Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-03-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSHM
Sagsnr.: 2001707
Dok. nr.: 1116443
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 637 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 637:
”Vil
ministeren på baggrund af henvendelsen
”En
politisk retning for udvikling af
Sundhedsvæsenet” afsendt fra KL, Danske Regioner samt en lang række sundhedsor-
ganisationer give sin vurdering af behovet for a) en national plan for sundhedsvæse-
net b) sammenhæng på tværs af sektorer c) kvalitetsstandarder samt d) økonomi og
finansieringsmodeller? https://www.kl.dk/media/23122/brev-til-sundhedsministe-
ren_en-politisk-retning-forudvikling-
af-sundhedsvaesenet.pdf”
Svar:
Det er min vurdering, at der er brug for en ny retning for sundhedsvæsenet. Regerin-
gen har allerede taget helt afgørende skridt med et markant økonomisk løft af sund-
heds- og ældreområdet med finansloven og med økonomiaftalerne for 2020. Det er
de største aftalte løft i flere år, og det lægger en solid bund under velfærden.
Vi har sikret finansiering til 1000 flere sygeplejersker og givet psykiatrien et tiltrængt
løft. Vi har aftalt at øge antallet af hoveduddannelsesstillinger i almen medicin, så der
bliver mulighed for 100 ekstra forløb, og vi har foreslået en tjenestepligt i almen prak-
sis for alle nyuddannede læger for at sikre en bedre lægedækning på kort sigt. Vi har
nedsat en task force for rekrutteringen af social- og sundhedsmedarbejdere, og vi har
lavet en bred politisk aftale om en national handleplan mod børn og unges rygning.
Jeg deler sundhedsorganisationernes ambition om at skabe en bedre sammenhæng i
sundhedsvæsenet, så patienter ikke føler sig tabt mellem to stole, når de fx udskrives
fra et sygehus til et kommunalt tilbud. Særligt de borgere, der ikke har et støttende
netværk eller ikke selv er ressourcestærke, bliver ramt, når samarbejdet mellem sek-
torerne ikke fungerer.
Derfor vil regeringen styrke det nære sundhedsvæsen med nærhospitaler og sikre
bedre kvalitet i de kommunale sundhedstilbud. Vi vil komme med en samlet sund-
hedsaftale, men det kommer først til at ske, når forarbejdet er gjort med en grundig,
inddragende proces. Her vil sundhedsorganisationerne og andre parter også få mulig-
hed for at komme med mere konkrete bud på strukturelle forbedringer.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Sandra Husted Manata