Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-06-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPBMA
Sagsnr.: 2002263
Dok. nr.: 1128895
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 703 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 703:
”Kan
ministeren opliste de initiativer, der er gjort over de seneste år for at få flere
praktiserende læger?”
Svar:
Regeringen ser det som en bunden opgave at bidrage til at løse udfordringerne med
lægedækning i Danmark. De seneste år er der taget mange initiativer for at bidrage til
at løse udfordringerne, eksempelvis ved løfte antallet af hoveduddannelsesstillinger,
ved at udnytte eksisterende lægekapacitet mere effektivt og ved at inddrage praksis-
personale mere i opgaveløsningen for at aflaste de praktiserende læger.
Regeringen har løftet hoveduddannelsesstillingerne i almen medicin med 100 ekstra
forløb fordelt med start i 2020 og 2021. Det kan i øvrigt bemærkes, at Sundhedssty-
relsens seneste lægeprognose (2018-2040) viser, at der forventes en stigning på 51
pct. i antallet af speciallæger i almen medicin frem mod år 2040. Det er vel at mærke
uden at medregne de 100 ekstra forløb.
Derudover er lægedækning også en central prioritet for regeringen i de igangvæ-
rende overenskomstforhandlinger med de praktiserende læger.
Sundheds- og Ældreministeriet har i 2019 også bakket op om en kampagne fra Dan-
ske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation. Målet med kampagnen har væ-
ret at tiltrække flere medicinstuderende og nyuddannede læger til almen praksis for
at få flere praktiserende læger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Bertil Moesgaard Andersen