SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om redegørelse for udviklingen i antallet af KOL-patienter i behandling samt Sundhedsstyrelsens vurdering af antallet af ubehandlede KOL-patienter i Danmark, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 24-06-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPMAS

Sagsnr.: 2001263

Dok. nr.: 1124403

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. januar 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 582 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).

Spørgsmål nr. 582:

”Ministeren

bedes redegøre for udviklingen i antallet af KOL-patienter i behandling

samt Sundhedsstyrelsens vurdering af antallet af ubehandlede KOL-patienter i

Danmark?”

Svar:

Til brug for besvarelsen har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet bidrag fra Sund-

hedsdatastyrelsen, som oplyser følgende:

”Ifølge de faglige vejled i ger og ret i gsli jer på o rådet er gru dste e e i e-

handling af KOL rygestopbehandling, inhalationsmedicin og lungerehabilitering.

Sundhedsdatastyrelsen (SDS) kan oplyse, at det via de nationale sundhedsregistre er

muligt at identificere borgere diagnosticeret med KOL, som har indløst recept på KOL-

medicin. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke for alle borgere diagnosticeret

med KOL er relevant at få medicin.

Det er imidlertid ikke muligt via de nationale sundhedsregistre at identificere bor-

gere, som er/har været i rygestopbehandling eller lungerehabilitering,

Til belysning af spørgsmålet om behandling/opfølgning af KOL har SDS derfor foreta-

get følgende opgørelser for borgere diagnosticeret med KOL:

Indløst mindst én recept på KOL-medicin (midler mod obstruktiv lungesyg-

dom) årligt

Modtaget mindst én lungefunktionsundersøgelse (spirometri) årligt i praksis-

sektoren (ifølge vejledninger/retningslinjer skal denne udføres mindst én

gang om året)

Haft mindst én planlagt sygehuskontakt grundet KOL årligt

Samlet opgørelse, hvor mindst én af 1.-3. gør sig gældende

Opgørelserne er lavet for perioden 2009-2018 og fremgår af tabel 1.

Tabel 1 viser, at andelen af borgere diagnosticeret med KOL, som har indløst mindst

én recept på KOL-medicin i året (1.) er steget fra 68 pct. i 2009 til 79 pct. i 2018.

Derudover viser tabellen, at andelen, der har indløst recept på KOL-medicin og/eller

fået en lungefunktionsundersøgelse og/eller haft en planlagt sygehuskontakt (4.) var

82 pct. i 2018 mod 70 pct. i 2009.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om redegørelse for udviklingen i antallet af KOL-patienter i behandling samt Sundhedsstyrelsens vurdering af antallet af ubehandlede KOL-patienter i Danmark, til sundheds- og ældreministeren

SDS skal bemærke, at det ikke er muligt at slutte, at den opgjorte andel i 4. er de bor-

gere diagnosticeret med KOL, som er i relevant behandling og/eller opfølgning. Men

opgørelsen giver et groft billede af, hvor mange borgere diagnosticeret med KOL,

som på den ene eller anden vis har været i KOL-relateret (planlagt) kontakt med prak-

sissektoren eller sygehusvæsenet.

Der ses i opgørelserne bort fra akut sygehusbehandling som følge af akut forværring

af KOL eller følgesygdomme til KOL (f.eks. lungebetændelse), da disse ikke vedrører

regelmæssig behandling og opfølgning.

Ud over opgørelserne i tabel 1 kan SDS i øvrigt henvise til den seneste årsrapport fra

den kliniske kvalitetsdatabase Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom,

som indeholder resultater vedrørende behandling af KOL på sygehusene.

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/kvalitet/kliniske-kvalitetsdatabaser/kroni-

ske-sygdomme/kol-nip/

Tabel 1

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Antal borgere diagnosticeret med

193.856 194.670 196.917 197.745 197.119 196.056 193.544 190.716 186.554 180.913

KOL*

1. Heraf andel, der har indløst en

recept på KOL-medicin, pct.**

2. Heraf andel, der har haft plan-

lagt sygehuskontakt grundet KOL,

pct. ***

3. Heraf andel, der har fået foreta-

get en lungefunktionsundersøgelse

(spirometri) i praksissektoren, pct.

****

Samlet andel af borgere diagnosti-

ceret med KOL, hvor mindst et af

forholdene i 1.-3. gør sig gældende

Anm.:

*Antal borgere med KOL (i RUKS) pr. 1. januar i opgørelsesåret, der er i live i hele opgørelsesåret.

**Andel af borgere diagnosticeret med KOL, der har indløst mindst én recept på KOL-medicin (ATC-gruppe

R03 ”Midler od o struktiv lu gesygdo ” i året.

Det bemærkes, at en lille del af ATC-gruppe R03 ikke er inhalationsmedicin.

***Andel af borgere diagnosticeret med KOL, der har haft mindst et planlagt ambulant besøg eller én planlagt indlæggelse med aktionsdiagnosen KOL, eller

aktionsdiagnosen respirationsinsuffi-ciens og bidagnose KOL på sygehuset i året.

****Andel af borgere diagnosticeret med KOL, der har fået foretaget mindst én lungefunktionsundersøgelse (spirometri) i praksissektoren i året, enten hos

alment praktiserende læge, vagtlæge eller praktiserende speciallæge.

Kilde:

Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Sygesikringsregisteret, Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser

(RUKS), CPR, Sundhedsdatastyrelsen

”

Sundheds- og Ældreministeriet har på baggrund af bidraget fra Sundhedsdatastyrel-

sens opgørelse anmodet Sundhedsstyrelsen om en vurdering af antallet af ubehand-

lede KOL-patienter i Danmark.

Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:

”Til rug for Su dhedsstyrelse s vurderi g har Su dhedsdatastyrelse opgjort de pa-

rametre, der via de nuværende sundhedsregistre fra 2009 til 2018 kan sige noget om

antallet af KOL-patienter i Danmark, hvorvidt disse har indløst mindst en recept på

’KOL- edi i ’, har haft pla lagt a ula t esøg eller i dlæggelse på sygehus for KOL

Side 2

eller har fået foretaget lungefunktionsundersøgelse hos praktiserende læge eller spe-

ciallæge.

Det er parametre, der kan sige noget om de patienter med KOL, der som udgangs-

punkt er/har været i farmakologiske behandling for sygdommen eller har/har haft

kontakter til sygehusvæsnet eller praksissektoren som led i udredningen og/ eller be-

handlingen af deres KOL.

Men hverken farmakologisk behandling eller sygehuskontakter er nødvendige forud-

sætninger i behandlingen af lungesygdommen KOL.

Som Sundhedsdatastyrelsen også gør opmærksom på, så opgør de nationale sund-

hedsregistre heller ikke borgere tilmeldt kommunernes rygestopkurser eller borgere

henvist til kommunens forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom

–

her

KOL-rehabilitering, dvs. ikke-farmakologiske behandlingsindsatser for sygdommen.

Umiddelbart er det således ikke muligt ud fra Sundhedsdatastyrelsens registerbase-

rede opgørelser at vurdere antallet af såkaldt ubehandlede KOL-patienter i Danmark.

Hvad Sundhedsstyrelsen derimod gerne vil gøre opmærksom på, er det store antal

personer, der fortsat går rundt med sygdommen uden at være diagnosticeret, og som

derfor også på e

åde ka siges at være ’u eha dlede’.

Det antages at omkring 320.000 mennesker i Danmark har KOL

, men som det frem-

går af Sundhedsdatastyrelsens register for udvalgte kroniske sygdomme og svære

psykiske lidelser (RUKS) er det fortsat nu kun lidt mere end halvdelen (i 2009 193.856

og i 2018 180.913 borgere), der er diagnosticeret med sygdommen. Blandt andet på

den baggrund igangsatte den daværende regering, Danske Regioner og KL i 2015 en

national satsning for mennesker med lungesygdomme , ligesom Sundhedsstyrelsen i

samarbejde med Lungeforeningen første gang i 2016 og senest i 2019 gennemførte

de la dsdække de lu geka pag e ’Pust liv i hverdage ’

www.lunge.dk/pustliv) ,

der skal få flere borgere til at kende symptomerne på KOL, og gå til læge og få lavet

en lungefunktionsmåling, hvis de gennem 2 måneder eller længere oplever sympto-

mer på KOL, med henblik på at få stillet diagnosen og sat i relevant enten farmakolo-

gisk og/ eller ikke-far

akologisk eha dli g.”

Jeg henholder mig til ovenstående bidrag.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Maja Sørensen

Kilde: Tværsektorielle anbefalinger til mennesker med KOL. Sundhedsstyrelsen 2017. Fore-

komsten er baseret på de københavnske befolkningsundersøgelser, Herlev-Østerbroundersø-

gelsen og en Nordjysk patientundersøgelse, der begge er mere end 10 år gamle, men er de ny-

este Sundhedsstyrelsen har til rådighed.

Side 3