Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2414565_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 14-06-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPKLN
Sagsnr.: 2002701
Dok. nr.: 1753917
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 724 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares af
sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 724:
”Mener
ministeren, at der er en hensigtsmæssig brug af antipsykotika i behandlingen
af psykisk syge?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oplyser
følgende:
”Overordnet
er anvendelsen af antipsykotika reguleret af Sundhedsstyrelsens Vejled-
ning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psy-
kotiske lidelser (VEJ nr 9276 af 06/05/2014) samt Vejledning om medikamentel be-
handling af børn og unge med psykiske lidelser (VEJ nr 9733 af 09/07/2019).
Vi prioriterer at udarbejde vejledninger på områder, hvor der erfaringsmæssigt kan
være risiko for patientsikkerheden, eller hvor der ud fra en faglig vurdering kan være
uhensigtsmæssig variation i den kliniske praksis eller risiko for misbrug.
Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med
psykotiske lidelser anfører, at det skal være speciallæger i psykiatri som iværksætter
behandling med antipsykotika til voksne. Vejledning om medikamentel behandling af
børn og unge med psykiske lidelser specificerer, at det skal være speciallæger i
børne- og ungdomspsykiatri, som iværksætter behandling med antipsykotika til børn
og unge. Undtagelsesvis kan antipsykotisk behandling af voksne iværksættes af speci-
allæger i almen medicin efter aftale med speciallæge i psykiatri. Ligeledes kan special-
læge i almen medicin overtage behandlingen af en patient (børn og voksne) i behand-
ling med antipsykotika efter aftale med speciallæge i psykiatri.
./.
Begge vejledninger anfører, at 2. generations-antipsykotika i udgangspunktet bør an-
vendes frem for 1. generations-antipsykotika på grund af færre bivirkninger. Begge
vejledninger præciserer, at i langt de fleste tilfælde er der ikke lægefaglig begrun-
delse (indikation) for behandling med flere antipsykotiske lægemidler samtidigt (poly-
farmaci). Det vil sige, at samtidig brug af flere antipsykotika kun undtagelsesvis skal
anvendes. Der henvises i øvrigt til svar på SUU alm. del spørgsmål 378 og 620.
Vi vil gøre opmærksom på, at antipsykotika som udgangspunkt skal anvendes til de
psykiske lidelser og indikationer, som lægemidlerne er godkendt til af myndighe-
derne. Dette omfatter fx skizofreni og andre psykotiske lidelser, bipolar affektiv sinds-
lidelse, supplement til behandling med antidepressiv medicin ved unipolar depres-
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 724: Spm., om der er en hensigtsmæssig brug af antipsykotika i behandlingen af psykisk syge, til sundheds- og ældreministeren
2414565_0002.png
sion. Nogle få antipsykotika er godkendt til kortvarig behandling af vedvarende ag-
gression ved visse former for demenslidelser. Ligeledes er nogle få antipsykotika god-
ke dt til beha dli g af bø og u ge.”
Sundhedsstyrelsen oplyser videre, at Sundhedsdatastyrelsen har leveret en opsum-
mering til Sundhedsstyrelsen af de vigtigste tendenser på tværs af tidligere analyser,
monitoreringer og offentlige statistikker fra styrelsen vedrørende forbruget af anti-
psykotika i den primære sundhedssektor og på sygehuse. Sundhedsstyrelsen oplyser
følgende om opsummeringen:
”Af Su dhedsdatasty else s bid ag f e gå , at a tal pe so
er med receptindløsnin-
ger på antipsykotika har været svagt stigende i perioden 2015 til 2019. I samme peri-
ode er det totale mængdeforbrug i den primære sundhedssektor derimod faldet. Det
gennemsnitlige mængdeforbrug pr. bruger er dermed faldet, hvilket ifølge Sundheds-
datastyrelsen, betyder, at brugerne er i behandling i kortere tid eller anvender en la-
vere dosis. I sygehussektoren er mængdeforbruget steget svagt. Overordnet er det
Sundhedsstyrelsens samlede vurdering, på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrel-
sen, at forbruget af antipsykotika synes stabilt i perioden 2015 til 2019 og ikke er i en
bekymrende udvikling.
Sundhedsdatastyrelsens opgørelser viser derudover, at 2. generations antipsykotika
udgør en stigende andel af det samlede forbrug af antipsykotika, hvilket er i overens-
stemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning.
Det antipsykotiske lægemiddel quetiapin (2. generations) er det mest solgte på tværs
af sektorer i 2019. Antallet af personer med receptindløsning på quetiapin i lav dosis
har været markant stigende i perioden 2015 til 2019. I 2019 indløste således ca.
65.300
1
personer recept på lav-dosis quetiapin sammenholdt med ca. 49.500 perso-
ner i 2018. Stigningen i antal personer som indløser recept på antipsykotika kan pri-
mært tilskrives den stigende anvendelse af dette lægemiddel. De givne forbrugsana-
lyse ka ikke fo kla e de e udvikli g.”
Styrelsen oplyser videre:
”Blandt
ældre (65 år og derover) er andelen af borgere med receptindløsning på anti-
psykotika højest hos henholdsvis borgere med demens og plejehjemsbeboere sva-
rende til ca. 20 pct i begge grupper. I den sammenhæng skal nævnes, at ét af de tre
overordnede mål for demensindsatsen frem imod 2025 er at nedbringe forbruget af
antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 pct. frem mod år
2025.”
./.
Sundhedsstyrelsen henviser til, at Sundhedsdatastyrelsen tidligere har undersøgt an-
tal personer i samtidig behandling med lavdosis quetiapin og mindst et andet antipsy-
kotika (polyfarmaci med antipsykotika). Der henvises til svar på SUU alm. del spørgs-
mål 369.
Sundhedsstyrelsen oplyser følgende om opgørelsen, der fremgår af svaret på SUU
alm. del spørgsmål 369:
1
Upublicerede data fra Sundhedsdatastyrelsen
Side 2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 724: Spm., om der er en hensigtsmæssig brug af antipsykotika i behandlingen af psykisk syge, til sundheds- og ældreministeren
”Opgø else viste at a tal pe so e i sa tidig beha dli g ed lavdosis uetiapi og
mindst ét andet antipsykotika steg fra 6.704 personer i 2008 til 11.916 personer i
2018. Der er imidlertid udfordringer koblet til at anvende købsmønstre, til at afgøre
om der er tale om regulær polyfarmaci eller behandlingsskifte, hvorfor de anførte tal
er behæftet med usikkerhed og vi i samarbejde arbejder på at udvikle en mere robust
etode.”
./.
Der henvises til svar på SUU alm. del spørgsmål 726 for nærmere om arbejdet med at
overvåge forbruget af lægemidler.
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Kristine Lilholt Nilsson
Side 3