Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-02-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPLCT
Sagsnr.: 2001221
Dok. nr.: 1102610
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 556 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 556:
”Ministeren bedes vurdere, om det forsøg med sundhedstjek til personer med handi-
cap, som Roskilde Kommune har foretaget, med fordel kan udrulles til hele landet,
herunder hvad en sådan udrulning ville koste, også set i forhold til de gevinster man
kan hente ind med en tidlig, opsøgende indsats?”
Svar:
At mindske ulighed i sundhed er en topprioritet for regeringen. Det er blandt andet
ikke retfærdigt, at mennesker med fysiske og psykiske handicap lever væsentlig kor-
tere liv end den øvrige befolkning.
Projektet i Roskilde kommune, som spørgeren henviser til, var ét af i alt fire kommu-
nale projekter, som i perioden 2015-2017 modtog finanslovsmidler til at gennemføre
tidlig opsporing af sygdomme hos borgere med betydelige kognitive og psykiske funk-
tionsevnenedsættelser.
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i november 2019 en samlet evaluering af projek-
terne fra puljen. Evalueringen viste gode erfaringer med at bruge sundhedstjek til at
finde sygdom hos borgere, der har hjerneskader, autisme, eller som har andre former
for betydeligt nedsatte kognitive og psykiske funktionsevner. Evalueringen viste dog
også, at der flere steder har været udfordringer med bl.a. rekruttering af borgere til
sundhedstjekket og rekruttering af praktiserende læger til at gennemføre tjekket.
Det er generelt vigtigt, at vi får udbredt virksomme løsninger i sundhedsvæsenet til
andre steder, hvor de kan gøre nytte. Og fra regeringens side ser vi et potentiale i
målrettede sundhedstjek som et redskab til at opspore kroniske sygdomme, især
blandt sårbare og udsatte grupper. Det kan i bedste fald medvirke til at styrke borger-
nes sundhedstilstand og muligheder for at benytte eksisterende sundhedstilbud og
på sigt medvirke til at mindske uligheden i sundhed. Samtidig er vi opmærksomme
på, at visse forudsætninger skal være på plads, for at sundhedstjek har den ønskede
effekt. Eksempelvis er det centralt, at sundhedstjekket er målrettet de relevante
grupper, og at der sker en tilstrækkelig opfølgning, således at eventuelle helbredspro-
blemer, der måtte blive opsporet ved sundhedstjekket, også i praksis håndteres til
gavn for borgeren.
En egentlig udbredelse af sundhedstjek til borgere med funktionsnedsættelser vil na-
turligvis kræve finansiering, og omkostningerne hertil afhænger i høj grad af, hvordan
man afgrænser målgruppen samt tilrettelægger sundhedstjek og opfølgning.
1