Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2173169_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
[email protected]
Peder Hvelplund
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
1. april 2020
CVR 10172748
Sundheds- og Ældreudvalget har i brev af 4. marts 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 722 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pe-
der Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 722:
”Hvor
mange 24-29-årige, som modtager uddannelseshjælp men ikke aktivitetstil-
læg, ydes et tilskud på 100 pct. af personens egen del af udgiften til tandpleje?
Hvor stort er beløbet til at dække tilskuddet?”
Svar:
Spørgsmålet er forstået således, at der spørges til, hvor mange uddannelseshjælps-
modtagere i alderen 25-29 år uden aktivitetstillæg eller barselstillæg, der modtager
hjælp efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik. For denne gruppe kan der ydes til-
skud til betaling for tandpleje mv. til dækning af 100 pct. af modtagernes udgifter
til tandpleje mv., som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.
Der foreligger ikke data for, hvor mange uddannelseshjælpsmodtagere i alderen
25-29 år uden aktivitetstillæg eller barsels-tillæg, der modtager hjælp efter § 82 a i
lov om aktiv socialpolitik. Der er i stedet estimeret et skøn over antallet på bag-
grund af oplysninger om kommunernes nettoudbetalinger, det vil sige, at den
egentlige udgift, som borgerne har, ikke kan direkte udledes heraf.
Med afsæt heri skønnes det, at der i løbet af 2017 var omkring 630 uddannelses-
hjælpsmodtagere i alderen 25-29 år, der havde modtaget hjælp efter § 82 a, hvor
tilskuddet skønnes at blive ydet med 100 pct. I gennemsnit modtog den pågæl-
dende gruppe knap 7.100 kr. i tilskud svarende til et samlet tilskud til gruppen på
4,5 mio. kr. (17-pl).
Opgørelsen er behæftet med usikkerhed, idet der er tale om et skøn på baggrund af
oplysninger om kommunernes nettoudbetalinger.
J.nr.
2020 -2367
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 722: Spm. om, hvor mange 24-29-årige, som modtager uddannelseshjælp men ikke aktivitetstillæg, ydes et tilskud på 100 pct. af personens egen del af udgiften til tandpleje, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2