Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
Su dheds‐ og Ældre i isteriet 
 
E hed: DAICY 
Sagsbeh.: DEPMNH 
Koordi eret  ed:  
Sags r.:  9
9 
Dok.  r.: 
49 
Dato:  7‐ ‐
 
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Åbent samråd i Sundheds- og Ældreudvalget, Christiansborg, 27. februar 2020
Samråd om effektiviseringskrav til de
kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier (spm. AJ-AP)
Samrådsspørgsmål AJ:
1)
Vil ministeren kommentere artikel i Dagens Medicin
13/12-19: ”Hospitaler har fået opgjort effektiviseringskrav
forskelligt og oplyse, hvordan man har udregnet de
forskellige effektiviseringskrav, samt
2)
hvad det betyder økonomisk for de fem regioner?
Samrådsspørgsmål AK:
1)
Hvorfor har ministeren givet urigtige oplysninger om
effektiviseringskravene på de nye sygehusbyggerier, og
2)
hvorfor vil ministeren og ministeriet ikke svare på
spørgsmål om sagen, jf. artikel i Dagens Medicin 13/12-19
”Hospitaler har fået opgjort effektiviseringskrav forskelligt”
Spørger: Liselott Blixt (DF)
***
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-20 om effektiviseringskravene til de kvalitetsfondsstøttede sygehuse, til sundheds- og ældreministeren
 
Samrådsspørgsmål AL:
1)
Hvorfor har ministeren givet forkerte oplysninger til
Folketinget om effektiviseringskravene til de 16
kvalitetsfondsstøttede sygehuse, og
2)
hvorfor er kravene - som Dagens Medicin har afsløret -
forskellige?
3)
Hvad er eksakt præmisserne og beregningerne bag
kravene, og
4)
hvordan er ministeriet nået frem til hvert af de
effektivitetskrav, der er rejst overfor de 16
kvalitetsfondsbyggerier?
Samrådsspørgsmål AM:
1)
Anser regeringen effektiviseringskravene til de
kvalitetsfondsstøttede sygehuse for at være realiserbare,
2)
herunder specifikt kravene der skal realiseres allerede det
første år?
3)
Hvordan vurderer ministeren, at kravene vil påvirke
patienter og personale i det danske sundhedsvæsen?
Spørger: Ellen Trane Nørby (V)
***
Side 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-20 om effektiviseringskravene til de kvalitetsfondsstøttede sygehuse, til sundheds- og ældreministeren
 
Samrådsspørgsmål AN:
1)
Hvordan kan effektiviseringskravene til sygehusene
gennemføres, uden det bliver til kvalitetsforringelser for
patienter og personale,
2)
når der ikke er evidens for, at effektiviseringerne vil føre
til reelle gevinster på sygehusene?
Der henvises til artikler i Dagens Medicin 13/12-19
”Hospitaler har fået opgjort effektiviseringskrav forskelligt”
og ”Fremtrædende sundhedsøkonom: I tvivl om
hurtige effektiviseringer til supersygehuse var klogt”
Samrådsspørgsmål AO:
1)
Vil ministeren revurdere, om effektiviseringskravene til
de nye supersygehuse er realistiske, eller
2)
om de bør genforhandles med Danske Regioner?
[henvisning til samme artikler som ovenfor]
Samrådsspørgsmål AP:
1)
Hvad vil ministeren gøre for at skabe tillid til, at der er
styr på processen omkring de kommende supersygehuse?
[henvisning til samme artikler som ovenfor]
Spørger: Peder Hvelplund (EL)
Side 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-20 om effektiviseringskravene til de kvalitetsfondsstøttede sygehuse, til sundheds- og ældreministeren
 
Svar:
Tak for de i alt 16 spørgsmål til de tre spørgere.
Samrådet her ligger i forlængelse af samråd I-K om samme
emne, som blev afholdt i november sidste år.
Indledningsvis vil jeg gerne igen understrege, at
effektiviseringskravene IKKE er en spareøvelse.
De midler, der frigøres i regionerne, bliver i den regionale
økonomi, hvor de skal finansiere ny sygehusaktivitet. Og der
er IKKE konkrete krav om aktivitetsvækst eller lignende.
[Svar på spørgsmål AJ-1, AL-2-3-4 og AN-2]
Ved det første samråd om sagen i november forsøgte jeg –
ud fra de oplysninger jeg har – at redegøre for, hvordan
effektiviseringskravene i sin tid blev fastsat.
Herunder, hvordan effektiviseringerne på de nye sygehuse
netop IKKE handler om at løbe hurtigere. Men at de nye
byggerier er en chance til at finde REELLE effektiviseringer.
Effektiviseringskravene til de enkelte kvalitetsfondsprojekter
blev fastsat med de endelige støttetilsagn til projekterne –
tilsagn, der blev givet af skiftende regeringer mellem 2010
og 2014 – altså før jeg blev sundheds- og ældreminister.
Kravene er fastsat på baggrund af konkrete indstillinger fra
ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer. Ekspertpanelet
blev etableret som følge af økonomiaftalen for 2008 mellem
den daværende regering og Danske Regioner.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-20 om effektiviseringskravene til de kvalitetsfondsstøttede sygehuse, til sundheds- og ældreministeren
 
Og det fremgik af samme aftale, at en væsentlig ambition
med at bygge nye sygehuse var en mere effektiv drift.
Med økonomiaftalen for 2010 blev det aftalt, at der skulle
fastsættes konkrete krav for hvert enkelt byggeri.
Jeg var jo ikke selv med i processen dengang. Det er der
måske ingen af os, der sidder her i dag, der var. Men Kjeld
Møller Pedersen, der jo var medlem af ekspertpanelet, og
som stadig er en meget anerkendt ekspert, har i Dagens
Medicin redegjort for, hvordan ekspertpanelet arbejdede med
effektiviseringskravene. Indlægget er oversendt til udvalget
som bilag nr. 145.
Som Kjeld Møller Pedersen redegør for, har det hverken
været forudsat, at kravene skulle være baseret på en
universel regnemodel eller på videnskabelig evidens.
Tværtimod var det ekspertpanelets opgave at foretage en
konkret vurdering af de enkelte projekter med udgangspunkt
i deres forskellige forudsætninger.
Og det var på grundlag af denne konkrete vurdering, at
ekspertpanelet dengang afgav indstillinger til skiftende
regeringer om effektiviseringskrav til 15 af de 16 projekter.
Derfor har det hele tiden været en klar præmis, at
effektiviseringskravene er forskellige for de forskellige
byggerier.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-20 om effektiviseringskravene til de kvalitetsfondsstøttede sygehuse, til sundheds- og ældreministeren
 
Endelig vil jeg bemærke, at jeg har besvaret en række alm.
del-spørgsmål om grundlaget for effektiviseringskravene.
Her vil jeg fremhæve svarene på alm. del spm. 114 og 363.
[Svar på spørgsmål AM-1-2, AN-1, AO-1-2]
Jeg vil også gerne understrege, at Danske Regioner ikke har
rejst et ønske om at genforhandle effektiviseringskravene. I
hvert fald ikke over for mig og mig bekendt heller ikke over
for mine forgængere.
Sundheds- og Ældreministeriet modtager én gang om året
rapportering fra hvert projekt om, hvordan arbejdet med at
skabe en mere effektiv drift i de nye bygninger skrider frem.
Og jeg må bare sige: Regionerne og de enkelte sygehuse har
taget opgaven på sig. De arbejder seriøst med det her, og de
redegør for de nu i alt 191 konkrete tiltag, de arbejder med
eller har gennemført.
Effektiviseringerne skal være realiseret år ét efter fuld
ibrugtagning. Her er det et hensyn at understøtte, at
regionerne får tænkt effektiviseringer ind i projekterne tilpas
tidligt. Og det er et hensyn, at der på sygehusene bliver
arbejdet med at omstille sig til de nye bygninger i god tid.
Dette er for at sikre, at der med de nye sygehuse kommer
tidssvarende organisationer i tidssvarende bygninger.
Så til spørgsmålet om, hvorvidt jeg anser
effektiviseringskravene som realistiske, må jeg for det første
sige, at – som jeg ser det her nu – så har ekspertpanelet i sin
tid gennemført en grundig proces.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-20 om effektiviseringskravene til de kvalitetsfondsstøttede sygehuse, til sundheds- og ældreministeren
 
For det andet hæfter jeg mig ved, at alle projekter i
rapporteringen til ministeriet kvitterer for, at de forventer at
realisere de aftalte effektiviseringer til den aftalte tid.
Og for det tredje er det en grundlæggende præmis, at hver en
krone fra gennemførte effektiviseringer bliver i regionerne
og i sundhedsvæsenet. Derfor ser jeg selvfølgelig heller
ingen grund til at genforhandle effektiviseringskravene.
Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet en status på
effektiviseringsarbejdet i projekterne. Den indgår i den årlige
rapportering om projekterne til Sundheds- og Ældreudvalget
og Finansudvalget, som er oversendt som bilag 134. Det
fremgår af denne status, at regionerne forventede at have
realiseret 1,3 mia. kr. ved udgangen af 2019.
[Svar på spørgsmål AJ-2]
Hvad betyder effektiviseringskravene så økonomisk for de
fem regioner?
For regionerne samlet set er det som nævnt sådan, at hver en
krone, der frigøres som følge af effektiviseringskravene,
bliver i regionerne til finansiering af ny sygehusaktivitet. Og
der er IKKE tilknyttet konkrete krav om aktivitetsvækst.
Med økonomiaftalen for 2017 er det aftalt, at halvdelen af
gevinsterne fastholdes i den enkelte region, mens den anden
halvdel fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen.
Det sker for at sikre en solidarisk fordeling af gevinsterne –
så vi kompenserer for, at investeringsmidlerne ikke er fordelt
ligeligt på tværs af regionerne.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-20 om effektiviseringskravene til de kvalitetsfondsstøttede sygehuse, til sundheds- og ældreministeren
 
Dermed kommer Syddanmark og Midtjylland til at aflevere
en mindre del af deres effektiviseringsgevinster til
Hovedstaden, Sjælland og Nordjylland.
[Svar på spørgsmål AM-3, AN-1]
Hvordan vil effektiviseringskravene påvirke patienter og
personale, bliver der også spurgt.
Jeg tror, at vi alle sammen selvfølgelig er optaget af, at
effektiviseringskravene ikke skal være en byrde for
sundhedsvæsenet. At der bliver tale om REELLE
effektiviseringer – ikke salamibesparelser. Og selvfølgelig er
det ikke et knips med fingrene at realisere gevinsterne. Det
hører vi også fra regionerne.
Det kræver, at man tænker sig om både i planlægningen af
byggeriet, undervejs, og når det står færdigt. Så ja, det
kræver en indsats. Men det er ikke umuligt.
Kvalitetsfondsbyggerierne erstatter eller ombygger
sygehuse, der de fleste steder er bygget i 60’erne og 70’erne,
som igen har erstattet ældre sygehuse, måske bygget i
30’erne. Når man sammenligner 30’ernes sygehusbyggerier
med 60’erne og 70’ernes byggerier, så tog man et langt
skridt fremad, man har kunne bygge langt mere effektivt,
langt mere klogt.
Ambitionen for ekspertpanelet og den daværende regering
var, at man skulle tage et tilsvarende stort skridt frem med de
nye kvalitetsfondssygehuse.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-20 om effektiviseringskravene til de kvalitetsfondsstøttede sygehuse, til sundheds- og ældreministeren
 
Jeg var i Aabenraa i sidste uge, som i øvrigt er et sygehus,
der åbnede til tiden, til prisen, enormt flot! Og man kan jo
kigge lidt rundt og se, hvordan det går med byggerier andre
steder, der i den grad sprænger budgetter og sprænger
tidsplaner, hvilket kun er til skade for den sektor, som man
er i. Her er det til ønsket kvalitet, til tiden og til prisen.
I Aabenraa så jeg et konkret eksempel på en måde at
effektivisere på. Vi var på rundvisning, hvor vi mødte
portørerne, der tidligere skulle vaske hver eneste
hospitalsseng med vand, der skulle være 60 grader varmt.
Det tog 20 minutter at vaske hver seng. Nu har de så
installeret en ny sengevaskemaskine, som svarer til en
bilvask, hvor sengen måske tre minutter efter kommer ud,
vasket og tørret med rette temperatur.
Portørerne var glade, for de fik mere overskud til andet
arbejde.
Sundhedsudvalget var på Nordfløjen på Rigshospitalet i
forgårs, hvor vi mødtes med en førende hjernekirurg, som
fortalte om gevinsten, ikke kun økonomisk, men også for
patienterne ved, at man nu på Nordfløjen får installeret MR-
scannere i direkte tilknytning til operationsstuerne. I dag skal
han vente måneder, før han ved, om han har fjernet en
kræftsvulst i hjernen korrekt. Fremover kan han lave det tjek
ved den samme operation. Det er en
effektiviseringsforbedring, men jo også en klar forbedring
for patienten.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-20 om effektiviseringskravene til de kvalitetsfondsstøttede sygehuse, til sundheds- og ældreministeren
 
Jeg synes, at det er klogt, at man havde fokus på
effektiviseringer, for når man investerer 50 mia. kr. i den her
generations nye sygehuse, skal det ikke kun være lige så
godt som tidligere. Så skal det være bedre for logistik og
patientsikkerhed, lægefagligt og for vores medarbejdere.
Der ville hverken komme færre opgaver eller flere penge af
denne investering, hvis vi ikke tænker os om og bruger
ressourcerne rigtigt.
Et andet eksempel på effektiviseringstiltag er nye rørposter,
som giver hurtigere prøvesvar på blodprøver. Det, der før tog
måske tre timer, tager nu en time eller mindre. Det sikrer
hurtigere behandling af patienterne. Det er en kæmpe stor
forbedring for patienten, men også for medarbejderen. Og en
effektiviseringsgevinst, som jeg synes er klog og godt tænkt
ind.
[Svar på spørgsmål AK-1 og AL-1]
I den mere formelle ende bliver der spurgt om, hvorfor jeg –
og jeg citerer - har givet urigtige oplysninger til Folketinget
om effektiviseringskravene.
Der er tale om en formulering om grundlaget for
effektiviseringskravene, som har fremgået af orienteringer til
Sundheds- og Ældreudvalget og Finansudvalget i perioden
2015-2019. Formuleringen har IKKE været anvendt i disse
orienteringer til Folketinget i min tid som sundheds- og
ældreminister.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-20 om effektiviseringskravene til de kvalitetsfondsstøttede sygehuse, til sundheds- og ældreministeren
 
Jeg er selvfølgelig helt enig i, at information til Folketinget
skal være præcis. Derfor er formuleringen nu præciseret. Det
har jeg gjort opmærksom på i de seneste orienteringer til
udvalgene, som er oversendt som bilag 133 og 134.
[Svar på spørgsmål AK-2]
Der bliver også spurgt om, hvorfor ministeren og ministeriet
ikke vil svare på spørgsmål fra Dagens Medicin i sagen.
Og jeg forstår godt bekymringen, når Dagens Medicin
udlægger det sådan.
Jeg og mine embedsmænd har modtaget en række
henvendelser fra Dagens Medicin i sagen siden september.
Det drejer sig om aktindsigter, øvrige materialeanmodninger
og en meget lang række af spørgsmål om teknik og historik,
der rækker fire-fem regeringer tilbage i tid.
I et enkelt tilfælde har jeg givet ét samlet skriftligt svar på tre
spørgsmål, som Dagens Medicin ønskede besvaret særskilt.
Efterfølgende har jeg besvaret de pågældende spørgsmål
hver for sig til Sundheds- og Ældreudvalget - det drejer sig
om alm. del spørgsmål 363, 364 og 365.
Vi forsøger selvfølgelig at besvare alle henvendelser efter
bedste evne. Jeg har læst Dagens Medicin, og det kan jeg
konstatere, at journalisten ikke er enig i.
[Svar på spørgsmål AP]
For at runde af med det spørgsmål, der på en måde
indrammer alle de øvrige spørgsmål: Hvordan vil jeg som
minister skabe tillid til processen om de nye sygehuse?
Side 11
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-20 om effektiviseringskravene til de kvalitetsfondsstøttede sygehuse, til sundheds- og ældreministeren
 
Her vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at Stephanie
Lose har udtalt til Dagens Medicin, at ”Det er den aftale, vi
har indgået med regeringen, og den står vi ved.” Formanden
for Danske Regioner står således bag den proces, der er.
Ud over den dialog og skriftlige redegørelser, som mit
ministerium har med regionerne om hvert byggeri, så har
min departementschef siden 2016 holdt møder med ledelsen
i hver region for at sikre sig, at byggerierne er på rette vej.
Samtidig har skiftende sundhedsministre siden 2012
oversendt kvartalsvise rapporter til Sundhedsudvalget og
siden 2014 oversendt årlige rapporter til Finansudvalget, så
Folketinget løbende kan holde sig orienteret i fremdriften.
Så jeg vil mene, at disse processer – som jeg har overtaget
fra tidligere regeringer – alt i alt er fyldestgørende. Men vi
bliver stadig klogere, efterhånden som byggerierne skrider
frem, og derfor tilpasses processerne også løbende.
Senest har Rigsrevisionen peget på, at ministeriets tilsyn
med ændringer i byggerierne i en række tilfælde enten ikke
har været tilstrækkeligt eller ikke er blevet dokumenteret
godt nok. Det vil vi selvfølgeligt gøre bedre fremover.
Vi står med en historisk investering i nye sygehuse rundt om
i landet. En investering, der går hånd i hånd med en
strukturel omlægning af sundhedsvæsenet, som har været
med til at øge overlevelsen efter kræft, sikre bedre kvalitet i
behandlingen og modernisere vores akutmodtagelser.
Side 12
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/2-20 om effektiviseringskravene til de kvalitetsfondsstøttede sygehuse, til sundheds- og ældreministeren
 
Jeg tror, at alle os, der har haft ansvaret undervejs, er helt
bevidste om, at det er en stor opgave.
I sidste uge åbnede aktuafdelingen i Aabenraa til tiden og til
prisen. I denne uge var vi på Nordfløjen, som nok får en
budgetoverskridelse på 10-15 pct. En overskridelse af
budgettet er selvfølgelig aldrig godt nok. Men det er et
meget kompliceret byggeri i en storby, hvor der står et
hospital i brug ved siden af, så der kan være mange grunde
til en overskridelse. Og det er en overskridelse, der er i en
helt anden størrelsesorden end andre overskridelser, vi ser.
Det går i det store hele godt – flere af sygehusene er taget i
brug til prisen og den ønskede kvalitet.
Men vi er ikke i mål, for der bygges stadig derude. Og jeg vil
godt love, at mit ministerium fortsat vil være i tæt dialog
med regionerne, og at tilsynet fortsætter og tilpasses, til vi er
færdige om fem års tid.
Tak for ordet.
Side 13