Dato 18-02-2020
Sagsnr. 07-0200-31
Status på projekter i forsøgsordning med styrket frit valg på ældreområdet
Med finanslovsaftalen for 2018 blev den daværende regering og Dansk Folkeparti enige om at styrke
borgernes frie valg på ældreområdet. I perioden 2018–2021 er der derfor afsat midler til en forsøgsord-
ning inden for fritvalgsbeviser og rehabiliteringsforløb. Som en del af forsøgsordningen er der blevet
udarbejdet analyser for at tilvejebringe øget viden om området. Analyserne omhandler en afdækning
af fritvalgsbevisordningens nuværende anvendelse, udfordringer og muligheder for at tilbyde og ud-
vikle fritvalgsbeviser på madservice, en analyse af kommunernes erfaringer med frit leverandørvalg
inden for rehabiliteringsforløb samt et inspirationskatalog med information til borgere om frit leveran-
dørvalg af hjemmepleje. Nedenfor beskrives status for de enkelte projekter, der deltager i forsøgsord-
ningen.
Status på forsøgsordning med fritvalgsbeviser på madservice:
Helsingør Kommune arbejder i deres projekt med at indføre ordningen med fritvalgsbeviser. Kommu-
nen har gennemført en kvalitativ undersøgelse af ældre borgeres ønsker, oplevelser og erfaringer med
madservice. Kommunen har derudover udviklet informationsmateriale til borgere og leverandører om
fritvalgsbevisordningen samt afdækket juridiske aspekter ved ordningen.
Varde Kommune arbejder med at videreudvikle den eksisterende ordning for fritvalgsbeviser i kom-
munen. Der er blevet udviklet en ny tilsyns- og kvalitetsmodel samt en ny model for samarbejde mel-
lem leverandør og kommune. Der arbejdes ligeledes på en model, som forsimpler de økonomiske
transaktioner.
Status på forsøgsordning med styrket frit valg inden for rehabilitering på ældreområdet:
Esbjerg Kommune arbejder med at øge tilstedeværelsen af terapeuter i den rehabiliterende indsats i
borgernes hjem og samtidig højne kvaliteten i egen praksis samt i samarbejdet med den private leve-
randør, bl.a. for at sikre et ensartet serviceniveau, således at både den private og kommunale indsats
højnes. Kommunen har etableret samarbejde mellem kommunale terapeuter og den private leverandør
samt udarbejdet kommunikationsmateriale.
Faxe Kommune arbejder med at skabe ensartede og smidige rehabiliteringsforløb, så borgerne oplever
samme kvalitet uanset leverandørvalg. Den private leverandør vil blive opkvalificeret til at varetage
rehabiliteringsforløb, og der måles på testresultater og tidsmæssigt forløb. Der er udarbejdet fasebe-
skrivelse for rehabiliteringsforløb, herunder arbejdsgangsbeskrivelser samt udkast til pjece til borgere.
Fra januar 2020 kan borgerne vælge den private leverandør til rehabiliteringsforløb.
Frederikssund Kommune arbejder med at udvikle det eksisterende samarbejde med de private leveran-
dører af Servicelovens § 83 ydelser i en BUM-model, hvor medarbejdere fra myndigheden mødes med