Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2165966_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCALP
Sagsnr.: 2002180
Dok. nr.: 1131035
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 667 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 667:
”Kan
ministeren redegøre for Styrelsen for Patientsikkerheds praksis for overvågning
og politianmeldelse af sundhedspersoner, herunder personer med lægeautorisation
siden 2016 samt om der er sket ændring i praksis?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for besvarelsen.
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Styrelsen for Patientsikkerhed iværksatte i
6 udarbejdelse af interne ret-
ningslinjer for, hvordan sager, hvor der var konkret mistanke om, at en sundheds-
person havde begået et strafbart forhold, skulle behandles.
./.
Den daværende sundheds- og ældreminister havde i forbindelse med en konkret
sag fra 2015 betonet vigtigheden af, at styrelsen politianmelder i de sager, hvor
der er fagligt og sagligt belæg herfor, og hvor styrelsen vurderer, at straffeloven
eller autorisationsloven kan være overtrådt, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 458
(SUU, alm. del, Folketingsåret 2015-16).
I 2018 undersøgte Kammeradvokatens styrelsens praksis for indgivelse af politi-
anmeldelser. I den forbindelse blev alle 62 anmeldelser fra 2017 gennemgået.
Kammeradvokaten konkluderede, at styrelsen ikke kunne kritiseres for at have
rettet henvendelse til politiet i de 62 sager fra 2017. Kammeradvokaten konklu-
derede også, at der hverken var grundlag for at kritisere stigningen i antallet af
anmeldelser, eller kritisere, at man fandt belæg for at inddrage politiet i de kon-
krete sager. Kammeradvokaten kom i forbindelse med undersøgelsen med nogle
anbefalinger vedrørende styrelsens fremadrettede sagsbehandling.
Styrelsens retningslinjer blev justeret i overensstemmelse med Kammeradvoka-
tens anbefalinger om sagsbehandlingen, men overordnet set er praksis for politi-
anmeldelser uændret siden 2016.
Styrelsen indgiver en politianmeldelse i de sager, hvor styrelsen konstaterer lov-
overtrædelser, og hvor der er fagligt og sagligt belæg for at indgive en anmel-
delse.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 667: Spm. om redegørelse for Styrelsen for Patientsikkerheds praksis for overvågning og politianmeldelse af sundhedspersoner, til sundheds- og ældreministeren
Siden 2016 har Styrelsen for Patientsikkerhed foretaget henholdsvis 35 politian-
meldelser i 2016, 62 politianmeldelser i 2017, 21 politianmeldelser i 2018 og 15
politianmeldelser i 2019.
I Danmark er der næsten 300.000 autoriserede sundhedspersoner. Variationen i
antallet af anmeldelser er udtryk for statistisk variation. Der er ikke tale om en
ændring af praksis.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Lerager Andersen
Side 2