SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 670: Spm. om, hvilken evident viden man i øjeblikket har omkring pornos påvirkning på unge mennesker og deres trivsel, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 17-03-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPSDE

Sagsnr.: 2002155

Dok. nr.: 1132657

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. februar 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 670 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).

Spørgsmål nr. 670:

”Kan

ministeren oplyse, hvilken evident viden man i øjeblikket har omkring pornos

påvirkning på unge mennesker og deres trivsel

–

set i lyset af, at også børn og unge

mennesker på internettet har let adgang til og eksponeres for porno?”

Svar:

Jeg har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oply-

ser følgende:

”I de e er

9 udgav føre de forskere og kli ikere

i Danmark en revideret udgave

af lære og i kli isk sexologi ”Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet”. De e i -

deholder bl.a. et kapitel om pornografi, som samler nyeste viden på området, herun-

der specifikt viden om unge og pornografi samt et kapitel om seksuelle afhængig-

hedstilstande.

Det skal indledningsvis bemærkes, at der bør skelnes mellem børn (under teenageal-

deren) og unge, hvor der for børn er generel enighed om, at eksponering for porno

kan have negativ indflydelse på deres trivsel og opleves som ubehageligt (Zeuthen

2019). Og jo yngre barnet er, jo mere problematisk bliver det, da barnet ikke i til-

strækkelig grad har den kognitive begrebsramme til at forstå forskellen på fantasi og

virkelighed, og ej heller har den følelsesmæssige og fysiske modenhed til at håndtere

de indtryk porno kan give.

De fleste danske unge i alderen 15+ har erfaringer med porno (Frisch og Graugaard

2019), og angiver at de ser det for sjov, af lyst eller af nysgerrighed. Når det gælder

teenagere findes det både i dansk og international litteratur, at der er statistiske sam-

menhænge mellem unges seksuelle viden, holdninger og adfærd og brug af porno.

Således at jo mere pornografi de unge forbruger, jo mere seksuelt liberale holdninger

har de, og jo større er sandsynligheden for at de har haft samleje, tilfældig sex og op-

levet/udøvet seksuelt aggressiv adfærd. Der er findes også sammenhæng mellem

porno-for

rug og tidlig seksuel de ut, a ge oplevelser ed ”usikker sex” sa t erfa-

ringer med sexsygdomme (Hald, kap 17. I: Graugaard et al. 2019).

Det vides dog ikke med sikkerhed, om der er tale om direkte kausal sammenhæng,

således at porno er årsagen til bestemte typer holdning og adfærd, men at det lige så

vel kan være udtryk for allerede eksisterende holdninger, præferencer og adfærds-

mønstre. Således at unge der er seksuelt spændingssøgende og frisindede og som ud-

viser mest udadvendt seksualadfærd til at begynde med, opsøger mere porno. År-

sagssammenhængene er ganske givet komplekse, og varierende fra person til person.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 670: Spm. om, hvilken evident viden man i øjeblikket har omkring pornos påvirkning på unge mennesker og deres trivsel, til sundheds- og ældreministeren

Det er heller ikke entydigt, om disse sammenhænge - når det ikke handler om direkte

skadelig risikoadfærd - skal tolkes negativt. Seksuelt liberale holdninger, hyppige sam-

lejer og stor variation i det seksuelle samvær, kan også opleves som positive bidrag til

en velfungerede seksualitet

–

også hos unge (Hald 2019).

Det har været fremført, at porno kan give anledning til, at unge får et urealistisk bil-

lede af hvad sex er, høje præstationskrav til én selv og partneren, samt urealistiske

forventninger til krop og udseende. Dette kunne i højere grad være tilfældet for

unge, som er mere sårbare overfor eksterne påvirkninger grundet alder og begrænset

erfaring (Hald 2019). Omvendt tyder studier blandt unge på, at de er godt i stand til

at skelne mellem fiktion og virkelighed

–

måske ovenikøbet bedre end ældre alders-

grupper, da de er opvokset med at skulle navigere i en digital virkelighed (Løfgren-

Mortenson et al 2010, Mattebo et al. 2013, Mattebo et al. 2014). Det afgørende i

denne sammenhæng er, om de unge har fortrolige voksne de kan tale med om

por o, således at oplevelser e ka perspektiveres ift. til de u ges eget liv og ”de vir-

kelige verde ”. Det er således vigtigt at forældre og fagprofessio el-le

der møder de

unge i hverdagen fx lærere og pædagoger, har de nødvendige redskaber til at indgå i

en dialog om emnet.

Endelig skal nævnes, at decideret afhængighed af sex og/eller porno, er et fænomen

der har fået mere opmærksomhed de seneste år. Senest har WHO valgt at inkludere

tvangsmæssig seksuel adfærdsforstyrrelse (compulsive sexual behavior disorder),

herunder pornoafhængighed, som en selvstændig diagnose i ICD-11 (Hald 2019, kap

41, i Graugaard et al. 2019).

Der findes ikke tal for antallet af pornoafhængige i Danmark, ej heller for antallet af

personer i behandling herfor, eller deres aldersprofil. I den nyligt offentliggjorte

SEXUS undersøgelse angiver 3 % af mænd og 1 % af kvinder, at være plaget af ikke at

kunne kontrollere deres seksuelle aktiviteter (Frisch og Graugaard 2019). Dog må det

antages, at jo lettere adgang der er til porno, jo flere vil udvikle et problematisk for-

brug

–

som det ses med det meste andet misbrug. Et svensk studie fra 2010 (Løfgren-

Mortenson 2010) finder at den gruppe af unge, som ifølge forskerne er i risiko for at

udvikle misbrug og afhængighed af porno, kan beskrives som isolerede og ensomme,

og at det formentlig er de eksisterende psykosociale belastninger, der disponerer for

udvikli ge af por oafhæ gighed.”

./.

Kildeliste over kildehenvisningerne i bidraget ovenfor fremgår af vedlagte bilag.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Sofie Dencker

Side 2