SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 617: Spm. om, hvilke tilbud det danske sundhedsvæsen har til de anorektikere, der ikke ønsker tvangsfodring, men som samtidig ikke opfylder vægtkravet til at komme i behandling for deres spiseforstyrrelse, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 02-03-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPMZO

Sagsnr.: 2001464

Dok. nr.: 1115235

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. februar 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 617 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).

Spørgsmål nr. 617:

”Hvilke

tilbud har det danske sundhedsvæsen til de anorektikere, der ikke ønsker

tvangsfodring, men som samtidig ikke opfylder vægtkravet til at komme i behandling

for deres spiseforstyrrelse? Og finder ministeren tilbuddene til disse patienter tilstræk-

kelige?”

Svar:

Jeg vil starte med at slå fast, at det aldrig er ønskeligt, hverken for patienter eller per-

sonale, når det er nødvendigt at anvende tvang i psykiatrien, og tvang skal altid være

sidste udvej.

Psykiatrien er i mange år blevet underprioriteret. Det ønsker regeringen at gøre op

med, og har med Aftale om finansloven for 2020 sikret et markant løft af psykiatrien

på 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Midlerne vil gå til en generel styrkelse af kapa-

citeten og forbedring af normeringerne i psykiatrien samt til en øget kapacitet i rets-

psykiatrien. Det skal være med til at sikre, at flere får den hjælp, som de har behov

for. Regeringen vil samtidig igangsætte arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien,

som skal sætte den langsigtede retning for udviklingen af psykiatrien.

./.

I forhold til det konkrete spørgsmål, om tilbud til patienter med anoreksi, kan jeg

henvise til min besvarelse af SUU alm. del

–

spm. 134 - 135. Jeg har derudover ind-

hentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oplyser følgende, som jeg henholder mig til:

”Anorexia

nervosa (betegnes herefter anoreksi) er en alvorlig og kompleks spisefor-

styrrelse, som kræver specialiseret behandling i den regionale psykiatri.

Diagnosen stilles på baggrund af en samlet sundhedsfaglig vurdering af patientens

symptombillede og somatiske undersøgelse. Vurderingen fastsætter desuden spise-

forstyrrelsens sværhedsgrad, hvori forskellige faktorer indgår, herunder somatisk til-

stand, psykologisk tilstand, funktionsniveau, selvmordsrisiko og tilstedeværende ko-

morbiditet.

Behandling af anoreksi

Behandlingen af anoreksi er i høj grad tværfaglig og retter sig mod en kombination af

biologiske, psykologiske og sociale forhold. Det forudsætter, at behandlingen opbyg-

ges i et tværfagligt samarbejde af sundhedspersonale med relevante kompetencer.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 617: Spm. om, hvilke tilbud det danske sundhedsvæsen har til de anorektikere, der ikke ønsker tvangsfodring, men som samtidig ikke opfylder vægtkravet til at komme i behandling for deres spiseforstyrrelse, til sundheds- og ældreministeren

Behandlingen af anoreksi

vil typisk indeholde følgende indsatser:



Somatisk monitorering, herunder behandling af somatiske komplikationer

som kan være livstruende. Dette foregår i tæt samarbejde med internmedi-

cinske afdelinger (fx endokrinologi) og, hvis der er tale om børn og unge, pæ-

diatri.



Psykofarmakologisk behandling, særligt hvis der er tale om psykiatrisk komo-

rbidtet.



Ernæringsterapi, herunder måltidsstøtte og spisetræning.



Psykoterapi.



Fysioterapi/kropsterapi.



Familiebaseret behandling (for børn og unge).

Behandling i den regionale psykiatri kan foregå ambulant, i daghospital og som døgn-

indlæggelse. Det er den samlede kliniske vurdering af spiseforstyrrelsens sværheds-

grad, som ligger til grund for valget af behandlingens intensitet og hvorvidt behand-

lingen skal foregå ambulant eller under indlæggelse.

Vægt og BMI

indgår som et led i vurderingen af den somatiske tilstand og fungerer

som en rettesnor i vurderingen af sund vægt for voksne

. En sund vægt skal forstås

som en vægt, der giver mindst mulig risiko for sygdom, da undervægt er forbundet

med øget risiko for flere somatiske komplikationer, hvoraf nogle kan være livstru-

ende. BMI skal dog fortolkes med forsigtighed, bl.a. fordi BMI ikke tager højde for for-

delingen af fedt og muskler, og vægt og BMI kan således ikke alene være en indikator

for, om og i hvilket omfang en patient skal modtage behandling for anoreksi.

Anvendelse af tvang herunder tvangsernæring

I sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at anvende tvang over for mennesker med

psykiske lidelser, herunder patienter med spiseforstyrrelser. Tvangen kan bl.a. om-

fatte tvangsindlæggelse, anvendelse af fysisk tvang i form af bæltefiksering eller ind-

givelse af akut beroligende medicin, samt tvangsbehandling med eksempelvis tvangs-

ernæring.

Anvendelse af tvang er reguleret af psykiatriloven (Bekendtgørelse af lov om anven-

delse af tvang i psykiatrien m.v. nr. 936 af 02/09/2019). Heri fremgår en række betin-

gelser som skal være opfyldt for at der kan iværksættes tvangsforanstaltninger, her-

under, at det skal søges at opnå patientens frivillige medvirken, at anvendelsen af

tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved, at tvang skal udøves

så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at der

ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe, samt at tvang ikke må anvendes i vi-

dere omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.

Tvangsbehandling i form af tvangsernæring (hyppigst sondeernæring) må udeluk-

kende iværksættes (jf. psykiatriloven) såfremt patienten er sindssyg (psykotisk) eller

Sundhedsstyrelsen

udgav i 2016 nationale kliniske retningslinjer for behandlingen af

anoreksi, hvori man kan læse mere om den nuværende evidens for anvendelsen af de forskel-

lige behandlingsindsatser:

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/NKR-anorexia-ner-

vosa/NKRanoreksi_final.ashx?la=da&hash=6B504732A93A9665A806330C51C68D4F13B03A24

BMI er et praktisk mål til at vurdere forholdet mellem vægt og højde.

For børn og unge (under 18) varierer BMI med alder og pubertetens indtræden, og derfor

kan BMI ikke stå alene i vurderingen af sund vægt. Vægt- og højdekurver er derfor oftest

en god indikator for barnets sunde vægt.

Side 2

befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvar-

ligt ikke at give behandling, fordi 1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgø-

rende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller 2) den pågældende

frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. I bemærknin-

gerne til loven er anoreksi med svær afkræftelse og mulig livsfare til følge specifikt

nævnt som en tilstand, der kan sidestilles med en psykotisk tilstand.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Martin Zohar

Side 3