Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2218566_0001.png
p
Dato 14. maj 2020
Sagsnr. 2020050296
STO/MOCH
Bidrag til besvarelse af SUU alm. del spm. 626 vedr. typer af lægemidler, som har været mest
udsat for forsyningssvigt de seneste år
Sundheds- og Ældreministeriets departement har ved e-mail af 12. februar 2020 anmodet Lægemid-
delstyrelsen om bidrag til besvarelse af SUU alm. del spm. 626, som lyder:
”Kan
ministeren sende udvalget en oversigt over (eller eksempler på) de typer eller grupper
af lægemidler, som har været mest udsat for forsyningssvigt de seneste år, og oplyse,
hvor længe perioderne med forsyningssvigt har varet?”
Lægemiddelstyrelsens bidrag:
Lægemiddelgrossisterne skal på hverdage give Lægemiddelstyrelsen besked, hvis de ikke frem til
næste hverdag kan levere (leveringssvigt) varenumre og pakninger, der står på den aktuelle liste over
priser m.m. på lægemidler (’Medicinpriser’). Lægemiddelstyrelsen har anvendt disse oplysninger om
leveringssvigt fra begge fuldsortimentsgrossister som grundlag for bidraget til besvarelse af ovenstå-
ende spørgsmål.
Lægemiddelstyrelsen har set på leveringssvigt i årene 2018-2019 for lægemidler i primærsektoren. I
den toårige periode har der været 498 hverdage, hvilket således er det maksimale antal dage et læge-
middel har kunnet være meldt i leveringssvigt fra grossisterne i den pågældende periode.
Nedenfor gives 11 eksempler på lægemidler/lægemiddelgrupper, der har været meget udsat for leve-
ringssvigt i 2018-2019, det vil sige at der er tale om tilfælde af leveringssvigt på over 100 dage i den
pågældende periode. Bortset fra dette har varigheden af leveringssvigtene ikke været afgørende for
de valgte eksempler. I stedet er de valgt med henblik på at give et bredt indblik i, hvilke typer af læge-
midler, der har været i leveringssvigt. Således er der eksempler på:
Receptpligtige lægemidler og håndkøbslægemidler
Lægemidler til voksne og til børn
Lægemidler til behandling af tilstande af forskellige alvorlighed
Lægemidler, som anvendes af henholdsvis få og mange patienter
Lægemidler, hvor leveringssvigtene har været mange eller langvarige
For hvert eksempel angives enten navnet på et konkret lægemiddel, eller det aktive stof i lægemiddel-
gruppen, efterfulgt af gruppens ATC-kode. ATC-systemet er et system til klassifikation af lægemidler
efter deres indholdsstof og virkeområde.
En pakningsdistributør er den virksomhed, der leverer et givent lægemiddel til det danske marked.
Pakningsdistributøren kan for eksempel være indehaveren af markedsføringstilladelsen, herunder en
parallelimportør, eller en lokal repræsentant for en lægemiddelvirksomhed.
Det antal dage et lægemiddel fra en pakningsdistributør har været meldt i leveringssvigt af begge
grossister, udgør det samlede antal dage i leveringssvigt i perioden 2018-2019. Dagene kan være for-
delt ud over flere forskellige perioder. Der kan være sammenfald mellem de perioder, lægemidler fra
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm., om en oversigt over de typer eller grupper af lægemidler, som har været mest udsat for forsyningssvigt de seneste år, til sundheds- og ældreministeren
forskellige pakningsdistributører har været meldt i leveringsvigt. Det laveste angivet antal dage for le-
veringssvigt i en gruppe, indikerer det maksimale antal dage lægemidler i den pågældende gruppe
ikke har kunnet skaffes.
Dolodent (A01AD11)
Dolodent er et lokalbedøvende lægemiddel, som anvendes til ømme gummer ved tandfrembrud eller
ved tryksår på grund af dårligt tilpasset tandprotese. Lægemidlet har været i leveringssvigt i 420 dage
i den pågældende periode. Patienter har skullet henvende sig til lægen med henblik på vurdering af
anden behandling.
Creon (A09AA02)
Lægemidler i denne gruppe anvendes til behandling af sygdomme i bugspytkirtlen samt ved cystisk
fibrose. Lægemidlerne findes i forskellige styrker. For pakninger i styrken 40.000 enheder har der væ-
ret meldt leveringssvigt for lægemidler fra fire pakningsdistributører i henholdsvis 104, 138, 190 og
471 dage i den pågældende periode. Creon findes i andre styrker, som patienterne har kunnet be-
handles med.
Fucidin (D06AX01)
Fucidin er et antibiotikum mod infektion i huden. Det anvendes til behandling af infektion med bakte-
rier, som kan påvirkes af fusidinsyre, fx stafylokokker. I denne gruppe, er det salven, der har været
meldt i leveringssvigt. Lægemidler fra tre pakningsdistributører har været meldt i leveringssvigt i hen-
holdsvis 115, 152 og 168 dage i den pågældende periode. Fucidin findes også som creme, som pati-
enterne har kunnet behandles med.
3. generations p-piller (G03AA10)
Disse lægemidler er kombinationspræparater og findes i to styrker (70+20 og 70+30). Udover som
prævention, kan de bruges til behandling af fx blødningsforstyrrelser og endometriose. Begge styrker
har været meldt i leveringssvigt i den pågældende periode. Afhængig af pakningsdistributør har der
været tale om leveringssvigt i mellem 143 og 251 dage i den pågældende periode. Leveringssvigtene
kan have betydet, at patienter har skullet skifte til et andet præparat.
Alprostadil (G04BE01)
Alprostadil et middel mod impotens, som findes i tre forskellige formuleringer (dvs. forskellige læge-
middelformer og -styrker). Samtlige formuleringer har været meldt i leveringssvigt i den pågældende
periode (mellem 104 og 179 dage). Der findes andre lægemidler til behandling af impotens, men de
kan ikke nødvendigvis bruges af patienter, som har fået ordineret alprostadil. Leveringssvigtene kan
have betydet, at patienter har skullet henvende sig til lægen med henblik på vurdering af anden be-
handling.
Primcillin (J01CE02)
Primcillin er et smalspektret penicillin, hvilket indebærer, at det er virksomt over for få bakteriearter.
Det anvendes mod infektioner med bakterier, som fx halsbetændelse, lungebetændelse eller mellem-
ørebetændelse. Midlet findes som tabletter og oral suspension (væske til at drikke). Primcillin granulat
til oral suspension 250 mg har været meldt i leveringssvigt i 230 dage i den pågældende periode.
Denne formulering bruges primært til små og mindre børn. Andre formuleringer findes, men de kan
være svære at administrere på grund af smagen.
Tamoxifen (L02BA01)
Tamoxifen er et middel mod brystkræft (antiøstrogen). Det findes i to styrker, som begge har været
meldt i leveringssvigt i den pågældende periode. Tabletter i styrken 10 mg har været i leveringssvigt i
108 dage, imens styrken 20 mg har været i leveringssvigt i 304 dage. Styrken 20 mg findes også som
filmovertrukne tabletter, men disse er ikke i substitutionsgruppe med de andre tabletter. Leveringssvig-
tene kan således have betydet, at patienter har skullet henvende sig til lægen for at få vurderet be-
handlingen og eventuelt få en ny recept.
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm., om en oversigt over de typer eller grupper af lægemidler, som har været mest udsat for forsyningssvigt de seneste år, til sundheds- og ældreministeren
Diclofenac (M01AB05)
Diclofenac er et middel, som anvendes mod gigt og smerter. Det findes i forskellige former og styrker,
herunder suppositorier (stikpiller til indføring i endetarmen). Suppositorier med Diclofenac 50 mg, som
primært anvendes ved nyre- og galestensanfald, har været meldt i leveringssvigt fra alle pakningsdi-
stributører i løbet af den pågældende periode. Leveringssvigtene har været meldt for mellem 101 og
144 dage. Suppositorierne findes også i styrken 100 mg, som i visse tilfælde har kunnet anvendes.
Stesolid (N05BA01)
Stesolid er et benzodiazepin, som findes som tabletter, suppositorier (stikpiller til indføring i endetar-
men), rektalvæske (væske til indføring i endetarmen) og injektionsvæske. Stesolid anvendes blandt
andet som beroligende middel ved angst og uro, ved visse former for kramper, fx feberkramper hos
børn og epileptiske kramper, samt til behandling af abstinenser efter alkoholmisbrug. Det kan også
virke muskelafslappende ved fx spasticitet. Suppositorier Stesolid 5 mg har været i leveringssvigt i 159
dage i den pågældende periode. Rektalvæske kan som udgangspunkt bruges i stedet for supposito-
rier.
Methylphenidat (N06BA04)
Lægemidler med indhold af methylphenidat anvendes til behandling af ADHD og narkolepsi. Læge-
midlerne findes i forskellige styrker og pakningsstørrelser, og der findes flere pakningsdistributører
heraf. Der har været meldt mange leveringssvigt i gruppen i den pågældende periode. De har været af
forskellige varighed, men der er eksempel på leveringssvigt i op til 455 dage. Der har hele tiden været
lægemidler med indhold af methylphenidat tilgængelige og patienterne har kunnet behandles.
Vanquin (P02CX01)
Vanquin er et lægemiddel, som anvendes til behandling af børneorm. Det er det eneste middel mod
orm, som kan købes uden en recept. Vanquin har været i leveringssvigt i 236 dage i den pågældende
periode. Der findes receptpligtige lægemidler, som kan anvendes i stedet for.
3