Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2152917_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-02-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPBMA
Sagsnr.: 2001578
Dok. nr.: 1104494
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 593 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 593:
”Hvad
er regeringens sundhedsmålsætninger i forhold til, hvor langt der må være til
nærmeste (vagt)læge?”
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at vi har et nært og stærkt decentralt sundhedsvæsen,
hvor borgere oplever, at de har nem adgang til behandling tæt på deres eget hjem.
Derudover er de praktiserende læger forpligtet til at køre på sygebesøg. Det betyder,
at borgere, der har besværligt ved at komme til lægen, kan blive tilset i eget hjem af
en læge, der kører ud til borgeren. Af overenskomsten for almen praksis fremgår det
bl.a. af § 45 stk. 4a at
”Lægen
er forpligtet til fra mandag til og med fredag i dagtiden
at aflægge sygebesøg hos egne tilmeldte patienter, hvis henvendelsen om sygebesøg
efter lægens vurdering af sygdommen og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør be-
søg”.
Uden for lægens sædvanlige åbningstid er det regionens ansvar at tilrettelægge en
vagtlægeordning. Alle regioner har p.t. en ordning, der også omfatter kørende syge-
besøg, så patienter, der har vanskeligt ved at komme til lægen, eksempelvis grundet
sygdom eller alder, kan modtage behandling i eget hjem.
Samtidig kan det nævnes, at hvis borgere kommer ud for en ulykke eller blive akut
syge, og derved har brug for akut hjælp, har vi et præhospital beredskab, som regio-
nerne har til opgave at tilrette, der bl.a. består af akutlægebiler, akutbiler, ambulan-
cer og akutlægehelikoptere, som kan rykke hurtigt ud med hjælp til borgerne. Det har
særligt betydning, når tiden er knap, som fx når der er tale om en blodprop i hjernen
eller i hjertet eller ved svær tilskadekomst.
Det er også afgørende for regeringen at bidrage til at løse lægedækningsudfordrin-
gerne, så der er en god lægedækning i hele landet. Her har vi konkret foreslået en tje-
nestepligt i almen praksis for alle nyuddannede læger. Men jeg lytter også til andre
forslag, der kan bidrage til bedre lægedækning i almen praksis allerede på kort sigt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Bertil Moesgaard Andersen