*

• Nyresygdomme*

• Blodsygdomme*

Kvinde-barn funktioner

• Kvindesygdomme, graviditet og fødsel

• Børne- og ungesygdomme*

Tværgående funktioner

• Anæstesi (bedøvelse) og intensivbehandling

• Røntgen og skanning

• Biokemisk laboratorie

• Vævstypelaboratorie og blodbank (funktion ledet af Rigshospitalet)

• Mikrobiologisk laboratorie*

HOSPITALSPLAN 2025

Øvrige kliniske funktioner

• Kræftsygdomme*

• Øjensygdomme*

• Øre-, næse- og halskirurgi*

• Hud-, allergi- og kønssygdomme*

• Hjerne- og nervesygdomme*

Andre funktioner

• Palliativ enhed (lindrende behandling)

• Hospicefunktion (varetages med samarbejdsaftale)

• Demensudredning*

* Funktionerne varetages i samarbejde med andet hospital i regionen.

HOSPITALSPLAN 2025

7.8

REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri er organiseret som ét hospital i Region Hovedsta-

den og benævnt Region Hovedstadens Psykiatri.

Region Hovedstadens Psykiatri udreder og behandler borgere med psykisk sygdom, der

ikke kan varetages hos praktiserende læge, speciallæge eller psykolog.

Psykiatrien har gennemgået en omstilling mod øget akut og intensiv ambulant behand-

ling samt en omlægning fra åbne til intensive senge. De ambulante akutte og udgående

funktioner skal forebygge indlæggelser samt sikre behandling i nærmiljøet. Samtidig er

antallet af patienter øget med 25% siden 2009, hvilket blandt andet er muliggjort ved en

generel udbygning af den ambulante kapacitet samt harmonisering af tilbuddene, herunder

introduktion af pakkeforløb. Endelig arbejdes der med at inddrage brugere og pårørende

og at skabe en recovery-orienteret kultur, hvor der i højere grad bygges på den psykiatriske

patients egne ressourcer, ønsker og mål, ligesom der fortsat arbejdes på at nedbringe

brugen af tvang.

7.8.1

Voksenpsykiatri

Voksenpsykiatri varetages på otte psykiatriske centre i regionen. Psykiatrien er i lighed

med somatikken inddelt i fire planområder, og der er stort sammenfald mellem de soma-

tiske hospitaler og de psykiatriske centres optageområder. Det understøtter samarbejdet

mellem de somatiske hospitaler og psykiatrien samt mellem kommunerne og de psy-

kiatriske centre, så der hermed sikres sammenhængende tilbud til især de psykiatriske

patienter, som har behov for en koordineret indsats.

Der er i hvert planområde mindst et psykiatrisk center, som varetager hovedfunktion og

dermed den overvejende del af den psykiatriske behandling. Under hvert af de 6 almen-

psykiatriske centre hører akutmodtagelser og ambulante akutteams (bortset fra på

Bornholm), åbne og intensive sengeafsnit, psykoterapeutiske og psykiatriske ambulatorier

(herunder udgående og opsøgende teams) for patienter med svære psykiske lidelser. Hver

kommune (og i Københavns Kommune den enkelte bydel) har ét psykiatrisk center som

primær samarbejdspartner.

De voksenpsykiatriske centre bliver med implementeringen af Hospitalsplan 2025 geogra-

fisk placeret som vist på kortet nedenfor.

HOSPITALSPLAN 2025

Psykiatrisk center

Gribskov

Helsingør

PC Nordsjælland

Halsnæs

Fredensborg

Nord

Hillerød

Hørsholm

Frederikssund

Allerød

Rudersdal

Frederikssund

Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Furesø

Egedal

Gentofte

Gladsaxe

Ballerup

Herlev

Lyngby-Taarbæk

Gentofte

PC Ballerup

Ballerup

PC Amager

Glostrup

Albertslund

Rødovre

Byen

PC Sct. Hans

Roskilde

Glostrup

Høje-Taastrup

Brøndby

Valby

Amager

Øst

Vesterbro

Amager

Roskilde

PC Glostrup

Ishøj

Brøndby

Vallensbæk

Hvidovre

Amager

Vest

Tårnby

Dragør

Syd

Bornholm

Byen

Gentofte

Bispebjerg

Brønshøj-

Husum

Bispebjerg

Østerbro

PC Bornholm

PC København

Nørrebro

Vanløse

Blegdamsvej

Bornholm

Frederiksberg

Indre by

Frederiksberg

HOSPITALSPLAN 2025

planområde Nord

har Psykiatrisk Center Nordsjælland aktivitet i Hillerød, Frederikssund

og Helsingør. Her betjenes kommunerne Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Al-

lerød, Hørsholm, Fredensborg, Helsingør og Rudersdal.

planområde Midt

dækker Psykiatrisk Center Ballerup kommunerne Egedal, Furesø,

Lyngby-Taarbæk, Ballerup, Herlev, Gladsaxe og Gentofte.

planområde Syd

er aktiviteten fordelt på henholdsvis Psykiatrisk Center Glostrup og Psy-

kiatrisk Center Amager. Psykiatrisk Center Glostrup dækker kommunerne Høje-Taastrup,

Albertslund, Glostrup, Rødovre, Ishøj og Vallensbæk, Brøndby og Hvidovre samt den

københavnske bydel Valby. Psykiatrisk Center Amager dækker de københavnske bydele

Amager Vest, Amager Øst og Vesterbro samt kommunerne Tårnby og Dragør.

planområde Byen

er der Psykiatrisk Center København, som dækker bydelene Brønshøj-

Husum, Bispebjerg, Nørrebro, Østerbro, Indre By, Vanløse og Frederiksberg Kommune.

Psykiatrisk Center København, som i dag har aktivitet på Bispebjerg-, Gentofte-, Rigshospi-

tals- og Frederiksberg-matriklerne, vil blive samlet på Ny Psykiatri Bispebjerg, når dette er

klar til ibrugtagning. Der vil fortsat være ambulante funktioner i de enkelte bydele.

Hertil kommer Psykiatrisk Center Bornholm, der dækker Bornholms Regionskommune.

Den akutte indsats i psykiatrien er ganske betydelig, idet de akutte indlæggelser udgør

omkring 90 procent af alle indlæggelser i voksenpsykiatrien og ca. 2/3 af alle indlæg-

gelser i børne- og ungdomspsykiatrien. Organiseringen af den akutte psykiatriske indsats

er derfor af central betydning for den samlede patientbehandling, jf. kapitel 8. Den akutte

hospitalsindsats omfatter psykiatriske akutmodtagelser og psykiatriske sengeafsnit.

Der er psykiatriske akutmodtagelser på følgende fem centre:

• Psykiatrisk Center Amager

• Psykiatrisk Center Ballerup

• Psykiatrisk Center Glostrup

• Psykiatrisk Center København

• Psykiatrisk Center Nordsjælland

På Bornholm varetages den akutte psykiatri af somatisk akutmodtagelse.

Region Hovedstadens Psykiatri varetager alle funktioner i psykiatrien på hoved- og special-

funktionsniveau, bortset fra den højt specialiserede behandling af særligt farlige psykoti-

ske patienter. Desuden varetages enkelte højt specialiserede funktioner for hele landet.

Enkelte psykiatriske centre har specialiseret sig i særlige funktioner og dermed i at be-

handle særlige patientgrupper. Således er behandling af patienter med spiseforstyrrelser

samlet på Psykiatrisk Center Ballerup. På Psykiatrisk Center Nordsjælland har de såkaldt

'særlige pladser’, som blev besluttet oprettet af folketinget i 2017, og Psykiatrisk Center

Glostrup har en særlig funktion for nedtrapning af medicin.

Regionsdækkende centre

De retspsykiatriske funktioner på Psykiatrisk Center Sct. Hans, der er beliggende i Roskil-

de, samt Psykiatrisk Center Glostrup betjener borgerne i hele regionen. Psykiatrisk Center

Sct. Hans varetager desuden behandling af psykotiske patienter med svært behandleligt

misbrug.

Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager ligeledes behandling af borgere fra hele

regionen, dog primært fra planområde Midt, og behandler patienter med ikke-psykotiske

lidelser som angst, personlighedsforstyrrelser og psykiske vanskeligheder, der knytter sig

til traumer.

HOSPITALSPLAN 2025

7.8.2

Børne- og ungdomspsykiatri

Børne- og ungdomspsykiatrien, som dækker patienter i aldersgruppen 0-17 år, er samlet i

ét Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, som i 2025 vil bestå af tre funktioner: En funktion

i Hillerød, en i Glostrup og en i Bispebjerg. Der er retspsykiatrisk funktion for børn og unge

på afdelingen i Glostrup.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center betjener alle kommuner i Region Hovedstaden.

Funktionerne i Glostrup varetager ambulant behandling og indlæggelser, mens funktio-

nerne i Hillerød og Bispebjerg alene varetager ambulant behandling.

Ambulatorierne i Hillerød betjener Bornholm, hvor der er et børne- og ungdomspsykiatrisk

ambulatorium, og har konsulentfunktioner for Bornholm for psykisk syge børn og unge.

Endvidere servicerer Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Grønland og Færøerne.

Akutafdelingen for børne- og ungdomspsykiatri er beliggende i Glostrup.

Børne-og ungdomspsykiatrien er godkendt til at varetage alle funktioner på hoved- og

specialfunktionsniveau. Desuden varetages enkelte højtspecialiserede funktioner for hele

landet.

Nedenstående kort viser placeringen af regionens børne- og ungdomspsykiatriske center i

2025.

Nærmere oplysninger om udvikling af psykiatrien i Region Hovedstaden fremgår af ’Psykia-

triudvalgets treårsplan 2017-2019, maj 2016’.

HOSPITALSPLAN 2025

Børne- og ungdomspsykiatrien

Gribskov

Helsingør

Halsnæs

Fredensborg

Nord

BUC

Hillerød

Hørsholm

Allerød

Rudersdal

Frederikssund

Midt

Furesø

Egedal

Lyngby-Taarbæk

Gentofte

Gladsaxe

Ballerup

Herlev

Byen

Glostrup

Albertslund

Rødovre

BUC

Høje-Taastrup

Glostrup

Valby

Brøndby

Vallensbæk

Ishøj

Hvidovre

Vesterbro

Amager

Øst

Amager

Vest

Tårnby

Syd

Dragør

Bornholm

Byen

BUC

Bispebjerg

BUC

Brønshøj-

Husum

Bispebjerg

Østerbro

Nørrebro

Vanløse

Bornholm

Frederiksberg

Indre by

HOSPITALSPLAN 2025

7.9

FORDELING AF FUNKTIONER PÅ HOSPITALERNE

Fordelingen af funktioner på hoved- og specialfunktionsniveau på de enkelte hospitaler er

vist i nedenstående figur 4.

Hovedfunktionsniveau dækker over det almindelige og hyppige inden for et område, mens

specialfunktionsniveau har to niveauer, henholdsvis regionsfunktioner og højt speciali-

serede funktioner, jf. afsnit 6.3.1. Der er i oversigten ikke skelnet mellem regions- og højt

specialiserede funktioner.

Visse specialfunktioner varetages i formaliseret samarbejde, hvilket betyder, at funktionen

varetages i tæt samarbejde med et andet hospital, der også er godkendt til at varetage

specialfunktionen.

For Bornholms Hospital gælder, at flere funktioner varetages i samarbejde med et andet

hospital i regionen. Der er i oversigten ikke skelnet mellem, om Bornholms Hospital vare-

tager en funktion selvstændigt eller som en ude- eller konsulentfunktion. Dette fremgår af

hospitalsprofilen, jf. afsnit 7.7.

Symbolerne er placeret de steder, hvor funktionen er organisatorisk og ledelsesmæssigt

forankret frem for den fysiske placering af funktionen. Dette gælder dog ikke for udefunk-

tioner, der i oversigten er placeret på det hospital, hvor den fysisk varetages. Udefunktio-

ner er typisk mindre funktioner, der fysisk varetages på et hospital, men ledes af et andet

hospital.

HOSPITALSPLAN 2025

FIGUR 4.

OVERSIGT OVER FORDELING AF FUNKTIONER PÅ HOSPITALERNE

AMAGER OG HVIDOVRE HOSPITAL

HERLEV OG GENTOFTE HOSPITAL

SYMBOLFORKLARING:

Hovedfunktionsniveau

Specialfunktionsniveau

Funktion ledet af andet

hospital (udefunktion)

RIGSHOSPITALET

●

▲

○

AKUTBEHANDLING

Traumecenter

Akutafdeling

▲

●

Akutklinik

INTERN MEDICIN

Hormon- og stofskiftesygdomme

▲●

▲

●

▲●

●

○

▲●

○

▲●

●

▲●

●

○

▲●

Mave-, tarm- og leversygdomme

Hjertesygdomme

Lungesygdomme

Infektionssygdomme

Ældresygdomme

Gigt-, bindevævs- og rygsygdomme

Nyresygdomme

Blodsygdomme

KIRURGISKE AFDELINGER

Kirurgi

▲●

●

○

▲●

▲

▲●

▲

▲●

●

▲●

○

▲●

Karkirurgi

Plastikkirurgi

Hjerte- og lungekirurgi

Urinvejskirurgi

Brystkirurgi

Børnekirurgi

Led- og knoglekirurgi

●

▲●

●

▲●

▲

▲●

●

▲●

KVINDE-BARN AFDELINGER

Kvindesygdomme, graviditet/fødsel

▲●

●

▲●

●

▲●

Børne- og ungesygdomme

HOSPITALSPLAN 2025

NORDSJÆLLANDS HOSPITAL

BORNHOLMS HOSPITAL

BISPEBJERG HOSPITAL

AMAGER OG HVIDOVRE HOSPITAL

HERLEV OG GENTOFTE HOSPITAL

SYMBOLFORKLARING:

Hovedfunktionsniveau

Specialfunktionsniveau

Funktion ledet af andet

hospital (udefunktion)

RIGSHOSPITALET

●

▲

○

ANDRE KLINISKE FUNKTIONER

Kræftsygdomme

▲●

●

▲●

●

○

●

○

●

▲●

●

▲●

●

▲●

●

▲●

●

▲●

●

Hjerne- og nervesygdomme

Palliativ enhed (lindrende behandling)

Demens enhed

Diagnostisk enhed

Hjerne- og nervekirurgi

Tand- mund- og kæbekirurgi

Øre-næse-halskirurgi

▲●

▲

▲●

●

▲●

●

○

▲●

○

Høresygdomme

Øjensygdomme

Hud-, allergi- og kønssygdomme

Arbejds- og miljømedicin

TVÆRGÅENDE FUNKTIONER

Anæstesi (bedøvelse)

▲●

●

▲●

●

▲●

●

▲●

●

▲●

●

- intensivt afsnit

Patologi

Røntgen og scanning

Biokemisk laboratorie

Mikrobiologisk laboratorie

Farmakologi

Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

●

▲●

▲

▲●

○

●

○

▲●

●

Arvelige sygdomme

Vævstypelaboratorie og blodbank

Herudover varetager Steno Diabetes Center Copenhagen hoved- og special-funktions-

niveau inden for hormon- og stofskiftesygdomme.

Note: For udefunktioner er det ikke opgjort, om de varetages på hoved- eller specialfunktionsniveau

NORDSJÆLLANDS HOSPITAL

BORNHOLMS HOSPITAL

BISPEBJERG HOSPITAL

●

HOSPITALSPLAN 2025

ÉN INDGANG

TIL AKUT

BEHANDLING

ÉN INDGANG TIL AKUT BEHANDLING

En stor andel af kontakterne til sundhedsvæsenet vedrører akut syge og tilskadekomne bor-

gere. Det drejer sig om alt fra almindelig akut sygdom og småskader, som i dagtid kan håndte-

res hos egen læge, til alvorlige akutte og livstruende tilstande, som kræver øjeblikkelig indsats.

Alle borgere i Region Hovedstaden, der har behov for hjælp i tilfælde af akut sygdom eller

skade, skal have let og hurtig adgang til kompetent døgndækkende akutbetjening.

Borgerne skal kun huske to telefonnumre, nemlig 1-1-2 ved akut livstruende sygdom og

tilskadekomst, og 1813. Akuttelefonen 1813 yder generel sundhedsfaglig rådgivning og

sikrer, at borgerne henvises til det rette akutte tilbud.

På hverdage mellem klokken 8 og 16 skal borgerne ved akut sygdom og mindre skader

kontakte egen læge.

Akuttelefonen 1813 og 1-1-2 AMK Vagtcentral er fysisk og organisatorisk samlet i Region

Hovedstadens Akutberedskab, der varetager hele den akutte indsats udenfor hospitalerne

- jf. nedenstående figur. Samlokaliseringen af Akuttelefonen 1813 og 1-1-2 AMK Vagt-

central bidrager til den enstrengede struktur for den borgerrettede telefoniske visitation i

Region Hovedstaden.

AKUTMODTAGELSE/

AKUTKLINIK

AKUTLÆGE-

HELIKOPTER

TANDLÆGEVAGTEN

SOCIOLANCE

PSYKIATRISK

AKUTMODTAGELSE

BABYLANCE

EGENOMSORG

1813

BORGER

AMBULANCE

112

8.1

AKUTTELEFONEN 1813

Akuttelefonen 1813 er bemandet af læger og sygeplejersker, som guider borgerne til den

rette og hurtigste hjælp – døgnet rundt. Akuttelefonen 1813 kan på baggrund af en sund-

hedsfaglig vurdering:

–

Rådgive om egenomsorg og kontakt til egen læge

Visitere til og give en forventet mødetid på en akutmodtagelse eller akutklinik

Sende en kørende læge ud til hjemmebesøg

Henvise til akut tandlægehjælp ved tandskade eller pludselig tandpine uden for egen

tandlæges åbningstid

– Guide til psykiatrisk tilbud ved behov for akut psykiatrisk hjælp

– Sende en ambulance, indhente rådgivning eller viderestille opkaldet til 1-1-2 AMK-

Vagtcentralen.

HOSPITALSPLAN 2025

PSYKIATRISK

AKUTBEREDSKAB

AKUTLÆGEBIL

HJEMMEBESØG

EGEN LÆGE

Personalet på Akuttelefonen 1813 har læseadgang til sundhedsplatformens hospitals-

journaler. Herved skabes sammenhæng i patientforløbene og overblik over områder som

kroniske sygdomme, nylige indlæggelser samt lægemidler en patient ikke bør få, typisk på

grund af allergi (CAVE).

Der er etableret et godt og velfungerende netværk mellem de enkelte kommuner og

Region Hovedstadens Akutberedskab, således at akut hjælp i højere grad end tidligere kan

koordineres mellem kommuner og region.

Region Hovedstaden ønsker at styrke dette samarbejde, herunder mulighederne for at

kommunale akutte sygeplejersker uden for egen læges åbningstid kan køre ud og foretage

observationer eller målinger i hjemmet og melde tilbage til lægen på Akuttelefonen 1813.

Aktuelt er kommunerne i gang med at etablere kommunale akutfunktioner, så de er rustet

til at kunne håndtere akutte patienter døgnet rundt. Med akutfunktionerne opnås nye kom-

petencer i kommunerne, og der vil være døgndækket sygeplejebemanding.

Akuttelefonen 1813 får nyt nummer

Regionerne har i fællesskab besluttet at etablere et landsdækkende fælles akutnummer

1-1-3. Det vil på landsplan sikre borgerne én samlet indgang til det akutte system. Borgerne i

Region Hovedstaden vil således ikke længere skulle ringe 1813 men 1-1-3, når det nye lands-

dækkende akutnummer er klar. I livstruende situationer skal borgerne fortsat ringe 1-1-2.

8.2

1-1-2 AMK-VAGTCENTRALEN

I tilfælde af alvorlig, akut sygdom eller skade er det afgørende, at den syge eller tilskadekom-

ne hurtigt får professionel hjælp. Opkald til 1-1-2 vedrørende akut sygdom og ulykker videre-

stilles derfor til 1-1-2 AMK-Vagtcentralen, der er bemandet med sygeplejersker og paramedi-

cinere. En paramediciner er en specialuddannet ambulancebehandler med kompetence til at

yde akut livreddende behandling. Ved behov sendes ambulance og akutlægebil.

Foruden de akutte livreddende kørsler er Region Hovedstadens Akutberedskab ansvarlig

for disponering, drift og vedligehold af Babylancen, der er specielt designet til at transpor-

tere svært syge børn og deres familier, når de skal have højt specialiseret intensiv behand-

ling. Babylancen står klar til udrykning hele døgnet året rundt. Den bemandes af Akutbe-

redskabets specialuddannede paramedicinere og transporthold fra neonatale afdelinger.

Regionens AMK-Vagtcentral varetager endvidere planlægning og disponering af den lig-

gende såvel som den siddende sygetransport.

Et fokusområde er ’hurtigere hjælp ved hjertestop’. Her arbejder regionens akutberedskab

på flere niveauer for at hjælpe borgere med hjertestop. Der anvendes kunstig intelligens til

beslutningsstøtte for erkendelse af hjertestop under telefonopkaldet. Udrykningskørsler

benyttes altid ved mistanke om hjertestop. Personalet ved 1-1-2 giver samtidig sundheds-

faglig vejledning i hjerte-lunge-redning til de personer, der er sammen med den syge borger.

Hjælpen starter således allerede i telefonen. Herudover er der etableret en Hjerteløberord-

ning, hvor frivillige hjerteløbere alarmeres via Region Hovedstadens vagtcentral samt First

Responders, hvor regionen som pilotprojekt har indgået aftale med en række beredskabs-

myndigheder (brand- og redningsselskaber).

8.3

DET MOBILE PSYKIATRISKE AKUTBEREDSKAB

Det mobile psykiatriske akutberedskab er et særligt tilbud til de borgere, der har behov for

psykiatrisk akuthjælp. Det mobile psykiatriske akutberedskab opererer i tidsrummet kl. 16

til 08 på hverdage samt hele døgnet i weekender og på helligdage. Det mobile psykiatriske

HOSPITALSPLAN 2025

akutberedskab består af et køretøj med en paramediciner og en speciallæge i psykiatri,

der kan sendes ud til psykisk syge - ofte selvmordstruede borgere.

Borgere eller pårørende kan kontakte enten Akuttelefonen 1813 eller 1-1-2 AMK-Vagtcen-

tralen. Det er 1-1-2 AMK-Vagtcentralen, der vurderer, om det mobile psykiatriske akutbe-

redskab skal aktiveres.

8.4

SOCIOLANCEN

Sociolancen er et supplerende tilbud til socialt udsatte borgere i Københavns Kommune,

der primært har brug for en socialfaglig indsats. Sociolancen består af et køretøj med en

socialfaglig medarbejder fra Københavns Kommunes Socialforvaltning og en parame-

diciner eller ambulancebehandler fra enten Region Hovedstadens Akutberedskab eller

Hovedstadens Beredskab.

Sociolancen kører hver dag fra kl. 11.00-23.00, hvor medarbejderne i Sociolancen vil lave

opsøgende og forebyggende arbejde i forhold til socialt udsatte borgere i samarbejde med

de eksisterende tilbud. Sociolancen kan tilkaldes gennem Akuttelefonen 1813 eller ved

1-1-2 opkald til AMK-Vagtcentralen.

8.5

SUNDHEDSBEREDSKAB

Region Hovedstadens Akutberedskab er døgnet rundt de øvrige myndigheders akutte

indgang til regionens sundhedsberedskab. Ved hændelser, hvor der er behov for at

iværksætte et særligt sundhedsberedskab, herunder henvendelse fra centrale myndig-

heder, vil regionens AMK-vagtcentral koordinere opgaverne internt og i forhold til eksterne

samarbejdspartnere. Regionen har udarbejdet en sundhedsberedskabsplan, der skal

gøre det muligt hurtigt og effektivt at koordinere og løse regionens opgaver i relation til

patientbehandling både præhospitalt og på det enkelte hospital. Nærmere oplysninger om

regionens sundhedsberedskab kan ses i rapporten: ’Region Hovedstadens sundhedsbe-

redskabsplan’ fra 2017.

8.6

DEN LANDSDÆKKENDE AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING

Der er som supplement til regionernes præhospitale beredskaber (den indsats, der varetages

uden for hospitalerne) etableret en tværregional akutlægehelikopterordning, der skal bidrage

til, at akut syge borgere med livstruende symptomer, der er bosat eller opholder sig langt fra

specialiserede hospitaler, sikres hurtig adgang til præhospital speciallægebehandling.

Den daglige drift af organisationen ledes af Region Midtjylland.

8.7

PSYKIATRISKE AKUTMODTAGELSER

Borgere og pårørende der har behov for øjeblikkelig psykiatrisk hjælp, kan henvende sig på

en af regionens døgnåbne psykiatriske akutmodtagelser, jf. afsnit 7.8 Region Hovedsta-

dens Psykiatri.

Det er ikke nødvendigt at ringe først, men Akuttelefonen 1813 kan rådgive om det rette

tilbud til borgerne, herunder viderestille til 1-1-2 AMK-Vagtcentralen ved behov.

HOSPITALSPLAN 2025

8.8

TRAUMECENTER, AKUTAFDELINGER OG AKUTKLINIKKER (SOMATIK)

På hospitalerne foregår den akutte indsats i dag på tre niveauer, alt efter hvilket behov den

enkelte patient har: Traumecenter, akutafdeling og akutklinik.

Regionens traumecenter ligger på Rigshospitalet og er en specialiseret akutafdeling. Her

modtages svært tilskadekomne patienter samt kritisk syge patienter, som kræver speciel

indsats og samarbejde med mange diagnostiske og kliniske specialer på højt specialiseret

niveau. Akutafdelingerne er placeret på akuthospitalerne. Her kan modtages alle akut syge

eller tilskadekomne patienter både til ambulant behandling og indlæggelse. Både traume-

center og akutafdelinger har åbent døgnet rundt.

Akutklinikkerne er enten placeret på hospitalsmatrikel i fysisk tilknytning til en medicinsk

sengeafdeling med deraf mulighed for indlæggelse eller i sundhedshus uden mulighed

for indlæggelse. Akutklinikker i tilknytning til sundhedshus kan alene modtage patienter

henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom, dvs. sygdom der i dagtid

varetages af praktiserende læger. På hospitalsmatrikler, hvor der både er akutklinik og me-

dicinske senge, modtages endvidere akut syge intern medicinske patienter. Der visiteres

dog til akutafdeling, hvis der kan være tale om mere alvorlig sygdom. Akutklinikkerne har

åbent i dag- og aftentimerne.

Akut behandling af medicinsk sygdom hos børn under 12 år er samlet i et børnespor i akut-

afdelingerne. Børn under 12 år med mindre skader behandles både på akutafdelinger og

akutklinikker.

Akutmodtagelse

Akutklinik,

hospital

Akutklinik,

sundhedshus

Gribskov

Helsingør

Traumecenter

Helsingør

Nordsjællands Hospital

Halsnæs

Fredensborg

Nord

Hillerød

Hørsholm

Frederikssund

Allerød

Rudersdal

Frederikssund

Herlev og Gentofte Hospital

Egedal

Furesø

Lyngby-Taarbæk

Midt

Gentofte

Herlev

Ballerup

Gladsaxe

Gentofte

Herlev

Byen

Glostrup

Albertslund

Rødovre

Rigshospitalet (Glostrup)

Høje-Taastrup

Amager

Glostrup

Valby

Brøndby

Vallensbæk

Ishøj

Vesterbro

Amager

Øst

Amager

Vest

Tårnby

Hvidovre

Amager og Hvidovre Hospital

Dragør

Syd

Bornholm

Byen

Bispebjerg Hospital

Bispebjerg

Bornholms Hospital

Brønshøj-

Husum

Bispebjerg

Østerbro

Blegdamsvej

Vanløse

Nørrebro

Indre by

Frederiksberg

Bornholm

Rigshospitalet (Blegdamsvej)

HOSPITALSPLAN 2025

DET NÆRE

SUNDHEDS-

VÆSEN

DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Det nære sundhedsvæsen skal styrkes i de kommende år. Baggrunden er, at der bliver

flere ældre borgere i regionen, og at der er flere borgere, som lever med flere kroniske

sygdomme eller med samtidig psykisk og somatisk sygdom. Disse borgere har i dag typisk

forløb både i kommunen, hos praktiserende læge, på hospitalet og/eller i psykiatrien, og

de mange kontakter øger risikoen for usammenhængende forløb.

Derfor arbejder regionen for at sikre sammenhæng i patientforløbene, og at patienter skal

modtage mere behandling væk fra hospitalerne, når dette er muligt. Af hensyn til patien-

terne skal den tid, de er væk fra hjemmet i forbindelse med sygdom samtidig minimeres,

hvis det er fagligt velbegrundet.

9.1

OPGAVER I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

For at udnytte kapaciteten bedst muligt og give mest mulig sundhed til borgerne er det

afgørende med et stærkt samarbejde mellem de praktiserende læger, kommunerne og

hospitalerne.

Et væsentligt element i omstillingen til mere nærhed er en løbende vurdering af, om

behandlingen kan foregå på et lavere effektiviserings- og omsorgsniveau. Det kan fx være

at gå fra indlæggelse til ambulant behandling, fra ambulant behandling til telemedicin eller

behandling i praksissektoren eller kommunen.

Denne bevægelse understøttes yderligere af, at nærhedsfinansiering i de kommende år vil

erstatte den aktivitetsbaserede styring. Med den ny styringsmodel, i aftalen om regioner-

nes økonomi for 2019, ændres det nuværende fokus på sygehusaktivitet til bredere mål,

der understøtter sammenhæng og omstilling af behandlingen af mennesker med kroniske

sygdomme og ældre medicinske patienter fra hospitalerne til tilbud tættere på patienten.

Praktiserende læger

Hovedparten af de indledende kontakter til det regionale sundhedsvæsen modtages af de

praktiserende læger, hvoraf en mindre andel henvises videre til hospitalerne.

Praktiserende læger, speciallægepraksis og den øvrige praksissektor varetager en del pa-

tientforløb i fællesskab med hospitalerne. For en række kroniske sygdomme struktureres

samarbejdet mellem de praktiserende læger, behandlere i kommunerne og hospitalerne

om udredning og behandlingsforløb. De praktiserende læger er i disse forløb tovholder på

tværs af sektorerne og er patientens faste kontakt til sundhedsvæsenet.

De praktiserende læger skal som følge af Overenskomst om almen praksis 2018 varetage

behandlingen af størstedelen af patienterne med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom)

og type 2-diabetes. I fremtiden vil flere patientgrupper derfor have forløb i almen praksis

i stedet for på hospitalet. Formålet hermed er at sikre bedre ressourceudnyttelse i det

samlede sundhedsvæsen, færre henvisninger til specialiseret niveau på hospitalerne samt

mere sammenhængende patientforløb og nærhed for patienten. Det kræver, at der er de

nødvendige kompetencer og den nødvendige kapacitet hos de praktiserende læger, samt

at hospitalerne i højere grad understøtter dem med faglig rådgivning.

HOSPITALSPLAN 2025

Kommunerne

Kommunerne løser sammen med de praktiserende læger de sundhedsopgaver, hvor der

ikke kræves specialistkompetencer og den tværfaglighed eller det udstyr, som findes på

hospitalerne. Det gælder især i forhold til børns sundhed og patienter med kroniske syg-

domme samt ældre medicinske patienter. Fx varetager kommunerne mange af de forebyg-

gende indsatser, der tilbydes til mennesker med fx KOL eller type 2-diabetes.

Kommunerne er også i gang med at implementere kvalitetstandarder for kommunale akut-

funktioner i hjemmesygeplejen, så de er rustet til at kunne håndtere patienter, der har brug

for en særlig indsats fra kommunen enten for at undgå en indlæggelse eller i forlængelse af

en hospitalsindlæggelse. Flere kommuner har de seneste år også etableret fælleskommu-

nale specialiserede sygeplejeteams med det formål at styrke de sygefaglige kompetencer

lokalt og forebygge unødvendige ind- og genindlæggelser.

Den overordnede politiske ramme for det tværsektorielle samarbejde om sundhed aftales

i regi af Sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen for perioden 2019–2023 har særligt fokus på

samarbejdet om sundhed i forhold til:

•

Ældre borgere og borgere med kronisk sygdom

Mennesker med psykisk sygdom

Børn og unge

Aftalen er en fokuseret og dynamisk aftale, hvor der løbende gennem aftaleperioden vil

være mulighed for at arbejde med de områder, hvor der er størst behov for at udvikle det

tværsektorielle samarbejde. Arbejdet med sundhedsaftalen vil stille konkrete krav til opga-

ver og indsatser på hospitalerne, og aftalen har dermed også en tæt kobling og betydning

for hospitalsplanlægningen.

9.2

UDVIKLING I RETNING AF FLERE NÆRE SUNDHEDSTILBUD

Der udvikles løbende nye behandlingsformer og teknologiske muligheder, der sammen

med nye samarbejdsformer mellem patienter, kommuner og de praktiserende læger kan

være med til at flytte mere behandling til det nære sundhedsvæsen og dermed tættere på

borgeren.

Nære sundhedstilbud kan være, at hospitalerne varetager opgaver i patientens hjem eller

nærmiljø fx gennem telemedicinske løsninger, der gør det muligt for patienterne at blive

tilset uden at skulle møde op på hospitalet. For eksempel tilbydes regionens borgere med

svær KOL et telemedicinsk forløb, hvor patienterne via en skærm i eget hjem kan deltage

i træning. Grundet patientgruppens helbredstilstand kan det være vanskeligt fysisk at

møde frem til træning, men med det telemedicinske træningsforløb, som giver lige adgang

for alle borgere, kan patienterne opnå en bedring af deres fysiske og psykiske tilstand og

eventuelt undgå ekstra indlæggelser. Med tilbuddet er der også mulighed for via skærmen

at tale med en hospitalspræst eller deltage i patientundervisning, rygestopkursus og kost-

vejledning. Desuden kan opgaver løses af praktiserende læger eller i kommunerne i tæt

samarbejde med hospitaler frem for på hospitalet.

HOSPITALSPLAN 2025

Sundhedshuse

Region Hovedstaden har sammen med kommunerne og de praktiserende læger udar-

bejdet en vision for fælles sundhedshuse. Visionen opfordrer til lokal dialog om eventuel

etablering af fælles sundhedshuse.

Visionen er, at fælles sundhedshuse bidrager til:

•

Et stærkt nært sundhedsvæsen, som medvirker til, at borgerne oplever høj kvalitet og

øget sammenhæng i indsatsen

Bedre udnyttelse af ressourcerne og en større fleksibilitet i opgavevaretagelsen på

tværs af sektorer

Let og lige adgang til praksissektoren og hospitalsydelser der, hvor det er en udfordring

Regionen er aktuelt engageret i etablering eller drift af fire fælles sundhedshuse, henholds-

vis i Helsingør, Frederikssund, Ishøj og Huset for Psykisk Sundhed i København. Mange

kommuner i hovedstadsregionen har egne sundhedshuse, hvor de kommunale opgaver

med forebyggelse, genoptræning og rehabilitering foregår. Som led i udviklingen af det

nære sundhedsvæsen vil Region Hovedstaden gerne understøtte et tættere samarbejde

omkring de eksisterende kommunale sundhedshuse.

HOSPITALSPLAN 2025

20073 • RegionH Design • [email protected] • Fotos: Jeppe Carlsen

100