SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 665: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/2-20 om behandling af danske hepatitis C patienter, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPJNY

Koordineret med: PEM og JURA

Sagsnr.: 2000915

Dok. nr.: 1098984

Dato: 24-02-2020

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Den 19. februar, kl. 14.30-15.30, Folketinget, Sundheds- og Ældreudvalget]

Samrådstale om hepatitis C

[Samrådsspørgsmål]

Samrådsspørgsmål AT

Vil ministeren redegøre for behandlingen af danske hepatitis C

patienter?

Samrådsspørgsmål AU

Vil ministeren redegøre for, hvorledes der kan sikres adgang til

behandling af alle danske hepatitis C patienter?

***

Jeg vil gerne sige tak for indkaldelsen til dette samråd om

behandling af hepatitis C-patienter. Og man må jo sige, at det

er en meget alvorlig sygdom og en alvorlig sag for hver enkelt.

Denne sag udspringer jo af noget virkelig positivt

–

nemlig at

der er en ny behandling til personer med hepatitis C. Den

tidligere behandling var forbundet med alvorlige bivirkninger,

og mange kunne derfor ikke behandles.

Den nye behandling

–

de såkaldte Direct Acting Antivirals

–

er effektiv og har få bivirkninger. Det er få tabletter, som

patienten skal tage i 2-3 måneder, og så er op til 90 pct. kureret

for hepatitis C

–

helt uden de tidligere ubehagelige

bivirkninger og langstrakte behandlingsforløb.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 665: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/2-20 om behandling af danske hepatitis C patienter, til sundheds- og ældreministeren

Og eksperter vurderer, at den nye behandling har potentiale til

at udrydde hepatitis C fuldkommen. Det er altid glædeligt for

os, der interesserer os for sundhedspolitik, når der er sådan

nogle landvendinger.

Siden 1. november 2018 har Medicinrådet anbefalet, at den

nye og meget bedre behandling tilbydes til alle med kronisk

hepatitis C i Danmark. Så Medicinrådet har i lang tid haft

denne anbefaling. Det kommer til at gøre en markant forskel

for patienterne.

Det er et vigtigt skridt for, at vi i Danmark kan nå WHO’s

målsætning om at eliminere hepatitis inden 2030.

Og WHO’s

målsætninger er jo endnu mere ambitiøse, end det

samrådsspørgeren taler om, for det er en fuldkommen

eliminering af hepatitis C inden 2030.

Det er WHO’s

målsætning, og det her er et afgørende skridt for at kunne nå

den målsætning.

Regionerne er allerede i gang med at udrulle den nye

behandling. De oplyser, at cirka 2.200 patienter har modtaget

den nye behandling siden 1. november 2018. Men vi må være

ærlige og sige, at der dog er et stykke vej endnu inden vi får

bugt med hepatitis C. Det vides ikke præcist, hvor mange, der

lever med hepatitis C i Danmark, men det seneste estimat er,

at cirka 17.000 er smittet, hvoraf under halvdelen er

diagnosticeret.

Side 2

Det siger sig selv, en så alvorlig sygdom, hvor kun under

halvdelen har en diagnose. Det siger lidt om kompleksiteten i

problemstillingen, men det siger også, at der er behov for at

gøre noget. Og hvem har ansvaret? Det er regionerne, der har

det sundhedsmæssige ansvar, men borgerne er i tæt kontakt

med vores kommuner. Men det er ikke en let opgave.

Hepatitis C er ikke let at opdage, fordi der kan gå lang tid, før

der opstår symptomer.

Herudover er en stor del af de smittede en svær tilgængelig

patientgruppe

–

da de ofte er nuværende eller tidligere

stofbrugere, som er blevet smittet gennem deling af

eksempelvis kanyler. De er ofte slet ikke klar over, at de er

smittet og bliver ikke testet.

Det er også en gruppe, som ikke nødvendigvis følger aktivt

med i informationen fra det offentlige . En gruppe borgere,

som vi ved erfaringsmæssigt ikke har en e-boks

–

og det kan

gøre det både svært og være en stor opgave for vores

kommuner at komme i kontakt med dem og for vores regioner

at holde dem i et behandlingsforløb.

***

Kommunerne spiller en central rolle i forhold til personer med

hepatitis C, da de har ansvaret for stofbehandlingsområdet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen anbefalinger, skal læger, som

indskriver personer i den kommunale rusmiddelbehandling,

tilbyde rådgivning og screening for hepatitis C, hvis personen

vurderes at være i risiko for smitte. Det er altså

Sundhedsstyrelsens klare anbefaling.

Side 3

Danske Regioner har oplyst, at regionerne har en række

initiativer i gang med at kontakte personer og tilbyde dem den

nye behandling.

Flere regioner har også indsatser uden for hospitalerne på bl.a.

rusmiddelbehandlingscentre og i gademiljøet for at komme i

kontakt med patienter, der endnu ikke er diagnosticeret med

hepatitis C, men som er i risiko for at være smittede.

Jeg bliver orienteret om, at flere regioner planlægger at

opstarte yderligere udadrettede initiativer på bl.a. væresteder,

i fængsler og i psykiatrien. Og enkelte steder forsøger

regionerne også at teste risiko-patienter, der kommer ind i

akutmodtagelsen.

Jeg synes, at vi må støtte hver eneste af de udadgående

initiativer til at nå patienter, der kan være svære at nå. Men

selvfølgelig ligger der fortsat en stor opgave for regionerne i

at sørge for, at alle med hepatitis C opspores, og at alle

tilbydes behandling.

Derfor vil jeg også gerne opfordre til samarbejde og

vidensdeling på tværs af regioner for at sikre, at alle hepatitis

C-smittede opspores, så de kan blive tilbudt behandling. Jeg

vil også opfordre til, at regionerne arbejder tæt sammen med

kommunerne om opsporingen. Fordi kommunerne qua deres

arbejde med stofbrugere har den tætte kontakt.

***

Side 4

Det er vigtigt, at de forskellige aktører i sundhedsvæsenet

arbejder i samme retning

–

også i indsatsen mod hepatitis C. I

denne sag er retningen helt klar: ALLE personer med hepatitis

C skal tilbydes den nye behandling.

Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen om at udarbejde et

inspirationskatalog med forslag til indsatser, som regioner og

kommuner kan sætte i gang på hepatitis C-området.

Jeg forventer, at det vil styrke den samlede danske indsats.

Man kan lære af hinanden de steder, hvor man har fundet

noget, der virker, og så skal man kopiere det andre steder og

det vil tage os et vigtigt skridt nærmere mod at udrydde

hepatitis C.

***

Her og nu er det rigtig vigtigt, at regionerne og kommunerne

fortsætter det gode arbejde, der er i gang, og skruer op for de

ting, der virker.

Det er min klare politiske overbevisning, at usikkerhed om

juraen ikke må stå i vejen for, at regionerne kan tilbyde den

nye effektive behandling til patienter, der tidligere er

diagnosticeret med hepatitis C, men som af forskellige årsager

ikke (længere) er i behandlingssystemet.

Jeg har derfor skrevet et brev til de fem regionsrådsformænd

og Formanden for KL’s Sundheds-

og Ældreudvalg, som

forklarer de juridiske muligheder, der er for at opspore

patienter, der tidligere er diagnosticeret med hepatitis C, for at

tilbyde dem den nye behandling.

Side 5

Kort fortalt er der tre forskellige regelsæt, som regionerne skal

være opmærksomme på:



Sundhedsloven



Databeskyttelsesloven og



Nødretslignende forhold

Den såkaldte værdispringsregel i sundhedsloven giver

mulighed for at indhente oplysninger bl.a. i elektroniske

patientjournaler om en patients helbredsforhold, hvis det er

nødvendigt

for at varetage ‘væsentlige

hensyn til patienten,

sundhedspersonen eller andre’.

I forhold til hepatitis C er der hensynet til patienten selv, som

nu vil kunne modtage behandling for en alvorlig og smitsom

sygdom. Der er derudover et hensyn at tage til eventuelle

pårørende og andre, der kan være i risiko for at blive smittet

af patienten. Værdispringsreglen i sundhedsloven vil derfor

kunne give mulighed for, at der - via patientjournalsystemer

- kan opspores tidligere patienter.

Anvendelse af værdispringsreglen forudsætter en

konkret

vurdering. Og der skal tages hensyn til patientens ret til at

frabede sig viden om eventuelle behandlingsmuligheder.

Hvis en læge modtager en patient med hepatitis C, skal lægen

foretage en anmeldelse til Statens Serum Institut, som samler

oplysningerne i en database. Databasen indeholder dog -

ifølge ministeriets oplysninger - ikke registrering af alle

patienter, der er diagnosticeret med hepatitis C, da ikke alle

tilfælde bliver anmeldt.

Side 6

Det betyder, at regionerne - med anvendelse af den såkaldte

værdispringsregel - vil kunne finde de patienter frem, der

findes i deres egne patientjournalsystemer suppleret med

oplysninger om smittede, som regionerne kan få fra Statens

Serum Institut.

Men repræsentanter fra Region Hovedstaden og Syddanmark

har oplyst over for ministeriet, at det ikke er alle patienter, der

er diagnosticeret, som kan findes via disse systemer. Og det

på trods af, at sådanne oplysninger blandt andet skal

indberettes til Statens Serum Institut

Derfor er det i denne konkrete sag også aktuelt at se på den

forskningsdatabase, som indeholder oplysninger om personer,

der er diagnosticeret med hepatitis C. Den har I hørt om.

***

To forskere har nemlig bl.a. i Altinget, som samrådsspørgeren

nævnte, og over for Sundhedsudvalget oplyst, at de ønsker at

anvende personoplysninger fra en forskningsdatabase til at

opsøge personer, der er diagnosticeret med hepatitis C, for at

oplyse dem om de nye behandlingsmuligheder.

Der findes en særlig bestemmelse i databeskyttelsesloven,

som netop vedrører behandling af sådanne følsomme

personoplysninger i forskningsøjemed.

Udgangspunktet i bestemmelsen [§ 10] er, at

personoplysninger kan behandles til statistiske eller

videnskabelige formål uden samtykke fra den registrerede.

Side 7

Dog under forudsætning af, at personoplysningerne ikke

senere bruges til andre formål, eksempelvis patientbehandling

eller til at træffe andre konkrete foranstaltninger over for den

registrerede.

Disse regler er en vigtig forudsætning for den

sundhedsforskning vi har i Danmark. Må jeg minde om her,

at grunden til, at vi har en ny behandling er forskning, og at vi

kan takke forskningen for den nye behandling. Så derfor er det

vigtigt, at vi ikke skader forskningen på længere sigt. Det er

en meget vigtig pointe at have med her.

I Danmark kan vi gennemføre omfattende forskning baseret

på sundhedsdata fra de gode, danske registre uden først at

skulle indhente samtykke fra tusindvis af danskere.

Det kan vi, fordi vi til gengæld varetager hensynet til den

enkeltes ret til privatliv og selvbestemmelse.

Det gør sig fx gældende når Sundhedsdatastyrelsen sørger for,

at oplysninger, der udleveres fra de nationale

sundhedsregistre, bliver pseudonymiseret inden de udleveres

til en forsker.

Databeskyttelsesloven indeholder dog en undtagelse til

hovedreglen om, at forskningsdata ikke må behandles til andet

formål end forskning og statistik.

Side 8

Det er nemlig muligt at fastsætte regler i en bekendtgørelse

om, at forskningsdata senere kan behandles til andre formål

end forskning eller statistik, hvis behandlingen af

oplysningerne er nødvendig af hensyn til varetagelsen af den

registreredes [forskningsdeltagerens] vitale interesser.

Sundheds- og Ældreministeriet har nu været i dialog med

Justitsministeriet og sammen har vi fundet frem til, at vi godt

kan fortolke reglerne i databeskyttelsesloven således, at vi kan

fastsætte regler, der gør det muligt for en forsker at anvende

forskningsdata til at opspore patienter, hvis der er tale om en

livstruende eller klart alvorlig og

smitsom

sygdom, der kan

behandles med en ny behandlingsmetode.

Denne mulighed vil jeg udnytte, og derfor vil jeg inden for

meget kort tid sende et udkast til bekendtgørelse i offentlig

høring, som netop tilgodeser situationer som den, vi taler om

her.

Eftersom bekendtgørelsen ikke er udstedt endnu - der er

tidsfrister at overholde i den forbindelse - kan den på

nuværende tidspunkt ikke bringes i anvendelse i forhold til

den konkrete forskningsdatabase, som jeg nævnte før.

Indtil bekendtgørelsen træder i kraft, vil det kun ud fra en

konkret vurdering og efter nødretslignende betragtninger være

muligt at anvende forskningsdata til opsporing af patienter.

***

Side 9

Lige nu og her er det vigtigt, at det samlede danske

sundhedsvæsen sætter alle sejl til for at opspore alle smittede

personer i Danmark

–

også borgere, der endnu ikke er

diagnosticeret.

Jeg har fået oplyst, at det er Region Hovedstaden, der har den

forskningsdatabase, der indeholder oplysninger om 2-3.000

hepatitis C-smittede patienter fra hele landet. Jeg har derfor

aftalt med Region Hovedstaden, at de afsætter ressourcer til at

foretage en

konkret

vurdering for hver enkelt af de 2-3.000

smittede, så de øvrige regioner kan få besked, og patienterne

fra forskningsdatabasen kan opspores.

Vores sundhedsvæsen er

–

og skal være

–

for alle, og det er

derfor helt afgørende for mig, at alle personer, som er smittet

med hepatitis C, får tilbudt den bedst mulige behandling, de

har behov for.

Derfor har jeg også bedt regionerne om løbende at rapportere

til mig, hvor mange, der modtager den nye behandling for

hepatitis C. Det er min plan at følge udviklingen nøje. Og jeg

vil gerne løbende oversende orientering til Folketingets

Sundheds- og Ældreudvalg om, hvordan det går med

opfølgningen på udviklingen.

Tak for ordet.

Side 10