Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2196924_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-05-2020
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPCRS
Sagsnr.: 2002636
Dok. nr.: 1131257
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 736 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 736:
”Vil i istere redegøre for defi itio er e af ”se gepladser” og ”se gedage”, og
hvordan begreberne bliver anvendt i forhold til kvalitetsfondsbyggerierne?”
Svar:
Når man definerer sengepladser, skelner man mellem normerede sengepladser og di-
sponible sengepladser. En normeret seng er en seng på et hospital, hvor sundheds-
professionelle varetager undersøgelse, behandling, overvågning og pleje af indlagte
patienter. En disponibel seng er lig med en normeret seng, hvorfra der trækkes
senge, der i perioder ikke er til rådighed som følge af ferielukning, ombygninger, per-
sonalemangel etc.
./.
Definitionen af sengedage er ændret i 2018, hvilket jeg bl.a. har oplyst til SUU i alm.
del bilag 373. Ekspertpanelet anvendte den gamle definition af sengedage i deres ar-
bejde med kvalitetsfondsbyggerierne. Derfor anvendes den gamle definition i nærvæ-
rende svar.
For hver indlæggelse opgøres antal sengedøgn, som indlæggelsen anvender. Antallet
af sengedøgn pr. indlæggelse kaldes liggetid. Liggetid opgøres i hele antal døgn. Lig-
getiden pr. indlæggelse defineres som det antal hele døgn, der fremkommer ved at
fratrække udskrivningsdato-indlæggelsesdato. dog er liggetiden et døgn, hvis udskriv-
ningsdato er lig med indlæggelsesdato. Summen af samtlige liggetider for alle indlæg-
gelser afsluttet i året udgør antallet af sengedage i året.
Indlagte patienter er defineret som patienter, der anvender en normeret sengeplads
på stationært sengeafsnit. Sammedagskirurgiske patienter vil normalt blive betragtet
som ambulante patienter. Patienter, der modtages på akut-afsnit, bør generelt regi-
streres som akut ambulante patienter, med mindre patienten optager en normeret
sengeplads.
Efter ovenstående metode kan en normeret seng således levere flere sengedage in-
den for samme døgn.
Ekspertpanelet anvendte begge begreber i deres screeningsrapporter fra 2008 og
2010, som ligger til grund for beslutningerne om tildeling af tilskud til kvalitetsfonds-
byggerierne. Begreberne blev anvendt til at belyse det fremtidige behov for indlæg-
gelser i forhold til f.eks. ambulant behandling. Ekspertpanelet forventede bl.a. en
nedgang i antallet af sengepladser på ca. 20 pct. og en årlig reduktion i sengedage på
1,7 pct. i perioden 2008-2020. Panelet forventede samtidigt en stigning i ambulant
aktivitet på 50 pct. i samme periode.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 736: Spm., om redegørelse for definitionerne af sengepladser og sengedage, til sundheds- og ældreministeren
2196924_0002.png
Ekspertpanelet illustrerede deres forventning til udviklingen i sengedage og ambulant
aktivitet i figur 4.1 i screeningsrapporterne fra 2008 og 2010. Rapporterne indeholder
ikke en lignende figur med udviklingen i sengepladser.
./.
Sundheds- og Ældreudvalget har i SUU alm. del spm. 238 (2019-2020) og SUU alm. del
spm. 1398 (2017-2018), bedt henholdsvis mig og den daværende sundheds- og æl-
dreminister om at opdatere ekspertpanelets forventninger til udviklingen i sundheds-
væsenet. Det fremgår eksplicit af både SUU alm. del svar på spm. 238 og 1398, at op-
gørelsen baserer sig på udviklingen i sengedage i overensstemmelse med ekspertpa-
nelets forventninger. Eftersom spørgerne konkret efterspørger opgørelser, der er
sammenlignelige med ekspertpanelets forventninger, har der været anvendt senge-
dage, som fremgår af figur 4.1 i screeningsrapporterne.
Ekspertpanelet anvendte den forventede udvikling i sengedage og ambulant aktivitet
til at dimensionere kvalitetsfondsbyggerierne. Det skal dog understreges, at ekspert-
panelet ikke fastsatte mål for antallet af sengepladser eller sengedage for de kvali-
tetsfondsstøttede sygehusbyggerier.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Christian Rebsdorf Sørensen
Side 2