Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 373
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsministeren
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-06-2018
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPPSK
Sagsnr.: 1700490
Dok. nr.: 540080
Orientering om ny indlæggelsesdefinition
Indlæggelser på sygehuse er et vigtigt element i registerbaserede kvalitetsindikatorer,
monitorering og statistikker på sundhedsområdet.
Validiteten af de anvendte definitioner og opgørelser af indlæggelser er imidlertid ud-
fordret af ændringer i både organisering af sundhedsvæsenet og forestående ændring
af datagrundlaget (Landspatientregister, LPR3). Det har vanskeliggjort sammenlignin-
ger i indlæggelsesbaserede opgørelser på tværs af regioner og kommuner samt over
tid.
De senere års etablering af fælles akut modtagelse (FAM) i sygehusvæsenet har bety-
det, at der nu er en fælles indgang for alle typer af akutte patienter. Dette betyder
bl.a., at mange akutte patienter med behov for indlæggelse, som tidligere blev modta-
get direkte i en specialafdeling, nu modtages i FAM. Patienten kan opholde sig i FAM i
kortere eller længere tid (typisk op til 48 timer). Uanset længden af patientens ophold
i FAM registreres kontakten i Landspatientregisteret som akut ambulant kontakt, og
patienten regnes derfor ikke med som en indlagt patient.
Dette har bl.a. haft den betydning, at antallet af akutte medicinske korttidsindlæggel-
ser er faldet markant for en række kommuner. Det vurderes, at dette fald primært kan
henføres til indførelsen af FAM, og registreringen af akutte ambulante kontakter.
Der pågår pt. et arbejde med at implementere en ny og moderniseret version af Lands-
patientregisteret, kaldet LPR3, som skal give et mere tidssvarende indblik i sundheds-
væsnets aktiviteter. LPR3 implementeres november 2018. Med LPR3 ændres den nu-
værende indberetning af, om en fysisk sygehuskontakt enten er en indlæggelse eller
et ambulant kontakt.
./.
På den baggrund har der været nedsat en teknikergruppe, som har haft til formål at
udvikle en ny indlæggelsesdefinition med udgangspunkt i LPR3. Teknikergruppen har
haft deltagelse af Danske Regioner, KL, repræsentanter fra regionerne, SUM og Sund-
hedsdatastyrelsen. Teknikergruppens rapport er vedlagt.
Den Nationale Bestyrelse for Data på Sundheds- og Ældreområdet har primo 2018 god-
kendt teknikergruppens oplæg til en ny indlæggelsesdefinition.
Den nye definition baserer sig på et tidsmæssigt sammenhængende længere ophold
på et eller flere sygehuse. De tidsmæssigt sammenhængende længere ophold dannes
ved at koble fysiske sygehuskontakter, hvor der er højest 4 timer mellem to kontakter.
En indlæggelse identificeres derudfra til at være ophold på 12 timer eller derover.
1