Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2154191_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-02-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPKFB
Sagsnr.: 2001582
Dok. nr.: 1105900
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 606 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 606:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at flere kommuner oplyser om frit valg i Værdighedspo-
litikkerne?”
Svar:
Kommunerne har siden 2016 haft pligt til at vedtage og offentliggøre en værdigheds-
politik for ældreplejen inden for det første år i den 4-årige kommunale valgperiode.
Værdighedspolitikken skal beskrive kommunens overordnede pejlemærker og prin-
cipper for en værdig ældrepleje. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med udar-
bejdelsen af værdighedspolitikken sikre, at de lokale ældreråd samt øvrige relevante
parter, fx pårørende, ledelse og medarbejdere, inddrages.
I værdighedspolitikken skal kommunalbestyrelsen som minimum beskrive, hvordan
kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og om-
sorgen af den enkelte ældre:
1) Livskvalitet
2) Selvbestemmelse
3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
4) Mad og ernæring
5) En værdig død
6) Pårørende
7) Bekæmpelse af ensomhed.
De kommunale værdighedspolitikker skal udgøre den overordnede værdimæssige
ramme for den enkelte kommunalbestyrelses prioriteringer for ældreplejen. Det er
ikke en del af kommunalbestyrelsens forpligtelser efter lovgivningen om værdigheds-
politikker at skulle oplyse om det frie leverandørvalg.
./.
Som det fremgår af mit svar på SUU alm. del spm. 605, er kommunalbestyrelsen alle-
rede i dag forpligtet til at oplyse modtagere af hjemmehjælp om mulighederne for frit
valg, og hvilke godkendte leverandører af hjælpen borgeren kan vælge mellem. Det
kan for eksempel ske på kommunens hjemmeside, mundtligt eller ved udlevering af
en folder. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at informationen tilpasses den enkelte
borgers forudsætninger.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at flere kommuner oplyser om frit valg i Værdighedspolitikkerne, til sundheds- og ældreministeren
Rambøll har på vegne af Sundhedsstyrelsen udarbejdet et inspirationsmateriale om,
hvordan kommuner kan informere ældre borgere om frit valg inden for servicelovens
§ 83 og 83 a.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Kirstine Friis Børsting
Side 2