Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-06-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSHM
Sagsnr.: 2002263
Dok. nr.: 1130469
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 694 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 694:
”I
Sundhedsstyrelsens Lægeprognose 2018-2040 s. 27 opgives antallet af alment
praktiserende læger til i 2015 at være 4263 mens tal fra Praktiserende Lægers organi-
sation angiver, at der i 2015 var 3476. Hvilke læger regnes med i Sundhedsstyrelsens
tal, og kan ministeren forklare forskellen?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Sundheds-
styrelsen, som jeg henholder mig til.
”Su dhedsstyrelse s prog ose er e udbudsprog ose og a giver a tallet af
uddan-
nede speciallæger i almen medicin under forskellige forudsætninger - bl.a. indgår det
forventede antal læger i forhold til optaget på universiteterne i beregningerne. Sund-
hedsstyrelsens Lægeprognose forudsiger således ikke antallet af praktiserende læger
eller praktiserende læger med ydernumre.
Sundhedsstyrelsens opgørelse er baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som op-
gøres i antal uddannede personer/hoveder. Dermed forholder Sundhedsstyrelsens tal
sig ikke til, hvor mange alment praktiserende læger, der arbejder fuldtid kontra del-
tid.
PLO’s opgørelse a giver a tallet af al e t praktisere de læger ed yder u
er.
Det betyder, at antallet
af al e t praktisere de læger ka være højere e d PLO’s tal
angiver, da nogle læger arbejder under andre lægers ydernummer, f.eks. i flerpraksis-
ser.
Formålet med prognosen er at vurdere udviklingen i den tilgængelige arbejdskraft på
lægeområdet, specificeret på specialer. Prognosen indgår som et redskab til at vur-
dere udviklingen af antallet af læger og speciallæger relateret til specialerne bl.a. al-
men medicin med henblik på at vurdere behovet for speciallægeuddannelsespladser i
det fremtidige sundhedsvæsen. Forudsætningerne for prognosen omfatter blandt an-
det den forventede pensionsalder, omfanget af ind- og udvandring, antal besatte ho-
veduddannelsesforløb, uddannelsestid m.m. Væsentlige ændringer i disse forudsæt-
ninger medfører ændringer i forhold
til prog ose s fre skriv i ger.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Sandra Husted Manata