Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2162661_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-03-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPCDHE
Sagsnr.: 2002442
Dok. nr.: 1124909
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24-02-2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 672 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 672:
”Ministeren
bedes redegøre, hvilke initiativer regeringen vil tage i forhold til den
store forskel, der er i forhold til personalenormeringer på landets plejehjem, herun-
der om ministeren vil tage initiativ til nationale retningslinjer, og om ministeren på-
tænker, der skal være en grundnormering, samt om ministeren påtænker et 360-gra-
derseftersyn på området?”
Svar:
Regeringen prioriterer ældreområdet. Med økonomiaftalen om kommunernes øko-
nomi for 2020 lægger vi en bund under velfærden og løfter kommunerne med 1,7
mia. kr. ift. 2019.
Kommunerne skal sikre, at der er de nødvendige medarbejdere
hele døgnet rundt
på landets plejehjem, så borgerne får den pleje og omsorg, som de har behov for.
Derfor foretager kommunerne fx løbende justeringer af normeringerne på plejehjem-
mene i forhold til opgaverne. Fx hvis der i en periode er særligt urolige eller plejekræ-
vende beboere, der har ekstra behov om natten.
Forskellene i størrelserne og indretningen af plejehjemmene, antallet af beboere med
en demenssygdom samt kompetencerne blandt medarbejderne er med til at gøre det
vanskeligt at indføre nationale retningslinjer om minimumsnormeringer på pleje-
hjem. Indførelse af minimumsnormeringer vil ligeledes ikke være en garanti for, at
beboerne får den pleje og omsorg, som den enkelte har brug for. I stedet vil det
kunne medføre detailstyring, hvor medarbejderne dagligt skal bruge tid på at doku-
mentere, hvor mange der er tilstede, i stedet for at have fokus på de egentlige pleje-
og omsorgsopgaver.
Nye krav om dokumentation og registrering af oplysninger, der kan være vanskelige
at sammenligne, virker derfor ikke umiddelbart som vejen frem til en bedre ældre-
pleje.
Det er i stedet regeringens fokus at sikre, at pengene følger med, i takt med at der
kommer flere ældre. Regeringen har samtidig fokus på, at der skal ansættes flere so-
cial- og sundhedsmedarbejdere i sundhedsvæsenet og ældreplejen og har derfor bl.a.
nedsat en task force om social- og sundhedsmedarbejdere i samarbejde med KL og
Danske Regioner. Task forcen skal give anbefalinger til at uddanne og ansætte flere
social- og sundhedsmedarbejdere, at forbedre arbejdsforholdene, at flere medarbej-
dere får mulighed for at gå op i tid og at sygefravær nedbringes, samt at medarbej-
dernes kompetencer udnyttes bedst muligt.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 672: Spm. om, hvilke initiativer regeringen vil tage i forhold til den store forskel, der er i forhold til personalenormeringer på landets plejehjem, til sundheds- og ældreministeren
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Christina Debes Helm
Side 2