Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2165508_0001.png
BOLIGMINISTEREN
19. marts 2020
2020-2330
Sundheds- og Ældreudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 26. februar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(SUU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 690:
Der er afsat midler til en ny tilgængelighedspulje i 2020 på 28,2 mio. kr. For-
målet med puljen er at øge tilgængeligheden i den eksisterende bygningsmasse
for borgere med handicap, så de får samme mulighed for at deltage i samfunds-
livet som andre. Vil ministeren oplyse, om praktiserende læger, speciallæger,
fysioterapeuter, psykologer, tandlæger m.v. er omfattet af puljen og kan søge
om penge til ombygninger, der sikrer handicapvenlig adgang til deres praksis-
ser? I bekræftende fald, vil ministeren tage initiativ til en særlig informations-
indsats over for praksissektoren for at gøre opmærksom på muligheden for at
søge midler fra puljen? Det skal ses i lyset af, at 2 ud 5 sundhedsbehandlere i
praksissektoren ikke har handicapvenlig adgang ifølge en opgørelse fra Danske
Handicaporganisationer.
Svar:
Pulje til tilgængelighedsforanstaltninger i eksisterende byggeri (tilgængelig-
hedspuljen) kan søges af kommuner, regioner og andre offentlige institutioner,
der vil forbedre tilgængeligheden i eksisterende offentligt tilgængeligt byggeri
med en borgerrettet servicefunktion. Det kan eksempelvis være skoler, lægehu-
se og biblioteker.
Puljen kan endvidere søges af mikrovirksomheder, der beskæftiger under 10
personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 2 mio. EUR eller en årlig
samlet balance på ikke over 2 mio. EUR.
De i spørgsmålet omtalte grupper kan søge om tilskud fra tilgængelighedspul-
jen på lige vilkår med andre, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at kom-
me i betragtning til tilskud fra puljen.
Jeg har bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der administrer tilgængelig-
hedspuljen, om at gennemføre en målrettet informationskampagne, så kend-
skabet til tilgængelighedspuljen når bredt ud til relevante ansøgere.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 690: Spm. om praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, tandlæger m.v. er omfattet af den nye tilgængelighedspulje i 2020 på 28,2 mio. kr., til boligministeren
2165508_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek