Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2196922_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-05-2020
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPCRS
Sagsnr.: 2002636
Dok. nr.: 1221464
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 737 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 737:
”Vil i istere orie tere o
a befali ger?”
a tallet af se gepladser i forhold til Erik Juuludvalgets
Svar:
Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer (også kaldet Erik Juhl-udvalget) arbejdede
med en forventning om, at behovet for sengepladser ville falde med ca. 20 pct. i peri-
oden 2008-2020. Samtidig forventede ekspertpanelet, at der i perioden ville fore-
komme en vækst i ambulante besøg på omkring 50 pct. Det var et selvstændigt hen-
syn i ekspertpanelets vurdering af regionernes anlægsprojekter, at de ikke blev over-
dimensioneret i forhold til fremtidens behov, og der er fra ekspertpanelets side ikke
forudsat et bestemt antal senge på de enkelte projekter.
Det vurderes nødvendigt at indhente bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen for at svare
på antallet af sengepladser i perioden 2008-2020. Det bemærkes, at Folketingets
Sundheds- og Ældreudvalg d. 18. februar har stillet følgende spm. 658, som Sund-
hedsdatastyrelsen allerede er blevet bedt om at levere bidrag til:
Hvor mange sygehussenge har vi i det danske sundhedsvæsen i 2006
frem til 2020?
Det vurderes, at svaret på spm. 658 er sammenfaldende med udvalgets ønske om at
blive orienteret om antallet af sengepladser i spm. 737. Det har desværre ikke været
muligt for Sundhedsdatastyrelsen at udarbejde bidrag herom inden samråd AY-AØ d.
25. maj 2020. Jeg vil naturligvis svare på spm. 658 hurtigst muligt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Christian Rebsdorf Sørensen