SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om kommentar til artiklen Eksperter kritiserer manglende tjek af hjerneskadede på dr.dk 9/2-20, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 13-03-2020

Enhed: NAERSOM

Sagsbeh.: DEPANS

Sagsnr.: 2001899

Dok. nr.: 1112174

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. februar 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 652 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 652:

”Hvad

er ministerens kommentar til artiklen

”Eksperter

kritiserer manglende tjek af

hjerneskadede” på dr.dk 9/2-20, og vil ministeren oplyse, hvordan man får fulgt op på

den efterfølgende genoptræning i kommunerne og i den forbindelse får skabt den

nødvendige vidensdeling både kommunerne imellem og mellem

genoptræningen i regionsregi og kommunerne, så borgere med hjerneskade får den

optimale genoptræning?

https://www.dr.dk/nyheder/indland/eksperter-kritiserer-manglende-tjek-af-hjerne-

skadede?

fbclid=IwAR3TYLKPWQoXyZWoGlBFmDqEFLsT3omYJYqjlGhhagjf9

tUiQeEXuFOIE3w

”

Svar:

Sundhedsstyrelsens to publikationer

Genoptræning og rehabilitering af voksne med

erhvervet hjerneskade

–

en faglig visitationsretningslinje (2014)

Forløbsprogram

for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade (2011),

er i dag retningsanvi-

sende og støtter praksis i tilrettelæggelsen af forløb for voksne med erhvervet hjerne-

skade, herunder kommunikation og samarbejde. Udgivelserne er nationale og har

endvidere til formål at understøtte den faglige kvalitet i genoptræning og rehabilite-

ring til målgruppen på tværs af sektorer.

Sundhedsstyrelsen arbejder i øjeblikket på en opdatering af anbefalingerne om gen-

optræning og rehabilitering efter erhvervet hjerneskade, som vil erstatte de tidligere

publikationer. Anbefalingerne vil blive sendt ud til kommunerne.

Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,

som oplyser følgende:

”Samarbejde

mellem sygehus og kommune er et kardinalpunkt i et genoptrænings-

forløb. Endvidere kan almen praksis spille en central rolle, fx i forbindelse med hen-

visning til fornyet udredning og til visse kommunale indsatser, som ikke er omfattet

af genoptræningsplanen. Behovet for samarbejde er behandlet i særligt forløbspro-

grammet og visitationsretningslinjen.

Genoptræningsplanen er det primære kommunikationsmiddel, når patienten med en

erhvervet hjerneskade udskrives fra sygehus til genoptræning i kommunen. Genop-

træningsplanen er blandt andre dokumenter grundlag for kommunens planlægning af

en genoptrænings/rehabiliteringsindsats.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om kommentar til artiklen Eksperter kritiserer manglende tjek af hjerneskadede på dr.dk 9/2-20, til sundheds- og ældreministeren

Ud over genoptræningsplanen kan følgende kommunikationsredskaber være rele-

vante at supplere med:

Epikrise er et kort sammendrag af en patients sygehistorie og indlæggelses-

forløb. Epikrisen sendes kort tid efter patientens udskrivelse til patientens

praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist pati-

enten.

Nogle regioner og kommuner har som led i sundhedsaftalerne aftalt, at sy-

gehuset udarbejder en statusrapport, som indeholder en vurdering af perso-

nens funktionsevne. Ligeledes sender flere kommuner en statusrapport til

almen praksis efter endt genoptræningsforløb.

Plejeforløbsplan indeholder information fra sygehus til kommune om borge-

rens forventede færdigbehandlings- og udskrivningsdato, funktionsevne og

forventede ændringer i kommunale omsorgsydelser.

Udskrivningsrapport sendes fra sygehus til kommunen, når patienten udskri-

ves. Udskrivningsrapporten indeholder en række oplysninger, som kommu-

nen skal bruge for at kunne overtage patientforløbet på den mest hensigts-

mæssige måde. Det drejer sig om oplysninger om indlæggelsesforløb, diag-

noser, funktionsevne, sygeplejefaglige problemområder, hjælpemidler, me-

dicin og fremtidsplan.

Ud over de etablerede og generiske kommunikationsredskaber er der beskrevet an-

dre metoder til styrket samarbejde og vidensdeling mellem sygehus og kommune,

særligt for patienter med erhvervet hjerneskade.

I visitationsretningslinjen nævnes eksempelvis, at behovet for fortsat samarbejde ef-

ter udskrivning skal drøftes ved en udskrivningskonference. Endvidere skal sygehuset

tilbyde yderligere udredning 1-2 måneder efter udskrivningen, hvis sygehus og kom-

mune vurderer, at der er behov herfor. Det fremgår også, at der er behov for et koor-

dineret samarbejde med mulighed for gensidig rådgivning og dialog, og at kommuni-

kationen kan foregå ved direkte, telefonisk eller elektronisk kontakt.

En lang række kommuner har desuden etableret hjerneskadekoordineringsfunktio-

ner, hvor medarbejdere fra relevante forvaltninger, med viden og kompetencer i for-

hold til borgere med erhvervet hjerneskade, indgår. Opgaverne i en hjerneskadekoor-

dineringsfunktion er mangeartede, men væsentligt for funktionen er, at den har til

formål at understøtte koordinering og samarbejde i forløbet eksempelvis ved at del-

tage i udskrivningskonference og møde personen med erhvervet hjerneskade umid-

delbart efter hjemkomst fra sygehus med henblik på at afdække behov ved hjem-

komst og løbende.

På baggrund af Sundhedsstyrelsens servicetjek af hjerneskadeområdet, der blev of-

fentliggjort i november 2017 er der i perioden 2018-2020 afsat 4,5 mio. kr. til at

iværksættelse af forsøg med udegående funktion fra hospitaler med højtspecialiseret

funktion i neurorehabilitering til kommuner med særlig henblik på kommunal kompe-

tenceudvikling.

Formålet med puljen er at understøtte sammenhængende forløb af høj kvalitet mål-

rettet patienter med erhvervet hjerneskade, med komplekse følger heraf, og som

kræver kommunale genoptrænings-/rehabiliteringsindsatser. Sygehuse med højtspe-

cialiseret funktion i neurorehabilitering besidder højt specialiseret faglig viden, som

forsøgene med udgående funktioner skal udbrede til kommunale samarbejdspart-

nere, således at kvaliteten af den kommunale genoptræningsindsats til personer med

erhvervet hjerneskade understøttes.

Side 2

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om kommentar til artiklen Eksperter kritiserer manglende tjek af hjerneskadede på dr.dk 9/2-20, til sundheds- og ældreministeren

Projekterne pågår aktuelt og involverer de to højt specialiserede sygehuse med højt

specialiseret funktion i Neurorehabilitering samt kommuner.”

Afslutningsvist vil jeg gerne understrege, at jeg støtter op om al kommunikation og

koordination mellem sygehusene og kommunerne, når det kommer til at få samlet op

i forhold til de borgere, de kommer fra hospitalerne med genoptræningsplaner.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Andrea Scheutz

Side 3