Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 26-02-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPNEP
Sagsnr.: 2001460
Dok. nr.: 1113045
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 611 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 611:
”Finder
ministeren grund til at igangsætte nye initiativer til at sikre en bedre og tidli-
gere indsats for psykisk syge, når Justitsministeriet for nyligt har kunne dokumentere,
at hvert fjerde drab, hvor der faldt dom mellem 2012 og 2017, blev begået af et psy-
kisk sygt menneske? Og i så fald: Hvilke initiativer påtænker regeringen at frem-
sætte?”
Svar:
Psykiatrien er i mange år blevet underprioriteret. Det ønsker regeringen at gøre op
med, og har med Aftale om finansloven for 2020 sikret et markant løft af psykiatrien
på 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Midlerne vil gå til en generel styrkelse af kapa-
citeten og forbedring af normeringerne i psykiatrien samt til en øget kapacitet i rets-
psykiatrien. Det skal være med til at sikre, at flere får den hjælp, som de har behov
for, og at vi forhindrer, at personer bliver så syge, at de begår et drab.
Regeringen vil samtidig igangsætte arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien, som
skal sætte den langsigtede retning for udviklingen af psykiatrien. Planen vil have fo-
kus på forebyggelse og bedre sammenhæng i indsatsen mellem almen praksis, hospi-
talspsykiatri (herunder ambulant behandling) og socialpsykiatri (herunder botilbud).
Derudover vil indsatsen for børn og unge samt dobbeltdiagnosticerede have et sær-
ligt fokus i planen.
Regeringen vil løbende inddrage Folketingets partier, regionerne, kommunerne og in-
teressenterne i arbejdet med 10-års planen. Der er nemlig ingen tvivl om, at en bred
og lokal forankring af 10-års planen er helt afgørende for at skabe en holdbar udvik-
ling.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Nicola Elisabeth Petersen