SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 5/2-20 om, hvor fængslede bandemedlemmer skal opholde sig under udredning og behandling, om 10 nye pladser på Sikringen og om asylansøgere på Kærshovedgård, som bliver indlagt uden at være psykisk syge, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Su dheds‐ og Ældre i isteriet

E hed: FOPS

Sagsbeh.: DEPNFF

Koordi eret ed:

Sags r.: 9 99

Dok. r.:

Dato: ‐ ‐

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Sundheds- og Ældreudvalget, onsdag den 5. februar 2020 kl. 14.00-15.30

Samrådstale til samråd AD-AF om retspsykiatri og

Sikringsafdelingen

Svarudkast:

Tak for spørgsmålene.

Som justitsministeren nævnte, vil jeg besvare spørgsmål AE,

og jeg tager også nogle nogle supplerende bemærkninger til

spørgsmålene AD og AF.

Som der nu er redegjort for, er det et helt grundlæggende

princip i vores retssamfund, at vi i straffesager sondrer

mellem, om man er egnet til straf, eller om man ikke er egnet

til straf.

Det er derfor helt ufravigeligt, at personer med psykiske

lidelser skal behandles i det psykiatriske system, hvor de kan

få den rigtige hjælp.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 5/2-20 om, hvor fængslede bandemedlemmer skal opholde sig under udredning og behandling, om 10 nye pladser på Sikringen og om asylansøgere på Kærshovedgård, som bliver indlagt uden at være psykisk syge, til sundheds- og ældreministeren

Det gælder som udgangspunkt også de mennesker, der er

blevet dømt til behandling, eller som skal anbringes på en

retspsykiatrisk afdeling i varetægtsurrogat eller til

mentalobservation.

Og der er det vigtigt at huske, at psykiatrien er et

behandlingssted – det er ikke et fængsel, det er et

behandlingssted, og det gælder uanset om den dømte kan

have begået både alvorlig og mindre alvorlig kriminalitet.

Dette grundlæggende princip følger direkte i lov om

retspsykiatrisk behandling, hvor det fremgår, at regionerne

har pligt til at behandle retspsykiatriske patienter.

Regionernes behandling af de retspsykiatriske patienter sker

i tæt samarbejde med politiet og kriminalforsorgen.

Alle regioner har fastlagt en form for samarbejdsaftale eller

en procedure med dem.

Fælles for aftalerne er, at det er politiet, der kontakter

regionerne, og derefter de psykiatriske eller retspsykiatriske

afdelinger, der har opgaven med at visitere personerne.

Det er fordi, at det er de retspsykiatriske afdelinger, som har

de rette kompetencer til at vurdere og behandle patienter,

som er for syge til at opholde i et fængsel eller et arresthus.

Regionens beslutning om, hvor den retspsykiatriske patient

skal anbringes, skal ske med inddragelse af politiet, som har

viden om patienten, herunder om der fare for, at patienten

flygter, eller om patienten er farlig.

Side 2

Vi har den seneste tid hørt om persongrupper, som fx

bandemedlemmer, som er mere voldsparate end den

”gennemsnitlige” retspsykiatriske patient, og som skaber

utryghed på afdelingerne.

Vi hører også fra regionerne om bandemedlemmer, som

simulerer, at de er syge, med det formål at komme til en

retspsykiatrisk afdeling i stedet for fængsel.

Det siger naturligvis sig selv, at der ikke skal være personer

på en psykiatrisk afdeling, som ikke er syge, og som endda

samtidig skaber utryghed og farlige situationer for

medarbejdere og patienter.

Det gælder for bandemedlemmer, men selvfølgelig også for

andre persongrupper, som fx kriminelle udlændinge, som

eksemplet fra fx Kærshovedgård som er nævnt i et af

spørgsmålene.

Så det vil jeg også gøre helt klart. Vores dygtige,

pligtopfyldende sundhedspersonale skal have ordentlige

vilkår, og de skal kunne gå på arbejde og fokusere på deres

vigtigste opgave: At give en god og tryg behandling af

patienter med fysiske eller psykiske lidelser.

Og casen er næsten for oplagt. I har jo alle sammen hørt om

den meget omtalte flugt fra Slagelse. Det er en af grundene

til, at vi sidder her i det her samråd.

Side 3

Og det var netop i Slagelse, hvor jeg i sidste måned var på

besøg og talte med medarbejderne på afdelingen, hvor

flugten skete. Jeg oplevede, at medarbejderne stadig er

påvirkede af den meget voldsomme hændelse. Det forstår jeg

godt.

Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at personale i

psykiatrien skal udsættes for sådan nogle oplevelser og sådan

nogle trusler på den måde.

De skal kunne gå på arbejde uden at frygte overfald og

trusler – også selvom de arbejder på en lukket retspsykiatrisk

afdeling.

I den forbindelse skal det nævnes, at psykiatriloven giver de

psykiatriske afdelinger en række værktøjer til at sikre sig

mod farlige genstande og ulovlige medikamenter på

afdelingen.

Fx giver psykiatriloven hjemmel til at kropsscanne

besøgende ved mistanke om, at der forsøges indført farlige

genstande eller ulovlige medikamenter på afdelingen.

Det er klart, at de psykiatriske afdelinger hverken er eller

skal være indrettet til at håndtere bandemedlemmer med

våben.

Jeg har modtaget redegørelsen for hændelsesforløbet for

flugten fra Slagelse fra justitsministeren.

Side 4

Som det blev nævnt kan vi udlede en række læringspunkter

af forløbet, som vil blive taget med videre i den kommende

handlingsplan om fangeflugter, som min kollega nævnte i sin

besvarelse.

Det er b.la. vigtigt at det sikres, at den tætte dialog og

samarbejdet mellem regionerne og politiet prioriteres.

Når handlingsplanen ligger klar, vil jeg naturligvis være med

til at drøfte, hvilke initiativer handlingsplanen giver

anledning til.

Og så vil jeg understrege, at regeringen helt generelt har et

stort fokus på retspsykiatrien.

Derfor er der i finanslovsaftalen afsat 90 mio. kr. årligt fra

og med i år til at styrke retspsykiatrien, b.la. til nye senge.

Det skal bl.a. understøtte, at de retspsykiatriske patienter

ikke optager pladser for patienter indlagt i

behandlingspsykiatrien, og at patienterne i

behandlingspsykiatrien ikke bliver udskrevet for tidligt.

Så er der i samrådet i dag blevet spurgt ind til de 10 nye

pladser på Sikringen.

Som en del af den generelle styrkelse af psykiatrien, har

regeringen afsat 510 mio. kr. fra 2020 og frem.

Af den ramme afsættes der midler til, at der etableres 10 nye

pladser på Sikringen.

Side 5

Sikringen behandler de farligste og mest syge psykiatriske

patienter i landet. I dag har Sikringen 30 pladser, og der har

de seneste år næsten konstant har været patienter på

venteliste til en plads på Sikringen. Lige nu står der to

patienter på venteliste til Sikringen, og de har ventet på en

plads siden starten af december 2019.

Tidligere har der været sager, hvor patienter har ventet i

meget længere tid.

I foråret sidste år så vi konsekvenserne af, at patienter står på

venteliste til Sikringen: To patienter var bæltefikserede i

henholdsvis 10 og 13 måneder, inden de fik en plads.

Det kan vi som samfund naturligvis ikke acceptere, at vi skal

høre historier om mennesker, som er bæltefikserede så

utrolig længe, fordi der ikke er plads på den afdeling, der er

kvalificeret til at behandle dem.

Der har i årevis været venteliste til en plads på Sikringen i

varierende grad. Det gør vi nu noget ved. Derfor ønsker vi, at

der etableres 10 nye pladser, så vi kan sikre, at Sikringen har

de rigtige rammer og tilstrækkelige kapacitet til at behandle

de mest farlige psykiatriske patienter.

Side 6

Danske Regioner har oplyst, at det kun er muligt at etablere

et afsnit med 10 pladser ad gangen rent arkitektonisk. Jeg vil

også sige, at det ikke er verdens nemmeste byggearbejde, da

det er et så sikret sted, og man skal bygge på Sikringen,

mens den er i fuld funktion. Der er plads til det, og det er

indrettet sådan, at det kan lade sig gøre, men det skal

planlægges minutiøst og grundigt og ikke kompromittere det

arbejde, der udføres.

Når man tager det i mente, siger Danske Regioner til os, at

det vil koste cirka 100 mio. kr. i etableringsudgifter og cirka

36 mio. kr. årligt i driftsomkostninger.

Vi kan så også se, at der ikke tidligere har stået 10 patienter

på venteliste, og derfor vil vi sammen med Danske Regioner

se på, om man kan mindske driftsudgifterne fremover.

Danske Regioner har b.la. oplyst, at man eksempelvis kunne

bemande fem pladser i stedet for at bemande samtlige 10. På

den måde skønner Danske Regioner, man ville man kunne

spare omkring 11 mio. kr. i årlig i drift.

Vurderingen umiddelbart er, at de 10 pladser ville kunne stå

klar med udgangen af 2023.

Det skal dog tages med forbehold, da vi er i en indledende

fase og derfor er det ikke en endelig udmelding.

Når der er det, skal jeg nok oplyse udvalget om det.

Tak for ordet

Side 7