SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 5/2-20 om, hvor fængslede bandemedlemmer skal opholde sig under udredning og behandling, om 10 nye pladser på Sikringen og om asylansøgere på Kærshovedgård, som bliver indlagt uden at være psykisk syge, til justitsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

2019-0035-0118

1339282

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AD-AF

fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg den 5. februar

2020

Samrådsspørgsmål AD:

”Ministrene bedes redegøre for, i hvilket regi regeringen mener,

at fængslede bandemedlemmer, der enten er psykisk syge eller

skal udredes for en psykisk sygdom, skal opholde sig under ud-

redning og eventuel behandling?”

Samrådsspørgsmål AE:

”Ministrene bedes redegøre for, hvilke overvejelser regeringen

har vedr. de 10 nye pladser på Sikringen i Slagelse, som der er

afsat finansiering til med finanslov 2020?”

Samrådsspørgsmål AF:

”Ministrene bedes redegøre for, hvordan man vil håndtere bl.a.

asylansøgere fra Kærshovedgård som man, iflg. Regionsrådsfor-

mand Anders Kühnau (S), har mistænkt for at blive indlagt uden

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 5/2-20 om, hvor fængslede bandemedlemmer skal opholde sig under udredning og behandling, om 10 nye pladser på Sikringen og om asylansøgere på Kærshovedgård, som bliver indlagt uden at være psykisk syge, til justitsministeren

at være psykisk syge, og som giver anledning til vold og trusler

om vold – og i det hele taget skaber utryghed?"

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).

Det er aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at justitsministeren ind-

leder besvarelsen af samrådsspørgsmålene, hvorefter ordet gives videre

til sundheds- og ældreministeren.

Det er i den forbindelse aftalt, at justitsministeren i sin samrådstale be-

svarer den del af samrådsspørgsmål AD og AF, der angår retsplejelovens

og straffelovens regler om anbringelse af psykisk syge uden for krimi-

nalforsorgens institutioner samt de hensyn, der ligger til grund for vur-

deringen af, hvor varetægtsarrestanter og fængslede skal anbringes. Det

er endvidere aftalt, at justitsministeren ikke besvarer samrådsspørgsmål

AE.

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet.

Og tak til Sundheds- og Ældreudvalget for samråds-

spørgsmålene.

Jeg vil besvare spørgsmål AD og AF samlet, da de ved-

rører den samme problemstilling. Derefter vil jeg give or-

det til sundheds- og ældreministeren, der vil besvare

spørgsmål AE samt fremføre nogle supplerende bemærk-

ninger i relation til spørgsmål AD og AF.

[Principperne bag anbringelse af psykisk syge krimi-

nelle]

I Danmark er det sådan, at vi ikke straffer eller anbrin-

ger personer med psykiske sygdomme i fængsler eller ar-

resthuse.

Vi har indrettet retssystemet på den måde, fordi vi me-

ner, at psykisk syge ikke hører hjemme i fængsler og ar-

resthuse.

De skal i stedet have behandling. I de sager, hvor sigtede

eller dømte er så psykisk syge, at de ikke skal i fængsel

eller arresthus, er det vigtigt, at de får den bedst mulige

hjælp, så de kan blive raske.

Anbringelse af psykisk syge uden for fængslerne eller ar-

resthusene beror altid på en lægefaglig vurdering og sker

som udgangspunkt efter en kendelse fra retten.

Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at sikkerhedsmæs-

sige forhold tages i betragtning i forbindelse med anbrin-

gelsen.

[Varetægtsfængsling i surrogat]

Spørgsmålet om det rigtige anbringelsessted kan opstå

allerede under forberedelsen af en straffesag, hvor vare-

tægtsfængsling af en sigtet kommer på tale. Efter rets-

plejeloven kan retten bestemme, at en sigtet skal under-

give sig mindre indgribende foranstaltninger end vare-

tægtsfængsling, f.eks. psykiatrisk behandling – såkaldt

varetægtssurrogat.

En varetægtsarrestant kan også anbringes på en psykia-

trisk afdeling, hvis det under en varetægtsfængsling vi-

ser sig, at sigtede er psykisk syg. Retten træffer afgørelse

om anbringelse på baggrund af en lægefaglig vurdering

af den sigtedes psykiske tilstand.

Derudover kan en varetægtsarrestant af helbredsmæssige

grunde og efter en lægelig beslutning midlertidigt anbrin-

ges på en psykiatrisk afdeling uden rettens medvirken.

Bliver opholdet af længere varighed, bør anbringelsen

ske efter de almindelige regler om anbringelse i vare-

tægtssurrogat og med rettens medvirken.

[Anbringelse på psykiatrisk afdeling i henhold til

dom]

Spørgsmålet om anbringelsessted kan også opstå i for-

bindelse med, at retten afsiger dom i en straffesag.

Efter straffelovens § 16, stk. 1, straffes personer, der på

gerningstiden var utilregnelige på grund af en sindssyg-

dom eller tilstand, der må ligestilles hermed, ikke.

Disse personer kan i stedet idømmes en anden foranstalt-

ning, der kan forebygge, at den pågældende begår nye lo-

vovertrædelser.

Retten kan bl.a. bestemme, at der skal ske anbringelse på

en psykiatrisk afdeling.

Hvilken type foranstaltning, der skal anvendes, beror på

grundige overvejelser, bl.a. under afvejning af sikker-

heds- og behandlingshensyn.

Beslutningen om, hvilken foranstaltning der er den rig-

tige, træffes på baggrund af en mentalerklæring, der ud-

arbejdes på baggrund af en mentalundersøgelse. Det er

altså en lægelig vurdering, der ligger til grund for rettens

beslutning.

[Håndtering af simulanter]

Jeg er sikker på, at vi alle sammen kan blive enige om,

at det er den rigtige måde at håndtere psykisk syge, der

har begået kriminalitet eller er mistænkt for det.

Men selvfølgelig skal man ikke være på en psykiatrisk

afdeling, hvis man ikke er syg. Det er helt uacceptabelt,

at kriminelle kan blive flyttet over på en psykiatrisk af-

deling ved at simulere at være psykisk syge. Det gælder,

uanset om der er tale om bandemedlemmer, kriminelle

udlændinge eller andre.

Sker det alligevel, at en kriminel er blevet anbragt i psy-

kiatrien ved at simulere at være psykisk syg, skal myn-

dighederne sørge for, at vedkommende hurtigst muligt

anbringes i fængsel eller arresthus.

[Redegørelse, handlingsplan og fremtidige initiativer]

6.1.

Som opfølgning på den voldsomme flugt, som vi

desværre så på en retspsykiatrisk afdeling i Slagelse i

november sidste år, bad jeg myndighederne om en rede-

gørelse for hændelsesforløbet.

Vi har nu fået redegørelsen, der er sendt til Sundheds- og

Ældreudvalget og Retsudvalget, og af den fremgår det, at

der er en række læringspunkter, som myndighederne vil

tage med videre i den kommende handlingsplan, der skal

imødegå problemer med fangeflugter.

Da vi i folketingssalen i november talte om fangeflugten

fra Slagelse, talte vi om, hvad der blev gjort her og nu.

Jeg har i den mellemliggende periode mødtes med Re-

gion Sjælland, Danske Regioner og sundheds- og ældre-

ministeren.

Og jeg ved, at Rigspolitiet, kriminalforsorgen og Rigsad-

vokaten har mødtes med regionerne for netop at tale om,

hvad der kunne gøres her og nu.

På den baggrund er der blevet iværksat en række tiltag,

der på den korte bane bl.a. skal skabe en bedre sikkerhed

for medarbejderne og de andre patienter på de retspsy-

kiatriske afdelinger.

Tre konkrete tiltag er blevet taget:

For det første vil regionerne i videre omfang stiller psy-

kiatrisk hjælp til rådighed i forbindelse med afgørelsen

af, om et bandemedlem skal varetægtsfængsles i surro-

gat.

For det andet skal der være en grundig drøftelse mellem

psykiatrien og politiet om de sikkerhedsmæssige forhold

omkring anbringelsen i psykiatrien.

Og for det tredje skal der være tæt dialog mellem psyki-

atrien og anklagemyndigheden, så det sikres, at spørgs-

mål om fortsat anbringelse i psykiatrien hurtigst muligt

forelægges domstolene.

6.2.

Jeg har derudover bedt myndighederne om en hand-

lingsplan, der skal imødegå udfordringerne med fange-

flugt. Jeg forventer, at handlingsplanen vil tage stilling

til, hvordan det sikres, at screeningen af bl.a. bandemed-

lemmer gennemføres bedst muligt, så det i videst muligt

omfang sikres, at simulanter ikke bliver overflyttet til

f.eks. retspsykiatrisk afdeling med det formål at flygte.

Handlingsplanen skal dække bredt. Den er således ikke

afgrænset til flugter fra retspsykiatrien, men skal om-

handle fangeflugter i helt bred forstand – det vil sige også

flugter fra politiet og kriminalforsorgen. Jeg har bedt om,

at handlingsplanen ligger klar inden udløbet af første

kvartal 2020. Men der er tale om et meget stort og enormt

vigtigt stykke arbejde, som myndigheder skal udføre i

fællesskab, og det er vigtigere for mig, at myndighederne

får mulighed for at nå hele vejen rundt om problemet, end

at handlingsplanen foreligger inden den 1. april. Jeg kan

derfor godt leve med, at arbejdet strækker sig ind i april

måned, hvis der viser sig at være behov for det.

Når jeg modtager planen, vil jeg sammen med sundheds-

og ældreministeren tage stilling til, hvilke initiativer den

giver anledning til, bl.a. i forhold til håndteringen af ban-

demedlemmer.

[Afrunding]

Endnu engang tak for ordet, som jeg nu vil give videre til

sundheds- og ældreministeren.