SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om, hvordan man i Norge håndterer udfordringerne i psykiatrien med dobbeltdiagnosebehandling, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 23-06-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: SUMLPE

Sagsnr.: 2002124

Dok. nr.: 1242874

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. februar 2020 stillet følgende

spørgsmål 673 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål 673:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan man i Norge håndterer udfordringerne i psyki-

atrien med dobbeltdiagnosebehandling samt forholde sig til, hvorvidt vi i Danmark

ka drage ytte af de orske erfari ger og i dføre et lig e de syste ?”

Svar:

Til brug for besvarelsen har Sundheds- og Ældreministeriet fra Sundhedsstyrelsen ind-

hentet bidraget nedenfor.

Jeg henviser til bidraget og kan supplerende oplyse, at regeringen den 29. maj 2020

indgik aftaler med Danske Regioner og KL om henholdsvis regionernes og kommuner-

nes økonomi for 2021. Af aftalerne fremgår det bl.a., at regeringen hurtigst muligt

igangsætter arbejdet med en 10-årsplan for psykiatrien, og at Danske Regioner og KL

som ét af de første skridt inddrages i det arbejde, som skal undersøge modeller for en

ændret ansvarsfordeling for den gruppe af borgere, som lider af psykisk sygdom og

samtidigt misbrug (borgere med dobbeltdiagnose).

Sundhedsstyrelsens bidrag:

”Sundhedsstyrelsen

har i nedenstående svar taget udgangspunkt i de norske natio-

nale retningslinjer for dobbeltdiagnoser og yderligere input indhentet fra Helsedirek-

toratet.

Baggrund

Norge baserer behandlingen af dobbeltdiag

oser på aggru d af ”Nasjo al faglig ret-

ningslinje for utredning, behandling og opfølgning af personer med samtidig rusli-

delse og psykisk lidelse

–

ROP-lidelser”.

Ret i gsli jer e, der udko i

, er levet

til på baggrund af erkendelsen af mangler, når det gælder udredning, behandling og

opfølgning af borgere/patienter med samtidig misbrug og psykisk lidelse. Derfor har

det for Helsedirektoratet været vigtigt at skærpe ansvarsområder og samarbejdet

mellem de forskellige sektorer.

Retningslinjerne er udarbejdet af en bredt sammensat arbejdsgruppe på baggrund af

vidensafdækning omhandlende viden om effektiv opsporing og behandling, erfaringer

fra fagpersonale, høring af fagpersonale og brugerorganisationer samt møder med

referencegruppe.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om, hvordan man i Norge håndterer udfordringerne i psykiatrien med dobbeltdiagnosebehandling, til sundheds- og ældreministeren

Retningslinjerne er målrettet alle borgere over 18 år med samtidig misbrug og psykisk

lidelse og har et rettighedsbaseret og borger/pårørendeinddragende perspektiv. Ret-

ningslinjerne indeholder 93 anbefalinger til indsatsen i såvel kommuner som specia-

listhelsetjenesten. Anbefalingerne har været definerende for den norske indsats.

De nationale retningslinjer blev samtidig startskud til dannelse af Nasjonal kompetan-

setjeneste for samtidig rusmisbruk og psykisk lidelse (NKROP). Centeret bidrager til at

udvikle og hæve kvaliteten i arbejdet med dobbeltdiagnoser med fokus på integrerede

og helhedsorienterede indsatser.

Opsporing af psykisk sygdom og rusmiddelproblematik

De nationale faglige retningslinjer anbefaler, at professionelle i såvel misbrugsbe-

handling som i psykiatrisk behandling kortlægger, hvorvidt der er tale om samtidig

misbrug og psykisk lidelse. Anbefalingerne peger på de bedste værktøjer til opsporing

og opfordrer til, at der arbejdes med disse værktøjer i begge sektorer. Ved opsporing

henvises til yderligere udredning og diagnosticering. Det Nationale Kompetencecenter

har understøttet dette arbejde med at udbrede de rette værktøjer og udarbejdet un-

dervisning i brugen af disse.

Integreret behandling

Behandling af problematisk rusmiddelbrug foregår som udgangspunkt i kommunerne,

og behandling af psykisk sygdom foregår på specialisthelsetjenester. Som udgangs-

punkt svarer opdelingen af ansvarsområder til opdelingen i Danmark.

Et centralt princip, der går igen i de norske retningslinjer, er, at behandling af dobbelt-

diagnoser skal foregå som integreret behandling. Integreret behandling skal som ud-

gangspunkt forstås på den måde, at forskellige sektorer har pligt til at koordinere ind-

satser med hinanden. Det gælder både på tværs af rusmiddelbehandling og psykia-

trisk behandling, men også på tværs af psykiatrisk behandling og behandling af soma-

tiske sygdomme, som også fylder meget i retningslinjerne og i den norske indsats.

Integreret

eha dli g foregår ed udga gspu kt i e sa let pla kaldet ”i dividuel

pla ”. I dividuel pla er lovgiv i gs este t og e rettighed for orgere /patie te .

Det er borgerens/patientens mål, der skal være udgangspunktet i en individuel plan.

Det skal være en af sektorerne, der har ansvaret for at have en koordinerende rolle,

og dermed sikrer koordinering og fremdrift af behandlingen. Der skal lægges vægt på

borgerens/patientens ønske ved valg af koordinator.

Individuel plan kan sammenlignes med ideen bag koordineret indsatsplaner, som er et

værktøj udarbejdet af Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelen med henblik systematisk

tværgående koordinering. Den store forskel er, at det i Norge er lovgivningsbestemt

at udarbejde en plan, og at det i Danmark er op til de respektive myndigheder, hvor-

vidt der skal udarbejdes og følges en sådan plan.

En stor forskel mellem landenes behandling af dobbeltdiagnose er, at der er Norge fo-

regår samtidig behandling af misbrug og psykisk lidelse i den specialiserede del af

sundhedsvæsenet (specialisthelsetjenesten). Dette foregår i en organisering kaldet

tværfaglig specialiseret rusbehandling (TSB) og i psykisk helsevern (psykiatrien), som

beskrives nedenfor.

Side 2

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om, hvordan man i Norge håndterer udfordringerne i psykiatrien med dobbeltdiagnosebehandling, til sundheds- og ældreministeren

Tværfaglig specialiseret rusbehandling (TSB)

Ved vurdering af patientens sammensatte problemer kan egen læge henvise til be-

handling i TSB, som udfører behandling af afhængighed på specialistniveau. Dette er

en tværfaglig tjeneste med medicinsk, psykologisk og socialfaglige kompetencer pla-

ceret i specialisthelsetjenesten. Grundlaget for at vurdere, om borgeren har behov for

specialiseret behandling, sker med udgangspunkt i Helsedirektoratets prioriteringsvej-

ledning for TSB.

TSB har kompetence til at behandle patienter med mindre alvorlig psykisk sygdom og

samtidig problematisk rusmiddelforbrug. I TSB behandler man primært ruslidelsene,

herunder afrusning, men udreder og behandler også psykisk lidelse. Ved mistanke om

alvorlig psykisk lidelse (oftest psykoselidelse) henvises til psykiatrien. TSB har desuden

ansvaret for gravide og småbørn, mens ansvaret i Danmark ligger i familieambulato-

rierne.

Psykisk helsevern (psykiatrien)

Når der i Norge er mistanke om, at en person har en dobbeltdiagnose, skal der foreta-

ges en diagnostisk udredning af både rusmiddelslidelsen og den psykiske lidelse samt

af sammenhængen mellem dem. Psykiatrien har kompetence til at behandle patienter

med kombination af alvorlig psykisk lidelse og alle typer problematisk rusmiddelfor-

brug. I Norge er der flere veje ind i psykiatrien. Borger/patient henvises typisk fra

almen læge, kommunale rusmiddelsbehandlingstilbud eller via akutte indlæggelser på

somatiske eller psykiatriske afdelinger (forgiftning, selvmordsforsøg, psykose).

Herefter foretages en grundig rettighedsvurdering af borgerens behov for nødvendigt

sundhedstilbud og kortlægning af behandlingstilbud i psykiatrien. Borgeren/patienten

og pårørende bliver involveret og der sker inddragelseog koordination med andre

tilbud.

For at opnå en standardiseret behandling i psykiatrien er der konkrete anbefalinger

om at bruge ICD-10 samt kendte udredningsværktøjer. Dette gøres ifølge anbefalin-

ger med standardiserede og validerede spørgeskemaer, der er rettet mod brug af en-

ten alkohol eller stoffer. Psykiatriske diagnoser, som er baserede på udredning under

rusmiddelspåvirkning eller kort tid efter brug af rusmidler, skal revurderes efter 1-6

måneders alkohol/stoffrihed. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at opnå rusmiddels-

frihed, bør patienten alligevel udredes. På den måde sikres, at borgeren/patienten

ikke afvises i psykiatrien på grund af påvirkning af alkohol eller stoffer. Personer med

akutte psykoser har ret til behandling i psykiatrien uafhængig af om lidelsen er rus-

middeludløst eller ikke.

ACT-team

I erkendelsen af at mange med dobbeltdiagnoser har brug for opfølgning over lang tid

og helst af et team med stabilitet og samarbejde, har Helsedirektoratet udbredt den

internationalt anerkendte metode Assertive Community Treatment (ACT). ACT-teams

er opsøgende ydelser til mennesker med behov for koordineret indsats, og som har

udfordringer med fremmøde. ACT-teams er tværfagligt sammensat og leverer både

kommunale ydelser og ydelser fra specialisthelsetjenester. Teamet tilbyder alle typer

ydelser, som borgeren/patienten har behov, for blandt andet integreret behandling

og individuel opfølgning rettet mod arbejde, familie, fritid og bolig.

Side 3

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om, hvordan man i Norge håndterer udfordringerne i psykiatrien med dobbeltdiagnosebehandling, til sundheds- og ældreministeren

Der er oprettet ACT-teams i alle de norske regioner. Til de tyndtbefolkede områder af

Norge er der oprettet en fleksibel udgave af ACT, der hedder FACT. Denne er tilrette-

lagt ud fra, at der er færre i målgruppen for den opsøgende indsats, men målet er, at

den opsøgende indsats udbredes i hele Norge.

ACT-teams er etableret som et forpligtende og ligeværdigt samarbejde mellem speci-

alisthelsetjenesten og en eller flere kommuner. De fleste ACT-teams er organisatorisk

forankret i det regionale sundhedsvæsen og med samarbejdsaftaler med kommu-

nerne. Nogle teams er forankret på tværs. Den nationale kompetencetjeneste for dob-

beltdiagnoser har evalueret afprøvning af ACT-teams og står sammen med Helsedi-

rektoratet for udbredelse og undervisning.

I en dansk kontekst benyttes ACT-metoden blandt andet i forbindelse med hjemløse-

strategien og i de regionale opsøgende psykoseteam. København og Skanderborg

kommuner har implementeret ACT-indsatsen for borgere med en psykisk lidelse og

samtidigt misbrug som led i et forsøg i regi af Socialstyrelsen. Holstebro Kommune

har implementeret en modificeret udgave af ACT-indsatsen, og Randers, Esbjerg, Fre-

deriksberg samt Varde og Fredericia arbejder i regi af Socialstyrelsens investerings-

pulje med modificeret ACT.

Pakkeforløb for dobbeltdiagnose

I ja uar

9 i dførte Norge ”pakkeforløb

for

rus og psykiatri”. For ålet ed

pakke-

forløb er at standardisere forløb for borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug

og på den måde sikre, at flere bliver udredt og kommer i behandling. Det er kommu-

ner eller praktiserende læger, der kan henvise til pakkeforløb i specialisthelsetjene-

sten. Ved en henvisning skal det vurderes, om patienten har behov for sundhedshjælp

–

såvel somatisk som psykiatrisk, hvilket foretages på baggrund af prioriteringsvejled-

ningen fra Helsedirektoratet. Formålet er at afklare, hvad der er borgerens/patientens

ønske, håb og mål for det videre forløb i samarbejde med fagprofessionelle. Der udar-

bejdes en behandlingsplan med planlagte tiltag.

SINTEF, der er et forskningsinstitut, er bestilt af Helsedirektoratet til at evaluere pak-

keforløbene i de tre første år. I evalueringen efter det første år udtrykker behandlere

og ledere skepsis over pakkeforløbenes kunstige opdeling mellem udredning og be-

handling.

Kommende tiltag for målgruppen

Helsedirektoratet har udover ovenstående informeret Sundhedsstyrelsen om, at der i

arbejdet med den nationale sundheds- og sygehusplan oprettes sundhedsfællesska-

ber, hvor dobbeltdiagnosepatienter er et prioriteret område. Dette er i øjeblikket un-

der behandling i Stortinget. Derudover skal Helsedirektoratet i løbet af foråret levere

anbefalinger til helse- og omsorgsdepartementet om tiltag, der kan højne middelleve-

tiden for borgere med dobbeltdiagnoser.

Kan Danmark drage nytte af de norske erfaringer og indføre et lignende system?

Mennesker med dobbeltdiagnoser har behov for indsatser fra flere sektorer, hvilket

også gør sig gældende i Norge. Arbejdet med dobbeltdiagnoser er komplekst, fordi

det går på tværs af sundhedsmæssige og sociale forhold, men også fordi at det altid

vil gå på tværs af flere myndigheder. Dette blev også fremhævet på den fælles nordi-

ske ko fere e o do eltdiag oser ” eeti g the drago ” i Kø e hav ju i

Side 4

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om, hvordan man i Norge håndterer udfordringerne i psykiatrien med dobbeltdiagnosebehandling, til sundheds- og ældreministeren

Det norske sundhedssystem ligner på mange måder det danske, og mennesker med

dobbeltdiagnoser har behov for kontakt til forskellige sektorer i begge lande. I Norge

arbejder de fortsat med at udvikle og fastholde det gode samarbejde om mennesker

med samtidig misbrug og psykisk lidelse. Konklusionen fra Norge er, at der ikke findes

nogle nemme løsninger.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det ikke handler om at indføre et fuldstændig

lignende system, men Danmark kan godt drage nytte af de norske erfaringer og hvor-

dan arbejdet med dobbeltdiagnoser er grebet an.

Sundhedsstyrelsen vil fremhæve følgende fra de norske erfaringer:



De nationale retningslinjer for udredning, behandling og opfølgning har skabt et

solidt grundlag for udvikling af arbejdet med mennesker med samtidig misbrug

og psykisk lidelse. Retningslinjerne er bredt anerkendte og adresserer de koordi-

neringsmæssige forhold, der altid vil være omkring mennesker med sammensatte

sociale- og sundhedsmæssige problemstillinger. Retningslinjerne har skabt et fag-

ligt grundlag for arbejdet i både kommuner og specialisthelsetjenesten. Princip-

perne og anbefalingerne er et godt udgangspunkt for udvikling af indsatser på

dobbeltdiagnoseområdet. Der er mange konkrete anbefalinger i den norske fag-

lige retningslinje, og disse anbefalinger sikrer tilsyneladende ensartethed samt

gennemskuelighed i behandlingen.

Helt centralt i denne faglige retningslinje er det rettighedsbaserede og borger/pa-

tient- og pårørendeinddragende perspektiv, som sikrer en holdbar og skrædder-

syet indsats.

Retningslinjerne er gennemsyret af princippet om, at den instans, der først kom-

mer i kontakt med personen med samtidig misbrug og psykisk lidelse, skal sikre,

at der følges op og vurdere behovet for en individuel plan. Dette princip er afgø-

rende for, at der tages hånd om alle med sammensatte problemer uafhængigt af,

hvilken instans de møder først.

Den individuelle plan, der er lovgivningsbestemt, giver borgeren/patienten en

bedre mulighed for en integreret behandling, hvad enten den foregår på en eller

flere instanser. Alle med vurderet behov fra kommunen eller fra praktiserende

læge skal have mulighed for kontakt til specialister for udredning i specialhelse-

tjenesten.

Med behandling af misbrug og psykisk lidelse i såvel TSB som i psykiatrien er der i

det norske sundhedssystem indført mulighed for samtidig behandling i to instan-

ser. Herudover

er tydelig a svarsfordeli g, hvilket odvirker at orgere ’falder

elle to stole’.

Der lægges særligt vægt på udredningen som afgørende for et behandlingsforløb,

der tager højde for borgerens perspektiv, men også for de forskellige niveauer af

behandling, der tilbydes. I udredningen bruges der lang tid på at få en helhedsori-

enteret behandlingsforløb, der ud over misbrug og psykisk lidelse også tager

højde for somatiske forhold og sociale forhold.

Opfølgende tværfaglige teams er systematisk blevet implementeret og er mere

udbredt i den norske indsats for mennesker med dobbeltdiagnoser. ACT- og FACT-

teams er en afgørende opsøgende indsats, der ifølge evalueringen fra det natio-

nale kompetencecenter har haft god effekt såvel fagligt som økonomisk.

Der har, siden de nationale retningslinjer blev udgivet, været arbejdet på at ud-

vikle området systematisk. Det gælder både sammenhæng i behandlingen, men

det gælder også indsatsen i forhold til, at mennesker med dobbeltdiagnoser har

Side 5



SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om, hvordan man i Norge håndterer udfordringerne i psykiatrien med dobbeltdiagnosebehandling, til sundheds- og ældreministeren

flere somatiske sygdomme og dør tidligere. Den faglige udvikling og implemente-

ring har været forankret i et nationalt kompetencecenter, der har større mulighed

for at understøtte kvaliteten af indsatser rettet mod mennesker med dobbeltdi-

agnoser.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Lars Petersen

Side 6