Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2166222_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-03-2020
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPBDH
Sagsnr.: 2002239
Dok. nr.: 1119883
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 681 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 681:
”Kan
ministeren redegøre for, hvordan læger m.fl. skal agere i forhold til at kontakte
og orientere Hepatitis C-patienter om muligheden for behandling, indtil den kom-
mende bekendtgørelse træder i kraft i løbet af foråret 2020
Svar:
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at det regionale sundhedsvæsen in-
den for rammerne af sundhedslovgivningen vil kunne tage skridt til at opspore pati-
enter, som er diagnosticeret med hepatitis C, og hvis behandling er afsluttet i hospi-
talsregi, med henblik på at informere dem om muligheden for at komme i behand-
ling.
Det følger af sundhedslovens § 42 a, stk. 1, at sundhedspersoner ved opslag i elektro-
niske systemer i fornødent omfang kan indhente oplysninger om en patients hel-
bredsforhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med
aktuel behandling. Hvis en patient, der er diagnosticeret med hepatitis C, fortsat er i
aktuel behandling, vil sundhedspersonen således kunne indhente oplysninger om pa-
tienten med henblik på at kontakte vedkommende angående den nye behandling.
Efter sundhedslovens § 42 a, stk. 2, kan sundhedspersoner indhente helbredsoplys-
ninger og andre fortrolige oplysninger fra elektroniske systemer efter en såkaldt vær-
dispringsregel. Sundhedspersoner kan således ved opslag i elektroniske systemer,
indhente oplysninger om en patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger,
hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen inte-
resse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan vare-
tage sine interesser, sundhedspersonen eller andre.
Det bemærkes, at information til patienter, der er smittet med hepatitis C, om nye
behandlingsmuligheder, udover at varetage et hensyn til patienten selv, også vareta-
ger et hensyn patientens pårørende og andre, der kan være i risiko for at blive smit-
tet.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 273 af 26. marts 2019 vedrørende sundheds-
lovens § 42 a, stk. 2, at indhentning af helbredsoplysninger m.v. til varetagelse af væ-
sentlige hensyn til pårørende efter omstændighederne kan være berettiget, hvis en
patient lider af en smittefarlig sygdom og ikke vil give samtykke til, at pårørende, som
udsættes for smitterisiko, får oplysning om sygdommen. Det samme vil kunne være
tilfældet i den situation, hvor en person er blevet særligt udsat for smitte (f.eks. ved
at have fået en stikskade) fra en person, som formodes at have smitsom leverbetæn-
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 681: Spm. om, hvordan læger m.fl. skal agere i forhold til at kontakte og orientere Hepatitis C-patienter om muligheden for behandling, indtil den kommende bekendtgørelse træder i kraft i løbet af foråret 2020, til sundheds- og ældreministeren
delse eller anden alvorlig smitsom sygdom, eller på anden måde er blevet særlig ud-
sat for smitte. Hvis indhentning af helbredsoplysninger m.v. om den smittebærende
person er nødvendig med henblik på behandling af den smittede, og den registrerede
patient ikke giver samtykke eller ikke umiddelbart kan findes, kan der ske indhentning
efter bestemmelsen.
Ministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at hepatitis C er en individuel skriftlig an-
meldelsespligtig sygdom, jf. bekendtgørelse nr. 277 af 14. april 2000 om lægers an-
meldelse af smitsomme sygdomme m.v. med senere ændringer. I praksis betyder det,
at en læge, der modtager en patient med hepatitis C, skriftligt skal anmelde hvert til-
fælde til Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed. Formålet med den
skriftlige anmeldelse er hovedsageligt infektionsovervågning, men også smitteopspo-
ring i konkrete tilfælde. Statens Serum Institut har over for ministeriet oplyst, at smit-
teopsporing i forbindelse med hepatitis C f.eks. kan ske i tilfælde, hvor der konstate-
res flere smittede med fælles smittekilde.
Regionerne skal således konkret vurdere, hvorvidt der, via regionernes patientjour-
nalsystemer suppleret med oplysninger fra Statens Serum Instituts database over an-
meldte tilfælde af hepatitis C, kan opspores tidligere diagnosticerede hepatitis C-pati-
enter med henblik på at tilbyde dem den nye behandling.
Da der er tale om en værdispringsregel, kan en patient ikke frabede sig indhentning
af oplysninger efter bestemmelsen, jf. sundhedslovens § 42 a, stk. 5.
Det vil bero på en konkret vurdering af, om der foreligger sådanne særligt tungtve-
jende grunde, som overstiger patientens ret til fortrolighed, herunder hensynet til pa-
tienten selv eller patientens pårørende eller andre, at der kan indhentes helbredsop-
lysninger m.v. efter værdispringsreglen i sundhedslovens § 42 a, stk. 2.
Ministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at det vil være den sundhedsperson, der
har ansvar for oplysningerne, der træffer afgørelse om, hvorvidt helbredsoplysninger
fra patientjournaler m.v. kan videregives eller indhentes. Det overordnede ansvar for,
at helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger indhentes i overensstemmelse
med sundhedslovens regler, påhviler dog den driftsansvarlige myndighed, jf.
sundhedslovens § 40, stk. 3.
Det bemærkes i den forbindelse, at den pågældende sundhedsperson også vil skulle
være opmærksom på, om patienten har frabedt sig information om sin helbredstil-
stand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bi-
virkninger, jf. sundhedslovens § 16, stk. 2.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Berit Dea Hvolby
Side 2