Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-06-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSHM
Sagsnr.: 2002263
Dok. nr.: 1130469
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 694 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 694:
”I Sundhedsstyrelsens Lægeprognose 2018-2040 s. 27 opgives antallet af alment
praktiserende læger til i 2015 at være 4263 mens tal fra Praktiserende Lægers organi-
sation angiver, at der i 2015 var 3476. Hvilke læger regnes med i Sundhedsstyrelsens
tal, og kan ministeren forklare forskellen?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Sundheds-
styrelsen, som jeg henholder mig til.
”Sundhedsstyrelsens prognose er en udbudsprognose og angiver antallet af uddan-
nede speciallæger i almen medicin under forskellige forudsætninger - bl.a. indgår det
forventede antal læger i forhold til optaget på universiteterne i beregningerne. Sund-
hedsstyrelsens Lægeprognose forudsiger således ikke antallet af praktiserende læger
eller praktiserende læger med ydernumre.
Sundhedsstyrelsens opgørelse er baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som op-
gøres i antal uddannede personer/hoveder. Dermed forholder Sundhedsstyrelsens tal
sig ikke til, hvor mange alment praktiserende læger, der arbejder fuldtid kontra del-
tid.
PLO’s opgørelse angiver antallet af alment praktiserende læger med ydernummer.
Det betyder, at antallet af alment praktiserende læger kan være højere end PLO’s tal
angiver, da nogle læger arbejder under andre lægers ydernummer, f.eks. i flerpraksis-
ser.
Formålet med prognosen er at vurdere udviklingen i den tilgængelige arbejdskraft på
lægeområdet, specificeret på specialer. Prognosen indgår som et redskab til at vur-
dere udviklingen af antallet af læger og speciallæger relateret til specialerne bl.a. al-
men medicin med henblik på at vurdere behovet for speciallægeuddannelsespladser i
det fremtidige sundhedsvæsen. Forudsætningerne for prognosen omfatter blandt an-
det den forventede pensionsalder, omfanget af ind- og udvandring, antal besatte ho-
veduddannelsesforløb, uddannelsestid m.m. Væsentlige ændringer i disse forudsæt-
ninger medfører ændringer i forhold til prognosens fremskrivninger.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Sandra Husted Manata
1