SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 689: Spm. om, hvad der konkret er aftalt med regionerne om opsporing og behandling af Hepatitis C-patienter, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

Att. Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling

Dato: 12. november 2019

Enhed: JURA

Sagsbeh.: DEPPADL

Sagsnr.: 1905433

Dok. nr.: 930401

Kære Erik Jylling

Danske Regioner har ved brev af 21. maj 2019 anmodet Sundheds- og Ældreministeriet

om en afklaring af, hvorvidt det regionale sundhedsvæsen må opsøge personer, som

er diagnosticeret med hepatitis C, men som ikke længere modtager patientbehandling

i hospitalsregi, med henblik på at informere dem om muligheden for at komme i

behandling. Jeg beklager det sene svar.

Anmodningen skyldes, at Medicinrådet i november 2018 udgav en ny

behandlingsvejledning, hvori det anbefales, at alle personer diagnosticeret med

kronisk hepatitis C tilbydes behandling, såfremt der ikke foreligger kontraindikationer.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at det regionale sundhedsvæsen

inden for rammerne af sundhedslovgivningen vil kunne tage skridt til at opspore

patienter, som er diagnosticeret med hepatitis C, men hvis behandling er afsluttet i

hospitalsregi, med det formål at informere dem om muligheden for at komme i

behandling.

Sundheds- og Ældreministeriet kan i den forbindelse oplyse, at sundhedslovens § 42 a

fastlægger rammerne for sundhedspersoners adgang til ved opslag i elektroniske

systemer at indhente oplysninger om en patients helbredsforhold og andre fortrolige

oplysninger i forbindelse med patientbehandling.

Det følger af sundhedslovens § 42 a, stk. 1, at sundhedspersoner ved opslag i

elektroniske systemer i fornødent omfang kan indhente oplysninger om en patients

helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse

med

aktuel

behandling af patienten. Hvis en patient, der er diagnosticeret med

hepatitis C, fortsat er i aktuel behandling, vil sundhedspersonen således kunne

indhente helbredsoplysninger m.v. efter sundhedslovens § 42 a, stk. 1.

Sundhedspersoner kan herudover – i henhold til sundhedslovens § 42 a, stk. 2 –

indhente helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger fra elektroniske

systemer efter en såkaldt

værdispringsregel.

Det følger af denne bestemmelse, at

sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer kan indhente oplysninger om en

patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, hvis indhentningen er

nødvendig til berettiget varetagelse af en

åbenbar almen interesse

eller af

væsentlige

hensyn til patienten,

herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser,

sundhedspersonen

eller

andre.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 689: Spm. om, hvad der konkret er aftalt med regionerne om opsporing og behandling af Hepatitis C-patienter, til sundheds- og ældreministeren

Af forarbejderne til lov nr. 273 af 26. marts 2019 fremgår det bl.a. vedrørende

sundhedslovens § 42 a, stk. 2, at indhentning af helbredsoplysninger og andre

fortrolige oplysninger af hensyn til varetagelse af en åbenbar almen interesse, hvorved

forstås brede samfundsmæssige interesser, kun sjældent vil kunne finde sted, men at

det eksempelvis vil kunne være berettiget i særlige situationer, hvor det som led i

iværksættelse af foranstaltninger mod smitsomme sygdomme er nødvendigt at

indhente helbredsoplysninger m.v. Der henvises i den forbindelse til lov om

foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme

(lovbekendtgørelse nr. 814 af 27. august 2009).

Det fremgår endvidere, at indhentning af helbredsoplysninger m.v. til varetagelse af

væsentlige hensyn til pårørende efter omstændighederne kan være berettiget, hvis en

patient lider af en smittefarlig sygdom og ikke vil give samtykke til, at pårørende, som

udsættes for smitterisiko, får oplysning om sygdommen. Det samme vil kunne være

tilfældet i den situation, hvor en person er blevet særligt udsat for smitte (f.eks. ved at

have fået en stikskade) fra en person, som formodes at have smitsom leverbetændelse

eller anden alvorlig smitsom sygdom, eller på anden måde er blevet særlig udsat for

smitte. Hvis indhentning af helbredsoplysninger m.v. om den smittebærende person

er nødvendig med henblik på behandling af den smittede, og den registrerede patient

ikke giver samtykke eller ikke umiddelbart kan findes, kan der ske indhentning efter

bestemmelsen.

Ministeriet kan i forlængelse heraf til orientering oplyse, at hepatitis C er en individuel

skriftlig anmeldelsespligtig sygdom, jf. bekendtgørelse nr. 277 af 14. april 2000 om

lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. med senere ændringer. I praksis

betyder det, at en læge, der modtager en patient med hepatitis C, skriftligt skal

anmelde hvert tilfælde til Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Formålet med den skriftlige anmeldelse er hovedsageligt infektionsovervågning, men

også smitteopsporing i konkrete tilfælde. Statens Serum Institut har således over for

ministeriet oplyst, at smitteopsporing i forbindelse med hepatitis C f.eks. kan ske i

tilfælde, hvor der konstateres flere smittede med fælles smittekilde.

Da der er tale om en værdispringsregel, kan en patient ikke frabede sig indhentning af

oplysninger efter bestemmelsen, jf. sundhedslovens § 42 a, stk. 5.

Det vil bero på en konkret vurdering af, om der foreligger sådanne særligt tungtvejende

grunde, som overstiger patientens ret til fortrolighed, herunder hensynet til patienten

selv eller patientens pårørende eller andre, at der kan indhentes helbredsoplysninger

m.v. efter værdispringsreglen i sundhedslovens § 42 a, stk. 2. Det bemærkes i

forlængelse heraf, at information til patienter, der er smittet med hepatitis C, om nye

behandlingsmuligheder – udover at varetage et hensyn til patienten selv – også

varetager et hensyn patientens pårørende og andre, der kan være i risiko for at blive

smittet.

Ministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at det vil være den sundhedsperson, der har

ansvar for oplysningerne, der træffer afgørelse om, hvorvidt helbredsoplysninger fra

patientjournaler m.v. kan videregives eller indhentes. Det overordnede ansvar for, at

helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger indhentes i overensstemmelse

med sundhedslovens regler, påhviler dog den driftsansvarlige myndighed, jf.

sundhedslovens § 40, stk. 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at den pågældende sundhedsperson også vil skulle

være opmærksom på, om patienten har frabedt sig information om sin

Side 2

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 689: Spm. om, hvad der konkret er aftalt med regionerne om opsporing og behandling af Hepatitis C-patienter, til sundheds- og ældreministeren

helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for

komplikationer og bivirkninger, jf. sundhedslovens § 16, stk. 2.

Med venlig hilsen

Dorthe E. Søndergaard

Side 3